Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

DEN TVÆRAMTSLIGE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 22.000 indlagte patienter 2004 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på vegne af ROSKILDE AMT, STORSTRØMS AMT, SØNDERJYLLANDS AMT, VEJLE AMT OG VESTSJÆLLANDS AMT

DEN TVÆRAMTSLIGE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 22.000 indlagte patienter 2004 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på vegne af ROSKILDE AMT, STORSTRØMS AMT, SØNDERJYLLANDS AMT, VEJLE AMT OG VESTSJÆLLANDS AMT

Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter Spørgeskemaundersøgelse blandt 22.000 indlagte patienter i 2004 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt på vegne af Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt og Vestsjællands Amt Trine Østerbye Morten Eske Jensen Rikke Gut Morten Freil Statistik: Anders Jørgen Jensen Janne Petersen (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed) Databehandling: Salim El-Haj Khalil Sekretær: Christina Rasmussen Enheden for Brugerundersøgelser, Københavns Amt, april 2005 ISBN: 87-91520-06-1 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt. Rapporten kan rekvireres på nedenstående adresse og findes desuden på: Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside (www.efb.kbhamt.dk) Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Projektmedarbejder Trine Østerbye Enheden for Brugerundersøgelser Amtssygehuset i Glostrup Nordre Ringvej, afsnit 87 2600 Glostrup Telefon: 43 23 32 82 E-mail: efb.mail@glostruphosp.kbhamt.dk Grafisk produktion: Peter Dyrvig Grafisk Design PJ Schmidt Grafisk Produktion Trykt med vegetabilske farver uden opløsningsmidler på miljøgodkendt papir.

Indhold Forord 5 Resumé 6 DEL 1 1. Introduktion 11 1.1 Baggrund 11 1.2 Formål 11 1.3 Organisering af arbejdet 11 1.4 Opbygning af rapporten 11 1.5 Undersøgelsens hovedtemaer 12 DEL 2 2. Resultater 14 2.1 Hvad kan sammenlignes? 14 2.2 Datamateriale 15 2.2.1 Svarprocent 15 2.2.2 Baggrundsoplysninger 15 3. Intern medicin 17 4. Organkirurgi 25 5. Ortopædkirurgi 33 6. Gynækologi/obstetrik 41 7. Pædiatri (børnesygdomme) 49 8. Geriatri 57 9. Oto-rhino-laryngolog (øre-næse-halssygdomme) 65 10. Neurologi 73 11. Kirurgisk/medicinsk afdeling i Stege og Livsstilcentret i Brædstrup 81 12. Tidsserier for Roskilde Amt og Vejle Amt 82 DEL 3 13. Konklusion og perspektiver 85 DEL 4 14. Materiale og metode 86 14.1 Validering af spørgeskema 86 14.2 Udtrækskriterier 86 14.3 Dataindsamling 86 15. Statistiske metoder 88 15.1 Vægtning af besvarelser i specialeresultater 88 15.2 Placering af afdelinger i forhold til specialegennemsnittet 88 15.3 Amtsændringer for Roskilde og Vejle Amt 89 15.4 Dikotomisering af variable 90 15.5 Repræsentativitet (bortfaldsanalyse) 91 DEL 5 Spørgeskema 92 Spørgeskemaundersøgelse 2004 3

Forord Denne undersøgelse af indlagte patienters oplevelser på sygehusafdelinger i 2004 er gennemført for Roskilde Amt, Storstøms Amt, Sønderjyllands Amt (Sønderborg Sygehus og Tønder Sygehus), Vejle Amt og Vestsjællands Amt af Enheden for Brugerundersøgelser. Undersøgelsen er en forlængelse af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, der blev offentliggjort i februar måned 2005. Samme spørgeskema som i den landsdækkende undersøgelse er anvendt, men hvor resultaterne i den landsdækkende undersøgelse afrapporteres på sygehusniveau, afrapporteres der i nærværende undersøgelse på afdelingsniveau. Dette er muligt, fordi stikprøven er udvidet i forhold til den stikprøve, der anvendes i den landsdækkende undersøgelse. Med dette undersøgelsesdesign har de fem amter dels lagt vægt på, at undersøgelsen kan give de enkelte sygehusafdelinger et værdifuldt redskab til kvalitetsudvikling af sine ydelser over tid, dels at det er muligt at sammenligne sygehusafdelingerne inden for de enkelte specialer. En sammenligning inden for specialer danner grundlag for, at den enkelte sygehusafdeling kan udveksle erfaringer inden for områder, hvorpå der er behov for forbedringer, med andre afdelinger inden for samme speciale, som klarer sig godt på de pågældende områder. Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Spørgeskemaundersøgelse 2004 5

Resumé Introduktion I forlængelse af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2004 (LUP 2004) har Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt (Sønderborg Sygehus og Tønder Sygehus),Vejle Amt og Vestsjællands Amt besluttet at gennemføre Den Tværamtslige Undersøgelse af Pa-tientoplevelser 2004 (TUP 2004). Formålet med TUP er at tegne et overbliksbillede af forskelle i patienters oplevelser på afdelingsniveau inden for specialer på sygehusene i de fem amter. Der er i 2000 og 2002 gennemført undersøgelser i forlængelse af LUP i Roskilde Amt og Vejle Amt. Derved er det muligt at sammenligne resultaterne over tid mellem de tidligere undersøgelser og denne undersøgelses resultater. Undersøgelsen indeholder ligesom LUP 2004 spørgsmål om kliniske ydelser og patientsikkerhed, patient og personale kontinuitet, medinddragelse og kommunikation, information, behandlingsforløb, udskrivelse, overgange mellem sektorer, fysiske rammer, ventetid og frit sygehusvalg. I august 2004 blev der udsendt et spørgeskema til 22.048 patienter, som i perioden medio marts til medio juni 2004 blev udskrevet fra et af sygehusene i de fem amter. Undersøgelsens svarprocent er 52%. Analyser baserer sig på direkte standardiseringer, vægtede gennemsnit og logistiske regressioner. Rapporten sammenfatter de væsentligste resultater af undersøgelsen. I rapportens tilhørende tabelsamlinger findes tabeller med resultater for samtlige spørgsmål for det samlede speciale samt for sygehusafdelingerne. Tabelsamlingen findes elektronisk på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside: www.efb.kbhamt.dk. Som supplement til tabellerne i denne rapport modtager hvert amt et sæt tabeller, som sammenfatter resultater for alle amtets afdelinger på tværs af specialerne. Det enkelte amt vil kunne anvende tabellerne til internt brug til at danne overblik over på hvilke områder, amtet har behov for at iværksætte tiltag, som kan forbedre den patientoplevede kvalitet. Samlet indtryk af indlæggelsen Undersøgelsen skal belyse formodede problemområder på sygehusafdelingerne i de fem amter og/eller områder, som prioriteres højt af patienterne. Resultaterne demonstrerer områder, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer. I figur 1 under hvert specialekapitel ses en samlet oversigt over andelen af de positive og negative svar for samtlige afdelinger. Resultaterne viser forskelle i de positive svarandele mellem specialerne. Til trods for, at undersøgelsen peger på områder, hvor der er behov for forbedringer, viser resultaterne, at patienternes samlede indtryk af indlæggelsen generelt er positivt, idet mellem 84% af patienterne indlagt inden for pædiatri og neurologi og 95% af patienterne indlagt inden for otorhino-laryngologi svarede, at deres samlede indtryk af indlæggelsen er virkelig godt eller godt. De områder, hvor patienterne er mest positive såvel som de primære indsatsområder, varierer fra speciale til speciale, men også fra afdeling til afdeling. Det er derfor op til de enkelte afdelinger at vurdere, hvilke områder det er nødvendigt at prioritere i det løbende arbejde med kvalitetsforbedringer. På trods af forskelle imellem specialerne og imellem de enkelte afdelinger kan der spores en række tendenser, som går igen mellem specialerne og afdelingerne. Disse gennemgående tendenser behandles i det nedenstående. Bedst placerede områder I den øverste del af den første figur under hvert specialekapital ses de områder, hvor afdelingerne generelt opnår de bedste resultater i forhold til undersøgelsens øvrige områder. Generelt gælder det, at de bedste resultater findes inden for temaerne kliniske ydelser, kommunikation, behandlingsforløb, udskrivelse, overgange mellem sektorer samt de fysiske rammer. 6 Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

Kliniske ydelser Afdelingerne klarer sig generelt godt med hensyn til de kliniske ydelser. Mellem 86% (geriatri og neurologi) og 96% (oto-rhino-laryngologi) af patienterne har i høj grad eller i nogen grad tillid til lægernes faglige dygtighed afhængigt af, hvilket speciale de var indlagt inden for. Hvad angår tilliden til plejepersonalets faglige dygtighed, har mellem 90% (geriatri) og 96% (oto-rhino-laryngologi) af patienterne i høj grad eller i nogen grad tillid. Kommunikation Patienterne har generelt en god oplevelse af kommunikationen mellem patienter og personale. At lægerne i høj grad eller i nogen grad lyttede til patienternes beskrivelse af sygdommen, oplevede mellem 82% (geriatri) og 94% (oto-rhino-laryngologi) af patienterne. Variationen mellem specialerne er den samme, hvad angår andelen af patienter, som oplevede, at plejepersonalet i høj grad eller i nogen grad var lydhør overfor deres behov. Her er det dog patienter indlagt inden for geriatri og oto-rhino-laryngologi, som har den højeste andel af positive svar i forhold til patienter indlagt inden for neurologi. Behandlingsforløb Patienterne svarede på, om de oplevede, at planerne for deres behandlingsforløb blev overholdt. Her varierer de positive svar mellem specialerne fra 79% af patienterne indlagt inden for neurologi til 88% af patienter indlagt inden for otorhino-laryngologi. Samtidig vurderer mellem 85% (neurologi) og 94% (oto-rhino-laryngologi) af patienterne, at personalet samarbejdede virkelig godt eller godt om plejen og behandlingen. Udskrivelse Andelen af patienter, som havde en afsluttende samtale med en læge eller sygeplejerske inden udskrivelsen, var mellem specialerne fra 75% blandt organkirurgiske og geriatriske patienter og 87% blandt pædiatriske patienter. Hvad angår patienternes oplevelse af tryghed ved udskrivelsen, var mellem 80% (geriatri) og 95% (oto-rhino-laryngologi ) af patienterne meget trygge eller trygge ved at skulle hjem fra sygehuset. Overgange mellem sektorer Resultaterne mellem specialerne varierer, hvad angår patienternes viden om, hvor de skulle henvende sig, hvis der var ændringer i deres tilstand, mens de ventede på at blive indlagt (mellem 65% og 89%). Patienterne vurderer, at sygehusafdelingerne var virkelig godt eller godt informeret om deres situation ved indlæggelsen i mellem 82% og 94% af tilfældene. Hvad angår overgangene mellem sygehuset og den kommunale hjemmepleje/ hjemmesygepleje efter indlæggelsen, vurderer mellem 79% og 95% de berørte patienter, at sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje samarbejdede virkelig godt eller godt om udskrivelsen. Mellem 70% og 79% af patienterne vurderede, at deres egen læge blev virkelig godt eller godt orienteret om indlæggelsen. Med hensyn til overgange mellem sektorer ses der en særlig stor andel af positive besvarelser blandt patienter indlagt inden for oto-rhino-laryngologi. Fysiske rammer Der blev spurgt til patienternes samlede indtryk af sygehusets lokaler. Undersøgelsens resultater viser, at mellem 79% (pædiatri) og 94% (otorhino-laryngologi) af patienterne har et virkelig godt eller godt indtryk af disse. Primære indsatsområder I den nederste del af den første figur i hver enkelt specialekapitel ses de spørgsmål, hvor afdelingerne sammenlagt opnår dårligst resultater. De områder, hvor afdelingerne samlet set klarer sig dårligst, kan udpeges som de primære indsatsområder for at højne den patientoplevede kvalitet. De primære indsatsområder er særligt inden for temaerne patient og personale kontinuitet og information. Herudover er der andre områder inden for temaerne patientsikkerhed, medinddragelse og kommunikation samt ventetid, hvor indsatsen på sygehusene kan forbedres. Patient og personale kontinuitet De positive svarandele ligger generelt lavt inden for temaet om patient og personale kontinuitet. Mellem 44% af patienterne indlagt inden for neurologi og 72% af patienter indlagt inden for otorhino-laryngologi blev oplyst om, hvor de skulle Spørgeskemaundersøgelse 2004 7

henvende sig med spørgsmål under indlæggelsen. Samtidig oplevede mellem 46% (geriatri) og 61% (oto-rhino-laryngologi) af patienterne, at 1-2 læger havde særligt ansvar for behandlingen. Denne andel var mellem 46% blandt neurologiske patienter og 64% blandt gynækologiske/obstetriske patienter med hensyn til oplevelsen af, at 1-2 sygeplejersker havde et særligt ansvar for plejen. Information Der findes generelt et stort forbedringspotentiale inden for temaet. Patienternes vurdering af indholdet af den skriftlige information er dog god. Mellem 94% og 97% af de patienter, som modtog skriftlig information, vurderer indholdet af den skriftlige information som virkelig godt eller godt. Andelen af patienter, som modtager skriftlig information, er imidlertid lille, men varierer meget. Afhængigt af specialer modtog fra 27% til 68% af patienterne skriftlig information før og/eller under indlæggelsen. Mellem 77% og 93% af patienterne vurderer indholdet af den mundtlige information som virkelig godt eller godt afhængigt af speciale. Med hensyn til omfanget af den mundtlige information under indlæggelsen vurderer mellem 70% og 88% af patienterne afhængigt af speciale, at omfanget var passende. Fra 78% af patienter indlagt inden for pædiatri til 91% af patienter indlagt inden for oto-rhino-laryngologi oplevede i høj grad eller i nogen grad, at der var overensstemmelse mellem informationer fra forskelligt personale. Ved udskrivelsen oplevede den største andel af patienterne at blive informeret virkelig godt eller godt om medicin og den mindste andel om sygdommens konsekvenser for fremtiden. Generelt set findes der flest positive vurderinger blandt patienter indlagt inden for oto-rhino-laryngologi med hensyn til information. Patientsikkerhed Der findes generelt behov for forbedringer inden for temaet patientsikkerhed. Afhængigt, af hvilket speciale patienterne var indlagt inden for, oplevede mellem 12% (geriatri) og 21% (ortopædkirurgi og neurologi) af patienterne fejl i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Fra 39% (pædiatri) til 74% (geriatri) af de patienter, som oplevede fejl, synes, at personalet håndterede fejlen virkelig godt eller godt. Resultaterne varierer meget mellem specialerne. Medinddragelse Mellem 70% og 91% af patienterne blev i passende omfang inddraget i beslutninger om deres behandling og pleje. Samtidig svarede mellem 60% og 87% af patienterne, at deres pårørende blev inddraget i beslutninger om behandling og pleje i passende omfang. Den største andel positive vurderinger findes blandt patienter indlagt inden for oto-rhino-laryngologi, mens den mindste andel findes blandt de neurologiske patienter. Ventetid Der er desuden et forbedringspotentiale, hvad angår ventetid. Resultaterne varierer mellem 33% og 84% af de planlagt indlagte patienter, som mener, at ventetiden fra henvisning til sygehuset til indlæggelse var passende. Samtidig var der mellem 50% og 76% af patienterne, som i mindre grad eller slet ikke oplevede ventetider under indlæggelsen, der forlængede deres ophold på sygehuset. For temaet ventetid gælder det, at den laveste andel af positive vurderinger findes blandt patienter indlagt inden for pædiatri. Forskelle mellem afdelinger Den anden figur i hvert specialekapitel præsenterer variationen i patienternes positive svar mellem afdelingerne. Generelt er variationerne mellem de højest og lavest placerede afdelinger mindst ved de bedst placerede områder og størst ved de primære indsatsområder. For intern medicin ses størst variation ved patient og personale kontinuitet samt medinddragelse. Variationen mellem afdelingerne er også stor for patient og personale kontinuitet inden for organkirurgi og ortopædkirurgi. Der er dog størst variation ved patienternes svar på, om de modtog skriftlig information i forbindelse med indlæggelsen. For gynækologi/obstetrik og pædiatri ses de største variationer igen for patient og personale kontinuitet. For geriatri er det særligt inden for temaet information, at der ses variationer mellem afdelingerne. Inden for oto-rhinolaryngologi findes den største variation ved patienternes svar på sygehusets orientering af deres 8 Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

egen læge. For neurologi ses en mindre variation mellem afdelingerne. Den største variation ses med hensyn til patienternes oplevelse af, om der var 1-2 sygeplejersker, der havde særligt ansvar for patientens pleje. Sammenhænge mellem patientoplevelser Generelt for alle otte specialer gælder det, at flest planlagt indlagte patienter giver en positiv vurderinger på udvalgte områder i forhold til akut indlagte patienter. Samtidig ses der for samtlige specialer, at patienter, som modtog skriftlig information, i højere grad er positive end patienter som ikke modtog skriftlig information. Der ses ydermere for alle specialer, at patienter, som oplevede, at 1-2 læger og/eller 1-2 sygeplejersker havde særligt ansvar for behandling og/eller pleje, er mere positive end patienter, som ikke havde denne oplevelse. Endeligt er patienter, som ikke oplever fejl i forbindelse med deres indlæggelsesforløb, generelt mere positive end de øvrige patienter. Ændringer fra 2000 til 2004 for Roskilde amt og Vejle Amt I undersøgelsen indgår tidsserier for Roskilde Amt og Vejle Amt, da de tidligere har gennemført en lignende undersøgelse, og der præsenteres statistisk signifikante stigninger og fald. For Roskilde Amt ses en stigning fra 2002 til 2004 i patienternes positive svar med hensyn til, om ventetiden mellem henvisning og indlæggelse var passende. Der ses imidlertid et fald i de positive svar, hvad angår, om sygehusafdelingen var informeret om patienternes situation ved indlæggelsen. Mellem 2000 og 2004 findes markante stigninger i patienternes positive svar på to områder inden for temaet information samt med hensyn til orientering af egen læge For Vejle Amt gælder det, at der ses en statistisk signifikant stigning i de positive svar på fire ud af 16 spørgsmål. Stigningerne findes inden for temaerne information, ventetid og overgange mellem sektorer. Spørgeskemaundersøgelse 2004 9

Del 1 1. Introduktion 1.1 Baggrund Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt (Sønderborg Sygehus og Tønder Sygehus), Vejle Amt og Vestsjællands Amt har i forlængelse af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2004, tidligere kaldet Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse (LPU), besluttet at gennemføre Den Tværamtslige Undersøgelse af Patientoplevelser 2004 (TUP 2004). Målet med TUP er at supplere resultaterne på sygehusniveau med resultater på afdelingsniveau. Med et fokus på afdelingsniveau lægges der vægt på, at resultaterne fra undersøgelsen skal være operationelle for den enkelte afdeling, således at afdelingen kan anvende resultaterne til kvalitetsudvikling. Dermed får afdelingerne et meget konkret værktøj, der kan anvendes i forberedelserne til deltagelsen i Den Danske Kvalitetsmodel, som indebærer, at sygehusene skal gennemføre kontinuerlige selvevalueringer samt periodevise eksterne evalueringer. Patienternes oplevelser er et centralt emne i kvalitetsmodellen, og spørgsmålene i TUP kan anvendes som indikatorer for den patientoplevede kvalitet. I TUP fokuseres der desuden på specialer, således kan de enkelte afdelinger sammenligne sig med andre afdelinger, der i høj grad arbejder under samme forhold som afdelingen selv, både inden for og på tværs af amterne. Undersøgelsen bygger på erfaringer fra en række tidligere undersøgelser, som har været gennemført på henholdsvis lands-, amts- og afdelingsplan. Undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i nogle velafprøvede undersøgelsesmetoder, undersøgelsesdesign og spørgsmålsformuleringer. Valget af spørgsmål bygger endvidere på erfaringerne fra de to foregående landsdækkende undersøgelser, amtslige undersøgelser samt en gennemgang af dansk såvel som international litteratur på området. 1.2 Formål TUP har til formål at tegne et overbliksbillede af patienternes oplevelser på afdelingsniveau på tværs af de fem amter. Formålet er defineret således: at identificere og sammenligne forskelle i patientoplevelser på afdelingsniveau inden for de enkelte specialer i forhold til temaerne kliniske ydelser og patientsikkerhed, patient og personale kontinuitet, medinddragelse og kommunikation, information, behandlingsforløb, udskrivelse, overgange mellem sektorer, fysiske rammer, ventetid og frit sygehusvalg. at sammenligne patientoplevelser over tid ved gennemførelse af undersøgelser hvert andet år. 1.3 Organisering af arbejdet Kontaktpersongruppe Der er nedsat en kontaktpersongruppe bestående af repræsentanter fra Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt og Vestsjællands Amt. Sekretariat Enheden for Brugerundersøgelser, som er beliggende på Amtssygehuset i Glostrup, varetager den praktiske gennemførelse af undersøgelsen. I arbejdet deltager personer med erfaring i brugerundersøgelser, en IT-medarbejder, en statistisk medarbejder og administrativt personale. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har desuden bidraget med personer med erfaring inden for statistik og datamanagement. 1.4 Opbygning af rapporten Rapporten præsenterer resultater for de otte specialer enkeltvis, hvorefter resultater fra Kirur- Spørgeskemaundersøgelse 2004 11

gisk/medicinsk afdeling i Stege og Livsstilcentret i Brædstrup beskrives, da disse ikke kunne placeres under de omtalte specialer. Herefter præsenteres resultaterne for tidsserier for Roskilde Amt og Vejle Amt. Efterfølgende redegøres der for metode og materiale, herunder de anvendte statistiske metoder. I rapportens bilag findes undersøgelsens spørgeskema. Rapportens tilhørende tabelsamlinger for de enkelte specialer findes elektronisk på Enheden for Brugerundersøgelsers hjemmeside: www.efb.kbhamt.dk. Tabelsamlingerne indeholder en læsevejledning til tabellerne samt afdelingsvise resultater for de enkelte specialer. 1.5 Undersøgelsens hovedtemaer Undersøgelsen er bygget op over ti hovedtemaer, som alle har vist sig enten at være højt prioriteret af patienten i forbindelse med en indlæggelse på et sygehus eller områder, hvorpå der har vist sig at være grundlag for forbedringer. Idet undersøgelsen er en forlængelse af LUP 2004 og dermed bygger på samme spørgeskema, er temaerne følgelig i overensstemmelse med temaerne i LUP 2004. Baggrunden for valget af temaer er at finde i rapporten fra LUP 2004. Der indgår de ti følgende temaer i undersøgelsen: Kliniske ydelser og patientsikkerhed Kliniske ydelser er eksempelvis den behandling og pleje, patienten modtager under indlæggelsen på et sygehus. I undersøgelsen spørges der til patientens grad af tillid til henholdsvis lægernes og plejepersonalets faglige dygtighed. Temaet patientsikkerhed dækker oplevelsen og håndteringen af fejl i forbindelse med en indlæggelse på et sygehus. I undersøgelsen spørges der til oplevelsen af fejl, hvordan fejlen blev opdaget samt personalets håndtering af fejlen. Patient og personale kontinuitet Temaet om patient og personale kontinuitet dækker over patienternes oplevelse af sammenhæng i forbindelse med kontakt til personalet under indlæggelsen. Der spørges til, om patienten var oplyst om, hvor denne skulle henvende sig med spørgsmål under indlæggelsen samt oplevelsen af, om der var 1-2 læger og/eller 1-2 sygeplejersker, der havde særligt ansvar for henholdsvis behandlingen og plejen. Medinddragelse og kommunikation Der er både inddraget spørgsmål om personalets lydhørhed overfor patientens egen beskrivelse af sygdom og behov under indlæggelsen samt inddragelsen af patienten selv og pårørende i beslutninger om behandling og pleje. Information Under dette tema hører envejskommunikation. Temaet omfatter den information, som patienten modtager fra sygehuset. I undersøgelsen spørges der både til mundtlig og skriftlig information i forskellige faser af indlæggelsesforløbet. Behandlingsforløb Kontinuitet og koordination er centrale begreber i forbindelse med patientens behandlingsforløb. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om overholdelse af planer for behandlingsforløb samt samarbejdet mellem personalet. Udskrivelse I undersøgelsen spørges der til den afsluttende samtale ved udskrivelsen samt tryghed ved udskrivelsen. Overgange mellem sektorer Da patienterne i LUP spørges om deres oplevelser af indlæggelsen, efter at de er kommet hjem fra sygehuset, er der i undersøgelsen mulighed for at spørge patienterne om deres oplevelse af sygehusets samarbejde med primær sektor (egen læge og hjemmepleje/hjemmesygepleje). Desuden spørges der til informationen af sygehusafdelingen ved indlæggelsen samt oplysning om henvendelse mellem henvisning og indlæggelse. Fysiske rammer Der stilles ét spørgsmål om patienternes samlede indtryk af sygehusets lokaler. Ventetid Under temaet ventetid spørges patienterne om ventetiden på indlæggelse samt uventet ventetid under indlæggelsen. 12 Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

Frit sygehusvalg I Danmark har patienter ret til frit at vælge, hvilket offentlige sygehus de vil indlægges på, forudsat det pågældende sygehus behandler for den pågældende sygdom, patienten indlægges for. For at opnå en viden om, i hvilken udstrækning patienter, som skal indlægges på et sygehus, har kendskab til muligheden for frit sygehusvalg, samt i hvilket omfang de benytter sig af denne mulighed, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtrykt ønske om, at der skulle indgå spørgsmål om dette i LUP. Samtidig har man ønsket at få belyst, hvad der ligger til grund for patienternes valg af sygehus. Resultaterne for spørgsmål om frit sygehusvalg findes i rapportens tilhørende tabelsamling, men er ikke beskrevet i rapporten. Udover spørgsmål, som indgår i ovennævnte 10 temaer, spørges der til patienternes baggrundsoplysninger (køn, fødselsår og indlæggelsestid) samt patienternes samlede indtryk af indlæggelsen. Patienterne bedes desuden om at anføre andre områder, der eventuelt kunne stilles spørgsmål til. Patienternes kommentarer bliver gennemgået med henblik på at inddrage dem i planlægningen af den næste tværamtslige undersøgelse af patientoplevelser og udleveres desuden til de enkelte afdelinger. På spørgeskemaet er der fortrykt koder for sygehus, afdeling, grundspeciale, indlæggelsesform og patientens bopælskommune. Spørgeskemaundersøgelse 2004 13

Del 2 2. Resultater I de følgende afsnit redegøres der for indlagte patienters oplevelser på sygehusafdelingerne i de fem amter. Resultatgennemgangen er opdelt i særskilte afsnit for hvert af de otte specialer, der indgår i undersøgelsen: Intern medicin Organkirurgi, herunder oftalmologi (øjensygdomme) Ortopædkirurgi Gynækologi/obstetrik Pædiatri (børnesygdomme) Geriatri Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) Neurologi Hvert afsnit indledes med en kort beskrivelse af det pågældende speciale samt med to oversigtsfigurer. Den første figur illustrerer andelen af positive og negative besvarelser for hvert spørgsmål. Af figuren fremgår tillige antallet af besvarelser på hvert spørgsmål samt sidehenvisning til bilagstabellerne. Den anden figur illustrerer variationerne mellem afdelingernes andele positive besvarelser for hvert spørgsmål. På baggrund af den første figur redegøres for udvalgte resultater. De udvalgte resultater er først og fremmest patienternes samlede indtryk af indlæggelsen samt de områder, der af flest patienter vurderes positivt. Andre udvalgte områder er de områder, der af flest patienter vurderes negativt. Derudover beskrives, på baggrund af den anden figur, variationerne mellem de enkelte afdelingers resultater. Endelig foretages der for hvert speciale analyser af sammenhænge mellem patientoplevelser. Analyseresultaterne præsenteres i figurer. Grundspecialerne intern medicin og organkirurgi dækker over en række specialer, og der er forskel på, hvordan de enkelte amter har organiseret sig. Nogle sygehuse har eksempelvis én samlet afdeling inden for intern medicin, hvorimod andre sygehuse har opdelt specialet. Afdelingerne er derfor ikke fuldt ud sammenlignelige, men det vurderes stadig at give mening at sammenligne disse afdelinger. Hvilke afdelinger, specialerne indeholder, kan ses af rapportens tabelsamling. Udover kapitlerne for hvert af de otte specialer indgår der et kort afsnit om Livsstilcentret i Brædstrup og Kirurgisk/medicinsk afdeling i Stege. Baggrunden, for at disse to afdelingers resultater præsenteres i et selvstændigt kapitel, er, at de ikke umiddelbart kan sammenlignes med undersøgelsens øvrige specialer. Endelig indeholder resultatgennemgangen tidsserier for Roskilde Amt og Vejle Amt, idet begge amter i forbindelse med LUP fra 2002 gennemførte lignende undersøgelser på afdelingsniveau. Afrapporteringen fra disse undersøgelser skete til de enkelte amter uden en sammenligning på tværs. Roskilde Amt gennemførte desuden en undersøgelse i 2000. 2.1 Hvad kan sammenlignes? Resultater fra en undersøgelse, som er baseret på besvarelser fra en stikprøve af indlagte patienter på sygehusafdelinger i de fem amter, er forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Selvom en sygehusafdeling opnår det bedste resultat på ét spørgsmål, kan det på grund af den statistiske usikkerhed være, at én eller flere af de øvrige afdelinger i realiteten er bedre eller på samme niveau. Til trods for den statistiske usikkerhed vil det dog være muligt at udlede, hvilke afdelinger der ligger over og under det samlede gennemsnit, og hvilke afdelinger der ikke adskiller sig signifikant fra gennemsnittet, når der tages højde for usikkerheden. Dette er angivet i tabelsamlingen i bilagene. 14 Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

2.2 Datamateriale 2.2.1 Svarprocent TUP 2004 omfatter patienter, der er udskrevet fra sygehusene i perioden fra medio marts til medio juni 2004. Dataindsamlingsperioden var så kort som mulig dog med det kriterium, at gruppen af deltagere per sygehus havde en størrelse, så det var muligt at gennemføre de efterfølgende statistiske analyser med en acceptabel statistisk sikkerhed Spørgeskemaet blev udsendt ultimo august 2004 til 22.048 patienter fra 18 sygehuse. Der blev udsendt et påmindelsesbrev medio september 2004. Af disse kunne 201 spørgeskemaer af forskellige årsager ikke leveres til patienten. Afdelinger med under 15 patienter blev udtaget af undersøgelsen (16 afdelinger i alt), hvilket svarede til 200 patienter. Dermed består den endelige stikprøve af 21.647 patienter. 11.346 patienter udfyldte og returnerede spørgeskemaet. Svarprocenten er 52%. Tilsvarende undersøgelser på landsplan og i amterne/h:s har typisk en svarprocent mellem 50-55%, og svarprocenten i TUP 2004 må som følge heraf vurderes som tilfredsstillende. 2.2.2 Baggrundsoplysninger Fordelingerne af de deltagende patienters baggrundsoplysninger (køn, alder, grundspeciale, indlæggelsesform og indlæggelsestid) præsenteres i følgende tabeller. Figur 2.1 Fordelingen af køn Køn Antal Procent Kvinde 6.077 54,0% Mand 5.171 46,0% I alt 11.248 100,0% Figur 2.2 Fordelingen af alder Aldersgruppe Antal Procent 0-19 år 1.061 9,7% 20-39 år 1.268 11,6% 40-59 år 3.039 27,8% 60-79 år 4.223 38,7% 80+ år 1.330 12,2% I alt 10.921 100,0% Figur 2.3 Fordelingen af speciale Grundspeciale Antal Procent Intern medicin 3.401 30,0% Organkirurgi og oftalmologi 3.172 28,0% Ortopædkirurgi 1.956 17,2% Gynækologi/obstetrik 979 8,6% Pædiatri 548 4,8% Geriatri 198 1,8% Oto, rhino-, laryngologi 580 5,1% Neurologi 347 3,1% Kir./med. og Livsstilscenter 165 1,5% I alt 11.346 100,0% Spørgeskemaundersøgelse 2004 15

Figur 2.4 Fordelingen af indlæggelsesform Indlæggelsesform Antal Procent Akut 6.351 56,0% Planlagt 4.995 44,0% I alt 11.346 100,0% Figur 2.5 Fordelingen af indlæggelsestid Indlæggelsestid Antal Procent 1-2 dage 3.153 29,5% 3-7 dage 4.222 39,5% 8-14 dage 2.028 19,0% 15+ dage 1.274 11,9% I alt 10.677 100,0% 16 Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

Del 2 3. Intern medicin Inden for intern medicin varetages undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med medicinske sygdomme i indre organer og bevægeapparat. Grundspecialet intern medicin dækker over en række specialer. I intern medicin varetages almindeligvis undersøgelse og behandling af udbredte medicinske sygdomme samt akut opstået intern medicinsk sygdom, som ikke kræver behandling af en intern medicinsk specialist. Af sygdomme under intern medicin kan nævnes hjertekarsygdomme, mavetarmsygdomme, nyresygdomme samt hormonsygdomme (Sundhedsstyrelsen: Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet. København: Sundhedsstyrelsen, 2001). Patienternes samlede indtryk af indlæggelsen Langt størstedelen af patienterne indlagt på interne medicinske afdelinger giver en positiv samlet vurdering af indlæggelsen. Således tilkendegiver 88% af patienterne, at de har et virkelig godt eller godt samlet indtryk af indlæggelsesforløbet. Områder, hvor patienter er mest positive Øverst i figur 3.1 ses de områder, hvor der samlet set er opnået de bedste resultater på de interne medicinske afdelinger. De områder, hvor patienterne er mest positive, ligger inden for temaerne kliniske ydelser, kommunikation og information. Kliniske ydelser På de interne medicinske afdelinger angiver en stor andel af patienterne, at de enten i høj grad eller i nogen grad har tillid til såvel lægernes som til plejepersonalets faglige dygtighed. I forhold til lægerne gælder det for 90%, mens det i forhold til plejepersonalet gælder for 94% af patienterne. Kommunikation 87% af patienterne oplevede, at lægerne i høj grad eller nogen grad var lydhør, mens 91% oplevede, at plejepersonalet i høj grad eller i nogen grad var lydhør over for deres behov. Information Blandt de patienter, der modtog skriftlig information, vurderer 94% af patienterne indholdet som virkelig godt eller godt. Primære indsatsområder Nederst i figur 3.1 ses de områder, hvor de interne medicinske afdelinger sammenlagt opnår de dårligste resultater. Inden for det interne medicinske speciale ligger de primære indsatsområder inden for temaerne patient og personale kontinuitet og information. Patient og personale kontinuitet Under halvdelen (48%) af de interne medicinske patienter oplevede at have 1-2 læger med særligt ansvar for deres behandling. 54% af de adspurgte patienter havde samme oplevelse i forhold til tilknytning af plejepersonale med særligt ansvar for plejen. Ved at kombinere de to spørgsmål viser det sig, at en tredjedel af patienterne hverken oplevede at have tilknyttet 1-2 læger og/eller 1-2 sygeplejersker. Information Kun hver tredje planlagt indlagte patient på de interne medicinske afdelinger modtog skriftlig information før og/eller under indlæggelsen. Undersøgelsen vidner dog om store forskelle i de enkelte afdelingers resultater, idet en række afdelinger ligger placeret enten signifikant over eller signifikant under gennemsnittet. 48% af patienterne svarede, at de ikke blev oplyst om, hvem de skulle henvende sig til med spørgsmål om deres sygdom og behandling, mens de var indlagt. Også på dette spørgsmål varierer afdelingernes resultater. Spørgeskemaundersøgelse 2004 17

Figur 3.1 Fordelingen af andelen af positive og negative svar for hvert enkelt spørgsmål samt antal besvarelser og tabelhenvisning. Spørgsmål Antal Positiv % Negativ % Besvarelser 22. Indholdet af skriftlig information 1, 2 94% 6% 904 27. Tillid til plejepersonalets faglige dygtighed 94% 6% 3.251 11. Lydhørhed fra plejepersonalet 3 91% 9% 3.076 26. Tillid til lægernes faglige dygtighed 90% 10% 3.240 28. Samarbejde om pleje og behandling 89% 11% 2.718 mellem plejepersonale og læger 4 9. Information af sygehusafdeling ved indlæggelse 4 89% 11% 2.498 36. Samlet indtryk af indlæggelsen 88% 12% 3.060 31b. Information ved udskrivelse om medicin 5 88% 12% 2.526 10. Lydhørhed fra læger 6 87% 13% 2.950 5. Viden om henvendelse ved ændringer 85% 15% 230 i tilstand inden indlæggelse 7 35. Samlet indtryk af sygehusets lokaler 85% 15% 3.088 33. Tryghed ved udskrivelse 84% 16% 3.025 18. Fejl i forbindelse med indlæggelsesforløbet 84% 16% 3.125 32. Samarbejde mellem sygehus og kommunal hjemmepleje/ 83% 17% 741 hjemmesygepleje ved udskrivelse 4,5,8 17. Overholdelse af planer 4,9 83% 17% 2.184 23. Indhold af mundtlig information under indlæggelse 82% 18% 3.163 30. Afsluttende samtale ved udskrivelse 81% 19% 3.300 25. Overensstemmelse mellem information fra forskelligt personale 80% 20% 3.027 34. Orientering af egen læge 3 79% 21% 2.090 4. Ventetid mellem henvisning og indlæggelse 7 77% 23% 233 15. Inddragelse af patienter 76% 24% 3.227 24. Omfang af information under indlæggelse 76% 24% 3.152 31a. Information ved udskrivelsen om 72% 28% 1.759 efterbehandling/genoptræning 5 31c. Information ved udskrivelsen om 71% 29% 967 hjælpeforanstaltninger i hjemmet 5 29. Ventetider under indlæggelsen, der forlængede ophold 6 70% 30% 2.744 18 Patienters oplevelser på sygehusafdelinger i fem amter

Spørgsmål Antal Positiv % Negativ % Besvarelser 20. Personalets håndtering af fejl 10,11 69% 31% 327 16. Inddragelse af pårørende 5 68% 32% 2.080 31d. Information ved udskrivelsen om livsstilens 67% 33% 2.000 betydning for helbredet 5 31e. Information ved udskrivelsen om sygdommens 54% 46% 2.130 konsekvenser for fremtiden 5 14. 1-2 sygeplejersker med særligt ansvar 54% 46% 3.304 12. Oplysning om henvendelse med under indlæggelse 52% 48% 3.204 13. 1-2 læger med særligt ansvar 48% 52% 3.304 21. Modtaget skriftlig information i forbindelse 33% 67% 2.985 med indlæggelsesforløbet 1 Omfatter kun patienter, som i forbindelse med indlæggelsen har modtaget skriftlig information. 2 Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori: Læste den ikke 3 Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori: Jeg fortalte ikke om mine behov 4 Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori: Det kan jeg ikke vurdere 5 Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori: Ikke aktuelt for mig 6 Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori: Jeg beskrev ikke min sygdom 7 Omfatter kun planlagt indlagte patienter. 8 Omfatter kun patienter, som efter indlæggelsen har modtaget hjemmepleje/hjemmesygepleje. 9 Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori: Der blev ikke lagt planer. 10 Omfatter kun patienter, som har oplevet fejl i forbindelse med indlæggelsen. 11 Spørgsmålet indeholder en neutral svarkategori: Personalet har ikke erkendt fejlen. Spørgeskemaundersøgelse 2004 19