Indsats- og Anbringelsespolitik

Relaterede dokumenter
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Fælles Børn - Fælles Indsats

Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Skolepolitik i Hjørring Kommune unikke skoler i et fælles skolevæsen

Børn, Unge og Familiepolitik. Fælles Ansvar - Fælles indsats

Hjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Lige muligheder for alle

Børne- og Ungepolitikken

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Strategisk anbringelses- og hjemgivelsesgrundlag for Ringkøbing-Skjern kommune

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Strategi for Indsatser og Anbringelse

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Børne- og familiepolitikken

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Anbringelsesprincipper

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Status fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Tidlig forebyggende indsats Private passere

Standarder for sagsbehandlingen

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Strategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Høringssvar fra Arbejdsplads- MED Center for tilbud til børn, unge og familier vedrørende Indsats- og Anbringelsespolitik samt Indsatsstrategi.

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Principper for det specialiserede børneområde

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Evalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge

Handicap- og psykiatripolitik

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv

Notat MHF/november Den svenske model

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Transkript:

Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018

INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3 Indsats- og Anbringelsespolitikkens anvendelsesområde... 5 Forebyggelse... 6 Hjemmebaserede indsatser... 6 Indgribende foranstaltninger... 6 Dialog og samspil... 7 Revision af Indsats- og Anbringelsespolitikken... 7 Denne publikation henvender sig primært til dig, der arbejder i Hjørring Kommune indenfor Børne- og Familieområdet, men kan med fordel læses af alle, der arbejder indenfor Børne- og Undervisningsområdet. Publikationen beskriver Hjørring Kommunes nye Indsats- og Anbringelsespolitik, som sætter den fælles retning for Børne- og Familieområdet. Politikken har Børne- Unge- og Familiepolitikken* som fundament. Den nye Indsats- og Anbringelsespolitik i Hjørring Kommune adskiller sig fra den tidligere Anbringelsespolitik ved at være retningsgivende ikke alene for anbringelsesområdet men også for de indsatser, der går forud for en eventuel anbringelse. Der er dermed fokus på indsatser i barnets nærmiljø efter princippet om mindst mulig indgriben i det enkelte barns og den enkelte families liv. Ligeledes er der fokus på at trappe ned i indsatsniveauet i takt med ændringer i barnets og familiens behov for støtte. Denne Indsats- og Anbringelsespolitik bliver det grundlæggende udgangspunkt i arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune. Rigtig god arbejdslyst! Venlig hilsen Kasper Maarup Andersen Formand for Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag for at vurdere, hvordan børnene, de unge og deres familier bedst kunne hjælpes. Barnets Reform supplerer dette ved sit fokus på at sikre, at den indsats, der tilbydes, er den bedst mulige. Barnets Reform trådte i kraft januar 2011 og afløste dermed Anbringelsesreformen. Med indførelsen af Barnets Reform blev fokus øget på Tidlig indsats Kontinuitet i anbringelsen Barnets rettigheder Baggrund og formål Indsats- og Anbringelsespolitikken retter sig mod såvel socialt udsatte børn som børn med fysiske og Psykiske funktionsnedsættelser. Myndighedsdelen varetages af henholdsvis Børne- og Familieafdelingen og Handicapafdelingen under Hjørring Kommunes Børne- og Familieområde. Foranstaltninger leveres primært af kommunens Center for tilbud til Børn og Unge samt af kommunens plejefamilier. Børne- Unge- og Familiepolitikken, Fælles Ansvar strategien** og den for området gældende lovgivning danner den overordnede ramme for alt arbejde med børn og unge i Hjørring Kommune og dermed også for Indsats- og Anbringelsespolitikken. Børne- Unge- og Familiepolitikkens værdigrundlag tilsiger, at: Hjørring Kommunes børne-, unge- og familiesyn beror på, at forældrene har ansvaret for deres børn. Hjørring Kommune har medansvar for - i et tæt samarbejde med forældrene - at styrke barnets sunde udvikling og hvert familiemedlems trivsel. Hjørring Kommune har ansvaret for at give de bedste betingelser for trivsel i løbet af opvæksten til både børn, unge og familier. Hjørring Kommune er ansvarlig for at stå til rådighed med faglig viden og kompetence for i samarbejde med forældrene at sikre børn den bedst mulige opvækst. 2 3

INDSATS- OG ANBRINGELSESPOLITIKKENS ANVENDELSESOMRÅDE Grundtanken i Børne- Unge- og Familiepolitikken er, at der skal være sammenhæng og helhed i tilbud til alle børn, unge og familier og, at vi som kommune har en positiv og anerkendende tilgang til den enkelte borger. Målet med politikken er, at vi møder børn, unge og familier med dialog, samarbejde, åbenhed og gennemsigtighed, hvilket afspejles i Indsats- og Anbringelsespolitikken. Robusthed: Evnen til at registrere og tåle egne følelser - evnen afhænger af kvaliteten i de relationer man har indgået i. Livsduelighed: Evne og lyst til at tage ansvar for eget liv - at være handledygtig i forhold til at håndtere det samfund den enkelte er en del af. Mestring af livet: Evne til at håndtere ændrede betingelser og bevare egen integritet. Herunder evnen til at respektere og imødekomme menneskers forskellighed (BUF 2015) 4 Indsats- og Anbringelsespolitikken afløser og udvider den allerede eksisterende politik Hjørring Kommunes Anbringelsespolitik 2011-2014. Det er et ønske, at Indsats- og Anbringelsespolitikken skal have et langt bredere sigte i forhold til tidlig indsats, kontinuitet i anbringelsen og barnets rettigheder jf. Barnets Reform. Samarbejdet med Socialstyrelsens Task Force-enhed har desuden skærpet fokus på, at den kommende Indsats- og Anbringelsespolitik skal danne rammen for de konkrete initiativer, der skal føre frem til en bedre balance mellem de forebyggende indsatser og de indgribende foranstaltninger - herunder anbringelser. Det betyder, at Indsats- og Anbringelsespolitikken skal danne grundlag for serviceniveaubeskrivelser samt igangsættelse og justering af indsatser på Børne- og Familieområdet. Konkrete målsætninger Der arbejdes på at øge: Netværksinddragelse Tidlig forbyggende indsats Fleksibilitet i leverandørtilbud Der arbejdes på at mindske: Akutanbringelser Tillægsydelser Indsats- og Anbringelsespolitikken har desuden særligt fokus på Fælles Ansvarsstrategiens tre indsatsområder: Brobygning og overgange Tværfagligt Distriktssamarbejde Inklusion Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik har jf. nedenstående figur et tredelt fokus; Der arbejdes ud fra Indsatstrappen***, når der tænkes i iværksættelse af indsatser indenfor de tre indsatsområder; forebyggelse, hjemmebaserede indsatser og indgribende foranstaltninger. Forebyggelse Indgribende foranstaltninger Hjemmebaserede indsatser Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser Anbringelse i slægt og netværk Anbringelse i familiepleje Truede børn Sårbare børn Risiko børn Børn i trivsel Anbringelse på institution 5

Forebyggelse Sagsbehandlingen af udsatte børn og unge tager afsæt i, at støtte tænkes ind i hjemmet med inddragelse af barnet/den unge, forældre, netværk og eventuelt øvrige ressourcer omkring barnet. Der tilstræbes sammenhængende og helhedsorienterede løsninger, hvor barnet/den unges skole og dagtilbud forpligtes i et tæt samarbejde jf. Hjørring Kommunes Fælles Ansvar strategi 2.0. For at lykkes med dette skal der derfor sikres et særligt fokus på trappemodellens nederste trin forebyggelse. Hjemmebaserede indsatser Udover forebyggelse fokuserer politikken på hjemmebaserede indsatser. Hjørring Kommunes udgangspunkt er, at et barn skal forblive længst muligt i eget hjem - om nødvendigt ved hjælp af forebyggende og hjemmebaserede, kompenserende indsatser. Indsatser skal iværksættes så rettidigt som muligt, og den samlede indsats skal koordineres på tværs af sektorer og områder. Indsats- og Anbringelsespolitikken beskriver således vision og mål for arbejdet med alle børn, hvis trivsel og udvikling ikke kan sikres alene gennem det generelle system. Det overordnede mål er at sikre disse børn samme mulighed for sundhed, udvikling og trivsel som andre børn. Når der er truffet afgørelse om hjemmebaserede indsatser, arbejdes der ud fra trappemodellen på, hvordan man kan gå ned ad trappen igen. Det er helt afgørende, at der i alle sager sker en systematisk opfølgning med udgangspunkt i målene i handleplanen, og at der er et stadigt fokus på mulighederne for at gå ned ad trappen eller understøtte, at der ikke sker en stigning i indsatsen og dermed sigte mod mindst mulig indgriben i barnet/den unges liv. Den kontinuerlige opfølgning skal sikre, at barnet fortsat får den nødvendige hjælp og støtte, også når iværksatte foranstaltninger mindskes. Indgribende foranstaltninger - herunder anbringelse udenfor hjemmet De indgribende foranstaltninger herunder anbringelse udenfor hjemmet - skal så vidt muligt tilgodeses i barnets nærmiljø for at understøtte barnets tilknytning til dagtilbud, skole, familie, netværk og fritidsliv. Der skal desuden foreligge en begrundet indstilling om, at problemerne ikke gennem forebyggende foranstaltninger eller hjemmebaserede indsatser kan bearbejdes under barnets fortsatte ophold i hjemmet. Det betyder, at alle muligheder for støtte og hjælp i hjemmet skal være afsøgt før en anbringelse kan komme på tale. I de tilfælde, hvor det besluttes, at gribe til mere vidtgående foranstaltninger - herunder anbringelse udenfor hjemmet - lægges der fokus på, at forældre og barn er medinddraget i processen, og så vidt det er muligt, har accepteret beslutningen om anbringelsessted. Der skal altid arbejdes på, at forældre forstår og bakker op om de delmål og mål, der er anbringelsens sigte. Når der er truffet afgørelse om indgribende foranstaltning - herunder anbringelse udenfor hjemmet - arbejdes der ud fra trappemodellen på, hvordan man kan gå ned ad trappen igen. Dette arbejde foregår ud fra et helhedsorienteret perspektiv med fokus på nærhed - både i forhold til netværk og familie men også i forhold til barnet/den unges dagtilbud, skole og fritidsliv. Dialog og samspil Det bærende princip for Indsats- og Anbringelsespolitikken er, at der fortløbende er et tæt samspil mellem det politiske og det forvaltningsmæssige niveau. En forudsætning herfor er, at der er et bredt politisk kendskab til Indsats- og Anbringelsespolitikken og en konsekvent politisk opbakning til administrationens omsætning af politikken. Tilsvarende efterlever forvaltningen de politiske udmeldinger på området og sørger for gennemsigtighed i den daglige omsætning af Indsats- og Anbringelsespolitikken gennem det vedtagne serviceniveau på området - tydeliggjort i hhv. den faglige og økonomiske indsatsstrategi. Medarbejderne kan således udføre de daglige opgaver med Indsats- og Anbringelsespolitikken samt dertil hørende faglig indsatsstrategi som fælles referenceramme, og dermed fremstå mere professionelle og kongruente overfor de enkelte borgere. Revision af Indsats- og Anbringelsespolitikken Indsats- og Anbringelsespolitikken, samt den tilhørende faglige og økonomiske indsatsstrategi der beskriver det aktuelle serviceniveau, revideres hvert andet år. Næste revidering af politikken foreligger dermed i februar 2018. * Hjørring Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik er godkendt af Hjørring Byråd d.17.12.15 ** Fælles Ansvar strategien er godkendt af Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune d. 4. april 2016 *** Indsatstrappen er taget fra Hernings projektbeskrivelse Sverigesprojektet, dec. 2012 6 7

Layout: Tiedemann Grafisk Tankestue. Tryk: Vendia Grafisk Svanemærket tryksag 5041 0238 Hjørring Kommune Børne- og Undervisningsforvaltningen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk