ALTERNATIVE PROTEINKILDER
|
|
|
- Laura Freja Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017
2 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier er 1. Pris 2. Kvalitet 3. Tilgængelighed Ikke meget slår sojabønner, hvorfor så alternativer? 2050 udfordring: 9 mia. mennesker 2018 udfordring: 100% øko Klima og miljø: Rydning af regnskov Politik: Øget selvforsyning, arbejdspladser Er sojaskrå nu egentligt også så godt 2
3 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Dagens program Insekter (melorme) Grønt protein (udtræk fra kløvergræs) Blåt protein (muslinger, søstjerner og tang) Single cell protein (mikrobiel biomasse) Formål er at give overblik 1 slide om hvorfor producere det? 1 slide om hvad er det som foder? 3
4 INSEKTER 4
5 INSEKTER Mulig industriel produktion af Regnorme Fluelarver fra Black Soldier Fly Almindelig og lille melorm Melorme Findes allerede i DK natur Produceres allerede i 100 tons-skala i bla. Holland Æder lav-værdi biomasse Høj effektivitet og lav miljø/klima påvirkninger Enkel at producere i lille skala High-value fødevare til hipster/spelt/kjøwenhavner segmenterne Potentiale for opskalering og big business! Stor produktion + få hipstere = grisefoder 5
6 INSEKTER Næringsstofindhold viser potentiale som proteinkilde EU lovgivning: Man må ikke fodre svin med insekter 6
7 GRØNT PROTEIN 7
8 GRØNT PROTEIN Danmark er et godt sted for kløvergræs Lokal, stabil og stor biomasseproduktion Kan dyrkes bæredygtigt og økologisk Kendt produktionsform/teknik Relativ højt protein (20-25% i tørstof) det kan da ikke være så svært at ekstrahere proteinet Damborg et al
9 GRØNT PROTEIN Udfordringer med produktionen Håndtering af græs er vanskelig Fra lab til fuldskala er vanskelig Ekstrahering af protein er vanskelig Status på kemisk indhold i proteinkonc. Effektiviteten på ekstrahering skal op Kløver opkonc. fra 21-22% til 34-35% råprotein Rajgræs opkonc. fra 12% til 24% råprotein Lys, Met+Cys og Thr profil i råprotein ca. som sojaskrå Status på fordøjeligheder af proteinkonc. Rotter: St. ford. råprotein 75-79%; højere i proteinkonc. end pulp Grise: St. ford. råprotein på trapperne 9
10 BLÅT PROTEIN: MUSLINGER 10
11 BLÅT PROTEIN: MUSLINGER Muslinger på line Dyrkes i fjorde med høj næringsstofbelastning Stor produktion, 60 t våd/ha Fjerner kg N/ha/år Fjerner kg P/ha/år Kompensationsopdræt/virkemiddel Laves til mel eller ensilage Fodres til(bage) husdyr Arbejdspladser Perfekt for økologer Virkemiddel? 11
12 BLÅT PROTEIN: MUSLINGER Muslingemel: 60% råprotein, 16% fedt og 6% aske i tørstof St. ford. råprotein på 83-86% Fedtindholdet er interessant, men kan give problemer. Dog årstidsafhængig. 12
13 BLÅT PROTEIN: SØSTJERNER 13
14 BLÅT PROTEIN: SØSTJERNER Søstjerner æder muslinger Let at fange ved skånsom bundskrab Rimelig enkel at forarbejde til mel Højt indhold af råprotein sæsonvariation Råprotein, % 14
15 Daglig tilvækst, kg BLÅT PROTEIN: SØSTJERNER Kemisk indhold 38-45% råprotein 7-11% fedt 40-45% aske, ca. 15% kalcium 2 forsøg på Foulum St. ford. råprotein på 80% Forsøg med 5% og 10% søstjernemel Dosering ifht. max kalcium a a Daglig foderindtag, kg a b Nyt forsøg på TestGris i 2016/ kg: 0%, 5%, 7,5% eller 10% søstjernemel 9-15 kg: det halve søstjernemel kg: ingen søstjernemel 15
16 BLÅT PROTEIN: TANG 16
17 BLÅT PROTEIN: TANG Tang er en dyr fødevare Tang opsamler næringsstoffer Dyrkning er brun sukkertang er muligt i industriel skala Tang tørres og formales til tangmel Tang kan også fermenteres som hos European Protein 17
18 BLÅT PROTEIN: TANG Stor variation: 6-15% råprotein, 1-3% fedt, 15-40% aske i tørstof. Mange ufordøjelige fibre. MEN! Sundhedsfremmende egenskaber for visse tangarter 18
19 SINGLE CELL PROTEIN Algeprotein fra Teknologisk Institut 19
20 SINGLE-CELL PROTEIN Encellede mikroorganismer/mikrobiel protein Alger, gær, fungi, bakterier Kan vokse på organiske lav-værdi produkter Kan vokse på uorganiske forbindelser (autotrofe) 20
21 SINGLE-CELL PROTEIN Tørgær Ca. 48% råprotein i tørstof Aminosyreprofil ikke optimal Stor variation i næringsstoffer Algeprotein Algesuppe med næring fra luftrensere, spilde/process vand mm. TI: Tæt på kommercialisering, 47-57% råprotein i tørstof Bakterieprotein Metanogene bakterier + metan + ammonium + ilt + mineraler = mikrobiel protein Bæredygtigheden er relativ 67-73% råprotein, 8-10% fedt og 6-8% aske i tørstof. OK aminosyreprofil. Ileal ford. 78% Unibio i DK udvikler på processen 21
22 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Vi har store projekter kørende de næste 3-4 år Erhvervet er med i projekterne, og behøver ikke vente det gør EU heller ikke de skal op i omdrejninger! 22
23 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Jan Værum Nørgaard Aarhus Universitet, Foulum 23
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL
24. APRIL 2014 MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTO R INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FLEMMING G ERTZ LANDSKONSULENT PLANTEPRODUKTION, NATUR, MILJØ OG LANDSKABJAN.
Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING 27-10-2016 Insekter er Det nye sort Hvorfor er insekter interessante som minkfoder? Alle proteinkilder med
Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D
Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion
INSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND
BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut
De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut Hvorfor bioøkonomi? De globale udfordringer: Voksende verdensbefolkning Forbrug
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork
PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER
PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER AGROBIOLOG DANSK INSEKT NETVÆRK, 24. MAJ 218 DISPOSITION Baggrund Hvorfor har vi brug for alternative proteinkilder? Hvorfor er den lille melorm
Tangs antibakterielle mekanismer
Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen [email protected] Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens
Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingredienser som protein, fibre og fedt i fødevarekvalitet. Ingredienserne
Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: [email protected] Næringsstofindhold
Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum
Foderanalyser Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Foderanalyser Hvad er det relevant at analysere? I hvilke
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Optimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR
INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Proteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Insekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer. Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d.
Insekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d. Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen må stige med 70% for at kunne brødføde verden i 2050 Omkostninger
Optimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Eksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015
3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings
Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.
Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Vores nye foderprogram indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer
FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele
Foders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
ØKOLOGISK VÆKST I MARK OG STALD ØKO-BRUNCH
ØKOLOGISK VÆKST I MARK OG STALD ØKO-BRUNCH 24. maj 2016 hos SEGES Økologi Økologi VELKOMMEN TIL ØKO-BRUNCH SEGES Økologi har inviteret dig til Øko-brunch, fordi vi gerne vil: 1. vise, hvad vi arbejder
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark?
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekt-temadag 29/8-2016 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne
Økologisk fiskeproduktion ORAQUA
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Fodringsdag
Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Fytase. Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder. Hanne Damgaard Poulsen
AARHUS UNIVERSITET Fytase Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder Hanne Damgaard Poulsen Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet Foulum [email protected] Indhold Hvad gør
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Grisenes foretrukne rapskage. Chefforsker Hanne Maribo
Grisenes foretrukne rapskage Chefforsker Hanne Maribo [email protected] Raps til grise Disposition Rapsprojektet! Effekter i grisen Rapskage til smågrise Rotteforsøg Rapskage til slagtesvin Fermenteret raps til
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab [email protected] Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
