Nyt fra Hornbæk Kirke & Sogn GUDSTJENESTER I HORNBÆK KIRKE November 2015 - februar 2016 November: 01. Allehelgens dag. kl. 10. Therese Solten. 05. kl. 14. Bøgehøjgård 08. 23. s. e. trin. kl. 10. 15. 24. s. e. trin. kl. 10. 22. Sidste søndag i kirkeåret kl. 10. Therese Solten 29. 1. s. i advent kl. 10. kl. 15. Børnegudstjeneste.. Herefter juletræstænding på torvet December: 06. 2. s. i advent kl. 10. 03. kl. 14. Ældregudstjeneste med efterfølgende julehygge i sognehuset. Therese Solten og 13. 3. s. i advent kl. 10. Therese Solten 20. 4. s. i advent kl. 19. 30.. 9 læsninger 24. Juleaften. kl. 10.30 Bøgehøjgård. Therese Solten kl. 13.30 Therese Solten kl. 15. kl. 16.30 25. Juledag. kl. 10. Therese Solten 26. Sct. Stefans Dag kl. 10. 27. Julesøndag kl. 10. Bodil Olesen Januar: 01. Nytårsdag kl. 14. 3. Hellig 3 Konger kl. 10. Therese Solten 7. kl. 14. Andagt på Bøgehøjgård. 10. 1. s. e. hellig 3 Konger. 17. 2. s. e. hellig 3 Konger. 20. kl. 17. Spaghettigudstjeneste 24. Septuagesima kl. 10. Therese Solten 31. Seksagesima kl. 10. Februar: 04. kl.14. Fællessang på Bøgehøjgård. Jannie Høeg og Bodil Olesen 7. Fastelavn kl.14.. Børnegudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning
Og det skete i de H vad er det, der gør juleevangeliet til det mest skattede og kendte uddrag af Bibelen? Hvad er det, der gør, at selv små børn kender både begyndelse: Og det skete i de dage og indholdet af fortællingen? For det er jo en historie, der hører en bestemt højtid, en bestemt dag til. Og hvad er det, der gør mennesker, som ellers påberåber sig traditionsløshed, så traditionsbundne og juletravle? Hvordan kan det være at evangelisten Lukas har formået at lave sådan en bestseller, der indtil videre har overlevet i små 2000 år, oven i købet i bedste velgående, især på andre kontinenter? Hvad er det, der gør, at vi gør så meget ud af julen, at vi aser og maser, steger og braser, ovetrækker både konfekt og konto og inviterer hele familien? Er det kun fordi vi trænger til en fest midt i vinterens mørke? Ville vi have opført os på samme måde, hvis aldrig vi havde hørt om kristendommen? Hvorfor holder vi så meget af det juleevangelium og alt det, det fører med sig og som vi selv har opfundet? Måske ligger noget af forklaringen i teksten selv. Der er jo flere lag i den fortælling. For det første er der Augustus folketælling. Den fandt sted for at effektivisere skatteudskrivningen, og andet er der ikke i det. Det kan vel næppe siges at være noget at feste for og huske på. Ikke desto mindre er det som om den befaling blev anledning til en hel masse mere. Evangelisten Lukas sætter i hvert fald fortælleteknisk historien om Jesu fødsel i gang med Augustus ønske om at få talt befolkningsgrundlaget for skatteudskrivningen. Samtidig med at det giver en forklaring på, hvorfor Josef og Maria absolut måtte tage af sted på et, for dem, upraktisk tidspunkt. Endelig tjener oplysningen om folketællingen til at tidsfæste den begivenhed, Jesu fødsel blev. Ser man på selve indholdet af juleevangeliet, er det såmænd ikke fordi det i sig selv er så epokegørende. En mand og en kone er på rejse fordi kejseren mangler penge. En fødsel i en stald ja det ville man nok ikke opleve i vore dage, men man har da hørt om fødsler mange andre mærkelige steder. Nogle hyrder på en mark, der påstår at have set engle. Tja. Hvis ikke man bliver mærkelig af at tusse rundt alene på marken kun omgivet af får.. Det andet formål har ikke med ydre rammer, men med indhold at gøre. Indholdet er at Gud havde besluttet at lade sin søn føde til verden og at bruge en ret almindelig kvinde til den opgave. Det er det, der er evangelistens ærinde, ikke at tale om folketællingen eller kejser Augustus. I fortællingen bruges kejseren blot til at gøre klart at selve den enevældige hersker kunne bruges i Guds plan endda uden at kejseren vidste spor om sin rolle. De øvrige personer i juleevangeliet har gennem tiderne og ikke mindst gennem julesalmerne fået en slags fattigt look. De fattige hyrder på marken, Jesu forældre, der nok var fattige siden barnet skulle fødes i en stald. Sandheden er nu nok nærmere at der fortælles om ret almindelige mennesker, almindelige på den tid, altså. At være hyrde var ikke nogen ualmindelig beskæftigelse 2 Hornbæk Idrætsforening November 2015
dage... og at Jesus blev født i en stald havde nok snarere at gøre med trængsel i byen end med Josefs økonomiske formåen. I virkeligheden er alle disse mennesker fra kejser til hyrde fremstillet som mennesker, der var et led i Guds plan. Og det er den plan, der er det interessante i juleevangeliet. Kejseren sad i Rom og vidste ikke at hans plan om at holde folketælling blev brugt af Gud. Han blev Guds redskab uden at vide det. Han troede sikkert, at det var ham, der styrede riget og så var han i virkeligheden bare et redskab. Maria vidste til gengæld godt at hun var udvalgt af Gud. Det havde englen fortalt hende 9 måneder tidligere. Og det bøjede hun sig for. Josef vidste måske ikke, hvad han skulle mene, men påtog sig rollen som udlagt barnefader. Og han følte sig udvalgt til at støtte sin forlovede, uanset hvad der skete. Hyrderne har måske følte sig benovede og lidt udvalgte fordi det var dem, der fik buddet om barnets fødsel først, oven i købet ledsaget af engle sang. Uanset hvordan de nævnte personers sindstilstand har været, er de med til at underbygge evangeliets budskab om at uanset hvem man er og hvad man tror, man er, kan det være, at man går Guds ærinde i sidste ende. Gud mødes med mennesker i den verden, der er menneskers, og det uanset hvor på samfundets stige, man befinder sig. Guds verden er at finde i stalde og på marker, i slotte og på vejen. Den er ikke forbeholdt en særlig samfundsklasse eller en særlig tid. Så mon ikke det særlige ved juleevangeliet i virkeligheden er, at det er for hele folket, for alle folk? Også den, der læser disse linjer, kommer i kirke ved juletid for at høre dette ufattelige og store budskab. Og for undertegnede. Glædelig jul. Af sognepræst Fredagstræf Program for Fredagstræf November/December 2015 + Januar 2016 6/11-2015 Kim Greiner Fra høj hat til gummistøvler om Landbohøjskolen 20/11-2015 Oplevelser fra en sejltur rundt i øriget Fransk Polynesien Eva og Jonni fortæller i ord og billeder om deres spændende oplevelser. 4/12-2015 Juleafslutning. Vi får noget godt at spise og drikke, synger og hører julehistorier og så får vi julegaver! Pris kr. 75,- tilmelding senest 20/11-2015. Hver medbringer en lille julegave værdi max. Kr. 25,- 16/1-2016 Kristina Grumstrup: Jeg ville overleve! 29/1-2016 Musikformidler og forfatter Mathias Hammer: Carl Nielsen i ord og toner. Arrangører Aaase Kjær tlf: 40487159 Gert Christiansen tlf: 40112869 Lene Reiff tlf: 49700732 Husk: Udflugter og Juleafslutning starter kl. 13:00 Alle andre møder starter kl. 14:00 Bemærk venligst: Vi oplever at der er større og større interesse for at være med til vore Fredagstræf og det er vi meget glade for. Reglerne for brug af sognehuset sætter imidlertid nogle grænser for, hvor mange vi må være i lokalet. Af den årsag beder vi fremover til enkelte arrangementer om forudgående tilmelding. De faste brugere af Fredagstræf kan derfor med fordel sikre sig plads ved at skrive sig på de fremlagte lister og kan man af en eller anden grund ikke deltage beder vi om at der meldes afbud, således at andre kan deltage. Hornbæk Idrætsforening November 2015 3
Menighedsmøde 2015 Hornbæk Menighedsråd afholdt den 13. september 2015 sit årlige menighedsmøde, og i den anledning havde Menighedsrådet inviteret vores kirkeminister Bertel Haarder til at holde foredrag. Dagens emne var Er Danmark et kristent land. Mange var mødt frem, og vi fik et yderst interessant foredrag hvor kirkeministeren formåede at komme rundt om mange af de spørgsmål der knytter sig til dette emne. Inden kirkeministerens foredrag fremlagde menighedsrådet en kort gennemgang af året der er gået, og et lille kig på hvad der skal ske i 2015. Også en kort gennemgang af kirkens økonomi var på dagsordenen. Søndagen sluttede med dejlig frokost. Jytte Berthelsen formand for Hornbæk Menighedsråd LEGATER OG JULEHJÆLP Brdr. Bendtsens legat I løbet af december måned vil der være et antal legat portioner til uddeling. Ifølge fundatsen uddeles legatet dels til unge, velbegavede personer fra hjem i små kår til hjælp til videreuddannelse, dels til ældre, værdigt trængende. OBS! Begge kategorier hjemmehørende i Hornbæk sogn. Der er intet ansøgningsskema, men begrundet ansøgning stiles til legatbestyrelsen ved sognepræst, Hornebyvej 10A, 3100 Hornbæk og skal være legatbestyrelsen i hænde senest 20. november. Ansøgningen skal indeholde både personnummer og kontonummer til brug ved evt. udbetaling. Mary og Carl Otto Andersens støttefond Et antal legatportioner er til uddeling i december 2015. Fondens formål er at støtte enkeltpersoner, sociale institutioner og -foreninger, hvor et socialt behov ikke eller ikke tilstrækkeligt dækkes af offentlige midler eller tilskud. Personer, der ved sygdom eller på anden uforskyldt måde er kommet i trang, har fortrinsret til støtte. Kun personer med fast bopæl i og foreninger/ institutioner hjemhørende i Hellebæk og Hornbæk Sogne kan komme i betragtning. Ansøgning skal ske på skema, som rekvireres hos kordegnen i Hellebæk, Ved Kirken 4, 3140 Ålsgårde. OBS. ansøgningsfrist 5. november Ansøgere der ikke har hørt fra fondet først i januar 2016 er ikke kommet i betragtning. Julehjælp De midler, der i årets løb er blevet samlet ind til Hornbæk kirkens menighedspleje, vil igen i år gå til julehjælp til værdigt trængende, især enlige forsørgere og børnefamilier. Begrundet ansøgning om julehjælp (som ydes i form af pakker med julemad) sendes til menighedsrådet v., Hornebyvej 10A, 3100 Hornbæk senest 14. december. 4 Hornbæk Idrætsforening November 2015
Hovaldt og søn i Hornbæk Kirke For 25 år siden ville denne overskrift dække over en koncert med kongelig kapelmusicus Knud Hovaldt og hans søn Gorm, men i dag er både faren og sønnen en anden. Knud Hovaldt er død, og sønnen er i dag Knud Hovaldts barnebarn, Christoffer Hovaldt, som er baryton-sanger. Christoffer og Gorm Hovaldt er de bærende kræfter i Hornbæk kirkes traditionelle advents- og julekoncert, der finder sted søndag den 6. december kl. 19.30. Christoffer Hovaldt er født i 1985 og interessen for musik har han tydeligvis ikke fra fremmede. I sine yngre år har han haft hovedroller i flere musicals og nu udbygger han sit klassiske repertoire som elev af sopranen Dorthe Elsebet Larsen. Gorm Hovaldt er kendt af mange i og omkring Hornbæk Kirke, idet han i tyve år har været kirkens faste solist ved konfirmationer og på de store helligdage. Allerede som 5-årig begyndte han at spille trompet og modtog undervisning af sin far. I 1974 blev han tildelt Jacob Gades legat, og i 1976 studerede han hos solotrompetist Adolph Herseth fra Chicago Symphony Orchestra. Studierne fortsattes i 1977 i Frankrig hos Maurice André. Han afsluttede sine studier med første del af musikvidenskab på Københavns Universitet og blev i 1982 statsprøvet musikpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Fra 1979-1986 var han ansat i Den Kongelige Livgardes Musikkorps, hvorefter han fik ansættelse i Sjællands / Tivolis Symfoniorkester. I 1988 blev han solotrompetist i samme orkester. Programmet for julekoncerten er endnu ikke fastlagt men vil indeholde julemusik fra mange lande, herunder danske julesalmer og engelske christmas carols. Der er gratis adgang til koncerten i Hornbæk Kirke. Kursus i brandbekæmpelse Personale, præster og menighedsråd ved Hornbæk Kirke deltog for nylig i et brandbekæmpelses kursus arrangeret af Nordsjællands Brandvæsen. Brandvæsenet havde sendt en meget kompetent brandmand som gennemgik alt hvad man skal tage højde for, indenfor brandbekæmpelse. Og vi, på pladsen foran kirken, fik afprøvet flere forskellige sluknings-manøvre. Hornbæk Idrætsforening November 2015 5
Jagten på det autentiske Af sognepræst E r man først blevet opmærksom på det, ser man det overalt i tidens trends: vi skal løbe barfodsløb, spise stenalderkost, gå i hjemmestrikkede sweatre, det bugner af speltmel og perlebyg på hylderne i Netto og når man mødes med vennerne kommer snakken hurtigt ind på drømmen om at lægge sit liv fuldstændigt om: sige farvel til det stressende, fragmenterede storbyliv spændt ud mellem arbejde, indkøb og børneinstitutioner, og købe en svensk ødegård, hvor hele familien skulle leve det ægte liv med økologisk landbrug og fårehold. De færreste går linen så langt ud, men de fleste af os vil nok gerne være med på den autentiske bølge. Tv programmer gør hvad de kan for at bidrage til denne bølge. For tv-programmer har altid været dygtige til at afspejle tidens trends. Vi kan følge med i et jæger-/samler mande-liv i Nak & Æd, følge med i iværksætteres forsøg på at få pengemænd til at satse på deres unikke projekter og vi elsker at se Bonderøven gå og pløje med sin hest ligesom vores oldefar gjorde det, eller Camilla Plum lave mad i sit landkøkken så rustikt at jorden næsten ikke er skyllet af grøntsagerne før de kommes i gryden. Der bliver renset fiskenet og brækket rådyr og samlet vilde urter og æltet dej i et væk, og vi elsker det! Det er autentisk og emmer af ægthed og bæredygtighed så man bliver helt mild og blid og blød indeni og tænker at sådan burde ens eget liv jo også være. Så oprindeligt og ægte. Så ukunstlet og autentisk. Men det kan også blive tungt, hvis det hele skal være så autentisk. Det er hårdt arbejde at søge efter det helt autentiske hele tiden. Hel så enkelt at forsøge at være original er det nu heller ikke. Og det tager en masse tid at samle, skyde og dyrke sin mad selv og henkoge, sylte og bage. Men måske er det mest ægte i hele denne her naturligheds-bølge alligevel vores længsel efter det ægte? Længslen efter det gode liv, efter lykke og fylde har altid været en del af vores liv, og for tiden giver den sig udtryk i en drøm om autenticitet. For alle mennesker er skabt med længsel, og i virkeligheden er vores længsels udspring og endemål intet mindre end selve skabelsesstedet: Paradis. Mit hjerte er uroligt indtil det finder hvile hos Gud skrev Augustin i sine bekendelser helt tilbage i ca. år 400. Også han var klar over sin længsel. Og klar over at Gud og menneske hører sammen. Han brugte en stor del af sin ungdom på at lede efter mening og sandhed i den klassiske græske filosofi, men måtte indse at han først for alvor fandt ro og fandt sig selv, da han blev kristen. Autentisk kommer af det græske ord autós, der betyder selv. At være autentisk vil sige at være i overensstemmelse med sig selv, at være sig selv. Og der er af gode grunde kun én i hele denne verden, der kan være mig. Vi er gået alene ind i verden, og at vi skal forlade den alene igen engang. Men vi er samtidig skabt til fællesskab. Intet menneske er en ø, som John Donne udtrykte det. Der er ting, som først kommer til udtryk, når de sker i et fællesskab. Det er altså meget sjovere at se en fodboldkamp, når man er sammen med andre og kan dele ærgrelsen over de dumme dommere og glæden over målet. Kærlighed har heller ikke for 6 Hornbæk Idrætsforening November 2015
Syng min julesalme gode vilkår, hvis man sidder alene i et hjørne med den. Der er en grund til at Gud på skabelsens morgen sagde, at det ikke er godt for mennesket at være ene. Jagten på det autentiske er at sammenligne med jagten efter Gud. Efter det, der kan opfylde de inderste længsler efter det gode, det ægte, det, der gør os fri. Men den jagt kan vi roligt indstille, for Gud har jo fundet os. Det handler det om hver eneste søndag i kirken, ikke mindst ved døbefonten, hvor det lyder over det lille barn, som endnu ikke har været i stand til at finde hverken sig selv eller Gud, at også han eller hun er et unikt og autentisk menneske, som ved dåben bliver indlemmet i den store skare af ligemænd og kivinder. Og i adventstiden forbereder vi os endnu en gang på at høre det glædelige budskab om hvordan det gik til at Gud fandt os. En meget autentisk beretning, i øvrigt, den om fødslen i stalden. Adventstiden indledes traditionen tro med Syng min julesalme i Hornbæk kirke. Arrangementet finder sted tirsdag d. 1. december kl. 19.30 i Hornbæk kirke. 6 veloplagte Hornbækkere vil fortælle om deres yndlingsjulesalme, Hornbækkoret vil dels synge for, dels give nogle numre fra deres julerepertoire. Julemøde for sognets ældre Torsdag d. 3. december kl. 14 inviteres sognets ældre til adventsgudstjeneste og efterfølgende julehygge med gløgg og æbleskiver i sognehuset. Vi vil synge nogle julesalmer og præsterne vil fortælle en lille julehistorie. Kirkebil kan bestilles på kirkekontoret senest tirsdag d. 1. december. Hornbæk Idrætsforening November 2015 7
PRAKTISK INFORMATION Sognepræst, Hornebyvej 10A, 3100 Hornbæk Træffes i Hornbæk Præstegård (samme adr.) tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-11 og torsdag kl. 16-18. Tlf.: 49 70 00 35 Sognepræst Therese Bering Solten Træffes på telefon 49 70 01 10 Kirkekontoret Kordegn Jannie Høeg, Kirkestien 1, 3100 Hornbæk. Træffes tirsdag-fredag kl. 9-12, torsdag tillige kl. 16-18. Mandag lukket. Tlf.: 49 76 19 60 Mail: jhoe@km.dk Organist Jan Reich, Saunte Bygade 32, 3100 Hornbæk Tlf.: 21 76 46 75 Kirketjener Lone Bregning, Solhøj 1, 3100 Hornbæk Tlf.: 49 70 06 83, Mobil:29 21 17 60 Kirkegårdsleder Lars Christensen, Kirkegårdskontoret, Ndr. Strandvej 337, 3100 Hornbæk. Træffes mandag til fredag kl. 11-12 Tlf.: 49 70 11 42 Sogneassistent Lene Skovgaard, Museumsvej 19, 3120 Dr. Mølle Tlf.: 20 32 17 60 Kirkeværge Henrik J. Kert Jensen, Hornebyvej 70, 3100 Hornbæk Tlf.: 49 70 19 42 / 49 70 20 76 Menighedsrådsformand Jytte Berthelsen, Bøgevej 56,3100 Hornbæk Telefontid: Mandag og Onsdag kl. 8-9 på Tlf.: 28 74 08 83. Fødsler Fødsler skal registreres i det sogn, hvor moderen bor. Ønskes fælles forældremyndighed, afgives en omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk inden 14 dage efter fødslen. Yderligere vejledning findes på www.borger.dk. Navngivning ved dåb Der træffes aftale med en af præsterne. Oplysning om navne og adresser på 2-5 faddere afleveres/sendes til kordegnen på jhoe@km.dk. Navngivning uden dåb - Navneændring Ansøgning om navngivning eller navneændring, skal foretages på www.borger.dk. En navneændring koster 500 kr., som betales samtidig med ansøgningen om navneændring. Ifølge navneloven skal et barn navngives inden 6 måneder efter fødslen. Vielse og navneændring på bryllupsdagen Der træffes aftale med præsten om dato for vielsen. Herefter kontaktes www.borger.dk for anmodning om en prøvelsesattest (som skal afleveres på kordegnekontoret inden vielsen kan finde sted) og evt. navneændring Det er gratis at ændre navn i forbindelse med vielsen. Begravelse/bisættelse Aftale om begravelseshandling træffes med præsten. Herefter aftales praktiske detaljer med en bedemand/begravelsesforretning. Anmodning om begravelse foretages på www.borger.dk. Her kan bedemanden eventuelt også være behjælpelig. Formularer Alle relevante formularer kan hentes på www.borger.dk, ved brug af NemID. Kirkebladet/Hjemmesiden Ansvarshavende redaktør: Jytte Berthelsen Webmaster: Jan Reich, Tlf.: 21 76 46 75 Redaktionsudvalg: Peter Anderskou, Tlf: 27 51 03 54 Mail: anderskou@mail.dk, Tlf: 49 70 00 35, Mail: boo@km.dk Næste nummer udkommer start februar 2016. Materiale hertil senest 15/1-2016 til Kirkekontoret eller redaktionsudvalget. 8 Hornbæk Idrætsforening November 2015