A f r appo r tering fr a fo kusgruppe Master: SundhedsIT Mandag den 4. marts 2008 på Glostrup Hospital, Intensiv afd. Y13 1
I nd ho ld K o nk lus ion... 3 1.0 Præs en t a t i o n a f d e l t a g er e... 3 2.0 M e d i e v a n er.......... 5 2.1 Fagblade..... 5 2.2 Websites... 5 2.3 Mail.... 5 2.4 Konferencer/Symposier.... 5 2.5 Aviser... 6 2.6 Arbejdsplads...... 6 2.7 Personlige kanaler... 6 3.0 G e n er e l t o m v i d er e ud d a nn e ls e... 7 3.1 Interesse for videreuddannelse... 7 3.2 Informationssøgning om videreuddannelse... 7 3.3 Barrierer for videreuddannelser... 7 3.4 Processen for beslutning om videreuddannelse... 8 4.0 Om Sund h e d si T... 9 4.1 Motiver.... 9 4.2 Barrierer... 9 4.3 Konkurrerende videreuddannelser... 9 5.0 H v o rd a n v i l l e d u gør e?... 10 5.1 Kanaler... 10 5.2 Medier... 10 5.3 Målgrupp... 10 5.4 Budskab... 10 2
K o nk lus ion Fokusgruppen blev afholdt på Glostrup Hospital på intensivafdelingen den 4. Marts 2008. Tilstede var seks sygeplejerske fra afdelingen, moderater og referent. Fokusgruppen blev optaget på digital diktafon. Alle deltagere var sygeplejersker på intensivafdelingen. Der var kun en enkelt respondent i fokusgruppen, der var involveret i IT-projekter. De resterende deltagere var på brugerniveau. Til trods for at respondenterne har valgt at tage yderligere 2 års uddannelse for at blive intensivsygeplejerske, var de ikke særligt opsatte på videreuddannelse. Kun de yngre sygeplejersker syntes at overveje muligheden. Den største barriere for at søge en videreuddannelse er manglen på tid. Som sygeplejerske har man ofte aftenvagter og får sjældent nedsat tid under uddannelse. Hvis man endelig fratages aftenvagter, så falder indtægten også for vedkommende grundet de særlige aftentillæg. At uddannelsen koster penge er yderligere en hindring. Hospitaler har meget begrænsede budgetter og det hænder ofte, at den enkelte selv må betale for videreuddannelse. De fleste af respondenterne anså ikke Master i SundhedsIT som en relevant videreuddannelse for dem. De mente uddannelsen var for teoretisk og var meget i tvivl om hvorvidt, afdelingsledelsen ville se en fordel i at uddanne dem. Hvis respondenterne selv skulle formidle information om Master i SundhedsIT, ville de fokuserer på offline kanaler som annoncer, plakater og brochurer, da sygeplejersker sjældent tjekker mail og websites. Respondenterne ville sikre kommunikation på arbejdspladsen via stande ved kantinen og kiosken samt lægge materiale på kaffestuerne. Endvidere foreslog de at annoncere i Sygeplejersken, som er meget læst i målgruppen. Respondenterne understregede vigtigheden af at kommunikere både til afdelingssygeplejersken/afdelingsledelsen samt den potentielle ansøger selv. 3
1.0 Præs en t a t i o n a f d e l t a g er e Fokusgruppen bestod af seks respondenter, fem kvinder og en mand, alle sygeplejersker på intensivafdelingen på Glostrup Hospital. Alle respondenterne anvender IT på arbejdspladsen, som er en mere teknologitung afdeling end andre afdelinger. Alle sygeplejersker på intensiv gennemgår et 2-årigt uddannelsesforløb efter sygeplejeskolen for at blive intensivsygeplejerske. Fire af respondenterne er kvinder i alderen 34-55 år, som befinder sig på brugerniveau mht. IT. De benytter IT på afdelingen, men det er begrænset hvor meget, at de bruger pc derhjemme. De tjekker deres arbejdsmail 1 gang om måneden i snit og besøger også KAI (København Amts Intranetside for hospitaler) sjældent. De gør ikke brug af tilbudte kurser i IT og ser IT som en tidsrøver. De kommunikerer med hinanden mundtlig eller med skriftlige beskeder i kaffestuen. De kan ikke rigtig se en fordel i at videreuddanne sig. De føler, at de i forvejen skal lære nyt hele tiden omkring nye behandlingsmuligheder og arbejdsrutiner. Enkelte respondenter skiller sig ud fra de fire kvinder: 1) Den mandlige sygeplejer, har funktion som systemansvarlig for IT-programmerne på afdelingen, de kliniske IT-systemer. Den mandlige sygeplejer er 44 år og er autodidakt mht. IT-kompetencer. Han blev IT-ansvarlig på grund af egen interesse for IT. Han har været på forskellige mindre kurser omkring databaser fx, og har, af afdelingensledelsen/it-afdelingen, fået tilbudt at tage en master i SundhedsIT på IT Universitetet. Han valgte at takke nej til tilbuddet, idet han vurderede, at masteren ikke var relevant for ham i hans funktion. 2) Den yngre sygeplejerske på 25 år er almindelig IT-bruger, men har en større interesse for at videreuddanne sig. Hun tænker på karrieremuligheder og kan se sig selv komme videre op i sundhedssystemet. 4
2.0 M e d i e v a n er En generel snak om deltagernes medievaner, både særligt faglige kanaler samt bredere medier. 2.1 Fagblade Som sygeplejerske er man medlem af Dansk Sygeplejeråd og får tilsendt fagbladet Sygeplejersken. Sygeplejersken er et meget læst blad blandt. Klinisk Sygepleje har tidligere ligget til rådighed på afdelingen, men ikke længere. Dagens Medicin ligger på afdelingen og læses på vagten. Ugeskrift for Læger har sygeplejerskerne ikke adgang til på arbejdspladsen eller privat. For alle behandlingsområder/afdelinger eksisterer særlige faglige klubber. For Intensivafdelingen samt anæstesiafdelingen hedder bladet Dråben. Der er endvidere et regional fagblad, der hedder Bondera. Glostrup Hospital udgiver fire gange om året deres eget blad, Gloa, som sygeplejerskerne da lige bladrer igennem. 2.2 Websites Sygeplejerskernes brug af internettet i faglige henseender er meget begrænset. Selv den interne kommunikation online lider meget under den begrænsede brug. KAI (Københavns Amts Intranet) bruges af og til, men er ikke en effektiv kanal for at komme i tale med sygeplejerskerne. Sygeplejersken.dk besøges meget sjældent hvis overhovedet og dagensmedicin.dk benytter respondenterne aldrig, med undtagelse af den mandlige sygeplejer. Han er i det hele taget den mest aktive internet-bruger. Google er dog brugt af de fleste respondenter. 2.3 Mail Sygeplejerskerne tjekker sjældent deres arbejdsmail, selvom der står flere computere på afdelingen. Mange åbner kun deres mail hver måned, med mindre de besidder større ansvarsstillinger eller særlige IT-stillinger. Det er en kæmpe barriere at få sygeplejerskerne til at bruge computere og IT generelt. Sygeplejerskerne foretrækker instruktioner og meddelelser på papir. 2.4 Konferencer/Symposier Respondenterne nævner Dråbens landskurser, som de alle har deltaget på. De ser store muligheder for at have en stand på landskurset, idet der er mange pauser og allerede er stande fra flere medicinalvirksomheder. På disse landskurser er sygeplejersker fra intensiv, opvågning og narkose repræsenteret. De er dog ikke med på kurset hvert år grundet økonomi. Hospitaler har ofte ikke nok penge til at sende sygeplejersker på konferencer. 2.5 Aviser Respondenterne læser brede aviser som Politiken og Berlingske men også Information og Kristelig Dagblad nævnes. MetroXPress og Urban står i avisholdere nede ved indgangen, så dem tager respondenterne med op på afdelingen. Respondenterne læser i høj grad deres lokalavis, som fx Glostrup Folkeblad, Sydkysten, Vestegnen, Det Grønne Område samt Søndagsavisen. 5
2.6 Arbejdsplads Den fælles kaffestue på afdelingen samt kantinen er vigtige samlingspunkter, hvor megen information gives videre. Der er muligheder for plancher og plakater i kaffestuen. 2.7 Personlige kanaler Udviklingssygeplejersken og afdelingssygeplejersken sidder på afdelingen og er dagligt i kontakt med sygeplejerskerne. Udviklingssygeplejersken står for at implementere nye tiltag i afdelingen som fx nye apparatur og rutiner. Den IT-ansvarlige på afdelingen arbejder primært med kliniske systemer men har også rollen som influent for sygeplejerskerne, når det kommer til deltagelse på mindre IT-kurser. 6
3.0 G e n er e l t o m v i d er e ud d a nn e ls e Respondenterne har taget to års videreuddannelse efter sygeplejerskolen for at kunne blive intensivsygeplejerske. De deltager af og til på mindre kurser og seminarer, men det er begrænset grundet den stramme økonomi. På hospitalet er der en uddannelsesafdeling, der tilbyder Handelsskole-relaterede fag samt forskellige kurser inden for IT-fag (Office-pakken). Uddannelsesafdelingen udsender information om dette på mail til den relevante målgruppe. 3.1 Interesse for videreuddannelse Til trods for respondenternes videreuddannelse synes de ikke særlig opsatte på yderligere uddannelse. De anser deres job som en lang uddannelse, idet de konstant skal tillære nye rutiner og behandlingsmetoder. Enkelte kurser er de dog af og til nødsaget til at tage, fx praktikvejlederuddannelse, som er et fuldtidsstudie på 6 uger. Der er en enkelt respondent, der nævner en videreuddannelsen, Cand.cur, som er en kandidat i sygepleje ved Århus Universitet. Den yngre sygeplejerske kunne godt tænkes at overveje den uddannelse seriøst. Hvis respondenterne skulle videreuddanne sig skulle det være inde for deres eksisterende arbejdsområde. De ønsker mere viden om deres fag og om nye behandlingsmuligheder. 3.2 Informationssøgning om videreuddannelse Fagbladet Sygeplejersken er, som kanal, top-of-mind hos respondenterne, hvis de skulle søge viden om videreuddannelse. Udover bladet er kolleger vigtige videreformidlere, idet de både informere og inspirere hinanden til videreuddannelse. Respondenterne understreger vigtigheden af personlig præsentationer af uddannelserne. De vil gerne have mulighed for at spørge ind og få afklaring af, hvor ressourcekrævende uddannelsen er samt overblik over indhold mm. 3.3 Barrierer for videreuddannelser De to største barrierer for videreuddannelse er tid og penge. Sygeplejerskerne får sjældent mere tid fra arbejdet til at studere, og deres nedsatte arbejdstid koster dem og selv penge. Det er fx svært for mange sygeplejersker at læse om aftenen grundet aftenvagter. Det er gennem nattevagter og tillægsvagter, at sygeplejerskerne tjener de fleste penge. At det koster penge er en stor barrierer. Sygehuse har få penge til videreuddannelse og det hænder ofte, at den enkelte ansøger selv betaler for sin videreuddannelse. Det er derfor vigtigt, at der fra både afdelingen og sygehusledelsen er velvilje om at tage en master. 3.4 Processen for beslutning om videreuddannelse Afdelingssygeplejersken er første kontaktpunkt for respondenterne, hvis de overvejer en videreuddannelse. Afdelingssygeplejersken administrere over afdelingens ressourcer. I nogle tilfælde tager afdelingssygeplejersken egenrådigt stilling om den enkeltes forespørgsel om videreuddannelse kan imødekommes, især hvis det drejer sig 7
om mindre kurser og seminarer. Ellers sendes forespørgslen videre til afdelingsledelsen, der består af en adm. overlæge og adm. oversygeplejerske. Den enkelte sygeplejerske har ikke megen kontakt til afdelingsledelsen. Det er primært den enkelte, der selv skal tage initiativ og spørge efter videreuddannelse. Det hænder dog, at afdelingssygeplejersken og afdelingsledelsen selv tager fat i ansatte, hvis de ser muligheder i at videreuddanne enkelte sygeplejersker i forskellige område. Det er meget vigtigt at ledelsen kan se fordele ved at uddanne ansatte fra afdelingen. Afdelingen betaler selv for at uddanne ansatte, men hvis de ansatte omskoles eller videreuddannes på højt niveau, er det meget tænkeligt at de ansatte vil søge væk fra afdelingen, som derved mister sin investering. Afdelingssygeplejersken er meget synlig på afdelingen og er knudepunkt for megen kommunikation. Afdelingssygeplejersken udarbejder nyhedsbrev i papirform, hænger opslag op i kaffestuen og briefer om patienterne. Der er personalemøder hver 5. uge på afdelingen, hvor der udveksles megen information. Der afholdes større temadage, der kan handle om generel udvikling, trivsel og hvad der nu er aktuelt. Der er medarbejderudviklingsmøder en gang om året, hvor muligheden for videreuddannelse er oplagt at tale om. 8
4.0 Om Sund h e d si T Der er kun den mandlige sygeplejerske, der har deltaget i IT-projekter. 4.1 Motiver Respondenterne ser muligheder for at få andre jobopgaver, som vil betyde højere løn. Især de yngre respondenter ser karrieremuligheder. Disse motiver er dog på mere generelt niveau og ikke kun gældende for SundhedsIT. 4.2 Barrierer Efter at de har skimmet flyer eren om Master i SundhedsIT føler mange af respondenterne sig udelukket for uddannelsen. De hæfter sig ved, at der i teksten står, at målgruppen for uddannelsen enten deltager eller skal til at deltage i et større IT projekt på deres arbejde. De føler, at uddannelsen er for krævende for dem. De tror også, at deres afdelingssygeplejerske ikke har nogen interesse i at betale en Master i SundhedsIT, idet en sygeplejerske med en Master i SundhedsIT sandsynligvis vil søge videre til det private erhvervsliv eller længere oppe i systemet i sygehuset. Den IT-ansvarlige respondent er meget kritisk om masteren. Han har fået den tilbudt fra afdelingsledelsen, men vurderede at den var al for teoretisk til hans jobfunktion. Han mente ikke, at uddannelsen var relevant i forhold til hans daglige arbejde med IT. 4.3 Konkurrerende videreuddannelser Respondenterne nævner både direkte konkurrerende uddannelser, målt på niveau og tidsforbrug, men også mindre kurser og uddannelsesforløb, som de sandsynligvis opfatter som reelle alternativer til Master i SundhedsIT. Sundhedsinformatik ved Aalborg Universitet nævnes af en respondent. Cand.cur ved Århus Universitet er flere respondenter bekendte med. Ingen af respondenterne har hørt om Master of Public Health ved Århus Universitet eller Sundhedsledelse ved Copenhagen Business School. Flere respondenter nævner Dispuk, som blandt andet tilbyder vejlederkurser til sygeplejersker. Respondenterne nævner muligheden for at sammenstykke mindre fag og forløb til en diplomuddannelse, der tages på Sygeplejeskolen. 5.0 H v o rd a n v i l l e d u gør e? Respondenterne er meget enige om, at der skal være materiale omkring videre uddannelse dér, hvor målgruppen fysisk befinder sig/arbejder. 9
5.1 Kanaler Det er meget vigtigt, at kommunikationen formidles offline som fx plakat, folder eller annonce, grundet sygeplejerskernes begrænsede IT- og Internetbrug. Personlig kontakt, fx gennem events eller stande på arbejdspladsen ved kantine og kiosk, vurderes også som en effektiv kanal. Grundet behovet for politisk velvilje for uddannelsen hos sygehusledelsen og sundhedssystem overordnet efterlyser respondenterne mere redaktionel indhold om uddannelsen, hvor behovet for den samt de kompetencer, den tilbyder, belyses og diskuteres. 5.2 Medier Respondenterne ville annoncerer i Sygeplejersken, både i selve bladet og på websiden. Dagens Medicin og Ugeskrift for Læger ville respondenterne også benytte. Bredere medier som Nyhedsavisen, Urban, MetroXpress samt lokalaviserne omkring hospitaler nævner respondenterne endvidere som medier. 5.3 Målgruppe Respondenterne ville primært rette kommunikationen mod den potentielle ansøger, da initiativet til videreuddannelse især skal komme fra ansøgeren selv. Yderligere ville respondenterne kommunikerer til ledere og mellemledere som afdelingssygeplejersken og afdelingsledelsen. For at nå en anden målgruppe end sygeplejersker foreslår respondenterne at informere om uddannelsen til medicinalvirksomheder og ITvirksomheder, der beskæftiger sig med udvikling af IT-systemer inden for sundhedsvæsenet. 5.4 Budskab Respondenterne oplever, at IT-systemer og IT-forholdene på hospitalet i dag slet ikke er tilpasset omgivelserne og arbejdsprocesserne på et hospital. Derfor ville det være en stærk motivator at kunne ændre på de forhold, som de i det daglige oplever. Respondenterne foreslår budskaber som Være med til at ændre forhold, som ikke fungerer i dag og at belyse muligheden for at kunne skabe relevante IT-systemer til sundhedsområdet og gøre IT brugervenligt i sundhedsvæsenet. Der skal bygges bro mellem to modpoler: IT og sundhedspersonale. 10