Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser i landet. Herhjemme kunne både børn og voksne følge med i ødelæggelserne og den truende atomkraftværkulykke på tv, internettet og i aviserne. Det var voldsomme billeder af hele byer jævnet med jorden, død, ulykke og mennesker, der på få minutter mistede alt. Og selv om det er meget få børn i Danmark, der har haft en naturkatastrofe tæt på livet, kan billederne være både skræmmende og give anledning til en hel masse spørgsmål. Derfor har vi samlet en del af vores materiale om naturkatastrofer til både elever og lærere, som kan bruges i en klassens time eller lignende. Med venlig hilsen Red Barnet
Hvordan hjælper man børn med at håndtere katastrofen i Japan? - Syv gode råd fra Red Barnet Mange børn bliver påvirket af katastrofen i Japan. Ikke kun dem i det ramte område, men også i resten af verden. De oplever katastrofen gennem dramatiske billeder på fjernsynsskærmen, i aviser og gennem de voksnes samtaler. Det kan som forælder eller lærer være svært at vide, hvordan man skal besvare alle børnenes spørgsmål om katastrofen. Børnene søger ofte forklaringer på det, de ser. Børnene er bekymrede for, hvad der skal og kan ske: Vil alt blive okay igen? Hvad sker der? Hvad skal der ske med de børn, der har mistet så meget? Kan det ske her? Red Barnet har samlet syv gode råd til, hvordan voksne kan støtte børnene igennem krisetider. 1. Tal om børnenes tv-tid Det kan være en god idé at tage en snak med forældre og børn om, hvad børnene ser i fjernsynet derhjemme. De billeder og budskaber, der vises i tv kan være forvirrende og skræmmende for børn. Børn i seks-syv års alderen er ved at have en forståelse af, at man kan dø. Derfor kan voldsomme billeder gøre dem kede af det. Nogle børn forstår for eksempel ikke, at de samme billeder bliver sendt flere gange i stedet tror de, at katastrofen sker om og om igen Med større børn, der selv viser interesse, kan man som forælder se nyhederne sammen med dem. Det er vigtigt at sætte god tid af, så man kan tale om, hvad man ser. REUTERS/Asmaa Waguih, courtesy of alertnet.org 2
2. Lyt grundigt til børnene Før du svarer, skal du have et klart billede af, hvad børnene forstår, og hvad der ligger til grund for deres spørgsmål. Børnenes viden er bestemt af deres alder, og af om de tidligere har oplevet lignende begivenheder. Snak med børnene for at give dem en grundlæggende forståelse, der er alderssvarende. De små børn skal ikke have store, tekniske forklaringer. Det kan være nok at fortælle, at et jordskælv ude i havet har lavet en stor bølge i Japan. Det kan også være en idé at vise børnene, hvor Japan ligger i forhold til Danmark. Nogle af de større børn kan måske huske tsunamien i 2004, og det kan være en god idé at forklare børnene, at katastrofer som denne ikke sker særlig tit. Både større og mindre børn kan også have gavn af en forklaring på, hvem der er truede af denne katastrofe, og at vi i Danmark ikke er i risikozonen for jordskælv og tsunamier. 3. Giv børnene tryghed og psykologisk førstehjælp Forsikr børnene om, at alt bliver gjort for at beskytte de børn, der er direkte berørt af katastrofen. Sørg for, de ved, at deres forældre vil gøre alt for at beskytte dem, hvis noget lignende skulle ske i Danmark. Det kan også være en god idé at tage en snak med børnene om skolens sikkerhedsforanstaltninger. Måske har man for nyligt gennemført en brandøvelse på skolen, som børnene har deltaget i, og på den måde kan man forklare børnene, at hvis der skulle ske noget på skolen, er de i trygge hænder. 4. Vær opmærksom på markante ændringer Snak med forældrene om, at de skal være opmærksomme på markante ændringer i søvnmønster, spisevaner, koncentration, store følelsesmæssige udsving og hyppige fysiske klager (som ikke skyldes sygdom). Hvis nogle ændringer opstår, vil de sandsynligvis gå i sig selv i løbet af kort tid. Er ændringerne langvarige opfordrer vi til, at man søger professionel støtte og rådgivning. 5. Forvent det uventede Børn oplever ikke begivenhederne ens. Yngre børn vil i høj grad være afhængige af, at voksne fortolker begivenhederne for dem, mens større børn og teenagere vil få information fra forskellige kilder, der måske ikke er pålidelige. Selvom teenagere tilsyneladende har en større forståelsesevne, har de stadig brug for ekstra kærlighed, forståelse og støtte for at bearbejde begivenhederne. Som lærer kan man forberede sig og have fakta parat. Dermed kan man af- eller bekræfte nogle af alle de rygter og historier, der sikkert florerer blandt børnene. Et rygte kan ofte skabe langt mere frygt end sandheden faktisk gør. Hvis man ikke umiddelbart kan svare på et barns spørgsmål eller undren, kan man undersøge sagen nærmere og derefter vende tilbage til barnet med et svar. 6. Giv børnene ekstra tid og opmærksomhed De har brug for din nærhed og din personlige involvering for at forstå, at de er beskyttede. Tal, leg og - vigtigst af alt - lyt til dem. 7. Opfordr børnene til frivilligt arbejde At hjælpe andre kan give børn en følelse af kontrol, tryghed og empati. Opfordr børnene til at hjælpe de lokale velgørenhedsorganisationer, der hjælper børn i nød. 3
Hvad er en naturkatastrofe? Over hele verden laver klimaforandringerne kuk i naturen. Det betyder allerede nu, at der kommer flere og voldsommere naturkatastrofer. Når en katastrofe rammer, er børn de allermest sårbare. De har brug for hjælp med det samme, når hverdagen forvandles til kaos. Indenfor de næste ti år vil op mod 175 millioner børn hvert år blive berørt af naturkatastrofer. Overordnet kan man tale om to slags katastrofer de stille og de larmende. De stille katastrofer er for eksempel tørke, sult og sygdomsepidemier, som kan berøre millioner af mennesker verden over. De kaldes stille, fordi de sker langsomt, og rent bogstaveligt ikke larmer som for eksempel et jordskælv. De stille katastrofer kan for eksempel være tørke. Hvis det ikke regner nok i et land, kan man ikke dyrke jorden eller fodre dyrene og det betyder, at børnene sulter. Foto: Harriet Logan Jordskælv larmer Et jordskælv kaldes en larmende katastrofe, fordi det netop larmer, når jorden ryster, og fordi det sker hurtigt og voldsomt. Udover det første jordskælv forekommer der ofte efterskælv, som er mindre men stadig voldsomme rystelser, i dagene efter et jordskælv. Et kraftigt jordskælv kan være en meget voldsom katastrofe, som kan jævne hele byer med jorden. Hvad er en tsunami? En anden larmende katastrofe er en tsunami. En tsunami er en kraftig flodbølge, der sættes i gang af jordskælv nede i havbunden. Den bevæger sig med meget høj hastighed, og kan bevæge sig flere tusinde kilometer. En tsunami kan næsten ikke ses, når den er ude på havet, men når den rammer land, kan den blive mange meter høj og have en sådan kraft, at den vælter flere kilometer ind i landet. Her var engang byen Nobiru i Japan men efter at en voldsom tsunami ramte byen, er der ikke meget tilbage. Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children 4
Foto: Jensen Walker/ Getty Images for Save the Children Hvad gør vi, når katastrofen rammer? Børn er de allermest sårbare, når et land rammes af en katastrofe. De risikerer at dø, blive syge eller sårede. Mange børn mister deres hjem, skole, familiemedlemmer eller gode venner, og de voldsomme oplevelser i forbindelse med en katastrofe efterlader børnene med ar på sjælen. Derfor er det vigtigt, at vi og andre organisationer er ude så hurtigt som muligt med nødhjælp til børn og familier. Det gælder både, når en naturkatastrofe som jordskælv, cyklon eller oversvømmelse erstatter hverdagen med kaos, eller når børn bliver fanget i de voksnes væbnede konflikter. De første døgn er altafgørende Indenfor det første døgn efter, at katastrofen har ramt et land, arbejder nødhjælpsorganisationerne på højtryk. Vi kortlægger først behovene for nødhjælpen, og så begynder vi vores arbejde med at få nødhjælp fra vores lagre ud til de hårdest ramte områder. Børn og familier skal først og fremmest have basal nødhjælp blandt andet husly, mad, rent vand og medicin. Det kan nemlig forhindre, at de bliver ramt af mange af de sygdomme, som opstår, når folk ikke har tag over hovedet og bor tæt sammen i teltlejre, hvor der ikke er ordentlige toilet- og badeforhold. 5
Børnene skal beskyttes Udover den basale nødhjælp er det rigtig vigtigt, at børn bliver beskyttet og føler sig så sikre som overhovedet muligt. I det kaos, der kan opstå efter en katastrofe bliver børn ofte overladt til sig selv. De kan blive væk fra deres familier i tumulten, og det gør dem ekstra udsatte for at ende i hænderne på mennesker, der ikke passer ordentligt på dem for eksempel mennesker, der vil udnytte dem til farligt børnearbejde, prostitution eller menneskehandel. Noget af det vigtigste for os efter en katastrofe er at beskytte børnene og hjælpe dem videre. Derfor handler en stor del af både vores første fase af nødhjælp og vores langsigtede arbejde om netop at passe på børnene. Det gør vi blandt andet i vores beskyttede områder for børn, som vi opretter hurtigst muligt efter en katastrofe. Området ligger som regel i et stort telt eller i en skole og fungerer lidt ligesom et fritidshjem, hvor børnene kan lege, lære og tale med hinanden og de særligt uddannede voksne om de voldsomme oplevelser, de har haft under katastrofen. De voksne i de beskyttede områder holder også øje med børn, der er blevet væk fra deres forældre og sørger for, at de får hjælp til at finde dem igen. Genopbygning kan give børnene hverdagen tilbage Børnene har brug for plads og hjælp til at bearbejde de voldsomme oplevelser og følelser en katastrofe kan bringe med sig. De skal hjælpes og have plads til at være børn igen. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper med at genopbygge skoler, og at vi opretter beskyttede områder for børn. Så kan vi sikre, de hurtigt får en hverdag igen og gerne under forhold, der er bedre, end før katastrofens rasen. Foto: Robert King 6
Forebyggelse redder liv Rundt om i verden opstår der jævnligt naturkatastrofer som tørke, oversvømmelser og orkaner. Det kan vi ikke forhindre. Men vi kan sørge for, at børn og voksne i de mest sårbare områder, er godt forberedte på en katastrofe og ved, hvordan de kan mindske konsekvenserne af dem. Det kan være med til at forhindre, at en naturkatastrofe ender med at blive en humanitær katastrofe og samtidig spare både menneskeliv og penge på genopbygning. Der er områder og lande i verden, der ofte bliver ramt af naturkatastrofer og så er der lande som Danmark, der stort set aldrig bliver ramt. Og i de lande, der er mest sårbare, gør vi en ekstra indsats med at forebygge. Børn redder liv Katastrofeforebyggende arbejde handler især om at lære både børn og voksne, hvordan de skal forholde sig, hvis en katastrofe rammer for eksempel er børnene med til at tegne kort over deres egen by og markere stormsikre bygninger eller evakueringsruter. Børnene lærer også, at det for eksempel er bedst at lægge sig ind under et bord, hvis der er jordskælv, eller at de skal kravle op et højt sted, hvis der kommer oversvømmelser eller tsunamier. Børn er rigtig gode til at lære og huske den slags, og derfor kan de redde både deres egne og andres liv, når katastrofen rammer. Og at det virker, kan vi se i Bangladesh, som ofte bliver ramt af cykloner, som er en meget kraftig tropisk storm. I 1991 døde 140.000 mennesker, da en cyklon hærgede landet. Dengang var der ingen katastrofeforebyggelse i landet. Det fik de, og i 2007 tog en tilsvarende cyklon 4000 menneskeliv med sig. I 2007 havde landet en god beredskabsplan, der var med til at sikre, at ofrene hurtigt blev evakueret. Myanmar er et af de lande, der ofte bliver ramt af naturkatastrofer som cykloner. Her er en gruppe børn i gang med at tegne et kort over deres by, hvor de markerer de steder, der er mest sikre og mindst sikre at være, hvis der kommer en cyklon. Foto: Tina Salsbury 7
Foto: Jensen Walker/ Getty Images for Save the Children Vil I vide mere om katastrofen i Japan? Midt i marts 2011 blev Japan ramt af et voldsomt jordskælv og en efterfølgende tsunami, der skabte store ødelæggelser i landet og gjorde op mod 400.000 mennesker hjemløse. På www.redbarnet.dk/megafonen/japan kan I læse og se mere om katastrofen i Japan og Red Barnets indsats både her og i andre katastrofer for eksempel disse historier: Tsunamien tog Suzunoskues hjem 6-årige Suzunoskue Oka og hans forældre nåede lige akkurat at flygte, inden tsunamien skyllede deres hjem væk. Nu bor de på et evakueringscenter. Du kan se billedhistorien om, hvordan han og hans far forsøger at finde resterne af deres hjem i den næsten totalt ødelagte by Onagawa. Video: Når katastrofen rammer Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte katastrofer som tsunamien i Asien, hungersnød i Etiopien og de menneskeskabte, som krigene i lande som Uganda og Angola. Filmen findes i en kort version (ca. 3 minutter) og en længere version (ca. 14 minutter) og viser Red Barnets indsats før, under og efter en katastrofe fra det forebyggende arbejde, til nødhjælp, beskyttelse og genopbygning af skoler. Tryghed til Japans børn Red Barnet åbner beskyttede områder for børn efter den voldsomme katastrofe. Her kan børnene lege, lære og bearbejde de voldsomme oplevelser i trygge omgivelser med særligt uddannede voksne. 8