07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark



Relaterede dokumenter
Tema 2: Udfordringer

Investering i Danmark eller i udlandet? Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 4: Investering i Danmark eller i udlandet

VisionDK 2017: Ledelse, omstillingsparathed og kvalificeret dansk arbejdskraft vurderes som afgørende konkurrenceevnefaktorer ude på virksomhederne

VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne

Rundspørge om konjunkturer og rammebetingelser

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

Tema 3: Skatteregler

Region Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

SURVEY. Sundhedstilstanden i dansk erhvervsliv APRIL Side 1 af 18.

Danske lærebøger på universiteterne

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Resultater fra smv-undersøgelse. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018

Topledernes forventninger til 2018

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 APRIL Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft. [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig]

Revisorbranchens Ekspertpanel. Barrierer for vækst og produktivitet

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Positive tendenser for midtjyske virksomheder

rekrutteringsudfordringer må sige nej til nye ordrer

Ledernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

Medlemsundersøgelse. Virksomhedernes syn på en lempelse af revisionspligten

Konjunkturundersøgelse Februar Mangel på arbejdskraft i hotel- og restauranterhvervet

Iværksættere og selvstændige i DM

Stigende utilfredshed med jobcentrene i Danmark

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.

Konjunkturer for 2. kvartal

TEMA// Temperaturmåling blandt Ringkøbing-Skjern Kommunes virksomhedspanel Viden & Strategi, Oktober 2018

Konjunktur for 4. kvartal

EKSPORTBAROMETER 2018

Topledernes forventninger til 2019

Konjunkturer for 3. kvartal

Velkommen til SMV Barometret 2015

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling

Finansiering hos SMV er

Rundspørge om konjunkturer og rammebetingelser

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

Større lyst til at investere hos fødevarevirksomhederne i 2018

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Lokale politikere vil også gerne erhvervslivet

VÆKST BAROMETER. Stadig sværere at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Oktober 2014

NOTAT. Delrapport 2: Industriproduktion: Ny optimisme om. rammevilkårene, men fortsat plads til forbedring

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Stadig flere virksomheder opgiver at finde medarbejdere

SURVEY. Sundhedstilstanden i dansk erhvervsliv APRIL

Vækst barometer. Udbredt mangel på faglært arbejdskraft. August 2015

Vækstlaget i Syddanmark

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Regionalt barometer for Region Hovedstaden, oktober 2013

Opholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

Dansk-Tysk Handelskammers

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 1. halvår 2010

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

Kapitalfondenes fremtidsforventninger. Forretningsmæssige forventninger

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

Danske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer

Eksportbarometer 2016

Systemisk risiko spørgeskemaundersøgelse

NÅR VIRKSOMHEDEN BESTILLER FLYTTEBIL

Krisen påvirker praktikpladssituationen

STOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER

Notat 12. december 2016 J-nr.: / Små virksomheder ser lyst på fremtiden, men snubler i administrative byrder og offentlige

De danske skatteregler bygger grundlæg- Samrådsspørgsmål C - talepapir. Samrådsspørgsmål C. Skattereglerne opstiller.

Dansk-Tysk Handelskammers rundspørge til konjunkturer og rammebetingelser 2013 Juni 2013

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

OPP-undersøgelse i Forsikring & Pensions medlemskreds, 2015 AF MOHAMED ABDULLAHI MUQTAR

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

VALG Hvad kan sætte gang i dansk erhvervsliv? FSR survey Juni

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Hver anden virksomhed i Region Midtjylland regner med færre ansatte

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne.

DI Den 9. november 2009 SGA

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

KONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20

Vækstoptimismen spirer i Region Midtjylland

Iværksætterlystne studenter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

SURVEY. Årsregnskaberne Finanskrisens indflydelse på udarbejdelsen af årsregnskaberne. Side 1 af 8.

Forskerskatteordningen, lettere og hurtigere at få kvalificeret

OPP-undersøgelse i Forsikring & Pensions medlemskreds, 2015

Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

E-handelspanelet foråret 2018

Serviceerhvervenes internationale interesser

Transkript:

7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland. Undersøgelsen er foretaget af Slotsholm for det amerikanske handelskammer i Danmark (American Chamber of Commerce in Denmark). Spørgeskemaet er sendt til handelskammerets 179 medlemmer og til 96 andre udenlandske virksomheder i Danmark. Spørgsmålene er rettet til virksomhedernes administrerende direktører. Ud af de 275 modtagere af spørgeskemaet har 112 besvaret. Det giver en svarprocent på 41 procent. Blandt handelskammerets medlemmer er svarprocenten over 5 procent. Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, der er sendt som mail til virksomhederne. Svarene er indsamlet i perioden 24. september til 6. oktober. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget på engelsk. Resultaterne er oversat til dansk i denne rapport. Spørgsmålene er stillet med faste svarmuligheder. Dog er der enkelte steder mulighed for at angive supplerende tekst. 2/2

Undersøgelsens konklusioner Danmark er et land, det er værd at investere i. Det mener næsten 95 procent af de udenlandske virksomheder, der har deltaget i denne undersøgelse. Når virksomheder finder det attraktivt at investere i et andet land, kan det enten skyldes, at landet har et attraktivt marked for virksomhedens produkter, eller det kan skyldes, at landet har nogle gode samfundsmæssige rammevilkår, der gør det attraktivt at være virksomhed. I Danmark gør begge dele sig gældende. Mange af virksomhederne mener, at det mest attraktive ved Danmark, er uddannelsesniveauet og fleksibiliteten hos arbejdsstyrken altså landets samfundsforhold. Men der er også mange, der angiver markedsforhold som forklaring. Det kan for eksempel være eksisterende forretningsforbindelser, eller at Danmark er et attraktivt marked. Når virksomhederne udpeger de største forhindringer for udenlandske investeringer i Danmark, peger de på samfundsforhold. De peger på høje skatter og mangel på arbejdskraft. Næsten 9 procent af virksomhederne angiver, at de bliver negativt påvirket af manglen på arbejdskraft. Adspurgt mener næsten halvdelen af disse virksomheder ikke eller kun i mindre grad at problemet bliver løst af de politiske initiativer, der bliver taget for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft. De udenlandske virksomheder mener, at den høje skat på arbejde er en større forhindring end selskabsskatten. Flere end 5 procent mener, at det vil give flere udenlandske investeringer at nedsætte skatten på arbejde end at nedsætte selskabsskatten. Kun procent mener det modsatte. Den internationale finanskrise begrænser udenlandske investeringer i Danmark. Selvom 6 procent af de udenlandske virksomheder angiver, at de vil fastholde et uændret investeringsniveau, er der mange nemlig 35 procent som vil foretage færre investeringer i Danmark. Den faldende investeringslyst skyldes ikke, at Danmark bliver betragtet som finansielt ustabilt. Tværtimod betragter udenlandske virksomheder Danmark som mere stabilt end resten af Vesteuropa. 3/3

Spørgsmålene i undersøgelsen I det følgende bliver omkring halvdelen af undersøgelsens 19 spørgsmål gennemgået et efter et. Gennemgangen vil tage udgangspunkt i figurer, der viser, hvordan virksomhedernes svar fordeler sig på forskellige svarkategorier. I alle figurer vil kategorien ikke besvaret indgå i kategorien ved ikke. 1. Hvad er det mest attraktive ved at investere i Danmark? 5 Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og fleksibilitet Andre rammevilkår (Lovgivning, infrastruktur, R&D) Markedsforhold (forretningspartnere og nærhed) Andet / ved ikke Når udenlandske virksomheder angiver, hvad der er det mest attraktive ved Danmark, deler svarene sig i to. En gruppe hvor det er markedsvilkår, der er de vigtigste. Og en gruppe hvor det er samfundsmæssige rammevilkår. Blandt de samfundsmæssige rammevilkår er kvaliteten af arbejdsstyrken den afgørende parameter. Næsten procent af alle mener, at denne faktor er det mest attraktive ved Danmark. Disse svar er i store træk de samme som i sidste års undersøgelse. 4/4

2. Hvad er den største forhindring for udenlandske investorer i Danmark? Høje skatter Mangel på kvalificeret arbejdskraft Stram udlændingelov og manglende integration Andet Ved ikke Godt hver tredje virksomheder angiver, at de høje skatter er den største forhindring for investeringer i Danmark. Af dem angiver 27 procent de høje marginalskatter på arbejde som det største problem, seks procent angiver selskabsskatterne, mens fire procent angiver beskatningen af udenlandske eksperter i den såkaldte forskerordning. Den største forhindring efter skatterne er ifølge virksomhederne mangel på kvalificeret arbejdskraft. Knapt hver fjerde virksomhed oplever det som den største forhindring. I forhold til sidste års undersøgelse er der tale om et skift. Sidste år var markedsforhold som markedsadgang og markedets størrelse blandt de vigtigste forhindringer for udenlandske investeringer. I år er det i højere grad de samfundsmæssige rammer i form af høje skatter og mangel på arbejdskraft. 5/5

3. Påvirker manglen på arbejdskraft din virksomhed i negativ retning? 5 I høj grad I nogen grad I mindre grad Ikke et problem Langt de fleste udenlandske virksomheder i undersøgelsen har problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Næsten 9 procent angiver, at det er et større eller mindre problem. Direkte adspurgt om regeringens jobplan mener under fem procent af disse virksomheder at den i høj grad løser problemet med mangel på arbejdskraft. Næsten halvdelen mener, at jobplanen slet ikke eller kun i mindre grad løser problemet med mangel på kvalificeret arbejdskraft. 6/6

4. Har ændringen i forskerskatteordningen gjort det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft? I høj grad I nogen grad I mindre grad Ingen effekt Den såkaldte forskerskatteordning er af særlig interesse for de udenlandske virksomheder, da de ofte vil have brug for at ansætte udenlandske eksperter. Forskerskatteordningen betyder, at udenlandske eksperter kan arbejde i en årrække i Danmark til en særligt lav skat. I forbindelse med regeringens jobplan fra foråret 8, blev forskerskatteordningen lempet. Lempelsen bestod i, at man fremover kan være i forskerskatteordningen i op til fem år mod tidligere tre år. De virksomheder, der er påvirket negativt af manglen på arbejdskraft, er blevet spurgt om, hvorvidt lempelsen af forskerskatteordningen har gjort det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Under procent mener, at det i høj grad eller meget høj grad har gjort det lettere at skaffe udenlandsk arbejdskraft. Godt 35 procent mener, at lempelsen i nogen grad har gjort det lettere at skaffe udenlandsk arbejdskraft. procent mener, at det i mindre grad har gjort rekruttering af udlændinge lettere, mens godt 25 procent mener, at lempelsen slet ikke har nogen effekt. Knapt procent har svaret ved ikke. 7/7

5. Fremmer lavere skat på arbejde eller lavere selskabsskatter mest effektivt udenlandske investeringer i Danmark? 6 5 Lavere skat på arbejde mest effektivt Lige effektivt Lavere selskabsskat mest effektivt Ved ikke Flere end halvdelen af virksomhederne vurderer, at lavere skat på arbejde er vigtigere end lavere selskabsskat i forhold til at fremme udenlandske investeringer. Kun procent mener det modsatte. Man kunne måske have forventet, at virksomheder med udenlandsk ejerskab ville være mere fokuserede på selskabsskatten, men det er altså ikke tilfældet. Meget tyder altså på, at lønskatterne er mindst lige så vigtige for virksomhederne som selskabsskatterne, når Danmark deltager i den globale konkurrence om at tiltrække udenlandske virksomheder. 8/8

6. Hvordan påvirker den internationale finanskrise fremtidige investeringer i Danmark 7 6 5 Lavere investeringer Uændrede investeringer Større investeringer Ved ikke Næsten to ud af tre virksomheder mener ikke, at den internationale finanskrise får betydning for deres investeringer i Danmark. Den sidste tredjedel mener, at det fører til lavere investeringer. De lavere investeringer skyldes den internationale krise. Ikke at virksomhederne betragter Danmark som finansielt ustabilt. Tværtimod bliver Danmark betragtet som mere finansielt stabilt end resten af Vesteuropa. Flere end 5 procent betragter Danmark som mere stabilt, mens flere end procent mener, at der er samme stabilitet. Færre end fem procent mener, at Danmark er mere ustabilt end resten af Vesteuropa. 9/9

7. Hvor attraktivt er Danmark som nordisk hovedkvarter sammenlignet med de øvrige nordiske lande? 6 5 Mere attraktivt Lige attraktivt Mindre attraktivt Ved ikke De udenlandske virksomheder betragter Danmark som et mere attraktivt sted at placere sit nordiske hovedkvarter end de øvrige nordiske lande. Nogle af de, der angiver, at Danmark er mindre attraktivt end de andre nordiske lande, mener at Sverige og Stockholm er mere attraktivt, fordi det svenske marked er større end det danske, og fordi der i forvejen er mange internationale virksomheder i Stockholm. Andre angiver høje skatter og lønninger som forklaring på, at Danmark er mindre attraktivt end andre nordiske lande. /

8. Betragter jeres hovedkvarter Danmark som et land, hvor der skal investeres fremover? 9 8 7 6 5 Danmark er et sted for fremtidige investeringer Danmark er ikke et sted for fremtidige investeringer Ved ikke Næsten alle virksomheder i undersøgelsen mener, at Danmark er et land, hvor der skal investeres fremover. Knapt procent betragter i høj grad Danmark som fremtidigt investeringsland. Knapt 6 procent betragter i nogen grad Danmark som sådant, mens knapt procent i lav grad betragter Danmark som fremtidigt investeringsland. Blandt dem, der ikke eller kun i mindre grad betragter Danmark som et fremtidigt investeringsland, er den hyppigste kommentar, at det danske marked er for småt til at foretage større investeringer i. Andre angiver lønomkostninger og høje skatter som forklaring på, at de ikke betragter Danmark som et oplagt investeringsland. 11/11