Transskribering af fokusgruppeinterview - par

Relaterede dokumenter
Telefonisk interview med Lene Løvschall, intern kommunikationskonsulent ved Københavns Kommune. Dato: 31-03/2016.

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Transskription af interview Jette

Jeg var mor for min egen mor

Bilag 4. Interview med Kasper

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Bilag A: Interview med Annette

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Gør jeg det godt nok?

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Thomas Ernst - Skuespiller

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Interview med LCK s videpræsident

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Tre måder at lyve på

At være to om det - også når det gælder abort

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Transskribering af interview 5

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Interview med frivillig fra URK

Bilag D: Interview med Dorthe

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

HAR DU TALT DINE ÆG I DAG? Fertilitetskampagne fra Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen maj 2016

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 2: Interviewguide

Effektundersøgelse organisation #2

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

Transskribering af interview med Nanna

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d L: Lars.. = mindre pause

2 Jeg skyndte mig at lukke Facebook helt ned, så man ikke kunne finde mig derinde mere. I den periode, hvor jeg havde lukket min Facebook-profil ned,

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

P: Ja. Og det var så da de... er du den ældste? H: Det var det første barn... De fik så tre piger, hvor jeg så er den sidste.

Med Pigegruppen i Sydafrika

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Bilag 6. Interview med Emil

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Bilag 1: Interviewguide:

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debatør for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Bilag: 4. Transskription: Helene

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

DET ER I VIRKELIGHEDEN, VI FÅR TING TIL AT SKE

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model

Sundhedspædagogisk inddragelse af forældre til skolebørn

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Transkript:

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af fokusgruppeinterview - par Dato: 22/04-2016 Interviewere: Nichlas Foley og Mathias Eskelund. Varighed: Cirka 36 minutter Lokation: Lejlighed på Østerbro Respondenter: Tre mænd (PM1, PM2, PM3) og tre kvinder (PK1, PK2, PK3). I1: Vi vil først gerne sige tak, fordi I har taget jer tid til at komme. Vi skriver bachelorprojekt i kommunikation, og projektet tager udgangspunkt i en kampagne. Dette er et fokusgruppeinterview, så det er meningen, at jeg stiller nogle spørgsmål, og så snakker I bare løs. Det er ikke nogen test, så der er ikke noget ja/nej svar på nogle af spørgsmålene vi kan bruge alt det, I siger. (Deltagerne nikker) I1: i oktober kørte en kampagne i København, som oplyste om kvinder og mænds fertilitet. Er det noget, der siger jer noget? K2: Ja, det tror jeg. Var der ikke sådan vildt meget opmærksomhed omkring det? I2: Jo. K3: ja! Vi har sådan en reklameboks lige på hjørnet, hvor vi bor, og jeg parkerede førhen min cykel lige op af den det stoppede jeg med på grund af den kampagne, fordi jeg blev så provokeret af den. Jeg blev virkelig provokeret af, at kommunen opfordrede os til at tælle vores æg. Jeg oplever i forvejen et stort pres og meget usikkerhed. For hvor meget sandhed er der egentlig i det pres? Jeg forstår godt, at mine single-veninder i start 30 erne kan blive pressede over tidsaspektet. De skal både nå at finde en mand og få lyst til at reproducere sig sammen med ham, samtidig med at de skal gøre karriere efter at have afsluttet lange uddannelser. Og så kan de jo hurtigt nærme sig de 40 men hvor meget hjælper det dem lige, at kommunen beder dem om at tælle deres æg? 1

33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 K2: Ja, der var en masse kvinder, der var blevet stødt over det. Jeg kan huske der var en masse med det, men jeg kan ikke huske om det var oven i den der Knald for Danmark, så der var alt muligt med det der, og lige pludselig så snakkede alle om unge og børn. I1: Det er rigtigt, det kørte på samme tid med mange forskellige kampagner fra forskellige afsendere. Den vi har fokus på, er den, der hedder Tæl dine æg og plakaterne så sådan her ud. I1: Jer, der kan huske den - var det noget I havde snakket med jeres venner eller veninder om? K3: Jeg snakkede om den med flere veninder, som alle følte, at kommunen gik over grænsen. Det havde nærmere den modsatte effekt for os. I stedet for at vores samtaler før har været præget af mismod omkring emnet børn, fik vi pludselig vakt kampgejsten, fordi vi blev så vrede på kommunen, og så begyndte vi at undersøge fakta sammen. K2: Jeg kan huske det der tæl dine æg. Det var noget jeg snakkede lidt om med de andre piger på mit studie. I: Hvad talte I om? K2: Jeg kan huske vi snakkede lidt om det i skolen, det der med, at det var lidt presserende. Og så var der andre, der var sådan lidt ja, men når man nu tænker lidt over det, så er det måske egentligt fair nok, at der er denne her kampagne for at man måske skal til at gå i gang, så der var lidt forskellige meninger i min vennegruppe. K3: I forlængelse af en snak med veninderne, postede jeg et link i vores facebookgruppe. Jeg linkede til en kommentar i Facebook-tråden for Københavns Kommune, hvor jeg kun så sure kommentarer fra andre kvinder. Flere af kommentarerne gik på, at fakta i kampagnen var forkert, og nogle linkede til undersøgelser, som pegede på anden viden om alder og fertilitet. Det var en af dem, jeg linkede til. Den undersøgelse jeg linkede til, sagde noget om, at det faktisk var et historisk særtilfælde, at kvinder blev mødre i midt-tyverne i 1950-80 erne. At kvinder tidligere først blev mødre godt oppe i 30 erne og 40 erne. Og at det er mange andre faktorer, der har betydning for om det bliver svært såsom overvægt 2

65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 og sygdomme. Det argument tog jeg til mig, så det er jeg begyndt at fremføre, når snakken falder på, at vi har åh så travlt med at få børn. I: Så I havde debat om den? K2: Ja, sådan lidt. K3: Ja, ret meget! I: Hvad med jer? K1: Jeg er enig med så mange i, at jeg synes godt, man kan tænke over, hvor mange ressourcer man skal bruge på det her med fertilitetsbehandlinger og sådan noget. Og hvor mange familier det går ud over at de ikke kan få børn - altså det er jo hårdt psykisk. Men jeg synes, man glemmer at snakke om, at samfundet er indrettet til det. Der er jo meget fokus på kvinder og karriere og barselsorlov og børneinstitutioner, og at det er enormt presset. Det synes jeg, at man glemmer at snakke om - at der måske også er nogle, der vælger at vente, fordi de vil have styr på økonomien og det hele. Fordi der måske er nogle vilkår, der ikke er optimale. Ja, så det synes jeg er overset i sådan en kampagne. I: Hvad med jer andre hvad tænker I, når I ser den? Umiddelbare tanker. M2: Jeg synes, at det er fint nok, at man oplyser om det, men jeg tror ikke, der er så mange, der tænker så meget over det, når de kun lige ser den hurtigt. I hvert fald ikke når du kun er 25. Jeg tror, når du nærmer dig de 30 - måske 29 - når du er ved at være færdig, så begynder du at tænke over det. Det er jo fint nok at oplyse om det, men jeg har ikke rigtig nogen holdning til det. Jeg tror, det er noget, man tænker over, lige når man ser det, og så går du ud og ryger en cigaret bagefter eller et eller andet, du ved. Længere er den ikke. K3: Kampagnen taler ned til de veluddannede kvinder taler til en i forvejen alt for stor opmærksomhed på, hvad vi skal med vores liv og hvornår og så er det dumt, at den fremfører fakta. Det vækker en kampgejst og en lyst til at tilbagevise de fakta hos de veluddannede kvinder, som umiddelbart virker som målgruppen for kampagnen. 3

97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 M3: Det er utilstedeligt, at kommunen blander sig i spørgsmålet og gør det til en individuel sag tæl dine æg!? Måske kommunen skulle tælle alle de strukturer, der gør det svært at træffe valget om at få børn først? M1: Jeg er mere eller mindre enig med Mads (M3) langt hen ad vejen. Jeg synes ikke, den giver stof til eftertanke hos mig umiddelbart. Det kan også være, at det kræver, man lige ser den og så får lov til at lade det synke ind. Det kan godt være, at jeg er lidt grafisk, men det jeg fokuserer mest på er, at den er ret grim, så indholdsmæssigt synes jeg ikke rigtig, det påvirker mig specielt. I: Hvad med den her (kampagnen henvendt til mændene), gør den anderledes indtryk? M2: Det ved jeg ikke, det er det her igen, jeg kan sgu ikke rigtig forholde mig til det endnu. Jeg tror også, det er lidt svært at sætte sig ind i, hvis man ikke har prøvet at skulle blive far. Hvis man nu fik problemer med det, så ville man begynde at tænke over at lade være med at ryge cigaretter og lade være med at tage på druk hver anden lørdag eller hver lørdag. Men indtil da, så tror jeg ikke, det sidder fast på så mange, før man ligesom står i situationen. M1: Og så går man så ind og læser på hjemmesiden og får lidt mere info... den er ikke så sigende umiddelbart. Der er nogle procenter på den... så er spørgsmålet, om man måske havde tænkt på det, altså om det er aktuelt for en eller om det passer i ens periode i livet ikke. Fordi ellers så rammer den ikke rigtig, synes jeg. I: Hvad tænker I om timingen for kampagnen - hvorfor nu? K1: Det er vel fordi, folk får senere og senere børn. M1: Folk har travlt. K1: Folk har travlt med karriere og alt muligt andet. 4

128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 M3: Ja, der er jo i forvejen et kæmpe fokus på de livsvalg unge i tyverne træffer, så man kunne forestille sig, at kampagnen drukner i alle de andre tiltag at resultatet er apati en mangel på stillingtagen, for det er jo umuligt at tilfredsstille alle agendaerne: du kan ikke både gennemføre et studie på normeret tid og smutte et par børn ud undervejs. K2: Ja, jeg tænker også, at flere og flere tager længere uddannelser og prioriterer alt det der. Så prøver man måske at sætte fokus på yngre, der også skal tænke over at få børn. Det er nok derfor den kommer nu. I: Hvad tænker I om det visuelle udtryk umiddelbart, når I ser den? M1: Jeg synes, det ligner noget, der er blevet lavet i Paint af nogle børn som har fået besked om, at de skal kreere et eller andet kreativt, hvor de så har fået ordet æg og, ja, sædcelle. Jeg ved det ikke? M2: Haletudser... M3: Jeg synes, farvevalget er barnligt... Lyserød og lyseblå... Den æstetik er noget af det, der skræmmer mig ved at få børn at skulle lukke lyserød og lyseblå ind i mit hjem (ha ha). Æggene forsøger at skabe en jovial stemning omkring formaningen men det er forfejlet komisk, når det samtidig er en løftet pegefinger. Det provokerer mig. K1: Jeg synes, det er mærkeligt, det der med at putte rigtige æg på, altså at associere noget vi spiser med fertilitet. Det synes jeg er meget underligt. I: Hvorfor tror du, de har valgt at bruge æg? K1: jamen måske er det for at lave det lidt mere håndgribeligt. Så man netop associerer det med et eller andet, og at det ikke bare er æg... altså hvad er ægget i en kvinde? Men jeg kan huske, jeg så Zenia Stampe på Facebook, der postede et billede af hendes æggebakke og skrev et eller andet med, at hun havde talt sine æg i dag K3: Ja, det var der mange der gjorde... 5

160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 I: Hvad tænker I om teksten har du talt dine æg i dag? K2: Hvis jeg skal være helt ærlig med det der har du talt dine æg? jeg ved måske ikke helt, hvordan det refererer til andet end selvfølgelig, at fertiliteten bliver mindre og mindre. Jeg ved ikke, det er åbenbart det man gør, tæller æg, men det ved jeg ikke sådan lige? Den øger min forvirring omkring emnet... M1: Men det kan vel være, det er derfor, at der så står en adresse nedenfor, ikke? For at få folk til at få lyst til at blive oplyst omkring det. Det må næsten være det, der er ideen ikke? Men igen synes jeg også, at det nok kun rammer folk, der er interesseret i det, eller folk der har leget med tanken umiddelbart, vil jeg tro. K3: Spørgsmålet provokerer mig, fordi der ikke medfølger en løsning eller et tilbud. For hvordan tæller man egentlig sine æg? Hvis kommunen oprigtigt mente, at det var relevant at få talt sine æg, kunne de have overvejet at tilbyde gratis fertilitetsvurdering eller scanning af æggestokkene for alle kvinder mellem 25-35 år... For eksempel. Det, at der ikke følger et tilbud med, viser jo, at kommunen ikke selv tror på, at det er relevant og afgørende at få talt sine æg. Faktateksten giver mig bare lyst til at tjekke op på fakta. Min umiddelbare tanke var det tror jeg ikke på!. For det er jo ikke første gang, at jeg diskuterer fertilitet og alder med mine veluddannede veninder, og heller ikke første gang jeg konfronteres med fakta. Og så er jeg jo uddannet til at forholde mig kritisk til kilden som jo ikke engang er videnskabelig. K1: Jeg bliver måske en smule provokeret af, at den ligger et ansvar over på mig som kvinde - et ansvar som man ikke lige gider tænke over lige nu. Så på den måde bliver jeg en smule provokeret. Også det, at den lyserøde plakat, som du siger, er meget mere direkte til kvinder, hvor den blå er sådan lidt blød, lidt uh, vi skal ikke skræmme mændene væk. I: Hvem tror I så afsenderen er? K1: Er det ikke Københavns Kommune? 6

192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 M3: Kommunen står som eneste afsender? K2: Rigshospitalet står der også. Man ser det helt klart der, ik? (peger på KK logoet på plakaten) I: Hvem tror I målgruppen er? M1: Unge piger og mænd. M2: Fra 25 til 35. M2: Jeg vil også sige os der sidder her. Altså unge par. K3: Kvinder/par i tyverne, som i forvejen er opmærksomme på alder og fertilitet der er noget indforstået over den korte tekst, så man får klart fornemmelsen af, at kommunen forsøger at fylde mere dårlig samvittighed og opmærksomhed på en gruppe, der allerede næres af dårlig samvittighed og rigeligt med opmærksomhed. I: Hvad tror I, at budskabet har været med den her kampagne? K1: Altså, at unge par og unge mænd og kvinder skal begynde at tænke over børn i en tidligere alder, fordi der er så mange negative ting ved at vente, til du er 30. K3: Jeg forestiller mig, at kampagnen skal få målgruppen til at få børn. Men problemet er, at vi allerede føler, at vi står meget alene med problematikken omkring, hvordan vi skal få det til at passe ind med alle de andre ting som kommunen, staten og samfundet også synes vi skal nå lige nu... Så resultatet er, at kommunen kun får os til at føle os endnu mere alene de tramper på en gruppe, der allerede ligger ned. K2: I forhold til den der med Knald for Danmark... den lagde også op til det med, at du har et ansvar overfor samfundet. At man burde få børn i stedet for bare at leve dit eget ego-liv, for at sige det hårdt ik. Det lægger også op til det der med, at man godt lige kan tænke over, at det faktisk ville være bedre at gøre det nu.. det synes jeg lidt, er det de vil sige. 7

224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 I: Undersøgelsen, der refereres til, er en der er foretaget i 60 erne i Canada og Østrig blandt en sekt, som hedder Hutteritterne. Og tallene er i øvrigt taget ud fra én cyklus. Du (K3) var også inde på det. Hvad tænker I om det når I hører det? K2: Jeg synes, det er til grin, at man vil bruge det som belæg for sin kampagne. Fuldstændig. M3: Ja, det holder jo slet ikke, at en offentlig myndighed bruger misvisende tal til at understøtte sin agenda. M1: Det virker lidt som sådan en propaganda stil ikke. Man manipulerer med befolkningen for et eller andet mål, som højest sandsynligt er København Kommunes egen? K1: Ja, de har jo tydeligvis en agenda og fint nok, hvis de vil lave en kampagne for det. Men man kan da ikke bare bruge så forældede tal, og under de omstændigheder, som det er taget fra, for at sige det. Det er lidt at snyde folk, tænker jeg. Manipulerende... M2: Jamen, nu siger du, den er foretaget i bl.a. Østrig, hvor levestandarden ikke er helt den samme som den er her. Det kan man jo ikke bruge til noget. Og hvis den kun er taget efter én cyklus, så giver det jo ikke mening. Der er jo mange mennesker, der prøver flere måneder, før det lykkes. Så det skal man bare tage helt stille og roligt, tror jeg. Det beroliger mig faktisk, når du fortæller det... I: Målgruppen er par mellem 25-30 år, der er i gang med en længerevarende uddannelse.. K1: Det er udpenslet meget fint, at det er den målgruppe den forsøger at ramme i hvert fald. Ved at der står når du er 25, som når du er 35 ikke? I hvert fald på den til kvinder. K2: Ja, nu er jeg 25, vi har også snakket om det på universitetet, så det giver jo ret god mening. M3: Jeg følte mig også klart ramt men jeg tror ikke, den virker! I: Hvad tænker I så mere specifikt, om det her med, at det er par, den er henvendt til? 8

256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 M2: Det er vel egentligt irrelevant? Altså, du kan jo leve et ligeså dårligt liv, når du er i et parforhold, som når du er single? du skal vel stadig have det in mente, at jo længere tid du venter, jo sværere bliver det. Det nytter jo heller ikke noget, hvis I er et par, og du bare går ud og får et barn, bare fordi du skal? Det er der aldrig kommet noget godt ud af, tror jeg. Så den burde bare henvende sig til alle, synes jeg. K1: Man kan sige, at grunden til dét er måske, at de tænker, at når man er et par, så er man mere etableret. Så er man måske tættere på at få et barn? M2: Ja. K1: Man ved, hvad man skal med livet, tænker de højest sandsynligt. K2: Nogle af os gør... I: De skriver, at kampagnen skulle have en humoristisk og positiv tilgang til emnet. Hvad synes I om den tilgang? - og synes I, at den lykkes med det? M2: Jeg kan godt se det sjove i det der med nogle æg, der bare ligger der... men altså, det er jo også lidt bizart at der bare ligger nogle hønseæg på sådan et billede. Altså, jeg kan godt se formålet med det. Jeg synes så bare ikke, det er sjovt. K2: Man kan godt se, de prøver at lege med ordene. Det er meget sjovt at sætte det ned til noget, man forstår, eller noget man kender så godt, ikke? Det er mere håndgribeligt, i stedet for det der absurde med æg der er indeni og sådan. Men ja, det er bare ikke et særligt flatterende billede umiddelbart... men jeg kan godt se, at det er en meget sjov eller anderledes vinkel. K3: Jeg synes, det er at tale ned til målgruppen at vælge en humoristisk tilgang for det er bestemt ikke humor og positivitet det emmer af i venindegruppen, når snakken falder på fertilitet og alder. Tværtimod vi er jo bevidste om det for fanden, og det presser os ad helvede til... 9

288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 I: Har I nogle tanker om København Kommune som afsender på sådan en form for kampagne her? K2: Altså jeg tænker bare, at de har en eller anden agenda, ik? Og de vil gerne spare nogle penge på fertilitetsbehandling. Det tænker jeg. M1: Ja, helt enig. Den der økonomiske tanke bag det. Jeg kan simpelthen ikke se, at det kan være anderledes. Hvorfor skulle de ellers blande sig i det? K2: Men jeg synes også det er underligt, at det er kommunen... den er lidt mere uafhængig. De har et klart budskab og prøver at pådutte folk at I skal til at få børn tidligt. Det synes jeg egentlig var lidt underligt, at de skulle til at køre kampagne på. Jeg ved godt, de ikke er en uafhængig instans kommunen, men stadigvæk... M3: Spies har en position, hvor de kan tillade sig at berøre emnet og så synes jeg også at de lykkes med den humoristiske tilgang de gør det til en leg at få børn. Et formanende påbud fra kommunen gør det ikke ligefrem attraktivt. For kommunen har ikke en position at tale ud fra, hvor målgruppen forbinder dem med leg og lethed. I: Tror I så, at den kommer til at lykkes? Tror I, at den får flere par til at få børn tidligere? M1: Det synes jeg er et svært spørgsmål... K1: Jeg tror det ikke. M2: Jeg tror ikke, når du ser den der, at du render hjem og siger: nu skal vi bare have børn!. Men det kan være om et par år, hvis du har den der in mente, at du så tænker jamen det kan jo godt være, vi skulle til at begynde. Men jeg tror ikke, at det er sådan lige her og nu at det kommer til at ske. K1: Jeg tror, der er så mange andre overvejelser, man skal gøre sig i sit liv, når man vælger at få et barn. En kampagne, det er nok det mindste af det, der får dig til at ændre mening eller beslutte sig for noget andet. 10

320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 M1: Ja, men jeg tror helt klart den kan pushe tanken hos nogle folk. Det er klart, det er jo også hele idéen. K1: Det tror jeg også... og det der med, at det gav lidt stof til eftertanke, i og med at vi sad og diskuterede det på universitetet... så kommer der en diskussion op omkring det, og det gør så måske, at man overvejer det mere og tænker sådan altså, så jeg tænker det er sådan mere efterlivet af den kampagne, der rykker noget end plakaten. Men sådan, hvis man netop kommer til at snakke med nogen om det og så har folk forskellige meninger, hvor der er en, der siger sådan, ej det kan jeg da godt se! og sådan, altså jeg tror mere, det er dét, der rykker. Og så kan det godt være, at det på længere sigt ændrer noget, men som Mads også siger, jeg tror ikke, man kan se resultater lynhurtigt, bare sådan 9 måneder efter. I: Har I mærket, at I har ændret holdning til, hvornår I skal have børn? K3: Altså, det er klart noget, der fylder som samtaleemne blandt veninder især de af mine veninder, som har rundet de 30. Det fylder ikke rigtig så meget i Mortens vennekreds. Men der er en klar bevidsthed og et pres blandt mine veninder i slut-tyverne og start trediverne. Det er noget, vi løbende snakker om, og gerne vil på et tidspunkt. Bare ikke endnu... Det fylder ikke rigtig så meget i min vennekreds. K1: Nej, jeg har altid været rimelig sikker på, hvornår jeg skulle have børn. K2: det ved jeg ikke? Jeg ved bare, at jeg skal ikke lige have børn lige nu. Men jeg har snakket med veninder om... sådan, så er der en der har en søster, der lige har fået barn og hun er under uddannelse - vildt gode barselsforhold, ik. Og jeg synes da, det er rigtig fint, men jeg tror ikke den har gjort mig klogere på min egen situation, eller hvad man siger. K3: I bedste fald, for kommunen, tror jeg, at kampagnen ingen effekt har haft at den har affødt apati. Og i bund og grund tilbyder den jo heller ikke en løsning eller fornyet viden, som kunne gøre valget nemmere. I værste fald, har den, som hos mig, vakt en vrede, som har vendt en begyndende tvivl omkring, at det med alderen var noget, vi burde lade os presse af, til at jeg nu mener, at vi skal tillægge 11

352 353 354 355 356 357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 det mindre betydning. Det er simpelthen for letkøbt at gøre det til et individuelt problem og ansvar for den enkelte og det enkelte par. For hvor er kommunen, når jeg skal forhandle mit første job på plads, når min kæreste skal overbevise sin arbejdsgiver om, at han vil have barsel, som ikke er øremærket ham, og når vi i vores parforhold skal forhandle alle de kompromiser, som det indebærer at få børn? M3: Det er jo en blanding af mange faktorer, der gør, at vi udskyder det med børn. Vi skal det hele i slut-tyverne og start-trediverne, og staten og kommunen gør det ikke ligefrem attraktivt at kaste sig ud i at få børn. I: Tror I, at det generelt er en problemstilling, der skal løses ved hjælp af kampagner? Eller kunne I forestille jer, at den kunne løses på andre måder? K1: Jeg tænker, at hvis den kampagne skulle have virket på mig, så skulle der have været noget oplysning omkring det. Der skulle have været nogle fakta som rent faktisk var gældende for det samfund vi lever i. K3: Jeg mener generelt, at problemet, hvis det overhovedet er et problem, der handler om alder, skal løses politisk. At det skal gøres nemmere og mere ligeværdigt for mor og far at stifte familie. Først og fremmest mener jeg dog, at det er et emne, der er præget af alt for mange fortællinger. Jeg kunne godt tænke mig at få noget troværdigt fakta på bordet, f.eks. studier af om fertiliteten overhovedet er dalende, hvad p-piller gør for fertiliteten, hvad overvægt og generel livsstil gør? Jeg synes sådan set, at kommunen godt kunne forholde sig til problemstillingen. En passende måde at gøre det på, kunne f.eks. være gennem kampagner/oplysning med fokus på alle de fede ting kommunen gør for børnefamilier noget der kunne gøre det attraktivt for os at sætte gang i børneprojektet. Hvis kommunen altså har den slags ting at promovere sig på. M2: Jeg tror, det er lidt der, vi alle sammen er. Altså, når du har fortalt, at det er fra 60 erne, og at det er over én cyklus, så synes jeg ikke rigtigt, det har noget på sig. M3: En endnu bedre måde kommunen kunne forholde sig til emnet på, var ved at være proaktiv, og f.eks. skabe netværk omkring prominente arbejdspladser f.eks. samarbejde med fagbevægelsen om at lave et børnevenlig arbejdsplads -netværk. 12

384 385 386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 K1: Det jeg mente var så bare, at kommunikationen var forkert grebet an. Hvis der nu havde været noget fakta som var gældende, så ville det være noget andet. Altså fordi det her, hvad betyder det? Er det fordi, det er et problem eller hvad? Der er ikke nogen oplysninger omkring det, andet end der står at ens... og hvorfor er det, at man nemmere kan blive gravid, når man er 25, end når man er 35? - den er meget fattig på information, synes jeg. Så på den måde, så er kommunikationen måske ikke sådan helt vellykket. K2: Jeg tænker også, at hvis jeg skulle ændre min mening mere, så skulle jeg nok kunne identificere mig selv meget mere med den. Dét der siger mig ingenting. Hvor, hvis nu man var en masse piger, lidt ligesom mig, der så fortæller om hvordan de havde gjort det, så oven i det der med at det også er godt at gøre det tidligt, så ville jeg måske tænke nårh, men det kan man godt gøre. Og ja, noget lidt mere personligt eller nogle personlige historier. Sådan nogle historier man bliver lidt mere inspireret af end at få den der pligt.. M1: Ja, husk nu!. K2: Ja! K3: En vinkel kunne være: I er ikke alene vi står klar til bakke jer op og så et billede med nogle søde pædagoger. Eller I er ikke alene vidste du, at kommunen giver tilskud på xx kr. til en dagsinstitutionsplads, hvis I er på SU, imens I får børn?. Eller I er ikke alene vi støtter børnefamilier i arbejde og så et billede og logoer fra alle de virksomheder, som er med i det netværk kommunen har skabt. I: Er det en problemstilling, er det noget i var bevidste om før? det her med, at ens fertilitet falder, jo ældre man bliver? K1: Ja! M1: Jeg var klar over det i hvert fald. 13

416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 429 430 431 432 433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 447 M2: Ja altså, det giver jo lidt sig selv, at det bliver sværere med alderen. Så det giver jo meget god mening, at det også gælder, når man prøver at få børn. K2: Ja, det synes jeg da også. Min mor var ret gammel, da hun fik mig, og jeg er den yngste i familien ikke. Der hørte jeg jo godt jamen det bliver sværere, jo ældre du bliver, så det har jeg altid godt vidst! Ikke lige sådan præcist aldersmæssigt men.. I: Det var også en kampagne som var blevet mødt af en masse kritik bl.a. på Facebook - du nævnte Zenia Stampe - hvor en masse uploadede billeder af deres hønseæg i æggebakker. Hvorfor tror I, de blev så provokerede af det? K1: Jamen, ligesom jeg bliver provokeret af, at der står Har du talt dine æg i dag? Eller sådan, hvem er Københavns Kommune, og hvorfor skal de blande sig i, hvornår jeg skal få børn? M1: Præcis! Den løftede pegefinger kunne sagtens være årsagen... eller hvis nogen pådutter nogen noget og især på den måde det budskab er sendt afsted, så er det måske lidt fattigt på fakta ikke, som Line også sagde. Så falder det hele måske bare lidt til jorden. Det kan man godt blive lidt provokeret af. Så bliver der selvfølgelig også brugt penge på det, hvis man skal kigge på det helt kommunalt. Penge på noget, der måske ikke er det bedste budskab, og det bedste at bruge dem på. K2: Det er i hvert fald en forkert vinkel, de har på det! Jeg synes ikke, at man kan komme ud til folk ved at sige I burde faktisk lige tage et ansvar og få børn. Der burde netop mere tales til lysten, at det kan godt lade sig gøre eller et eller andet ik? I stedet for... M1: Det virker virkelig som om, at de har siddet inde på kommunen og taget en beslutning inden for de vægge, og ikke rigtig været ude og har tænkt over, hvordan det skulle ud og hvilke personer det er til ikke. Det gælder både grafisk- og budskabs-wise, synes jeg. I: Nu talte vi lidt om målgruppen tidligere. Hvad tænker I om dem der måske også bliver ramt, men som ikke er målgruppen? K1: Jeg tænker, den er måske lidt in your face!. At singler måske får lidt stress. 14

448 449 450 451 452 453 454 455 456 457 458 459 460 461 462 M2: Hvis du er et par eller nogen, som ikke kan få børn, så tror jeg ikke, de får noget at vide, som de ikke i forvejen vidste ved at kigge på de der billeder. Jeg er rimelig sikker på, at hvis ikke du kan få børn, eller at du prøver, og det ikke kan lade sig gøre, så undersøger du alt og prøver alt. K1: Jeg synes på en måde, at den er lidt ekskluderende, fordi den ikke taler om alle de nye familieformer, som der findes to kvinder eller homoseksuelle mænd. Den er meget tiltænkt mand og kvinde, der prøver at få børn sammen. Så på den måde er den ret konservativ. K2: Og så tænker jeg netop, hvis den sådan taler lidt til borgerens pligt eller forpligtelser, så er det netop ekskluderende for dem, som så ikke kan opfylde de borgerforpligtelser. Netop for homoseksuelle eller folk, der ikke kan få børn... sådan ja, det kan vi så ikke være med til at gøre! Så altså ret ekskluderende. I: Så har vi været gennem det hele. Tusind tak for jeres tid! 15