Plant-endophyte interactions: potentials and challenges

Relaterede dokumenter
Sabine Ravnskov Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Plantekongres 2014, Herning

Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Skadedyr, forsvar og fjender

Mikrobiologiske bekæmpelsesmidler mod plantesygdomme: effekter og muligheder.

Ekstrakter - rammebevillinger

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion.

Undervisningsbeskrivelse

Klimaforandring og svampe som meldug

IPM bekæmpelse af honningsvamp

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Septoria i hvede forsvarsreaktioner

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Årsplan for biologi i 7. klasse

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Dansk Landbrugs Fremtid

MARSELISBORG REWATER VI SØGER LØSNINGER TIL VERDENS MEST RESSOURCEEFFEKTIVE RENSEANLÆG

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder

Undervisningsbeskrivelse

DNA SOM STREGKODER FOR KOMPLEKSE MIKROBE MILJØER

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Kan vi helt undvære pesticider?

KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION

Status på gulrust hvad er

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Medarbejderen. Agrobiologi:

MODERNE METAGENOMANALYSER MIKROBIEL NEDBRYDNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER I JORD OG GRUNDVAND

Effektivitetsdokumentation for mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, med fokus på midler mod jord- og frøbårne plantepatogener.

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Nye vitaminer finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere

Årsmøde Plante & Miljø

Partnerskaber som middel til markedsbåret og bæredygtig vækst i det økologiske landbrug

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer

Undervisningsbeskrivelse

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Anden grads polynomier og populations dynamik

AARHUS UNIVERSITET. Tue Schmidt Ingvorsen ( ) Bachelorprojekt 15 ECTS

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

1. Formål, fag og læringsmål

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

Undervisningsbeskrivelse

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Sektion for Mikrobiologi & Center for Geomikrobiologi

Hvad kan forskningen gøre for at sikre landbruget og fødevareerhvervet en bedre konkurrenceevne?

Undervisningsbeskrivelse

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Dagens program. Hvilke skadegørere skal der renses for Løsninger til vandrensning. Samspil mellem metoder biologisk balance og vandrensning

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Undervisningsbeskrivelse

Besvarelsen er udarbejdet af Lektor Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET. Insekticid Resistens. Michael Kristensen, Institut for Agroøkologi AU Flakkebjerg

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Undervisningsbeskrivelse

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Undervisningsbeskrivelse for Fjern Bio C

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen,

Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Et integrerende sundhedsvæsen

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling

Undervisningsbeskrivelse

For eksempel ZRMS, nyt aktivstof i Danmark, me-too, fornyelse af tidligere godkendelser 2. Danmark foretager vurdering på baggrund af andet lands RR

Effektmålsmodifikation

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Undervisningsbeskrivelse

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

Klimatilpasning i byer og kommuner

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Transkript:

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges of this complex biological system and its use in a sustainable agriculture. Associate Professor Simona Radutoiu Aarhus University, Department of Molecular Biology and Genetics sir@mb.au.dk! " # $ % & '! ( ) * " # $ % +, + + -., /, 0 ' + ) 1 2 3 4 5 " # $ " & ) * 6 2 3 4 5 7 " # $ " + 8. / / 6 " # $ # + / / 6 " # $ # + 1 /, ( /, " # $ $ + 9 ) 9 ( 9 6 ) " # # : & ' ;, " # # < + ). * 252

= 0 / 1 /, ( /, " # $ $ + + >, * 1 2 3 4 5 " # $ $ + ' 7? @ A B C 4 D 3 E A,.. =. > F G 3 E A H 4 I G J D @ B E A >, F G 3 E A - K L ', 2 3 4 5 " # $ " + K, M. N * O 2 3 4 5 " # $ $ & ; 2 3 4 5 " # # < +, /, >. References 1 * ; K * 6 / 2 3 4 5 " # $ $ 9! 1 " # $ $ : " P Q P 1 ) ' * L 2 3 4 5 7 " # $ " M " # $ " & R < < & Q $! " # $ % M " # $ % P # $ * $ < O N * 1 * N ' > 2 3 4 5 7 " # $ $ M ; " # $ $ $ Q " : 9 9 ) ) 9 6 " # # : M " # # : R R R % " % 6 / / * ) O * ) ) 1 " # $ # M ; " # $ # $ < P P P R 6 ) * 6 * 6 ; * / 2 3 4 5 7 " # $ " M " # $ " & R < < & < : ', L * ( * 9 " # $ " * " # $ " % $ ' 6 1 O * 2 3 4 5 7 " # # : ' ; ' " # # : $ Q P # " ;, ' " # # < M ' " # # < : S : % /, 1 ( /, " # $ $ N = ; 1 " # $ $ $ R R % P '! ( * ) " # $ % 8 9 1 * " # $ % $ # # - $ : < Q ; O L, 8 2 3 4 5 7 " # # <! ' * ' 6 " # # < " S < $ 253

TEMA: BIOLOGI Endophyter - en hjælp til planten Samspil mellem planter og endofytter: potentiale og udfordringer ved dette komplekse biologiske system og dets anvendelse i et bæredygtigt landbrug. Associate Professor Simona Radutoiu Aarhus University, Institut for Molekylærbiologi og Genetik sir@mb.au.dk ), T,, U T,,, U!, U T V, V U V, U,,, V! " # $ % & '! ( ) * " # $ % + *,,, V,, +,, V T - T, T U,,, U T, W,, T, T, V ),, V, T V V U U,!, U, V, * V, T,, V,, V, V, T, U,,, T, U M, U U +, V, ) 1 2 3 4 5 " # $ " & ) * 6 2 3 4 5 7 " # $ " + T ;,,,,,, T U / / 6 " # $ # + V, T + / / 6 " # $ # + ), V T T,, T 1 /, ( /, " # $ $ + U V,, ) 9 ( 9 6 ) " # # : & ' ;, " # # < + V, W,, 254

,, T M V,, U T T L, T, ; V, U,,,,, / T,, 1 /, ( /, " # $ $ + + M V, V, T V * 1 2 3 4 5 " # $ $ +, U, T U,,, U? @ A B C 4 D 3 E A,,, U, T T U,, ) T T U, U,, T,, T, X, V V,, T,, X T,,,, V T F G 3 E A H 4 I G D @ B E A X T,, V F G 3 E A -,,,,, T L ', 2 3 4 5 " # $ " + V,,, T V,, T M T,, U,, T T,,, N * O 2 3 4 5 " # $ $ & ; 2 3 4 5 " # # < + ),, T T V U T U, U U,, U /, T, V T! T, U,, T ',,,,,, Litteratur 1 * ; K * 6 / 2 3 4 5 " # $ $ 9! 1 " # $ $ : " P Q P 1 ) ' * L 2 3 4 5 7 " # $ " M " # $ " & R < < & Q $! " # $ % M " # $ % P # $ * $ < O N * 1 * N ' > 2 3 4 5 7 " # $ $ M ; " # $ $ $ Q " : 9 9 ) ) 9 6 " # # : M " # # : R R R % " % 6 / / * ) O * ) ) 1 " # $ # M ; " # $ # $ < P P P R 6 ) * 6 * 6 ; * / 2 3 4 5 7 " # $ " M " # $ " & R < < & < : ', L * ( * 9 " # $ " * " # $ " % $ ' 6 1 O * 2 3 4 5 7 " # # : ' ; ' " # # : $ Q P # " ;, ' " # # < M ' " # # < : S : % /, 1 ( /, " # $ $ N = ; 1 " # $ $ $ R R % P '! ( * ) " # $ % 8 9 1 * " # $ % $ # # - $ : < Q ; O L, 8 2 3 4 5 7 " # # <! ' * ' 6 " # # < " S < $ 255

Mykorrhizas betydning for planters sundhed Plantegavnlige mikroorganismer som AM-svampe spiller en central rolle i planteproduktionen. En mere indgående viden om AM-svampes funktion i forhold til plantesundhed kan hjælpe til at udnytte AM-svampe som en naturlig økosystemservice. Lektor Sabine Ravnskov Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi sabine.ravnskov@agrsci.dk ',, U T, V,, ; V, V U,, T V, ',,. 8, T ',. 8 ' +, V, T T,, U, 8 ', T T, AM-symbiose * U < # Y + U, V, V 8 ' +,, V 8 ' U * 2 3 4 5 " # $ $ + 8 ',,,, T -,, T T 8 ' * 2 3 4 5 " # $ $ + 8 ', U,, * 2 3 4 5 " # $ $ +, U V 8 ' Fakta Det mikrobielle samfund i rhizosfæren spiller en central rolle i planters vækst og sundhed ved enten direkte at påvirke planternes optagelse af næringsstoffer eller ved at forårsage/forhindre sygdomme eller indirekte via mikrobielle vekselvirkninger i rhizosfæren. Størstedelen (ca. 80%) af de afgrøder, der dyrkes på marken, danner på naturlig måde en symbiose med Arbuskulære Mykorrhizasvampe (AM-svampe); forholdet mellem rodpatogener og størstedelen af de planter, der vokser under markforhold, er således en vekselvirkning mellem AM og patogener. AM-symbiosen er funktionelt blevet karakteriseret som den gensidige udveksling af næringsstoffer mellem symbionterne: svampen er obligat biotrof, mens planten modtager uorganiske næringsstoffer fra AM-svampene. Imidlertid er det også påvist, at AM-svampene kan øge planternes modstandsdygtighed over for en række jordbårne patogener, men de tilgrundliggende mekanismer er uafklarede. Både direkte konkurrence om næringsstoffer/plads eller antibiose er blevet foreslået, ligesom indirekte konkurrence fra AM-svampe, ændringer i plantens rodstruktur, rodeksudation, næringsstofoptagelse og vækst såvel som AM-svampenes aktivering af plantens eget forsvar er blevet undersøgt. Desuden er det påvist, at der er en speciel bakteriel population, der er knyttet til AM-strukturer, og nogle af disse bakterier har vist sig at kunne regulere/bekæmpe rodpatogener. Dette fremkalder et spørgsmål om, hvorvidt det er AM-svampe eller de dertil knyttede bakterier, der bekæmper patogenerne. Hidtil har man vekselvirkningerne mellem dem kan være svaret. Det er imidlertid en kendsgerning, at AM-svampene er en naturlig økosystemservice, der har en afgørende gavnlig betydning for planteproduktion. 256

, U V > " # # R + AM-svampe øger plantens modstandsdygtighed over for jordbårne patogener (antagonisme) 8 ', T +, Z [ 3 C @ E \ Z C [ 3 J G I C 3 C G ] 4 ^ I C 4 D G \ [ B 2 A, U 2 3 4 5 " # # R & N 2 3 4 5 " # # < & 6 2 3 4 5 " # # S & 6 2 3 4 5 " # $ " + V, 8 ' U T _ 2 3 4 5 " # $ " + N 2 3 4 5 " # # < + V, 8 ' ` 5 G \ E A \ G A A 2 4 2 T,, Z [ 3 C @ E \ E 5 3 @ \ E \, U U +, + 8 ',, Mekanismer for AMs antagonistiske potentiale over for oomyceter ),, 8 ', T V, V,,, 8 ' ^ I C 4 D G \ [ B 2 A 2 E 3 C 2 @ B C E A 2 3 4 5 " # # R + Z [ J 3 C @ E \ E 5 3 @ \ E \ 6 2 3 4 5 " # # % +, ) 8 ', V U U,, Figur 1. Figurerne viser AM-svampe i forhold til forekomst af sygdom i ærterødder dyrket i metode; nederste med mikroskop). V V N 2 3 4 5 " # # < +,, 8 ', U Z 7 E 5 3 @ \ E \ T,, U 8 ', T,,, 8 ',,! V,, 8 ' U,,, U,,,. U ' O 2 3 4 5 " # # " + 8 ',, 8 ', V 6 2 3 4 5 " # # S +, 8 ', Z 4 2 D @ J a 4 B @ 5 5 E A, + Z 7 4 I C 4 D @ b 2 ] \ 4 3 E \, U V +,, T, 8 ', T V, T 8 ',, Konklusion ;, 8 ',! V 8 ',, T 8 ' U, 257

Foto 1. Majsrod med AM svamp (intern mycelium, vesikler og arbuskler). Foto 2. Majsrodceller med arbuskler. Litteratur N * N L W 8 * ' 8 O (, * " # # < ; * % # " - % % R % 6 9, * ( 9, " # # % O % < - $ R P $ P R 6 9 O 9 N 9 (, * " # $ "! 9 ; ; $ % % - % : $ % : Q 6 1, * c O ( 6 9 " # # S 1 N P " - < : % < S P ' O L 6 9 ( 1, 6 " # # "! ' * '! R $ & $ % % $ R # * 8 ( * *! " # $ $ ; * % R < - : % d S Q * *! 9, O U ' ( * 8 " # $ $ ; ; $ P : % + - $ # P # $ # P S L 6 9 ( 1 U, 6 " # # R! 9 ; ; $ $ # - R $ $ R $ Q > 9 " # # R N 9 1 < " $ $ Q < d $ " " P _ 6 M ' 6 9 (, * " # $ " ; # $ " $ $ < # # Foto 3. Majsrødder med eksternt mycelium med AM svampesporer. 258