Sygeplejen under sundhedscentrene i Horsens Kommune arbejder ud fra sundhedsloven og politisk vedtagne ydelsesbeskrivelser for sygeplejen.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca indbyggere. Af de bliver ca serviceret af ældreområdet fordelt på brugere, der får hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje dvs. 24 timers service, hvilket betyder, at der kan kaldes hjælp døgnet rundt. Horsens Kommune er opdelt i 4 områder. Der er følgende områder: Sundhedscenter Ceres Sundhedscenter Søndergården Sundhedscenter Lindehøj Vital Horsens- centrum for træning og sundhed Organisatorisk er ældreområdet et område under Sundhed og Social Service. I spidsen for Sundhed og Social Service står en direktør. I ledelsen for ældreområdet er bl.a. en driftschef og tre sundhedscenter ledere. Hvert af kommunens 4 områder har en ledelse bestående af en sundhedscenterleder, områdeledere, assisterende områdeledere og funktionsledere og en aktivitetsleder. Områderne serviceres af den offentlige leverandør, mens der også er forskellige private leverandører til pleje, rengøring og madlevering. Visitation til ydelserne udføres af myndighedsafdelingen. Herfra visiteres også til plejebolig, døgnbemandede boliger, daghjem, aflastningsophold og madlevering. Visitationerne er på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder. Sygeplejerskerne i Horsens kommune er selvvisiterende. Dette betyder, at vi selv opretter de ydelser borgerne skal modtage, dog skal der helst foreligge en henvisning enten fra praktiserende læge eller fra et sygehus. Vi kan også selv vurdere om en borger har behov for sygepleje. Ældreområdet arbejder efter politisk vedtagne love og de lokalt politisk fastlagte mål og rammer. Horsens Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Vores værdier er Helhed, respekt, resultat og kvalitet Sygeplejen under sundhedscentrene i Horsens Kommune arbejder ud fra sundhedsloven og politisk vedtagne ydelsesbeskrivelser for sygeplejen. Sygeplejen i hele Horsens kommune arbejder med Den Danske Kvalitetsmodel(DDKM). Vi tager udgangspunkt i den israelsk-amerikanske professor Aron Antonovsky, der er kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en Oplevelse af sammenhæng (OAS). Der arbejdes med sundhedsfremme ud fra begreberne begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed og oplevelsen af sammenhæng Side 1 af 9

2 Sundhedscenter Søndergården er et område, der geografisk dækker godt og vel halvdelen af den vestlige del af Horsens Kommune. Det består af 7 centre, beliggende hhv. 4 centre i Brædstrup hvor Klovenhøj centret udelukkende er for demente borgere. Der er endvidere centre i Østbirk, Egebjerg og Tamdrup. Fælles for centrene er, at der er ansat sygeplejersker til at varetage de sygeplejefaglige opgaver primært i dagtiden. Dette betyder, at sygeplejersker ansat i hjemmeplejen skal varetage sygeplejefaglige opgaver i aften og nattetimerne samt ved behov. Der er omkring 15 sygeplejersker ansat til at varetage sygeplejen til borger i eget hjem dag, aften og nat. De udekørende sygeplejersker i Sundhedscenter Søndergården er én gruppe med én leder, men har 2 mødesteder. Der er mødested hhv. på Vesterled i Brædstrup og på Tamdrup centret i Lund. Sygeplejerskerne har kontor indrettet med online bærbare PC er. Disse anvendes i borgernes hjem hvor det skønnes relevant. Der arbejdes i Teams i alt er der 4 team. Dette for at sikre kvalitet og kontinuitet i sygeplejen til den enkelte borger samt for at højne samarbejdet med samarbejdspartner i kommunen. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Vi samarbejder med de pårørende og relevante mono- og tværfaglige fagpersoner. De interne tværfaglige samarbejdspartnere er: De forskellige plejecentre, daghjem, dagcentre i kommunen, aflastningspladser, døgnrehabiliteringsafdelingen samt akutpladserne. Demenskonsulenter, Sårkonsulenter, KOL konsulenter, kontinenssygeplejerske, palliativ sygeplejerske og hygiejne sygeplejerske. Fysioterapeuter, ergoterapeuter Myndighedsafdelingen Udskrivelseskoordinatorer Hjælpemiddelområdet De eksterne samarbejdspartnere er: Praktiserende læger Sygehusene i region Midt Tandlæger, øre-næse-halslæge, hudlæge og andre speciallæger Apoteker Bandagister Derudover samarbejdes med: Lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien, geriatrisk team og gerontopsykiatrisk team Palliative team Socialrådgivere Pårørende Side 2 af 9

3 Besøgstjeneste, frivillige og Røde kors Det tværfaglige samarbejde sker altid i overensstemmelse med borger og evt. pårørende. De sygeplejestuderende vil endvidere møde social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, ufaglært personale, sygeplejersker samt andre elever og studerende både i hjemmeplejen men også i deres færden på de forskellige centre. Patientkategorier/borgerkategorier I hjemmeplejen varetages klinisk sygepleje til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Der er fortrinsvis tale om ældre borgere, men også yngre borgere kan få brug for vores sygepleje. Vores fokus er rettet mod sundhedsbevarelse, sundhedsfremme og forebyggelse samt lindrende behandling/omsorg til f.eks. terminale borgere. Borgerkategorier kan f.eks. være borgere med: Kroniske sygdomme som diabetes, gigtsygdomme, KOL osteoporose, kredsløbslidelser, kontinenslidelser etc. Demens Psykiske lidelser Misbrugsproblemer Sårkomplikationer ofte som følge af anden bagvedliggende kredsløbslidelse men også komplikationer efter operation Cancerdiagnose Ofte har borgerne flere konkurrerende lidelser. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale sygeplejefaglige problemstillinger på modul 11 er relateret til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Dette er karakteriseret ved at være uforudselig og ikke veldefineret. Den studerende skal deltage i udredelse, planlægning og koordinering af sygeplejefaglige problemstillinger af kompleks karakter. Det kan f.eks. dreje sig om sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til ernæring. Smerteproblematikker, misbrugsproblematikker etc. sygeplejeopgaver I de komplekse forløb griber sundhedsopgaver ofte ind i hinanden og stiller krav om forebyggelse, pleje og behandling. F.eks. terminale forløb hvor smerteproblematikker og behandling skal identificeres og afhjælpes. Det kan også dreje sig om ustabile forløb i forbindelse med komplekse udskrivelsesforløb Side 3 af 9

4 Pludselig svækkelse af borgere med kroniske lidelser fordre til at den studerende kan medvirke til at borgeren bevarer og muligvis reetablere livskvaliteten i forhold til evt. ændret sundhedstilstand. Den studerendes opgave bliver at identificere borgerens ressourcer og belastninger i samarbejde med borgeren og evt. pårørende, for derved at kunne handle hensigtsmæssig i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Den studerende vil i starten af forløbet følges med en sygeplejerske, men med stigende progression skal den studerende i løbet af praktikken gå fra observerende til deltagende for til sidst selvstændigt at kunne varetage sygeplejen til et udvalgt antal borgere. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje relaterer sig til borgere med mange forskellige sygdomme/diagnoser og borgerforløb: I stikord kan det eksempelvis medføre nedenstående specifikke sygeplejefaglige opgaver indenfor følgende emner. Diabetes Kostvejledning, insulingivning, blodsukkermåling, undervisning. Sårpleje Små og store sårskift. Demens Socialpædagogik, samarbejde med pårørende, indberetning i forhold til magt og omsorg. Hjerte-kar sygdomme Komprilanbind, blodtryksmåling, støttestrømper. Knogleskørhed Bandagist, korset, speciel medicin. Øjensygdomme Nyopererede borgere, øjendrypning, samarbejde med øjenafdeling./øjenlæge. Inkontinens Kateterpleje, topkateter, blebevilling. Terminalpleje Smertebehandling, åndelige behov, etik, samarbejde med pårørende. Lungesygdomme Inhalationsmedicin, iltbehandling. Hjælpemidler Vurdering, ansøgning. Indgift/udgift Stomi, vurdering af laksantia, sondeernæring, vurdering af væskeindtag/madindtagelse. Medicinadministration Dosering, inhalationsteknikker, injektionsteknikker, dosisdispensering, mv. Dokumentation Anvendelse af omsorgssystemet, CSC-omsorg. I forbindelse med at udføre sygepleje forventes, at du: Udviser respekt for den enkelte borger Er kreativ og bevidst om egne arbejdsvilkår (fysisk og psykisk) Observerer borgerens tilstand, identificerer, prioriterer, opstiller mål, planlægger, udfører og evaluerer sygeplejen. Har fokus på pleje, behandling og styrkelse af egenomsorg med udgangspunkt i den enkelte borgers behov. Identificere risikofaktorer Side 4 af 9

5 Styrker borgeren til selv at handle evt. i samarbejde med de pårørende Arbejder forebyggende og sundhedsfremmende Har fokus på medicinadministration, herunder dispenseringsformer/injektionsteknikker mv. Anvender observations og vurderingsredskaber som ernæringsscreening, væskeskema, blodtrykskontrol m.m. Har fokus på hygiejne Assisterer og vejleder social- og sundhedshjælpere ved komplekse plejesituationer. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje indebærer, at du: Planlægger, prioriterer og evt. uddelegerer opgaver, således at borgeren får opfyldt sine behov. Iværksætter enkelte hjælpemiddelforanstaltninger hos borgeren evt. i samarbejde med en terapeut Gør brug af interne og eksterne samarbejdspartnere, således det tværfaglige samarbejde højner kvaliteten i plejen til borgerne Arbejder med det sammenhængende patientforløb dvs. koordinerer indlæggelse og udskrivelse med relevante samarbejdspartnere Inddrager etiske aspekter i sygeplejen Samarbejder med social- og sundhedshjælper og social og sundhedsassistentgruppen om sygeplejefaglige opgaver. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje indebærer, at du: Vejleder, underviser og herunder også kommunikerer med borgere, kollegaer og medstuderende. Anvender CSC- omsorgssystem som dokumentationsredskab. Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk forløb kunne være en borger, der udskrives fra sygehusafdeling til eget hjem med nyopstået behov for sygepleje. Her vil sygeplejersken etablere første besøg til sygeplejefaglig udredning, der rummer mulighed for at afdække borgerens behov for sygepleje, praktisk og personlig hjælp, madservice, træning etc., hvor efter sygeplejersken sørger for kontakt til visitator. Sygeplejeydelser visiteres af sygeplejersken og planlægges. Sygeplejersken udfylder helhedsbeskrivelse, diagnoseark og opretter de relevante fokusområder i dokumentationssystemet. Det kunne eksempelvis dreje sig om hjælp til medicinadministration, sårbehandling og palliativ indsats. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: Side 5 af 9

6 Sygeplejeprocessen, som en tænke- handlemetode Dokumentation i CSC-omsorgsjournal Model for praktisk færdighedsudøvelse v. Ida Torunn Bjørk Observation, intervention og vurdering af udvalgte fænomener Refleksionsmetoder: Erfaringsudveksling før, under og efter vejledning Daglige etiske refleksioner Udviklings- og forskningsmetoder: Litteratursøgning Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal dokumentere daglige observationer, handlinger og evalueringer i vores elektroniske omsorgssystem, CSC-vitae. Vi har fokus på Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter i forhold til flere forskellige sygeplejefaglige opgaver, såsom ernæring, sår, medicin, hygiejne etc. Den studerende vil også komme til at arbejde med de retningsgivende dokumenter da de er handlingsanvisende. Vi arbejder endvidere ud fra procedurebeskrivelser og kvalitetsstandarder. Vi visiterer borgerne til sygepleje ud fra de beskrevne kvalitetsstandarder der er gældende for hele Horsens kommune. Dette vil den studerende også stifte bekendtskab med. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Modul 11 er et klinisk modul med 10 ugers klinisk undervisning. Den kliniske undervisning tilrettelægges med 30 timers fremmøde pr. uge via det anvendte vagtsystem. Timerne tilrettelægges således at der vil være mulighed for den studerende at komme med ønsker til mødetider og evt. ønsker om studiebesøg. Det vil dog være mest hensigtsmæssigt at følge sygeplejerskernes normale mødetider. Den studerende vil primært skulle møde i dagvagt, men hvis den studerende ønsker at opleve en aften eller nattevagt kan dette arrangeres. Den kliniske vejleder er den studerendes kontaktperson, men de andre sygeplejersker i teamet træder til, når den kliniske vejleder ikke er tilstede. Der vil være en introduktionsperiode, hvor den studerende følger en sygeplejerske periodens omfang og længde er individuel her vil der være mulighed for tæt vejledning før under og efter handling, refleksion og fordybelse, hvilket skal munde ud i, at den studerende selvstændigt vil kunne varetage sygeplejen til en udvalgt gruppe borgere. Der afholdes forventningssamtale, midtvejsevaluering og slutevaluering, hvor der tages udgangspunkt i den individuelle studieplan Side 6 af 9

7 Ved forventningssamtale vurderes der sammen med den studerende, hvorledes den studerende lærer bedst. Der vil være mulighed for daglig vejledning sammen med sygeplejerskerne, men der er også mulighed for ugentlig vejledning ved den kliniske vejleder. Der forventes, at den studerende tager ansvar for egen læring og dermed også tilkendegiver måder, hvorpå den studerende bedst lærer. Vi er en gruppe nysgerrige sygeplejersker, der er meget åbne og ærlige overfor hinanden og den studerende opleve at blive accepteret og anerkendt som fuldgyldig medlem af sygeplejerskegruppen. Vi spørger gerne ind til både faglige kompetencer, men også personlige aspekter vil blive vendt. På trods af en til tider travl hverdag formår vi at holde humøret højt, hvilket har en afsmittende effekt på læringsmiljøet/arbejdsmiljøet. Studieaktivitet på modul 11 understøtter projektet: Klinisk undervisning med fokus på sammenhængende patientforløb. Projektet har til formål at styrke den studerendes viden og handlekompetencer, i forhold til at sikre sammenhængende tværprofessionelle og tværsektorielle patient-/borger forløb. Studieaktivteten tager afsæt i den gældende modulbeskrivelse for modul 11, med de dertilhørende studieaktiviteter som er: Fastlagt studieaktivitet, retter sig mod en udvalgt kliniks metode. Form og indhold for den fastlagte studieaktivitet fastsættes af det enkelte kliniske undervisningssted. Der kan f.eks. være tale om besøg på akutstue, aflastningsstue, lægepraksis etc. Den planlagte studieaktivitet i form af seminar, hvor den studerende, i forbindelse med projektet, deltager i én fokusuge (uddannelsesforløbets 5. uge). I fokusugen skal den studerende følge patienter/borgeres pleje- og behandlingsforløb på tværs af sektorer. Den studerende kan, hvis muligt, følge patienter/borgere fra den studerendes stam afdeling, eller alternativt afvikle fokusuge i den modsatte sektorer, hvor der er aftalt partnerskaber mellem kliniske uddannelsessteder i primær og sekundær sundhedstjeneste. Den studerende skal udarbejde en interviewguide til brug i fokusugen. Modul 11 afsluttes med intern klinisk prøve, der består af en praktisk og en teoretisk del.. Den studerende kan kun indstilles til prøven såfremt de har gennemført den fastlagte og planlagte studieaktivitet samt opfyldt kriterierne for deltagelsespligten. Forventninger til den studerende Det forventes: At den studerende er medansvarlig for egen uddannelse. Praktiskstedet er ansvarligt for at rammerne er til stede så den studerende kan studere og indfri sine mål. At den studerende bevidst og aktivt arbejder for at nå målene og på sigt arbejder mod større grad af selvstændighed Side 7 af 9

8 At den studerende selv er med til at søge undervisningssituationer som kan have interesse, herunder komplekse sygeplejeopgaver. Stærke og svage sider bliver bekendtgjort ved forventningssamtalen. At den studerende er undrende, nysgerrig, opsøgende og engageret, og tager initiativ til forbedring af beboernes situation. At den studerende søger vejledning ved behov både fra den kliniske vejleder, men også fra de andre sygeplejersker. At den studerende er åben og ærlig og møder til tiden. At den studerende forbereder sig til forventningssamtalen, midtvejsevalueringen og slutevalueringen. At den studerende er aktiv deltagende i vejledningssituationen, og selv kommer med forslag til hvad vejledningstimen skal indeholde. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er 2 kliniske vejledere i gruppen. Louise Wilholt Jensen har mødested på Vesterled i Brædstrup mens Annette Stormborg møder i Tamdrup. Der vil udelukkende være sygeplejestuderende fra modul 11 og 12 i sygeplejegruppen i hjemmeplejen samt evt. studerende, der skriver deres bachelor. De kliniske vejledere er uddannet sygeplejersker og har taget klinisk vejleder uddannelse i 2012 Krav vedrørende klinisk pensum Bøger: Hansen, M. Weinreich (2007): Sygepleje i primær sundhedssektor. Munksgaards forlag, Kbh Jahren, Ninna Kristoffersen (2002): Dataindsamlingsguide. I: Jahren, Ninna kristoffersen: Almen sygepleje bind 2. Gads forlag p Jensen, Torben K og Johnsen Tommy J.(2006): Sundhedsfremme i teori og praksi.s Philosophia. Kirk Henning, Schroll Marianne (2006): Viden om aldring- veje til handling. kap 6,.p Kirkevold, Marit (1997): Vitenskap for praksis, Ad Notam, Gyldendal, p Kirkevold, Marit(2002): Forebyggende og helsefremmende arbeid blant skrøpelige gamle - sentrale sykepleieopgaver eller spild af tid?. I: Tidsskrift for sygeplejeforskning 2/2002, p Andre publikationer DSR (2001): Sundhedspolitiske værdier og mål. Regeringen (2002): Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden Side 8 af 9

9 Sundhedsstyrelsen (2005): Kronisk sygdom- patient, sundhedsvæsen og samfund. Forudsætninger for det gode forløb, Sundhedsstyrelsen ( 2007): Guide til patientuddannelse, lær at leve med kronisk sygdom. Sundhedsstyrelsen (2006): Patienten med kronisk sygdom, selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005 Vagn-Hansen Per(2005): Sundhed, Miljø og Hygiejne i pædagogisk arbejde. Munksgaard Videnscenter rehabilitering og fysisk aktivitet for borgere med kroniske lidelser Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Der er fra vores side krav om at den studerende: Aktivt deltager i diverse sygeplejefaglige opgaver og selv medvirker til udvælgelse af disse. At den studerende udarbejder og kontinuerlig ajourføre den individuelle studieplan. At den studerende aktivt gennemføre eget seminar og deltager i medstuderendes seminar. At den studerende gennemføre fastlagt studieaktivitet. At den studerende forbereder sig til diverse vejlednings- planlægnings- og evalueringsmøder. At den studerende dokumentere selvvalgt litteratur i e-portfolio. At den studerende bruger og opdatere e-portfolio Side 9 af 9