Generel klinisk studieplan Undervisningssted: Horsens Kommune, Søndergården. Modul: 12. Sygeplejerskeuddannelsen: VIA Horsens

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca indbyggere. Af de bliver ca serviceret af ældreområdet fordelt på brugere, der får hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje dvs. 24 timers service, hvilket betyder, at der kan kaldes hjælp døgnet rundt. Horsens Kommune er opdelt i 4 områder: Sundhedscenter Ceres Sundhedscenter Søndergården Sundhedscenter Lindehøj Vital Horsens Organisatorisk er ældreområdet et område under Sundhed og Social Service. I spidsen for Sundhed og Social Service står en direktør. I ledelsen for ældreområdet er bl.a. en driftschef og tre sundhedscenter ledere. Hvert af kommunens 4 områder har en ledelse bestående af en sundhedscenterleder, områdeledere, assisterende områdeledere og funktionsledere og en aktivitetsleder. Områderne serviceres af den offentlige leverandør, mens der også er forskellige private leverandører til pleje, rengøring og madlevering. Visitation til ydelserne udføres af myndighedsafdelingen. Herfra visiteres også til plejebolig, døgnbemandede boliger, daghjem, aflastningsophold og madlevering. Visitationerne er på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder. Sygeplejerskerne i Horsens kommune er selvvisiterende. Dette betyder at vi selv opretter de ydelser borgerne skal modtage, dog skal der helst foreligge en henvisning enten fra praktiserende læge eller fra et sygehus. Vi kan også selv vurdere om en borger har behov for sygepleje. Ældreområdet arbejder efter politisk vedtagne love og de lokalt politisk fastlagte mål og rammer. Horsens Kommune arbejder med værdibaseret ledelse. Vores værdier er Helhed, respekt, resultat og kvalitet Sygeplejen under sundhedscentrene i Horsens Kommune arbejder ud fra sundhedsloven og politisk vedtagne ydelsesbeskrivelser for sygeplejen. Sygeplejen i hele Horsens kommune arbejder med Den Danske Kvalitetsmodel(DDKM). Vi tager udgangspunkt i den israelsk-amerikanske professor Aron Antonovsky, der er kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en Oplevelse af sammenhæng (OAS). Der arbejdes med sundhedsfremme ud fra begreberne begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed og oplevelsen af sammenhæng. Sundhedscenter Søndergården er et område, der geografisk dækker godt og vel halvdelen af den vestlige del af Horsens Kommune. Det består af 7 centre, beliggende hhv. 4 centre i Brædstrup hvor Klovenhøj centret udelukkende er for demente borgere. Der er endvidere centre i Østbirk, Egebjerg og Tamdrup. Fælles for centrene er, at der er ansat sygeplejersker til at varetage de sygeplejefaglige Side 1 af 8

2 opgaver primært i dagtiden. Dette betyder at sygeplejersker ansat i hjemmeplejen skal varetage sygeplejefaglige opgaver i aften og nattetimerne samt ved behov. Der er omkring 15 sygeplejersker ansat til at varetage sygeplejen til borger i eget hjem dag, aften og nat. De udekørende sygeplejersker i Sundhedscenter Søndergården er én gruppe med én leder, men har 2 indmødesteder. Der er indmødested hhv på Vesterled i Brædstrup og på Tamdrupcentret i Lund. Sygeplejerskerne har kontor indrettet med online bærbare PC er. Disse anvendes i borgernes hjem, hvor det skønnes relevant. Der arbejdes i teams i alt er der 4 teams. Dette er for at sikre kvalitet og kontinuitet i sygeplejen til den enkelte borger, samt for at højne samarbejdet med samarbejdspartner i kommunen. Der vil udelukkende være sygeplejestuderende fra modul 11 og 12 i sygeplejegruppen i hjemmeplejen samt evt. studerende der skriver deres bachelor. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Vi samarbejder med de pårørende og relevante mono- og tværfaglige fagpersoner. De interne tværfaglige samarbejdspartnere er: De forskellige plejecentre, daghjem, dagcentre i kommunen, aflastningspladser, døgnrehabiliteringsafdelingen samt akutpladserne. Demenskonsulenter, Sårkonsulenter, KOL konsulenter, kontinenssygeplejerske, palliativ sygeplejerske og hygiejne sygeplejerske. Fysioterapeuter, ergoterapeuter Myndighedsafdelingen Udskrivelseskoordinatorer Hjælpemiddelområdet De eksterne samarbejdspartnere er: Praktiserende læger Sygehusene i region Midt Tandlæger, øre-næse-halslæge, hudlæge og andre speciallæger Apoteker Bandagister Derudover samarbejdes med: Lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien, geriatrisk team og gerontopsykiatrisk team Palliative team Socialrådgivere Pårørende Besøgstjeneste, frivillige og Røde kors Det tværfaglige samarbejde sker altid i overensstemmelse med borger og evt. pårørende. De sygeplejestuderende vil endvidere møde social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, ufaglært personale, sygeplejersker samt andre elever og studerende både i hjemmeplejen, men også i deres færden på de forskellige centre. Side 2 af 8

3 Patientkategorier/borgerkategorier I hjemmeplejen varetages klinisk sygepleje til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Der er fortrinsvis tale om ældre borgere men også yngre borgere kan få brug for vores sygepleje. Vores fokus er rettet mod sundhedsbevarelse, sundhedsfremme og forebyggelse samt lindrende behandling/omsorg til f.eks. terminale borgere. Borgerkategorier kan f.eks. være borgere med: Kroniske sygdomme som diabetes, gigtsygdomme, KOL osteoporose, kredsløbslidelser, kontinenslidelser etc. Demens Psykiske lidelser Misbrugsproblemer Sårkomplikationer ofte som følge af anden bagvedliggende kredsløbslidelse men også komplikationer efter operation Cancerdiagnose Ofte har borgere flere konkurrerende lidelser. Da sygeplejersker i Horsens Kommune er selvvisiterende vil der også være en del koordinerende og ledende arbejdsopgaver i løbet af en arbejdsdag. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På modul 12 retter de centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger sig mod borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale netværk. Ligeledes retter det sig også mod sygeplejerskens ledende og koordinerende funktioner herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. Sygeplejeopgaver I de komplekse forløb griber sundhedsopgaver ofte ind i hinanden og stiller krav om forebyggelse, pleje og behandling. F.eks. terminale forløb hvor smerteproblematikker og behandling skal identificeres og afhjælpes. Det kan også dreje sig om ustabile forløb i forbindelse med komplekse udskrivelsesforløb. Pludselig svækkelse af borgere med kroniske lidelser fordre til at den studerende kan medvirke til at borgeren bevarer og muligvis reetablere livskvaliteten i forhold til evt. ændret sundhedstilstand. Den studerendes opgave bliver at identificere borgerens ressourcer og belastninger i samarbejde med borgeren og evt. pårørende, for derved at kunne handle hensigtsmæssig i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Medinddragelse af andre faggrupper kan også blive nødvendig, hvilket vil indebære koordinering og ledelse af den pågældende behandling. Den studerende forventes hurtigt at kunne varetage sygeplejen selvstændigt til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme selvfølgelig under vejledning fra klinisk vejleder. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje relaterer sig til borgere med mange forskellige sygdomme/diagnoser og borgerforløb: Side 3 af 8

4 I stikord kan det eksempelvis medføre nedenstående specifikke sygeplejefaglige opgaver indenfor følgende emner. Diabetes Kostvejledning, insulingivning, blodsukkermåling, undervisning. Sårpleje Små og store sårskift. Demens Socialpædagogik, samarbejde med pårørende, indberetning i forhold til magt og omsorg. Hjerte-kar sygdomme Komprilanbind, blodtryksmåling, støttestrømper. Knogleskørhed Bandagist, korset, speciel medicin. Øjensygdomme Nyopererede borgere, øjendrypning, samarbejde med øjenafdeling./øjenlæge. Inkontinens Kateterpleje, topkateter, blebevilling. Terminalpleje Smertebehandling, åndelige behov, etik, samarbejde med pårørende. Lungesygdomme Inhalationsmedicin, iltbehandling. Hjælpemidler Vurdering, ansøgning. Indgift/udgift Stomi, vurdering af laksantia, sondeernæring, vurdering af væskeindtag/madindtagelse. Medicinadministration Dosering, inhalationsteknikker, injektionsteknikker, dosisdispensering, mv. Dokumentation Anvendelse af omsorgssystemet, CSC-omsorg. I forbindelse med at udføre sygepleje forventes, at du: Selvstændigt observerer og identificere borgerens fysiske, psykiske og sociale behov og opfyldelse af disse. Foretage afvejning mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje. Anvender og arbejder ud fra DDKM og retningsgivende dokumenter for sygeplejen. Fokus på sygeplejehandlinger knyttet til eksistentielle, religiøse og psykosociale problemstillinger. Endvidere fokus på sygeplejefaglige etiske dilemmaer og magtrelationer. Varetage sygeplejefaglige uddelegerende handlinger, såsom medicindosering, sårpleje etc. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje indebærer, at du: Planlægger, prioriterer og evt. uddelegerer opgaver, således at borgeren får opfyldt sine behov. Planlægge og koordinere sammenhængende borgerforløb internt og på tværs af sektorer/afdelinger. Selvstændigt prioritere, koordinere og delegere sygeplejeopgaver for en gruppe borgere. Lede sygeplejemøde/samkøring hvor focus er pleje og behandling af egne borgere. Samarbejder med social- og sundhedshjælper og social og sundhedsassistentgruppen om sygeplejefaglige opgaver. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje indebærer, at du: Vejleder, informere, underviser og herunder også kommunikerer med borgere, kollegaer og medstuderende. Anvender CSC- omsorgssystem som dokumentationsredskab. Anvende velfærdsteknologi i formidling af din sygepleje. Side 4 af 8

5 Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje indebærer at du: Begrunder dine vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden samt identificere eventuelle udviklingsbehov. Deltager i implementeringen af udviklings-, og forskningsarbejde. Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk forløb kunne være en borger der udskrives fra sygehusafdeling til eget hjem med nyopstået behov for sygepleje. Her vil sygeplejersken etablere første besøg til sygeplejefaglig udredning, der rummer mulighed for at afdække borgerens behov for sygepleje, praktisk og personlig hjælp, madservice, træning etc, hvor sygeplejersken sørger for kontakt til visitator. Sygeplejeydelser visiteres af sygeplejersken og planlægges. Sygeplejersken udfylder helhedsbeskrivelse, diagnoseark og opretter de relevante fokusområder i dokumentationssystemet. Det kunne eksempelvis dreje sig om hjælp til medicinadministration, sårbehandling og palliativ indsats. En typisk arbejdsdag starter med opfølgning på beskeder fra samarbejdspartner internt og eksternt omkring borgerne og planlægning af egne besøg. Dagen slutter med opsamling og planlægning af næste dags arbejde. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med følgende metoder: Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen, som en tænke- handlemetode Dokumentation i CSC-omsorgsjournal Model for praktisk færdighedsudøvelse v. Ida Torunn Bjørk Observation, intervention og vurdering af udvalgte fænomener Den danske kvalitetsmodel Implementeringsstrategier. Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Kollegial mono og tværfaglig kommunikation Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal dokumentere daglige observationer, handlinger og evalueringer i vores elektroniske omsorgssystem, CSC-vitae. Vi har fokus på Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter i forhold til flere forskellige sygeplejefaglige opgaver, såsom ernæring, sår, medicin, hygiejne etc. Den studerende vil også komme til at arbejde med de retningsgivende dokumenter da de er handlingsanvisende. Vi arbejder endvidere ud fra procedurebeskrivelser og kvalitetsstandarder. Vi visiterer borgerne til sygepleje ud fra de beskrevne kvalitetsstandarder der er gældende for hele Horsens kommune. Dette vil den studerende også stifte bekendtskab med. Der vil dagligt foregå drøftelser og refleksion omkring plan og evaluering af sygeplejen. Side 5 af 8

6 Hver 14 dag er der sygeplejemøde hvor den studerende får mulighed for at indgå i praksisfællesskabet med faglige drøftelser. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Modul 12 er et klinisk modul med 10 ugers klinisk undervisning. Den kliniske undervisning tilrettelægges med 30 timers fremmøde pr. uge via det anvendte vagtsystem. Timerne tilrettelægges således at der vil være mulighed for den studerende at komme med ønsker til mødetider og evt. ønsker om studiebesøg. Det vil dog være mest hensigtsmæssigt at følge sygeplejerskernes normale mødetider. Den studerende vil primært skulle møde i dagvagt men hvis den studerende ønsker at opleve en aften eller nattevagt kan dette arrangeres. Den kliniske vejleder er den studerendes kontaktperson, men de andre sygeplejersker i teamet træder til, når den kliniske vejleder ikke er til stede. Der vil være en introduktionsperiode, hvor den studerende følger en sygeplejerske periodens omfang og længde er individuel. Her vil der være mulighed for tæt vejledning før, under og efter handling, refleksion og fordybelse, hvilket skal munde ud i at den studerende selvstændigt vil kunne varetage sygeplejen til en udvalgt gruppe borgere. Der afholdes forventningssamtale, midtvejsevaluering og slutevaluering hvor der tages udgangspunkt i den individuelle studieplan. Ved forventningssamtale vurderes det sammen med den studerende, hvorledes den studerende lærer bedst. Der vil være mulighed for daglig vejledning sammen med sygeplejerskerne men der er også mulighed for ugentlig vejledning ved den kliniske vejleder. Der forventes at den studerende tager ansvar for egen læring og dermed også tilkendegiver måder hvorpå den studerende bedst lærer. Vi er en gruppe nysgerrige sygeplejersker der er meget åbne og ærlige overfor hinanden, så derfor vil den studerende opleve at blive accepteret og anerkendt som fuldgyldig medlem af sygeplejerskegruppen. Vi spørger gerne ind til både faglige kompetencer men også personlige aspekter vil blive vendt. På trods af en til tider travl hverdag, formår vi at holde humøret højt, hvilket har en afsmittende effekt på læringsmiljøet/arbejdsmiljøet. Studieaktivitet på modul 12 understøtter projektet; Klinisk undervisning med fokus på sammenhængende patientforløb. Der har til formål at styrke den studerendes viden og handlekompetence i forhold til, at sikre sammenhængende tværprofessionelle og tværsektorielle patient-/borger forløb. Studieaktiviteten tage afsæt i den gældende modulbeskrivelse for modul 12, med de dertilhørende studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspekter i sygeplejerskens virksomhedsområde Planlagt studieaktivitet i form af seminar Side 6 af 8

7 Den planlagte studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspekter i sygeplejerskens virksomhedsområde, udgør af en skriftlig bearbejdning af en målrettet og systematisk undersøgelser, i henhold til kvalitetscirklen, af organisatorisk og sundhedsfaglig kvalitet og sammenhæng i pleje- og behandlingsforløb, på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet, jf. Modulbeskrivelse for modul 12, Bilag 3. Opgaven præsenteres på efterfølgende seminar, jf. Modulbeskrivelsen for modul 12, Bilag 2. Endvidere formidles resultater af undersøgelsen til den studerendes stam afdeling. Modul 12 afsluttes med intern klinisk prøve. Den studerende kan kun indstilles til prøven såfremt de har gennemført den fastlagte og planlagte studieaktivitet samt opfyldt kriterierne for deltagelsespligten. Forventninger til den studerende Det forventes: At den studerende er medansvarlig for egen uddannelse. Praktiskstedet er ansvarligt for at rammerne er til stede så den studerende kan studere og indfri sine mål. At den studerende bevidst og aktivt arbejder for at nå målene og på sigt arbejder mod større grad af selvstændighed. At den studerende selv er med til at søge undervisningssituationer som kan have interesse, herunder komplekse sygeplejeopgaver. Stærke og svage sider bliver bekendtgjort ved forventningssamtalen. At den studerende er undrende, nysgerrig, opsøgende og engageret, og tager initiativ til forbedring af beboernes situation. At den studerende søger vejledning ved behov både fra den kliniske vejleder men også fra de andre sygeplejersker- At den studerende er åben og ærlig og møder til tiden. At den studerende forbereder sig til forventningssamtalen, midtvejsevalueringen og slutevalueringen. At den studerende er aktiv deltagende i vejledningssituationen, og selv kommer med forslag til hvad vejledningstimen skal indeholde. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er 2 kliniske vejledere i gruppen. Louise Wilholt Jensen har indmødested på Vesterled i Brædstrup mens Annette Stormborg møder i Tamdrup. Begge er uddannet sygeplejersker og har taget klinisk vejleder uddannelse i Krav vedrørende klinisk pensum Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Pensum kan inddrages i den kliniske undervisning på forskellige måder. Den studerende kan f.eks. ved et sygeplejemøde, der afholdes hver 14 dag, inddrage de andre sygeplejersker i en oplevelse der har givet anledning til refleksion. Der kobles relevant teoretisk viden på og sygeplejerskerne inddrages i refleksionen. Det kunne også være en undervisnings/vejlednings seance ved det ugentlige gruppemøde med hjælper og assistentgruppen. Side 7 af 8

8 Hygiejnehåndbogen Sygehus Lillebælt samt Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Sundhedsstyrelsen (2005): Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Sundhedsstyrelsen (2006): Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler: (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering). ( ) Lægemiddelkataloget. RINS. Model for praktisk færdighedsudøvelse ( Godtfredsen, Nina m.fl. Akutte medicinske tilstande (2011) FADL s Forlag Fredens, Johnsen og Thybo (2011) Sundhedsfremme i hverdagen. Munksgaard Danmark Redegørelse for status på Horsens Kommunes akutpolitik, servicetilbud efter Serviceloven Det kliniske uddannelsessteds introduktionsmaterialer, kliniske retningslinjer, dokumentationsredskaber m.m. Oplysninger om det kliniske uddannelsessted (organisation, mål, politikker, værdier, sygeplejefagligt syn) ICF (international klassifikation af funktionsevne) som begrebsramme. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Der er fra vores side krav om at den studerende: Aktivt deltager i diverse sygeplejefaglige opgaver og selv medvirker til udvælgelse af disse. Udarbejder og kontinuerlig ajourfører den individuelle studieplan. Aktivt gennemfører eget seminar og deltager i medstuderendes seminar. Gennemfører den fastlagt studieaktivitet. Forbereder sig til diverse vejlednings- planlægnings- og evalueringsmøder. Dokumentere selvvalgt litteratur i e-portfolio. Bruger og opdatere e-portfolio. Side 8 af 8