Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca indbyggere. Af de bliver ca serviceret af ældreområdet fordelt på brugere, der får hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje dvs. 24 timers service, hvilket betyder, at der kan kaldes hjælp døgnet rundt. Horsens Kommune er opdelt i 4 områder: Sundhedscenter Ceres Sundhedscenter Søndergården Sundhedscenter Lindehøj Vital Horsens Organisatorisk er ældreområdet et område under Sundhed og Social Service. I spidsen for Sundhed og Social Service står en direktør. I ledelsen for ældreområdet er bl.a. en driftschef og tre sundhedscenter ledere. Hvert af kommunens 4 områder har en ledelse bestående af en sundhedscenterleder, områdeledere, assisterende områdeledere og funktionsledere. Områderne serviceret af den offentlige leverandør, mens der også er forskellige private leverandører til pleje, rengøring og madlevering. Visitation til ydelserne udføres af myndighedsafdelingen. Herfra visiteres også til plejebolig, døgnbemandede boliger, daghjem, aflastningsophold og madlevering. Visitationerne sker på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder. Ældreområdet arbejder efter politisk vedtagne love og de lokalt politisk fastlagte mål og rammer. Horsens Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Vores værdier er Helhed, respekt, resultat og kvalitet Vi tager udgangspunkt i Aron Antonovsky, der taler om sundhedsfremme ud fra begreberne begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed og oplevelsen af sammenhæng. Lindehøj Plejecenter er beliggende på Nørrebakken i Horsens. Plejeboligerne hører under Sundhedscenter Lindehøj. Den daglige ledelse består af assisterende områdeledere, samt områdelederen. Desuden har distriktets sundhedscenterleder kontor på centeret. Plejeboligerne på Lindehøj består af 74 plejeboliger med pladser til faste beboere, og desuden 2 aflastningsstuer, hvor beboerne bor i en tidsbegrænset periode. Boligerne består af en selvstændig 2 rums lejlighed med eget tekøkken og badeværelse. Beboerne skal visiteres til lejligheden gennem myndighedsafdelingen ved Horsens kommune. Andelsboligforeningen Beringsgaard står som udlejer, hvortil der betales månedligt husleje, og de står for vedligeholdelsen. Lindehøj Centeret indeholder desuden træningsfaciliteter, Akutpladser og Døgnrehabilitering under Vital Horsens. Disse afdelinger indgår ikke som en fast del af plejeboligernes daglige berøringsflade. Side 1 af 9

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Lindehøj Plejecenterets medarbejdere har et bredt samarbejdsfelt. Som studerende møder du social- og sundhedshjælpere( + elever), social- og sundhedsassistenter (+ elever) og sygeplejersker i praksis. Der er forflytningsog hjælpemiddels konsulenter til rådighed. Der er arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Den vigtigste samarbejdsrelation er samarbejdet med beboerne, og i fornødent omfang deres pårørende. De interne samarbejdspartnere er: De øvrige pleje- og demensafsnit. Demenskonsulenten Sårkonsulenten Kontinenssygeplejersken Palliationssygeplejersken Fysioterapeuter, ergoterapeuter Myndighedsafdelingen/visitatorerne Køkkenet Aktiviteten Bandagister Præst De eksterne samarbejdspartnere er: Praktiserende læger Hospitalsenheder i Region Midtjylland, herunder deres forskellige ambulante tilbud. Apoteker Tandlæger Bedemand Hudlæger, Øre-næse-halslæger og andre speciallæger Derudover samarbejdes med: Lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien, Socialrådgivere Besøgstjeneste, frivillige og Røde Kors Alt tværfagligt samarbejde sker i overensstemmelse med borger og evt. pårørende. Patientkategorier/borgerkategorier I afdelingerne er der mulighed for at møde borgere med varierende behov for sygepleje med fokus på sundhedsbevarelse, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, lindring og/eller rehabilitering. Det kan være borgere med: Kroniske sygdomme som. type 2 diabetes, kredsløbslidelser, lungelidelser, kræft, osteoporose og gigtsygdomme. Side 2 af 9

3 Demens sygdomme Psykiske lidelser Sclerose Senhjerneskade Misbrugsproblemer Beboerne er fortrinsvis ældre borgere. De fleste af dem har mere end én kronisk lidelse. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer er mangfoldige og dækker mange grupper af beboere. Sygeplejersken arbejder ud fra den enkelte beboers problemstillinger og ud fra den enkelte beboers ressourcer og behov. Sygepleje handler om, gennem fyldestgørende anamnese, at afdække komplekse problemstillinger i forhold til beboerens sygdomme og herfra kunne identificere beboerens behov for sygeplejefaglige hjælp og støtte. Eksempler på disse områder kan være: Sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til ernæring som underernæring eller beboer er der er potentiel ernæringstruet. Sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til mobilitet/immobilisation. Sygeplejefaglige problemstillinger ift. sansning, smerteproblematikker, udskillelse osv. Sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til ensomhed, krise, misbrugsproblematikker. Sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til medicinering, behandlinger og undersøgelsesforløb. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til organisatoriske og administrative aspekter (dokumentation, planlægning mv.) Den studerende forventes at medvirke til at observere beboere med kroniske sygdomme, med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet pleje, samt et sundhedsforebyggende og rehabiliterende forløb for den enkelte. Den studerende skal kunne vejlede og underviser borgere/kolleger Beboernes sundhedstilstand og helhedssituation vurderes ud fra daglige observationer. Selv små ændringer kan være udtryk for en forværring i beboerens kroniske lidelser. På centeret er der store muligheder, for at arbejde med kommunikationen og den psykiske pleje, til beboere med kognitiv svækkelse, som f.eks. demens og psykiske lidelser. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver er rettet mod borgere med folkesygdomme og borgere med kroniske sygdomme. Desuden er der fokus på at udføre sundhedspædagogisk virksomhed. Der arbejdes under praktikken med grundlæggende sygepleje såvel som den mere komplekse sygepleje opgaver. Side 3 af 9

4 De sygeplejefaglige opgaver på Plejecenter Lindehøj kan være personlig pleje, ADL træning, mobilisering, fokus på ernæring, aktivering mv. I de mere komplekse forløb griber sundhedsopgaverne ofte ind i hinanden og stiller krav til forebyggelse, pleje og behandling. Det kan dreje sig om beboere i terminale forløb eller beboere i ustabile forløb, hvor beboeren bevæger sig i overgangen mellem hospitalet og kommunen. Det er vigtigt at kunne identificere ressourcer og belastninger i samarbejde med beboeren for at kunne arbejde sundhedsfremmende og forebyggende. Du vil som studerende møde beboere, som giver dig mulighed for at arbejde med: Livshistorie, livskvalitet, livsstil, levevilkår, opfattelse af sundhed og sygdom. Kende og anvende forskellige kulturers indflydelse på beboerens opfattelse af sundhed og sygdom. Sundhedspædagogisk ud fra risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Observation, intervention og vurdering af sygepleje til den kronisk syge ældre borger. Risikovurdering og iværksættelse af sundhedsfremmende sygepleje. Terminal pleje. Refleksion over etiske problemstillinger. Aktivitet og rehabilitering Netværk Tilrettelæggelse, koordinering, udførelse og evaluering sygepleje. Udførelse, formidling, ledelse og udvikling af sygeplejen. I stikord kan det eksempelvis medføre nedenstående specifikke sygeplejefaglige opgaver indenfor følgende emner: Diabetes Kostvejledning, insulingivning, blodsukkermåling, undervisning Sårpleje Små og store sårskift, suturfjernelse Demens Socialpædagogik, samarbejde med pårørende, indberetning i forhold til magt og omsorg. Hjerte-kar sygdomme Komprilanbind, blodtryksmåling, støttestrømper. Knogleskørhed Bandagist, korset, speciel medicin. Øjensygdomme Nyopererede beboere, øjendrypning, samarbejde med øjenafdeling/øjenlæge. Incontinens Kateterpleje, topkateter, blebevilling. Side 4 af 9

5 Psykiske Lidelse Mødet med psykiatriske beboere, etik, respekt, medinddragelse i forhold til den specifikke sygeplejeopgave. Misbrug Motiverende samtaler, fastholdelse, abstinensbehandling, antabusbehandling, tværfagligt samarbejde. Terminal pleje Smertebehandling, åndelig behov, etik, samarbejde med pårørende. Lungesygdomme Inhalationsmedicin Hjælpemidler Vurdering, ansøgning Indgift/udgift Stomi, indgift/vurdering af laksantia, sondeernæring. Medicinadministration Dosering, inhalationsteknikker, injektionsteknikker, dosisdispensering mv. Dokumentation Anvendelse af omsorgssystemet. Kendskab til sundhedsaftaler. Utilsigtede hændelser. I forbindelse med sygeplejen forventes det, at du udviser respekt for den enkelte beboer. Typiske patientforløb/borgerforløb Beboerne visiteres via myndighedsafdelingen til at bo på Plejecenter Lindehøj. Visiteringen til plejebolig kan ske af forskellige årsager. Når beboeren kommer på Plejecenter Lindehøj er det oftest på grund af, at de ikke kan varetage den fornødne pleje og sygepleje selv, og pårørende ikke magter opgaven. Det kan eksempelvis være en dement borger, som ikke kan varetage egenomsorg. Det kan være en ældre borger, som har fået en apopleksi og dermed ikke kan dække egne behov. Der vil ofte være borgere der har flere konkurrerende lidelser, der alle skal tages individuelle hensyn til. Et plejeforløb tager udgangspunkt i beboerens behov for sygepleje, herunder identificering af beboerens problemområder. Der oprettes i omsorgsjournalen en udførlig helhedsbeskrivelse, som er dækkende for beboerens aktuelle situation og behov. Derudover oprettes relevante fokusområder, hvorved man gennem sygeplejeprocessen arbejder med at optimere forholdende for beboeren. Plejeforløbet justeres såfremt beboerens tilstand bedres og der ikke er behov for intervention længere. Der kan også opstå et nyt problemområde, hvorved plejeforløbet ændrer sig Side 5 af 9

6 og der vil behov for at justere plejeforløbet. En sådan proces kræver hele tiden en identificering og vurdering af beboerens plejebehov og egenomsorgskapacitet. Sygeplejefaglige udfordringer, der forekommer på Plejecenteret kan bl.a. være obstipation, underernæring, overvægt, faldtendens, hemiparese, funktionstab, konfusion, hallucination, vrede, smerter, temperaturforhøjelse, kredsløbsproblemer m.m. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen, en tænke-/handlemetode Dokumentation i CSC-omsorgsjournal. Model for praktisk færdighedsudøvelse v. Ida Torunn Bjørk Observation, intervention og vurdering af udvalgte fænomener Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling før, under og efter vejledning. Kollegial mon- og tværfaglig refleksion Daglige etiske refleksioner Udviklings- og forskningsmetoder: Litteratursøgning. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal dokumentere daglige observationer m.m. i henhold til sygeplejeprocessen i vores elektroniske omsorgssystem. Du skal deltage i arbejdet med screeningsredskaber eks. Ernæringsscreening og funktionsvurdering, resultat og effektmåling, og implementere ny viden om relevante lidelser eksempelvis indenfor demens. Vi har fokus på Den Danske Kvalitetsmodel. Vi arbejder ud fra retningsgivende dokumenter i forhold til alle sygeplejefaglige tiltag. Desuden arbejdes ud fra procedurebeskrivelser og kvalitetsstandarder Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at du lærer ved at deltage i afdelingens opgaver og efter aftale følger afdelingens dagsrytme som fuldgyldigt medlem af personalet. Derudover skal du have mulighed for at deltage i, arbejde undersøgende og reflekterende over beboerforløbet, som er relevant i forhold til modulets tema, kompetence- og bedømmelseskrav Side 6 af 9

7 På Plejecenter Lindehøj varetager den studerende sygeplejen til 1-3 beboere i samråd med den kliniske vejleder. Den studerende følges i hverdagen med en social- og sundhedsassistent i plejen hos beboerne. Den studerende går med progression fra det observerende til det deltagende og skal nå frem til det selvstændigt udøvende niveau i sygeplejen til den udvalgte gruppe af beboere. Den kliniske vejleder har dagligt ca. 15. minutters vejledning med den studerende. Her drøftes og afstemmes dagens fokus/læring. Desuden afsættes 1 time om ugen til vejledning. Da den kliniske vejleder dagligt er i huset, vil der være mulighed for at snakke sammen i løbet af dagen. I løbet af dagen, er det den medarbejder/kollega den studerende følges med, der anses for vejleder,, og der må gerne stilles spørgsmål og reflekteres sammen med denne. Spørgsmål der egner sig bedst til at blive besvaret af en sygeplejerske noteres og tages op til vejledning med den kliniske vejleder. Desuden vil der være mulighed for før-, under-, og efter vejledning ved udførelse af sygeplejehandlinger. Der vil også være vejledning som mere refleksive vejledninger hvor der f.eks. kan diskuteres patientforløb, dataindsamling samt etik og moral i en åben dialog relateret til de sygeplejemæssige udfordringer den studerende står med. Deltagelse i ugentlige gruppemøder med kolleger, hvor aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger drøftes, og gøres til genstand for refleksion. Der afholdes forventningssamtale, midtvejsevaluering og slutevaluering. Den studerende vil blive oplært i at dokumentere sygeplejefaglige observationer i omsorgsjournalen, da dokumentation udgør en vigtig del af sygeplejen og er vigtigt redskab til at sikre kontinuitet i plejen. Den kliniske undervisning tilrettelægges med 30 timers fremmøde pr. uge via afdelingens vagtplanlægning. Timerne planlægges således, at den studerende følger afsnittets dagsrytme, med mulighed for at trække sig tilbage for at studere i forhold til det ønskede fokusområde og under hensyntagen til deltagerpligt og fastlagte studieaktiviteter. Der er mulighed for at komme med ønsker til egen vagtplan. Det vil også være muligt at deltage i aften/nat eller weekendarbejde, hvis den studerende har et ønske om det. Fra undervisningsstedet anbefales at benytte denne mulighed. Det forventes, at den studerende tager ansvar for egen læring, og klart tilkendegiver ønsker, mål og behov. Der tages udgangspunkt i den studerendes måde at lære bedst på. Der vil være tid til refleksion, skrive log m.m. Den studerende er en del af praksisfællesskabet og kan forvente, at samarbejdspartnere spørger ind til den studerendes aktuelle sygeplejefaglige fokus og læringsproces. Det tilstræbes, at vi arbejder anerkendende, hvilket betyder, at vi er nysgerrige, åbne og ærlige overfor hinanden. Du kan derfor forvente, at vi spørger til dig både som studerende og som menneske. Side 7 af 9

8 Forventninger til den studerende Det Kliniske Uddannelsessted er ansvarligt for at rammerne er til stede, så ine mål. At den studerende er bevidst og aktivt arbejdende for at nå målene og på sigt arbejder mod større grad af selvstændighed. At den studerende selv er med til at søge undervisningssituationer som kan have interesse, herunder komplekse sygeplejeopgaver. Stærke og svage sider bliver bekendtgjort ved forventningssamtalen. At den studerende er undrende, nysgerrig, opsøgende og engageret, og tager initiativ til forbedring af beboerens situation. At den studerende søger vejledning ved behov og bruger hele personalegruppen i sin søgen. At den studerende er åben og ærlig og møder til tiden. At den studerende forbereder sig til forventningssamtalen, midtvejsevalueringen og slutevalueringen. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske fra Foruden kort ortopædkirurgisk erfaring, har hun arbejdet på modtagerafsnit. Den primære erfaring stammer bredt fra det medicinske område, men med fokus på den geriatriske patient. Hun har været ansat på Plejecenter Lindehøj siden april Har diplommodul indenfor det pædagogiske felt fra Krav vedrørende klinisk pensum DSR (2001): Sundhedspolitiske værdier og mål. Hansen, M. Weinreich (2007): Sygepleje i primær sundhedssektor. Munksgaards forlag, Kbh. Jahren, Ninna Kristoffersen (2002): Dataindsamlingsguide. I: Jahren, Ninna Kristoffersen: Almen sygepleje bind 2. Gads forlag p Jensen, Torben K og Johnsen Tommy J.(2006): Sundhedsfremme i teori og praksis Philosophia. Kirk Henning, Schroll Marianne (2006): Viden om aldring- veje til handling. kap 6,.p Kirkevold, Marit (1997): Vitenskap for praksis, Ad Notam, Gyldendal, p Kirkevold, Marit(2002): Forebyggende og helsefremmende arbeid blant skrøpelige gamle- sentrale sykepleieopgaver eller spild af tid?. I: Tidsskrift for sygeplejeforskning 2/2002 p Regeringen (2002): Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden Sundhedsstyrelsen (2005): Kronisk sygdom- patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb, Sundhedsstyrelsen (2007): Guide til patientuddannelse, lær at leve med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen (2006): Patienten med kronisk sygdom, selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005 Vagn-Hansen Per(2005): Sundhed, Miljø og Hygiejne i pædagogisk arbejde. Munksgaard Videnscenter rehabilitering og fysisk aktivitet for borgere med kroniske lidelser Side 8 af 9

9 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Deltagelsespligt og den planlagte studieaktivitet Deltagelsespligt og studieaktivitet på modul 6 indebærer, at du: Deltager i og er forberedt ved planlægningssamtalen, som finder sted i løbet af de første 2 uger Udarbejder en individuel klinisk studieplan, hvor du i samarbejde med den kliniske vejleder planlægger og dokumenterer studier med sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver, og kliniske metoder (jf. eportfolio) Deltager i fastlagte ugesamtaler Den planlagte studieaktivitet på modul 6 afvikles som seminar. Det skriftlige oplæg, der danner baggrund for seminaret, er en beskrivelse af en autentisk, betydningsfuld situation fra praksis. Det skriftlige oplæg skal indeholde en mindre litteratursøgning (min. 1-2 artikler). Afvikler fastlagt studieaktivitet Erhverver indblik i pensum og dokumenterer den selvvalgte del af pensum Deltager i den afsluttende evalueringssamtale og har sendt modulets evalueringsskema til skolen Seneste dato for godkendelse af din studieaktivitet offentliggøres på holdets modulwebsted på studienettet. Blanketten med godkendelse af studieaktivitet sendes til afsnittet og returneres til sygeplejerskeuddannelsens sekretariat. Bedømmelse Med henblik på at få godskrevet modulets teoretiske og kliniske ECTS point skal du ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern klinik prøve. I prøven vurderes om du har nået målene for prøven. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. Udarbejdet af: Plejecenter Lindehøj juni 2014, Marianne Petersen, klinisk vejleder og Karin Emig, Assisterende områdeleder. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen i Horsens den 10. december 2014 Side 9 af 9