Udfold dit talent VIA University College Dato: 12. februar 2015 Generel klinisk studieplan Horsens Kommune Sundhedscenter Søndergården, Vesterled Modul 6 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Vesterled i Brædstrup. Kontaktadresse: Klinisk vejleder/vejledere: Annette Lindgren Sundhedscenter Søndergården, Vesterled Adresse: Vesterled 1, 8740 Brædstrup Telefonnummer: 76297111 E-mail: al@horsens.dk Beskrivelse af organisatorisk og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca. 85.000 indbyggere. Af de 85.000 bliver ca. 5000 servicerede af ældreområdet fordelt på brugere, der får hjemmehjælp, genoptræning og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje, dvs. 24 timers service, hvilket betyder at borger kan tilkalde hjælp døgnet rundt. Indenfor ældreområdet i Horsens Kommune, er vi opdelt i 4 sundhedscentre: Vital Horsens Sundhedscenter Ceres Sundhedscenter Søndergården Sundhedscenter Lindehøj Organisatorisk er ældreområdet et område under Velfærd og Sundhed. I spidsen for Velfærd og sundhed er en direktør. I ledelsen for ældreområdet er bl.a. en driftschef og 4 sundhedscenter-ledere. Hvert af kommunens 4 områder har en ledelse bestående af 1 sundhedscenterleder, områdeledere, assisterende områdeledere, funktionsleder og assisterende funktionsledere. Områderne serviceres af den offentlige instans, mens der også er forskellige private leverandører på markedet til pleje, rengøring og mad. 1/11
Visitation til ydelserne udføres af Handicap- og ældrerådgivningen. Herfra visiteres også til plejebolig, døgnbemandede boliger, daghjem, aflastningsophold og madlevering. Visitationerne sker på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder. Ældreområdet arbejder efter politisk vedtagne love, og de lokale politiske rammer og mål. Horsens kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Vores værdier er: Helhed, Respekt, Kvalitet og Resultat. I vores daglige arbejde tager vi udgangspunkt i Aaron Antonowsky, som taler om sundhedsfremme ud fra begreberne: Begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed og Oplevelse af sammenhæng. Plejecenteret Vesterled hører under Sundhedscenter Søndergården. På plejecenteret er der 25 plejeboliger, og 2 aflastningspladser. Vesterled huser endvidere et Daghjem for borgere bosiddende i kommunen. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle På Vesterled har vi et bredt samarbejdsfelt. Du vil som studerende komme til at samarbejde med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, økonomaer, læger, sygehuse, pårørende, visitatorer m.m. Der er desuden forflytnings- og hjælpemiddelkonsulenter, arbejdsmiljø- og sikkerhedsrepræsentanter. De interne samarbejdspartnere er: - De øvrige plejecentre, demensafsnit - Demenskonsulenter - Sårsygeplejersker, KOL konsulenter, kontinens sygeplejersker, palliativ sygeplejerske, diabetes konsulenter m.m. - Fysioterapeuter, ergoterapeuter - Myndighedsafdelingen/ visitatorerne - Køkken - Daghjemmet - Høreklinikken - Bandagister - Hjælpemiddelområdet - Omsorgstandplejen - Ældresagen, besøgstjeneste, ledsagerordning, frivillige - Socialrådgivere - Og andre. De eksterne samarbejdspartnere er: -Praktiserende læger -Regionshospitalerne 2/11
- Speciallæger -Apotekerne -Gerontopsykiatrien, distrikts- og lokal-psykiatrien Vi arbejder på tværs af sundhedscentrene. Det tværfaglige samarbejde sker altid i overensstemmelse med borger og evt. pårørende. I vil møde social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og én sygeplejerske i praksis. Derudover kan der være ufaglært personale, som søger yderligere kompetencer indenfor sundhedsområdet, inden videreuddannelse startes. Der er en forflytningsvejleder og en arbejdsmiljørepræsentant. Udover sygeplejestuderende har Vesterled også social- og sundhedselever tilknyttet i både 1. og 2. praktikperiode, samt social- og sundhedsassistentelever. Patientkategorier/borgerkategorier På plejecenter Vesterled har du mulighed for at møde borgere med varierende behov for sygepleje, med fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og behandling, rehabilitering og lindring - ud fra borgerens selvbestemmelsesret. Det kan være borgere med kroniske sygdomme: Diabetes, Hjerte-kar-sygdomme, Lungelidelser, Cancer, Osteoporose, stofskiftesygdomme m.m. Endvidere borgere med demens, psykiske lidelse, sklerose, apoplexi, misbrugsproblemer og senhjerneskade m.m. Beboerne er fortrinsvist ældre borgere og har ofte flere sygdomme på én gang. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger er: -At afdække komplekse problemstillinger, og kunne identificere borgerens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte. -At udvikle det kliniske blik med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere et målrettet pleje-, sundhedsfremmende-, forebyggende, samt rehabiliterende forløb til den enkelte borger. -At vejlede/undervise borgere/kollegaer. Sundhedsfremme og forebyggelse er altid i fokus i sygeplejen til den enkelte borger. Der kan være store udfordringer i forhold til kommunikation, og psykisk pleje til demente og/eller psykisk syge borgere. 3/11
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejeopgaverne på Vesterled er både instrumentelle (Kateter-skift, injektioner, sårpleje m.m.) og helhedsorienterede (daglig observation af sygeplejebehov/intervention, kontinuerlig arbejde med plejeplaner, undersøgelser og behandlinger, udredninger m.m.). Alle opgaver udføres i samarbejde med beboeren og kommunikation/guidning/vejledning spiller derfor en stor rolle. Vi refererer til Aaron Antonowsky s salutogenesiske idé og arbejder med REM (Resultat og Effekt Måling) i forhold til sundhedsfremmende tiltag for og sammen med beboerne, som kan være med til at sikre, at de oplever livskvalitet. I forlængelse heraf arbejdes der også med ADL-taksonomi, hvor beboers fysiske funktionsniveau afdækkes med henblik på sundhedsfremmende tiltag. Desuden arbejdes der ligeledes med TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom). Etik og etiske refleksioner er uundgåelige i det daglige sygeplejevirke, og kan variere fra store etiske spørgsmål, ned til den mindste lille detalje, som altid ender med ikke at være så lille endda Typiske kliniske sygeplejeopgaver kan eksempelvis medføre nedenstående specifikke opgaver indenfor følgende emner: - Diabetes: Kostvejledning, insulingivning, blodsukkermåling, KRAM-faktorer m.m. - Sårpleje: Små og store sårskift, suturfjernelse, dokumentation i Plejenet o.a. - Demens: Socialpædagogik, samarbejde med pårørende/gerontopsykiatrien/ demenskonulenter, indberetning i forhold til magt og omsorg, vejledning til kollegaer m.m. - Kredsløb: Blodtryk og puls målinger, komprimerende behandlinger, blodfortyndende behandlinger (tablet eller injektioner) m.m. - Knogleskørhed: Bandagist, korset, speciel medicin, træning m.m. - Øjensygdomme: Øjendrypning, observation af ny-opererede borgere, samarbejde med øjenafdeling/øjenlæge - Inkontinens: Kateterpleje, kateterskift, topkateter, blebevilling, udredning for blærebetændelser m.m. - Terminalpleje: Samarbejde med palliationsafdelinger/konsulenter, smertebehandling, psykisk støtte i fht. sorg og krise, samarbejde med pårørende m.m. - Lungesygdomme: Inhalationsmedicin og administrationsmåder, lungefysioterapi, undervisning og vejledninger, angsthåndtering, KRAM-faktorer m.m. - Hjælpemidler: Vurderinger og ansøgninger - Indgift/udgift: Arbejde med stomier, sondeernæring, vurdering og intervenering af obstipation, ernæringsopgaver m.m. - Medicinhåndtering: Dispensering og dosisdispensering, administration, håndtering af ordinationsændringer eller fornyelser m.m. - Dokumentation: Anvendelse af den elektroniske borgerjournal, CSC. 4/11
I forbindelse med at udføre sygepleje forventes at du: Udviser respekt for den enkelte borger Er kreativ og bevidst om egne arbejdsvilkår (fysisk og psykisk). Observerer borgerens tilstand, identificerer, prioriterer, opstiller mål, planlægger, udfører og evaluerer sygeplejen. Har fokus på pleje, behandling og styrkelse af egenomsorg med udgangspunkt i den enkelte beboers behov. Identificerer risikofaktorer Styrker beboeren til selv at handle evt. i samarbejde med pårørende Arbejder forebyggende og sundhedsfremmende Har fokus på medicinadministration, herunder dispenseringsformer/injektionsteknikker mv. Anvender observations og vurderingsredskaber som ernæringsscreening, væskeskema, blodtrykskontrol m.m. Har fokus på hygiejne Assisterer og vejleder social- og sundhedshjælpere ved komplekse plejesituationer Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje indebærer, at du: Planlægger, prioriterer og evt. uddelegerer opgaver, således at beboeren får opfyldt sine behov. Iværksætter enkelte hjælpemiddelforanstaltninger hos beboeren, evt. i samarbejde med en terapeut. Gør brug af interne og eksterne samarbejdspartnere, således at det tværfaglige samarbejde højner kvaliteten i plejen til beboerne. Arbejder med det sammenhængende patientforløb dvs. koordinerer indlæggelse og udskrivelse med relevante samarbejdspartnere. Inddrager etiske aspekter af sygeplejen Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer at du: Vejleder, underviser og herunder også kommunikerer med beboere, kollegaer og medstuderende. Anvender CSC omsorgssystem som dokumentationsredskab. Har et højt informationsniveau til beboer og vejleder. Sygeplejefaglige opgaver, som er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer at du: Er spørgende, opsøgende og aktivt deltagende i at udvikle sygeplejen. 5/11
Typiske patientforløb/borgerforløb Beboerne visiteres via myndighedsafdelingen til at bo på plejecenter Vesterled. Visiteringen til plejehjem kan ske af forskellige årsager. Når beboeren kommer til Vesterled er det som oftest på grund af, at de ikke kan varetage den fornødne pleje og sygepleje selv, og hvor pårørende ikke magter opgaven. Det kan være en enlig dement borger, som ikke kan varetage egenomsorg i eget hjem, både med hensyn til personlig pleje, mad og væskeindtag m.m., og hvor borgeren måske heller ikke formår at tilkalde hjælp. Det kan være en ældre borger med apopleksi og som dermed ikke kan dække egne behov for pleje og sygepleje i hjemmet, og hvor pårørende ikke har ressourcer til at pleje sin ægtefælle f.eks. Vi møder borgere, som har dobbeltdiagnoser, altså flere diagnoser, som er konkurrerende, som f.eks. demens og osteoporose eller demens og kredsløbsforstyrrelser. Et plejeforløb tager udgangspunkt i beboerens behov for sygepleje, herunder identificering af beboerens problemområder. Der oprettes såkaldte fokusområder i journalen, som personalet arbejder ud fra. Plejeforløbet iværksættes ud fra beboerens behov og justeres såfremt beboerens tilstand bedres, og hvor intervention ikke er aktuelt længere. Der kan opstå et nyt problemområde og plejeforløbet kan igen ændre sig, og må justeres såfremt beboerens tilstand forværres. Det kræver hele tiden identificering og vurdering af beboerens plejebehov og egenomsorgskapacitet. Et plejeforløb kan strække sig over tid, justeres, ændres og afsluttes, når der ikke er et identificeret problem mere. Typiske fænomener kan være: ændringer i ernæringstilstanden, kredsløbsforstyrrelser, blærebetændelser, vejrtrækningsproblemer, diabetes, obstipation, konfusion, nedsat funktionsniveau, blodpropper med eller uden sequele, depressioner, ensomhed/livstræthed/apati, terminal pleje og palliation, smerter, sår og mangeltilstande. Sygeplejemetoder Kliniske metoder: - Sygeplejeprocessen - Værdimålinger/TOBS/REM/ADL - Observation, intervention og vurderinger af udvalgte fænomener - Model for praktisk færdighedsudøvelse v. Ida Torunn Bjørk - Kommunikation - CSC omsorgsjournalen Reflektionsmetoder: - Erfaringsudveksling før, under og efter vejledning - Daglige etiske refleksioner - Uge-vejledninger med klinisk vejleder Udviklings- og forskningsmetoder: Litteratursøgning 6/11
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal dokumentere daglige observationer m.m. i henhold til sygeplejeprocessen i vores elektroniske omsorgssystem, CSC. Du kan deltage i ernæringsscreeninger og implementering af ny viden om demens. Vi har fokus på Den Danske Kvalitetsmodel. Der arbejdes med retningsgivende dokumenter i forhold til ernæring, dokumentation for lægemiddelordination og administration, for håndhygiejne og meget andet. Du vil også komme til at arbejde med dem, da de er handlingsanvisende. Herudover arbejder vi også ud fra procedurebeskrivelser og kvalitetsstandarder. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningens organisering: 2 ugers teoretisk undervisning på skolen 2 ugers praktik i Sundhedsplejen 6 ugers praktik på Vesterled Plejecenter Undervisningens tilrettelæggelse: Den kliniske undervisning tilrettelægges med 30 timers fremmøde pr. uge. Arbejdstidsplanen tilrettelægges sammen med dig, og vi tager typisk kontakt med dig ca. 1 måned før praktikstart. Hér vil den kliniske vejleder også bede om tlf.nr. til brug for ansøgning om IT-adgang, som så forhåbentlig kan være på plads til praktik-start. Det er derfor vigtigt, du har inviteret den kliniske vejleder, på E-portefolie. Som det er nu har klinisk vejleder altid fri mandag, hvorfor jeg typisk vil foreslå, at du lægger din studiedag hér. Så arbejder du typisk fra 7-15 tirsdag, onsdag og torsdag og til kl. 13 fredag. Men der er plads til individualitet! Ifølge retningslinjer, skal studiedagene dog lægges på evt. skæve helligdage, når de forekommer, så det ikke minimerer tiden i praktikken for meget. Der er meget at lære på små 6 uger! Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Det indebærer, at du lærer ved at deltage i plejecenterets opgaver og følge beboernes/plejecenterets dagsrytme ligesom det øvrige personale. Helhedsplejen i forhold til 1-2 beboere, skønner vi, giver dig den bedste mulighed for at udvikle dit kliniske blik. Udover dette bestræber vi os på, at du også deltager i situationer, der har relevans for udviklingen af dine praktiske og kliniske færdigheder som f.eks. at følge sygeplejersken i akutte situationer, eller at give f.eks. intramuskulære injektioner hos andre borgere (situationsbestemte læringssituationer). Derudover skal du have mulighed for at deltage i, arbejde undersøgende og reflekterende over patientforløb, som er relevante i forhold til modulets tema, kompetence- og bedømmelseskrav. 7/11
Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at du, gennem deltagelse i og refleksion over sygepleje, arbejder med at opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen til 1-2 beboere. Den kliniske undervisning tilrettelægges sammen med dig. Vejlednings- og evalueringstilbud: Den kliniske vejleder på plejecenteret er din kontaktperson. Den kliniske vejleder drøfter planlægningen af sygeplejen med dig og deltager i plejen sammen med dig i et omfang, der svarer til dit vejledningsbehov, men også ud fra stedets rammer og vilkår. Plejecenterets øvrige medarbejdere kan ligeledes vejlede og instruere dig i en del af sygeplejen, alt efter deres kompetencer. Gennem dialog og samarbejde med dig, vil vi bestræbe os på at vejlede/instruere/undervise dig på den måde, du synes, du lærer bedst. Der er tilbud om ugentlige vejledninger/evalueringer udover den vejledning, som foregår i det daglige, og der er før, under og eftervejledninger ved udførelse af sygeplejehandlinger. Du deltager i vores ugentlige gruppemøde, hvor aktuelle problemstillinger tages op og drøftes af personalet. Der vil blive afholdt forventningssamtale, midtvejsevaluering og slutevaluering, hvor stedets uddannelsesansvarlige (Den assisterende områdeleder) også deltager. Studiemiljø: Du er en del af praksisfællesskabet og vil kunne forvente, at samarbejdspartnere spørger ind til din aktuelle fokus og læringsproces. Det forventes ligeledes at du deltager i plejecenterets rutiner og arbejdsopgaver. På den anden side kan du forvente, at vi respekterer dine behov for tid til fordybelse/undersøgelse af et studierelevant emne. Det tilstræbes, at vi arbejder anerkendende, hvilket betyder at vi er nysgerrige, åbne og ærlige overfor hinanden. Du kan derfor også forvente, at vi spørger til dig, som studerende og som menneske. Der er ugentlig vejledning med den kliniske vejleder og ad hoc vejledning. Der er andre elever på plejecenteret. Forventninger til den studerende Det forventes, at du er ansvarlig for egen uddannelse. Det indebærer f.eks. at du selv er med til at søge undervisningssituationer, som kan have interesse, herunder komplekse sygeplejeopgaver. 8/11
At du er bevidst om dine mål, og aktivt arbejder for at indfri dem, og arbejder mod en større grad af selvstændighed. Vi forventer, at du er undrende, nysgerrig, opsøgende og engageret, og at du søger vejledning ved behov og bruger hele personalegruppen i din søgen. At hoppe ud i den praktiske virkelighed med sin papirbundne viden i rygsækken kan forekomme ret kaotisk. Kunsten er at få papiret i rygsækken forvandlet til små ankertove, for det er faktisk din teoretiske viden, som kan redde dig fra at sejle væk ad virkelighedens kaotiske hav. Det skal vi hjælpe hinanden med. Og det kræver, at du er skarp på din teori. Jo bedre, du kan din anatomi og fysiologi og dine sygeplejefaglige teorier jo mere mening vil du kunne se i den kliniske sygepleje. Så LÆS!!!! BRUG dine studiedage! Husk, du bliver borgerens sundhedsapostle. Det er dit engagement, din sygeplejefaglige viden og din omsorg, som kan gøre en forskel i samarbejde med borgeren. Indifference eller mangel på engagement, er ikke noget, vi kender til på Vesterled Kliniske vejleders sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglige kompetencer og Pædagogiske kompetencer: Den kliniske vejleder er sygeplejerske og har taget klinisk vejlederuddannelse i 2011. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra de kliniske undervisningssteder, samt litteratur opgivet af uddannelsesinstitutionen. Pensum består af praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden. Pensum for den teoretiske undervisning er på 80-100 sider pr. ECTS-point svarende til 360-600 sider. Pensum for den kliniske undervisning er 30-50 sider pr. ECTS-point svarende til 240-300 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Selvvalgt pensum indskrives i E-portefolio senest en uge før interne klinisk prøve. Se i øvrigt modulbeskrivelsen. Pensum kan inddrages i den kliniske undervisning på forskellige måder. Den studerende kan ved det ugentlige gruppemøde fremlægge en problematik oplevet i praksis, og koble relevant teoretisk viden på, såvel som at reflektere sammen med de øvrige kollegaer. Pensum kan også inddrages, når der er ad hoc vejledninger, og det kan inddrages til seminaret. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Bedømmelse: Med henblik på at få godskrevet kliniske ECTS-point, skal den studerende ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern prøve. I prøven vurderes handlekompetence i relation til et kendt patientforløb, samt at den studerende kan begrunde de valgte handlinger. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Det vil sige: Individuel klinisk studieplan: Den studerende udarbejder og ajourfører den individuelle kliniske studieplan. 9/11
Litteratur: At du har dokumenteret anvendelse af såvel opgivne som selvvalgt litteratur i eportfolio Samtaler: At du skriftligt forbereder dig til planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler samt udarbejder et resume af ugesamtaler, der lægges i din eportfolio. Fastlagt studieaktivitet: At du gennemfører fastlagt studieaktivitet Seminar: At du gennemfører eget seminar og deltager i medstuderendes seminar. Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver: At du deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at du øver praktiske færdigheder og arbejder med indlevelse og forståelse. At du deltager i de sygeplejeopgaver der er beskrevet under typiske kliniske sygeplejeopgaver. Litteratur Fredens, Kjeld; Johnsen, Tommy J; Thybo, Peter(2011): Sundhedsfremme i hverdagen få menneske du møder til at vokse. København, Munksgaard. Thybo, Peter (2003): Sygdom er hvordan man har det sundhed er hvordan man ta r det Om Antonovskys salutogenetike idé. I: Kognition & Pædagogik, nr. 49, p.p.1-10 Zoffman, Vibeke (2009): Relationer og deres forandringspotentiale udviklet i vanskelig diabetes omsorg. I: Klinisk sygepleje, 23. årgang. Nr.2 p.p.43-54 Borgmann, Lars; Ørbeck, Michael Stig (2010): Livgivende samtaler og relationer Håndbog i systemisk anererkende samtaletræning. Hans Reitzels forlag 2010.p.p. 43-54 Brun Jensen, Bjarne: Sundhedspædagoiske kernebegreber. I: Almind, Gert; Bruun Jensen, Bjarne; Kamper-Jørgensen, Finn: I: Jensen, Bjarne Bruun; Almind, Gert, Kamper-Jørgensen, Finn(red.): Forebyggende sundhedsarbejde. 5 udgave. Munksgaard Danmark. P.p. 220-238. www.servicestyrelsen.dk Reduktion af magtanvendelse. Socialpædagogikken som mulighed i demensomsorg (for fagpersoner) Socialpædagogik og demens det vanskelige omsorgsarbejde Sundhedsfaglig basishåndbog Sundhedscentrene i Horsens Kommune Magtanvendelse tillægsmappe til Sundhedsfaglig basishåndbog. Udarbejdet af: Klinisk vejleder Annette Lindgren, August 2015 Uddannelsesansvarlig: Områdeleder Grethe Terkelsen og Susanne Villadsen, Assisterende Områdeleder på Vesterled Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Horsens, Klinisk koordinator Gitte Rohde, August 2015 10/11
11/11