Ankenævnet for Patienterstatningen Ændring til skade for klager (2014) Denne artikel forklarer, hvorfor en patient kan risikere at få en afgørelse fra Patientskadeankenævnet, hvor en tidligere tilkendt erstatning helt eller delvist nedsættes. Det kan nemlig ske i visse tilfælde, selvom patienten har anket sagen for at få mere i erstatning. For at forstå, hvorfor og hvordan Patientskadeankenævnet kan ændre en afgørelse til skade for klager, skal man vide, hvordan sagsbehandlingen i en patientskadesag foregår, og hvordan ankenævnets prøvelse foregår. Det forklares herunder. Afgørelse af sager i Patienterstatningen Patienterstatningen er 1. instans, når det gælder patientskader. Det betyder, at de i første omgang tager stilling til, om en patient kan få erstatning for en patientskade. Når de behandler en sag, tager de først stilling til, om patienten er påført en patientskade. Hvis patienten er påført en patientskade, tager de også stilling til, hvor meget erstatning, patienten kan få. Sagsgangen i en patientskadesag er altså, som følger: 1. Patienterstatningen vurderer, om patienten har fået en patientskade For at Patienterstatningen kan anerkende en patientskade, skal patienten have fået en skade som følge af behandlingen. Man kan ikke få erstatning for selve sygdommen, som man blev behandlet for eller for andre forhold, som ikke har noget med behandlingen at gøre. Det er også et krav, at skaden er sket på en af følgende måder: - fordi behandlingen ikke levede op til standarden for den erfarne specialist, - fordi der var fejl eller svigt i det apparatur eller udstyr, der anvendtes, - fordi man kunne have anvendt en ligeværdig, alternativ behandlingsmetode, - fordi man ved behandlingen fik en hændelig komplikation, som er sjælden og alvorlig i forhold til, hvad man fejlede Reglerne om, hvad der kan anerkendes som en patientskade, findes i klage- og erstatningsloven. 1
2. Patienterstatningen opgør, hvor meget erstatning patienten skal have. Hvis patienten har fået anerkendt en patientskade, opgør Patienterstatningen bagefter, hvor meget erstatning patienten skal have. Der kan gives erstatning for forskellige poster, som Patienterstatningen hver især tager stilling til. Det drejer sig især om følgende erstatningsposter: - Udgifter og andet tab som følge af patientskaden, for eksempel medicin og transport. - Svie og smerte for de midlertidige gener ved patientskaden. - Varigt mén for de vedvarende gener, patientskaden gav. - Tabt arbejdsfortjeneste, hvis man mistede indtægt - Erhvervsevnetab, hvis man helt eller delvist - mistede evnen til at arbejde og tjene penge Reglerne om, hvilken erstatning der kan gives, findes i erstatningsansvarsloven. En eller flere afgørelser fra Patienterstatningen Patienterstatningen kan nogle gange gøre hele erstatningen op, det vil sige tage stilling til alle erstatningsposterne, i samme afgørelse som den, hvor de tog stilling til, om der var en patientskade. Eller de kan opgøre erstatningsposterne i én eller flere senere afgørelser. Patienterstatningen træffer afgørelse om de enkelte erstatningsposter, så snart de kan. Men ofte kan de kun tage stilling til nogle erstatningsposter og er nødt til at indhente og afvente yderligere oplysninger (for eksempel kvitteringer for udgifter, speciallægeerklæring eller lønsedler) for at tage stilling til de andre erstatningsposter. I mange sager træffer Patienterstatningen derfor to eller flere afgørelser, før de har taget stilling til alle erstatningsposterne, og sagen dermed er helt afsluttet. Klage over Patienterstatningens afgørelse Når Patienterstatningen træffer en afgørelse, skriver de til sidst i afgørelsen, at parterne kan klage over afgørelsen til Patientskadeankenævnet. Samtidig forklarer de i afgørelsen, at Patientskadeankenævnet kan tiltræde eller ændre afgørelsen, så erstatningen forhøjes eller nedsættes. De skriver også, at nævnet kan ændre den oprindelige afgørelse, så hele erstatningen bortfalder og skal betales tilbage. Hver gang Patienterstatningen træffer afgørelse i en sag, kan sagens parter klage over afgørelsen. Det skal altid ske inden for en frist på tre måneder. Når fristen på tre måneder er udløbet for hver enkelt afgørelse, har parterne ikke længere et krav på at få denne afgørelse prøvet i ankenævnet. 2
De parter, der kan klage, er patienten og regionen (eller et forsikringsselskab). I nogle tilfælde kan andre også have ret til at klage. Patientskadeankenævnets prøvelse Patientskadeankenævnet prøver (vurderer) selvstændigt de sager, som patienten eller regionen/forsikringsselskabet klager over. Det betyder, at ankenævnet i sin afgørelse kan komme frem til noget andet, end Patienterstatningen kom frem til. Ankenævnet kan ændre afgørelsen både til fordel og til skade for klager. Når Patientskadeankenævnet modtager en klage over en afgørelse, så ser ankenævnet af egen drift på, om patienten er påført en patientskade. Det skyldes, at ankenævnet er berettiget til at træffe den rigtige afgørelse. Sådan er det også, selvom der slet ikke er klaget til Patientskadeankenævnet over den oprindelige afgørelse om, at der kan anerkendes en patientskade. I en sag, hvor en af parterne kun har klaget over en senere afgørelse om en erstatningspost, vil Patientskadeankenævnet alligevel altid sikre sig, at patienten overhovedet er påført en patientskade, som der kan gives erstatning for. Nogle gange klages der over en afgørelse, hvor Patienterstatningen både har afgjort, at patienten er påført en patientskade, og har beregnet erstatningen. Her ser Patientskadeankenævnet også på, om patienten er påført en patientskade, selvom klagen egentlig kun går på selve erstatningen. Når en patient klager over en afgørelse fra Patienterstatningen, fordi denne mener, at det varige mén skal være højere, kan ankenævnet derfor komme frem til, at der slet ikke er en patientskade. Det betyder, at patienten slet ikke har ret til erstatning. Det gælder, uanset om Patienterstatningen anerkendte en patientskade i samme afgørelse som det varige mén eller anerkendte en patientskade i en tidligere afgørelse. Patientskadeankenævnet har også altid lov til at ændre selve den afgørelse, der er klaget over. Det kan ske både til fordel og til skade for den part, som har klaget. Ankenævnet er berettiget til at tage stilling til alle de erstatningsposter, der er med i den afgørelse, der er klaget over. Ankenævnet kan derfor forhøje eller nedsætte alle erstatningsposter i afgørelsen, selvom klageren ikke har klaget over alle erstatningsposterne. Hvis en afgørelse indeholder flere erstatningsposter, vil ankenævnet dog normalt kun tage stilling til den eller de erstatningsposter, der er klaget over. Hvor fremgår det, at en afgørelse kan ændres til skade for klager Højesteret fastslog i en principiel dom fra 2005 (U2005.1520), at Patientskadeankenævnet har ret til ændre en tidligere ikke påklaget afgørelse, hvori Patienterstatningen anerkendte en patientskade, hvis nævnet mener, at afgørelsen er forkert. Højesterets begrundelse var, at sager om patientskader har to parter med modsatrettede interesser. På den ene side er der patienten, som gerne vil have erstatning. På den anden side er der regionen eller forsikringsselskabet, som skal betale erstatningen. 3
Ankenævnet skal altid varetage begge parters interesse og træffe den rigtige afgørelse, uanset hvem af parterne der har klaget over afgørelsen. Hvis der ikke er grundlag for erstatning Hvis Patientskadeankenævnet kommer frem til, at betingelserne for at anerkende en patientskade ikke er opfyldt, så ændrer nævnet afgørelsen til skade for patienten. Det kaldes reformatio in pejus. Det betyder, at ankenævnet ændrer Patienterstatningens afgørelse, så patienten slet ikke er påført en patientskade. I ankenævnets afgørelse bliver Patienterstatningens eventuelle senere afgørelser om erstatning også ophævet, fordi de ikke skal gælde længere. Der er nemlig ikke grundlag for at give erstatning, når patienten slet ikke er påført en patientskade. Partshøring over Patientskadeankenævnets udkast til afgørelse Hvis det drejer sig om en sag, hvor Patienterstatningen først har truffet en afgørelse om, at patienten er påført en patientskade, og derefter i senere afgørelser har fastsat erstatningen, så følger Patientskadeankenævnet en særlig procedure. Sagen behandles på et møde i Patientskadeankenævnet. Her laver ankenævnet et udkast til afgørelse, som sendes i partshøring hos sagens parter normalt patienten og regionen. Partshøring betyder, at man får tilsendt en kopi af udkast til afgørelse og bliver opfordret til at komme med eventuelle bemærkninger inden en bestemt frist. Nævnet partshører i udkast til afgørelse i disse tilfælde, fordi sagens parter især patienten måske slet ikke havde grund til at komme med sine synspunkter om, hvorvidt denne var påført en patientskade. Parterne får nu lejlighed til at komme med bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt patienten er påført en patientskade. Hvis der kommer bemærkninger fra en part til nævnets udkast til afgørelse, så bliver de inddraget i Patientskadeankenævnets vurdering, før den endelige afgørelse træffes. Når patienten modtager Patientskadeankenævnets udkast til afgørelse, kan patienten også vælge at bede ankenævnet om at slutte sagen uden at træffe afgørelse (hæve sagen). Så sender ankenævnet denne anmodning i partshøring hos den anden part i sagen - ofte regionen. Hvis regionen modsætter sig, at sagen sluttes uden afgørelse, så træffer Patientskadeankenævnet en afgørelse i sagen. Her betyder det ikke noget, om regionen selv har indgivet en klage i sagen eller ej. For når først Patientskadeankenævnet behandler sagen, kan begge sagens parter efter nævnets faste praksis kræve, at der træffes en endelig afgørelse. Hvis det drejer sig om en afgørelse, hvor Patienterstatningen både har afgjort, at patienten er påført en patientskade, og har beregnet erstatningen, så sender Patientskadeankenævnet efter nævnsmødet sin afgørelse direkte ud til sagens parter uden først at parthøre over et udkast. I de tilfælde ved parterne, at der er klaget over den afgørelse, hvor der også blev taget stilling til, om patienten var påført en patientskade. De bør derfor være forberedte på, at nævnet kan ændre alle dele af den påklage- 4
de afgørelse både til fordel for og til skade for klageren. Når sagen starter i ankenævnet, er parterne opfordret til at komme med bemærkninger til klagen. Tilbagebetaling af erstatning Når Patientskadeankenævnet træffer afgørelse om, at en patient slet ikke er påført en patientskade, bortfalder retten til erstatning. Hvis regionen eller forsikringsselskabet har udbetalt erstatning til patienten, kan de vælge at kræve pengene betalt tilbage. Patientskadeankenævnet afgør ikke, om erstatningen kan kræves tilbage. Den beslutning træffes af den part, der har udbetalt pengene, det vil sige regionen eller forsikringsselskabet. Muligheden for at kræve pengene betalt tilbage findes i almindelige, uskrevne grundsætninger om tilbagebetaling (condictio indebiti). Hvis regionen eller forsikringsselskabet kræver pengene tilbage, og patienten ikke er enig i det, er der en uenighed, som i sidste ende kan afgøres af domstolene. Prøvelse af Patientskadeankenævnets afgørelse Når Patientskadeankenævnet har afgjort sagen, er der ikke flere klagemuligheder i det administrative system. Hvis man er uenig i Patientskadeankenævnets afgørelse, er det dog muligt at få prøvet sagen ved domstolene. Det sker ved, at man eventuelt i samarbejde med en advokat - indgiver en stævning ved byretten, hvor man bor, inden seks måneder efter afgørelsen. Domstolene vil så vurdere, om Patientskadeankenævnets afgørelse er rigtig. 5