Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet
Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter og tilskud, overordnede principper (offentliggjort maj 2016) 2. Finansiering af VE-tilskud (PSO) (udkast offentliggjort maj 2016) 3. Eksternaliteter fra energiforbrug 4. Den overordnede arkitektur i afgifter og tilskud 5. Overskudsvarme 6. Udformning af støtte til landvind (udkast offentliggjort maj 2016) 7. [Administrative byrder] (vil blive integreret i de andre analyser) Mest logisk at lave delanalyse 1+4 først men politisk efterspørgsel efter PSO (del 2) og landvind (del 6) Analyser drøftes med referencegruppe med interessenter, 3 eksperter Hvad er ikke med? Motorafgifter (benzin, diesel, registrering, ejer, forsikring) så analyserne handler om el, varme og VE-tilskud 2
Nogle temaer fra de 3 delanalyser 1. Hvordan bør overordnet arkitektur i afgifter og tilskud indrettes? ( makro-perspektiv ) 2. Nuværende struktur i afgifter og tilskud sammenlignet med idealet 3. Hvordan bør en støtteordning indrettes? Ex landvind ( mikro-perspektiv ) 4. Gevinst ved omlægning fra PSO-afgift til personskatter ( mikro-perspektiv ) Udgangspunkt: Langsigtet vision om fossil-uafhængighed, men også andre mål/hensyn Analyser handler om, hvorvidt og hvordan målopfyldelse kan gøres mere omkostningseffektiv 3
Mål og midler: Krav til rationel struktur DK afgifter skal bidrage til: 1: Internalisere forureningsomkostninger i DK Anbefaling: Sæt afgift = skadesomkostning 2: Opfyldelse af internationale forpligtelser (fx NOx, SO2) Anbefaling: Sæt afgift så mål overholdes, ofte højere end jf pkt 1 3: Opfyldelse af national målsætning om fossil-uafhængighed Anbefaling: Sæt ensartet afgift på al fossil energi (øre/kwh) 4: Finansiering af offentlige udgifter Anbefaling: Differentiér afgifter efter base-elasticitet (Ramsey) men afgifter dårligere end indkomstskatter med samme fordelingsprofil (ingen dobbelt dividende ) så hensyn 1-3 bør være styrende! VE-støtte (vind, sol, biomasse) bidrager til at opfylde nationale mål og bør ligeledes være ensartet per produceret kwh jf pkt 3 Samlet set: Meget stærke argumenter for ensartede afgifts- og tilskudssatser! 4
Nuværende struktur for tilskud og afgifter Kr./GJ Øre/kWh Kr./GJ* Øre/kWh* Brændsler Brændsel til rumvarme indenfor kvotesektor 67 24 67 24 Brændsel til rumvarme udenfor kvotesektoren 54,9 19,8 54,9 19,8 Brændsel til proces ej særligt lempet 4,5 1,6 4,5 1,6 Brændsel til fremstilling af el samt proces særligt lempet 0 0 0 0 Elektricitet eksklusive fiskale tariffer Husholdninger mv: El-afgift + PSO 314,4 113,2 131 47,2 Elvarmeafgift + PSO 175 63 72,9 26,2 Proces: Elafgift og PSO 69,7 25,1 29,1 10,5 Tilskud: Landvindmøller og biomasse-el 42 15 17,4 6,2 Havvindmøller 97,2 35 40,5 14,6 Sol-el til eget brug ved fuld el-afgift 314,4 113,2 131 47,2 Sol-el som sælges på marked 0 0 0 Rød = afgift mv, sort = tilskud Under forudsætning af at 1 GJ el = 1 GJ brændsel * Under forudsætning af at 1 GJ el = 2,4 GJ brændsel 5
Hvordan kan støttestruktur forbedres? Ex landvind Tilskud i dag: 25 øre/kwh op til produktionsloft. desuden reduktion af tilskud ved markedspris 33 øre/kwh eller over Støtte i nutidsværdi cirka 60 pct af investeringsudgift Loft m.v. medfører nogle forvridninger: 1: Kortere levetid (loft nås => gevinst ved at erstatte gammel mølle med ny) 2: Ikke tilskud til ekstra produktion på vindrig, men investeringskrævende plads 3: Ikke tilskud til ekstra produktion fra avanceret, men dyr mølle Pga tilskuddets størrelse kan målretningsfejl give betydeligt dødvægtstab måske i størrelsesorden 10-20 pct af udgifter til støtte og forvridning øger støtteudgifter ved given landvindproduktion så såvel samfundsøkonomi som finanser kan styrkes ved ensartet støtte Anbefaling: Fjern loft mv. så samme støttesats gives til al vind-el 6
Finansiering af VE-støtte (PSO-systemet) I dag: Udgifter på 7-8 mia i VE støtte finansieres via ensartet el-afgift kaldet PSO som fungerer som en øremærket skat dog også cirka 2 mia via finansloven, så reelt er PSO-afgift i dag cirka 5-6 mia PSO er stærkt forvridende fordi {el-afgift + PSO + el-tariffer} giver stor skattekile som også forhindrer fx skift til varmepumper i husstande og skift fra fx naturgas til el i visse erhverv (ex kølehuse) samt medvirker til risiko for udbredelse af solcelle/batteri-løsninger hvor indirekte tilskud jf tidligere er meget stort Derfor stor gevinst ved at omlægge til personskat (2-2½ mia) samt lavere CO2-emission uden for ETS og større robusthed overfor fx batterier mv Desuden gevinst ved at VE-støtte indgår i almindelig finanspolitisk prioritering 7