Indholdsfortegnelse Forord 3 Byomdannelsesplanen Om byomdannelsesplanen 4 Det videre arbejde 4 Havneforum 2002 5 Visioner Hvad vil vi med havnen? 6 De store træk 6 Vandet 6 Turisme, sport, fritid og rekreation 6 Skibe og husbåde 7 Arkitektur 7 Blandede funktioner 7 Handel 7 Trafik og parkering 7 Planens hovedtræk Planens hovedtræk 8 Trafik 8 Etaper 9 Delområder Generelt Parkering 10 Kajanlæg 10 Bygninger 10 Skibe og husbåde 10 De enkelte delområder Delområde A 11 Delområde B 12 Delområde C 13 Delområde D 14 Delområde E 16 Delområde F 17 Delområde G 18 Delområde H 20 Delområde I 20 Delområde J 22 Hele området 23 Hidtidig planlægning Strategiplan for Odense Havn 24 Lokalplan for den indre del af Odense Havn 24 Ændret lovgivning 24 Ny lokalplan 24 Ny kommuneplan 24 Forbindelse over banen 24 Multihusrapport 24 Tekniske forudsætninger Bygningskvalitet 25 Lejekontrakter 25 Trafik 26 Trafikstøj 27 Virksomhedsstøj 27 Vandkvalitet 28 Jordforurening 29 Forslaget til Byomdannelsesplan for Odense Havn er udarbejdet af Odense Kommune Byplan- og Miljøafdelingen Europlan Arkitekter ApS har ydet bistand til bebyggelsesforslag og illustrationer Odense, juli 2003 Endeligt vedtaget den 29. oktober 2003
Forord Vore forfædre ville have en havn tæt ved byen. Det var før jernbanernes tid, så alternativet til hjulspor og stenede veje var kanaler. Det var en stor bedrift at grave en kanal fra fjorden ind til Odense, men uden havn og kanal havde Odense næppe været den by, den er i dag. Havnen var en forudsætning for byens vækst. I dag har den lange kanal ikke længere samme fordel. Lindøterminalen er mere tilgængelig for nutidens skibe, så det er her, vi skal satse og investere, når det gælder havneaktiviteter. Tilbage ligger den gamle havn med alle dens muligheder. Den kan blive Odenses mest attraktive bydel, fordi den har det hele: Vandet, skovene og masser af plads. En ny bydel 1500 m fra Flakhaven og 500 m fra Banegården - lige ved Åløkkeskoven og Næsbyhoved Voldsted. Gravningen af Danmarks længste kanal var en kæmpe investering, men med den var grundlaget for Odenses vækst sikret. Gennemførelsen af en ny byomdannelsesplan for den indre havn er også en krævende opgave. Men hvis vi gør det godt nok, kan det blive den investering, der atter sikrer grundlaget for Odenses vækst og udvikling mange år frem i tiden. I økonomiske dårlige tider må man investere. Problemer løser sig sjældent af sig selv. Med byomdannelsesplanen og lokalplanen for 1. etape tager vi hul på en ny udvikling i Odense. Med omdannelsesplanen åbner vi for en ny udvikling på Odense Havn 3
Byomdannelsesplanen Om byomdannelsesplanen I juni 2002 vedtog byrådet en lokalplan for 1. etape af Odense Havn. Samtidig vedtog man, at der skal udarbejdes en omdannelsesplan for resten af den indre havn. En byomdannelsesplan er ikke en bindende plan, som man kan bygge efter. Skal der bygges i et område af havnen, kræver det en lokalplan. Når havnen en gang er fuldt udbygget, vil den bestå af flere lokalplaner, der gælder for hver sin del. Formålet med omdannelsesplanen er at få hele området til at fungere som en helhed og at sikre et sammenhængende fælles grundlag for de kommende lokalplaner. Skitsen viser planens princip i grove træk. Der skabes en sammenhængende havepromenade fra Åløkkeskoven i vest til Skibhuskvarteret i øst. Mod skovene i vest har planen en grøn karakter, mod syd og øst bliver den bymæssig. Det videre arbejde Hvis havnen skal blive et sammenhængende nyt byområde, er det vigtigt også at fastlægge nogle hovedprincipper for belægninger, belysning, skiltning, udformning af anlægsbroer osv. Disse forhold vil blive taget op i en efterfølgende mere detaljeret planlægning. Byomdannelsesplanen vil blive indarbejdet i Kommuneplanen for Odense Kommune. Her lå Næsbyhoved Sø. Planen genskaber ikke den tidligere sø, men den bringer vandet tilbage til byen som et rekreativt tilbud. Der kan gå mange år, før havnen er fuldt udbygget, og vi kender ikke de behov og ønsker, der vil komme i fremtiden. Derfor kan omdannelsesplanen ikke være detaljeret. Vil der engang i fremtiden komme ønsker om et nyt Europæisk hovedsæde for Mitsubishi? Eller om et operahus? Et stort varehus? En helt ny form for boligbebyggelse eller en ny form for vandsport? Ikke alt kan ligge på havnen, men planen må være så robust, at den kan holde til forskellige mulige udviklinger. Når vi starter med at bygge på grundlag af planen, skal den kunne holde hele vejen igennem. Derfor bygger planen på en enkel og stærk overordnet struktur. Det bærende element er en ny sammenhængende havnefront fra Åløkkeskoven i vest til Skibhuskvarteret i øst. I forlængelse af lokalplanens sydlige kanal anlægges en ny og bredere kanal, således at Odense får en sammenhængende havnepromenade i hele havnens bredde. I tilknytning til havnepromenaden placeres fritidstilbud, kulturtilbud og offentlige pladser. Historisk refererer den nye havnefront til Næsbyhoved sø, som lå her engang. Kanalen vil sammen med den vedtagne lokalplans kanaler opdele den indre del af havnen i nogle klart afgrænsede delområder. For hvert delområde angives nogle grove retningslinier for den videre planlægning - f.eks. i form af bygningshøjder og sigtelinier, som skal friholdes. 4
Havneforum Havneforum 2002 I november 2002 afholdt Odense Kommune et stort Havneforum i FAF pakhus, som for en stund blev omskabt til udstillings- og konferencelokaler. I pakhuset kunne man bl.a. se en udstilling om havnens fremtid, nutid og fortid. 3000 odenseborgere fandt vej til pakhuset, og mange gav deres mening til kende. Foruden borgerhøringen blev der afholdt en indbudt konference med et bredt udsnit af professionelle - erhvervsfolk, interessegrupper, projektudviklere, politikere, arkitekter. De mange indlæg fra både borgere og professionelle er indgået som grundlaget for arbejdet med byomdannelsesplanen. Synspunkterne var mange, men der var ret bred opbakning om de punkter, der er gengivet i den blå boks nedenfor. Billederne er fra Havneforum 2002, hvor borgere - børn som vokse - kom med forslag og synspunkter til havnens udvikling Det er en god idé at satse på havnen som en spændende ny bydel. Lav et blandet område med varieret arkitektur og mange forskellige funktioner - erhverv-boliger-kulturfriarealer. Vandelementet skal udnyttes, f.eks. kanalby. Boligerne skal også være for almindelige indtægter. Der må godt bygges højt og tæt i nogle dele af havnen. Der skal bygges i høj kvalitet. Eksisterende bygninger bør bevares i så stor udstrækning som mulig. Området omkring Gammelsø (den vestlige del) skal fortrinsvis reserveres til grønt område og rekreation (f.eks. svømmebad og lign.). Der skal fortsat være skibe i havnen - også plads til de nuværende ældre skibe, som ikke kan betale dyre kajpladser. Hvis området skal blive attraktivt, må der investeres i offentlige pladser, kultur, havnepromenader, kanaler og andre tilbud til byens borgere. Det vil være en god idé med en dynamo, der kan give strøm til havnen - f.eks. et multihus. Der skal udarbejdes en overordnet plan/politik for hele den indre havn - bl.a. for at skabe investeringssikkerhed for potentielle investorer. Der skal skabes god forbindelse til byen (både City og Skibhuskvarteret). Kanalforbindelsen bør fremmes, så Toldbodgade/Buchwaldsgade bliver aflastet. 5
Visioner Hvad vil vi med havnen? Byomdannelsesplanen bygger på nogle tanker og visioner for, hvordan havnen skal se ud engang i fremtiden. Tankerne tager udgangspunkt i debatten fra Havneforum 2002. Om visionerne bliver virkelighed afhænger af mange forhold. De store træk Havnen skal være en ny bydel med sit eget særpræg, men en bydel der hænger sammen med den øvrige by ved hjælp af veje, broer og kig fra byen ned mod vandet. 6 Sejl til Odense! Vi ser den lange kanal som et problem. Man kan også se den som en gevinst. Den kan markedsføres som Danmarks længste kanal. Sejlturen fra Kattegat til Odense byder på en variation af oplevelser, der ikke findes andre steder: Ved Gabet kan man glide forbi Enebærodde og fyret få meter fra kysten. Den fint afmærkede sejlrende leder båden tæt forbi Lindøværftet med nogle af verdens største containerskibe på bedding. I de lavvandede områder ved Vigelsø ligger tusindevis af fugle. Undervejs er der mulighed for at lægge ind ved de mange små broer og havne som f.eks. Bregnør, Klintebjerg og Vigelsø. I kontrast til de åbne vidder og den udviskede kystlinie, kommer omgivelserne helt tæt på ind gennem kanalen. Det nye bakkelandskab på Stige Ø, kondiløberen langs stien, fiskerhusene ved Stige, Fynsværkets kæmpe skorstene og duften af gammel industri. Helt inde i bunden venter en ny turistvenlig havn, med svømmebad, små kanaler, caféer, legeplads til børnene og kulturtilbud. Med en ny fodgængerbro over jernbanen går man ad Lerchesgade over baneterrænet, gennem Kongens Have, forbi Slottet og Sct. Hans Kirke og videre ad Hans Jensens Stræde til H. C. Andersen Museet - på 20 minutter. Vandet Havn handler om vand. Der skal være vand både i stor og lille skala - kanaler der er rare at gå langs med, spændende at sejle på og attraktive at bo ved. Havnen skal kunne opleves både fra landsiden og fra vandsiden. Vand kan bruges på mange måder: vandlegeplads, vandskulpturer, undervandsskulpturpark, udnyttelse af regnvandet og en delvis genskabelse af Næsbyhoved Sø. Turisme, sport, fritid og rekreation I den vestlige del, ved Åløkkeskoven og Næsbyhoved Skov, skal der bygges videre på de rekreative muligheder. Her kan være svømmebad, sport, byferie, bådudlejning osv. Nogle af havnens eksisterende pakhuse kan måske anvendes til indendørs sport. Odense er en vigtig turistby med kulturliv og museer. Havnen kan være med til at styrke turismen ved at introducere helt nye tilbud. Sådan kan Odense Havn også se ud. (Kulturdag august 2002) Kulturdag på havnen (august 2002) Turisme på havnen - f.eks byferie (Kolding byferie)
Skibe og husbåde Der skal være plads til både store og små skibe. Der skal være faciliteter, som gør det attraktivt for gæstesejlere og mindre krydstogtskibe at besøge Odense. Der skal også være kajområder, hvor havnelejen er lav, så de gamle skibe, der ligger i havnen i dag, ikke forsvinder. Husbåde kan være et tilskud til miljøet i havnen. Der skal anlægges pladser til husbåde med de nødvendige faciliteter. Men Odense Havn må ikke udvikle sig til et klondike som man kan se visse steder i udlandet. Derfor skal der stilles krav til husbådene. Der skal være mulighed for en varieret bebyggelse med både tæthed og åbenhed - højt og lavt Blandede funktioner Funktionerne skal blandes, så der er liv i området på mange tidspunkter af døgnet. Det giver større tryghed. Kultur i mange afskygninger, restauranter, sportsog foreningsvirksomhed kan være med til at skabe liv om aftenen. Der skal være mulighed for at bygge utraditionelle boliger, som udnytter vandet på forskellige spændende måder, og boligerne skal også være for almindelige indkomster. Erhvervsbyggeri kan blandes med boligbyggeri. Gammeldags tungt erhverv, som belaster med trafik, støj eller luftforurening, skal erstattes af nye typer erhverv. F.eks. højteknologiske videnbaserede virksomheder, kreative virksomheder, kontorer, reklame, IT og medie. Handel Butikker, caféer og restauranter kan være med til at skabe liv på havnen. Problemet i mange havneomdannelser er, at huslejen bliver for høj til mindre butikker og caféer. Der kunne måske arbejdes med differentierede huslejer, således at stueetagerne bliver billigere end de øvrige etager, de steder hvor man ønsker butiksmiljøer. Trafik og parkering Området må ikke domineres af parkerede biler. Bilerne skal tilbydes p-kældre og p-huse. Man skal kunne komme rundt i området på en logisk måde - om nødvendigt med broer til og fra de enkelte dele af havnen og dens nære omgivelser. Det skal være nemt og attraktivt at færdes på havnen som fodgænger, og man skal kunne gå langs med vandet. Der skal skabes gode forbindelser for fodgængere og cyklister til de nærliggende byområder, bl.a. i form af en fodgængerbro over Jernbanen mellem Lerchesgade og Kongens Have. Kanalforbindelsen bør fremmes. Toldbodgade vil ikke kunne klare trafikken fra en fuldt udbygget havn uden en kanalforbindelse. Det skal være attraktivt at lægge til på Odense Havn (besøg af Georg Stage) Havnepromenader med siddetrapper Husbåde kan give miljø Arkitektur Der skal satses på arkitektur af høj kvalitet. I disse år bygges meget havnebyggeri i international stil med stramme former i stål og glas. Den nye bydel må ikke blive et koldt kontorbylandskab. Mod gaden skal bygningerne være imødekommende - udformet efter fodgængerens skala, og der må også være plads til det skæve. Der skal findes en balance mellem stramhed og variation, tæthed og åbenhed, gammelt og nyt, højt og lavt. Der skal lægges vægt på variation. Intime rum og passager skal kunne opleves i kontrast til åbne pladser og store sammenhængende forløb. Inspiration fra Hammarby Sjöstad i Stockholm Vand kan bruges på mange måder f.eks. vandlegeplads og vandskulptur 7
Planens hovedtræk Planens hovedtræk Det bærende element i byomdannelsesplanen er den sammenhængende promenade fra Åløkkeskoven i vest til Skibhuskvarteret i øst. Promenaden skabes ved hjælp af nye kanaler, der markerer mødet mellem byen og vandet. I tilknytning til promenaden kan der etableres pladser, grønne områder og fritidstilbud. Kanalerne skaber en ny havnefront, som reference tilbage i tiden, hvor Odenses borgere her mødte den næststørste sø på Fyn, Næsbyhoved Sø, som indtil tørlæggelsen i 1860 erne var et populært udflugtsmål. Planen genskaber ikke Næsbyhoved Sø, men den kan genskabe stedet i en ny form, med attraktioner, som gerne skulle komme hele byen til gode. Havnebassinerne bevares i princippet i deres nuværende form gennemskåret af kanaler, der giver gode muligheder for aktiviteter på vandet i et stort sammenhængende havnebassin. Kanalerne giver samtidig mulighed for nogle sydvendte opholdsrum mod vandet. Den vestlige kanals større bredde gør det muligt for skibe at lægge til her. Trafik Efterhånden som Odense Havn udbygges med kontorerhverv og boliger, vil det få stigende trafikale konsekvenser - også langt udenfor havneområdet. De mange nye arbejdspladser betyder en stor trafik ind og ud af området. Denne trafik skal køre på de eksisterende veje, idet der ikke er plads til anlæg af nye indfaldsveje. Som det fremgår af afsnittet om forudsætninger side 26, vil der blive tale om et betydeligt problem. Sammenhængen mellem havnen og bymidten er vigtig. Illustrationen viser bl.a. nogle af de forbindelseslinier, der har været arbejdet med i den hidtidige planlægning En midlertidig løsning kan være at udbygge f.eks. Toldbodgade til 4 spor. Det vil koste store arealer ind mod Åløkkeskoven og ligeledes langs eksisterende virksomheder i området. Samtidig skal krydset Gammelsø/Næsbyvej udvides for at kunne klare den øgede trafik. En mere permanent løsning vil være at etablere broen over kanalen. Den vil halvere trafikken på både Næsbyvej, Gammelsø samt Toldbodgade efter en udbygning af området. Samtidig vil Fyns Amts etablering af Ring III betyde, at trafik fra nordvest-fyn ikke mere skal ned over havnen, men vil kunne bruge kanalforbindelsen og Ring III for at komme til motorvejen mod Sjælland. 8
Planens hovedtræk Den øst-vestgående havnepromenade langs de nye kanaler binder området sammen. Forbindelseslinierne mellem midtby og havn sker via promenaden Planen bygger på de eksisterende adgangsveje. Hovedadgangen til havnen fra byen er Thomas B. Thriges Gade. Lerchesgade kan få betydning for fodgængere og cyklister, hvis den foreslåede bro over banen gennemføres. Fra Skibhuskvarteret udgør Buchwaldsgade, Nørrevoldgade og til dels Helsingborggade de mest direkte forbindelser. Fra vest kommer man til området ad Toldbodgade, Gammelsø og Kanalvej. Internt i omdannelsesområdet vil de fleste nuværende lokalveje efterhånden blive erstattet af nye vejtraceer tilpasset områdets udvikling Etapeplan Gennemførelsen af byomdannelsesplanen kan gribes an på flere måder. De nedenfor nævnte 3 modeller har styrker og svagheder hver især. Der er ikke taget stilling til, hvilken model Odense Kommune vil vælge. Model 1.: Der byggemodnes i et geografisk sammenhængsforløb, hvor man anvender indtægterne fra de sidst solgte arealer til byggemodning af de tilliggende arealer. Model 2.: Der byggemodnes efter de miljømæssige muligheder. Når en virksomhed flytter eller får en miljøgodkendelse som "frigiver" nogle tomme arealer i forhold til miljøbelastninger, går man i gang med byggemodningen af disse arealer. Model 3.: Kombinationsmodellen. Når den første etape er byggemodnet, startes forhandlinger med de virksomheder, som skaber miljø- og støjproblemer for den videre planlægning på naboområderne. Havnen ligger som et plateau i en lavning, der som nævnt har været en del af Næsbyhoved Sø. Terrænet skråner ned mod havnen i en skålform. Terrænet opleves især, når man nærmer sig området ad de eksisterende veje, f.eks. fra Thomas B. Thriges Gade. Mod vest danner Åløkkeskoven en tydelig væg i havnerummet, og midt i skålen fremstår Næsbyhoved Skov som et markant landskabselement. Planen fastholder sigtelinier i forlængelse af Thomas B. Thriges Gade, Lerchesgade, Nørrevoldgade, Malmøgade og Helsingborggade. De første to er de vigtigste, fordi man herfra vil kunne se selve havnebassinerne. Fra de øvrige veje, kan man kun se lidt eller intet vand, men de har alligevel betydning som visuelle forbindelser mellem havnen og byen Mod vest får planen en mere landskabelig karakter. Mod syd skal der skabes sammenhæng med bymidten og mod øst med Skibhuskvarteret. Den nordlige del, på østsiden af kanalen, byder på en del bevaringsværdige bygninger, her er der ikke planer om større ændringer i første omgang 9