EFTERSKOLELIVET Fællesskab Kærlighed på efterskoler IT-klasser
Af Nadja Nielsen FÆLLESSKABET PÅ EFTERSKOLER Efterskole er efterhånden blevet så populært at flere og flere vælger at gå på efterskole. Det betyder også, at der kommer større efterskoler med større fællesskaber, hvor man kommer hinanden ved. Efterskolerne vokser og vokser. Det er blevet meget populært at tage på efterskole. Der kan man finde sig selv. Finde ud af hvem man er, når man går voksenlivet i møde. Man modnes også på en anden måde på en efterskole. Der skal man begynde at klare sig selv. Forældrene er ikke altid lige ved hånden. På en efterskole går der mange andre elever og det betyder, at man skal lære at indordne sig under mange andre mennesker. Man kommer hinanden ved på en efterskole Nogen efterskoleelever har udtalt, hvad de godt kan lide ved fællesskabet på en efterskole. I et fællesskab er der plads til alle. Der er altid nogen at være sammen med. Samtidig betyder det også at alle falder ind i sådan et stort fællesskab. Man kan have opture og nedture, men igen redder fællesskabet. Fællesskabet holder en oppe i en svær tid. Man kan være den man er i et fællesskab da udseende og ydre ikke betyder noget. Alting er meget afslappet på en efterskole. Det er ikke på den samme måde, som i folkeskolen, noget man skal leve op til. Fællesskabet betyder meget for dem. Det er det der gør deres efterskoleophold så godt, som det er. De føler sig trygge ved den efterskole de går på, fordi fællesskabet er der. Der bliver ingen glemt eller ladt i stikken. torsdag 9. november 2006 Foto: Sydvestjyllands efterskole
Af Anders Nielsen AKTIVITETER PÅ EFTERSKOLER Aktiviteter på efterskoler er efterhånden blevet mange og forskellige. Der er mange forskellige aktiviteter på efterskoler, På idræts efterskoler, går de meget op i sport og de har kun normale timer til klokken 12. Ellers bruges resten af dagen på sport. Efterskoler har mange forskellige retnings linjer. Der er mange forskillige aktiviter på efterskoler. Man kan sagents have timer hele dagen og først have fri om aften. Men som man går til fodbold der hjemme. Kan man også gøre det på efterskole. På efterskoler som er en kristen efterskole, har de galla aftenen, hvor alle drengene tager smoking på, og pigerne har flotte kjoler på. Det foregår en af de sidste dage på skoleåret. Så er der også sådan noget som musicals, hvor alle eleverne skal opstille et stykke. Nogle skal stå for kulisserne, og nogle spiller musiken i musicalen, mens andre spillere med i musicalen. Der bliver brugt en uge på at fremstille musicalen. KÆRLIGHED ER ET HIT PÅ EFTERSKOLER Af Christina Meilandt Kærligheden på efterskoler er et hit, men det er ikke altid let. På mange efterskoler, har man en tradition, for at man skal have vand, når man bliver kærester. Det oplevede Line Haugaard Nielsen også på Sydvestjyllands Efterskole, hvor hun går i øjeblikket. På Sydvestjyllands Efterskole får man vand med vandslangen, og når man er gennemblødt bliver der råbt: Kys, kys! og ønsket bliver opfyldt. Man bytter dyner og tandbørster, for at symbolisere at man er sammen og deler alt. På nogen efterskoler vælter man alle deres ting rundt på deres værelse, men Line både positive og negative understreger, at det må ting ved det. Det kan være man ikke på hendes svært, fordi der er mange efterskole, da de har haft omkring en hele tiden, og flere dårlige oplevelser derfor er det vanskeligt med dette. at finde tid sammen kun Line fortæller, hvordan dem to. Hun udtaler, det er at have en kæreste at det er dejligt at have på efterskole. Hun synes, en kæreste, og hun tror det er fedt, men hun helt sikkert, at forholdet beskriver også, at der er kan holde, fordi man på efterskole lærer hinanden rigtig godt at kende både de svage og stærke sider. Hun siger også, at man ikke er afhængig af at være sammen hele tiden, men at det selvfølgelig er dejligt, at muligheden er der. Hun kommer selv ind på det med venskaber, og hun vil ikke bare glemme sine venner, fordi hun har fået en kæreste. Hun har endnu ikke oplevet at miste venskaber på den bekostning, men hvis hendes venner så forsvinder lidt efter lidt, så er de nok ikke rigtige venner. Hun synes ikke, det er svært både at være sammen med venner og kæresten på samme tid. Hvis ens ven har brug for at snakke, tager hun sig tid til det, og hvis hun bare har brug for at være sammen kæresten, gør hun det.
IT-KLASSER PÅ LANDETS EFTERSKOLER Af Christina Meilandt IT-klasser fylder mere og mere på efterskoler. Det giver nye muligheder. Der er meget stor forskel på IT-forbrug på de forskellige efterskoler i Danmark. Men IT- klasser er alligevel en stor del af efterskolernes hverdag. Mange efterskoler er udstyret med et trådløstnetværk, som eleverne kan gå på gratis, når de er på skolen. På Bork havn efterskole forventes det i dag, at alle elever har en bærbar computer. Man forventer også, at alle elever har adgang til en computer i alle fag. Det har de udtalt på deres hjemmeside. Bærbare computere er en stor del af hverdagen på skolen. Der er også en væsentlig forskel på de IT-klasser som de forskellige efterskoler har. På efterskolen i Ølgod har de selv udtalt, at computere er en væsentlig del af deres undervisning. De har to computerlokaler med i alt 45 computere, de har også mindst to computere i hver klasselokale, som bruges i undervisningen. Skolen er udstyret med et stort trådløst netværk, som allesom går på skolen kan bruge. Eleverne har også mulighed for at låne digitalkameraer IT er et naturligt arbejdsredskab i de fleste fag på skolen, ligesom flere valgfag tager direkte afsæt i computeren - blandt andet jemmesideproduktion og kreativ billedbehandling, udtaler Ølgod Efterskole. På Sydvestjyllands Efterskole er der fem klasser, og fire af dem er IT-klasser. Det, der adskiller en IT-klasse fra en almindelig klasse er, at alle elever i klassen har en bærbar computer. Undervisningen bliver lagt tilrette således, at vi bruger de muligheder en computer giver for at forstå fagene bedre. skriver skolen på deres hjemmeside. Hvis man vil gå i en ITklasse er det en fordel at medbringe sin egen bærbar computer. Undervisningen i en IT-klasse er ikke målrettet computernørder. Undervisningen er tilrettelagt sådan, at alle kan være med og blive dus med en computer. Af: Marie Louise Nielsen TIENDE BESTOD Efter mange demonstationer bestod 10.- klasse Tiende klasse bestod, da regeringen endelig overgav sig fra at nedlægge alle tiendeklasser på alle grundskoler her i landet. Mange skoler mente ikke, at det var en god ide, og mange danskere var gået i protest for at modarbejde, hvad regeringen havde besluttet. Regeringen lavede med undervisningsministeriet et forslag om, at tiende klasser skulle nedlægges, dog skulle få tiendeklasser foblive. Alle unge med indlæringsvanskeligheder skulle stadig have mulighed for at få et ekstra år, inden de begyndte på deres uddannelse på gymnasiet, handelsskole, som lærling eller lign. Mange danskere har været vrede og meget forvirret over, at regeringen kunne finde på at lave et lovforslag om at nedlægge tiende. Specielt har mange lærere og elever været forvirret over de forslag, som er blevet foreslået. Undervisningsministeriet har også arbejdet på andre ting inden for det samme område. Niende klasse kan i år risikere at komme op torsdag 9. november 2006 i mange forskellige fag. Dansk, matematik osv.gælder stadig, men samtidig kan niendeklasseselever nu risikere at komme op i fx. religion, geografi, biologi og samfundsfag. Eleverne skal også til at have udtalelser i idræt. Elever skal i fremtiden arbejde hårdt, for at kunne klare sig godt i alle timer, men samtidig er der gode og dygtige medarbejdere i vente.
TIENDE - IKKE I FINANSLOVEN Af Marie Louise Nielsen 10.klasser er ikke længere en del af finansloven, for støtten til klassen er faldet mere og mere. Der bliver færre og færre penge til støtten af efterskoler. Næste år skal alle 10.klasser på en brobygning. Det vil sige, at alle i tiende skal 2 uger, i træk, på en gymnasial- eller erhvervsuddannelse, hvilket vil gøre, at det bliver hårdere for efterskolernes økonomi at hænge sammen. Jeg synes, at det er en dårlig ide, udtaler Benna Fredsgård, som i år går på Sydvestjyllands Efterskole i 10.klasse. Mange ved allerede, hvad de vil næste år, og får måske ikke særlig meget ud af det. I de 2 uger kan det også nemt være sådan, at man får meget svært ved at følge med i timerne, for det vil højest sandsynligt køre på et højere neveau, end man er vant til på efterskolen, fortsætter hun. For hver 10.klasses elev en efterskole har, bliver det dyrere for efterskolen. I år er det allerede meget dyrt for forældre, at have deres barn på efterskole i tiende, men næste år bliver det dyrere, fordi tilskuddene bliver mindre og mindre. IKKE TRETTEN, MEN TOLV Af Marie Louise Nielsen Ny skala er kommet. Den bruges efterhånden overalt, men den gamle bruges do stadig på nogen skoler En ny karakterskala er kommet frem. Den er, ifølge undervisningsministeriet, bedre end den gamle, altså tretten skalaen, fordi tretten-skalaen er sværere at bruge, når man skal til andre lande og vise sine karaktere. Tolv-skalaen vil være nemmere at håndtere for de studerende, som vil til udlandet. Tolv-skalaen er allerede indført i det meste af landet. På alle Gymnasier, Handelsskoler, Erhvervsuddannelser og lign. er den allerede i brug. Kilde: http://www.ug.dk/uvm-images/karakterconverter.jpg Alle her er enige om om, at tolv-skalaen er bedre end tretten-skalaen. Her til afslutningen kan jeg lidt højtideligt afsige dødsdommen over tretten-skalaen, og jeg tror også godt, at jeg kan kan sige, at tolvskalaen er født. Om vi skal udbringe et leve, vil vise sig senere, udtaler Bertel Haarder sig til undervisningsministeriets hjemmeside. Han er sikker på, at tolv-skalaen bliver et hit, og at mange unge hurtigt vil vænne sig til skalaen. Efter sommerferien 2007 træder tolv-skalaen i kræft. Det er ikke valgfrit mere, hvad man ønsker på de forskellige skoler. Dog er der heller ikke mange skoler, som stadig bruger tretten-skalaen. Det er mest efterskolerog grundskoler. Bertel Haarder føler sig sikker på en succes.
PRAKTIK Af Didde-Marie Kongsgaard Wilkens Mange unge i 9. og 10. får lov til at opleve, hvordan en arbejdsplads fungerer ved at komme i praktik. De fleste unge har en tanke om, hvad de gerne vil arbejde som, og derfor tager de i praktik og finder ud af, hvad der er rigtigt for dem. Oftest er det en uge, man er af sted, men på nogen skoler kan man også komme af sted i to uger. På de fleste skoler får man hjælp med at finde praktikstedet, men der er også en del, der finder deres praktiksted selv. Da jeg kom ud i pensionen blev jeg nærmest overfaldt af gøende hunde. Hvor har du været i praktik henne og med hvad? Jeg, Didde-Marie Kongsgaard Wilkens, var i Praktik som Dyrepasser i en hundepension, Østjysk hundecenter, hvor jeg også skulle bo. Hundecenteret ligger tæt ved Silkeborg. Hvorfor ville du lige præcis på den hundepensionen? Fordi denne her pension, er større end andre pensioner, og jeg havde hørt godt om den. Der er en pool, bad og store græsområder. Hvordan fandt du stedet? Næste dag gik det godt nok, og jeg fik lov til meget mere f.eks. at bade hunde, svømme med dem, gå ture og det bedste af det hele var at lege med deres lille hvalp, Nina. Jeg fandt selv mit praktiksted igennem nogen jeg kender, som har været på jagt sammen. Fortæl lidt om hvordan det var, og hvad du lavede? Den første dag kom jeg der op kl 10 og fik lov til at pakke ud og og skifte til noget arbejdstøj. Da jeg kom ud i pensionen blev jeg nærmest overfaldt af gøende hunde. Jeg synes det var lidt synd for hundene, at de skulle være i de små bure. Den dag viste hun mig, hvordan jeg skulle lukke hundene ud og ind to gange, give den noget at spise to gange, vaske deres bure af og deres vand- og madskåle af. Jeg var sikker på, at jeg ville glemme det den næste dag. Hun gjorde det på sin helt egen måde, så jeg var lidt nervøs for at gøre noget forkert. Næste dag gik det godt nok, og jeg fik lov til meget mere f.eks. at bade hunde, svømme med dem, gå ture og det bedste af det hele var at lege med deres lille hvalp, Nina. For hver dag der gik, gik det bedre og bedre, og hundene gøede ikke af mig mere. Jeg har fået rigtig meget ud af min praktikuge, og det har bare været alle tiders. Jeg fik også en anden holdning med hunde i bure. 11. KLASSE Af Line Haugaard Nielsen 11. klasse begynder at dukke frem på nogle efterskoler. Klassen er en specialklasse, hvor man prioterer andre fag. Nogle skoler og efterskoler har valgt at lave en 11.klasse. Denne klasse er mest tiltænkt for tosprogede børn, der ikke har fået deres 9.klasses eksamen, eller for børn der bare generelt er bagud i skolen. Grejsdalens Efterskole har valgt at lave noget nyt, som er inspireret af 11.klasse, nemlig en 10+ klasse. Det er et meget anderledes skema, hvorpå der bl.a. står fag som kristendom, etik, ledertræning, bibeldebat, diakoni, formidling, hverdags psykologi og søndagens tekst. De bliver dog også stadig undervist i dansk, engelsk og matematik. De skal stadig op til eksamen, men ud over den almindelige eksamen, skal de også op i ledertræning. Den eksamen består både af en praktisk- og en teoretisk del. Den praktiske del kan f.eks. bestå af, at de skal ud i en teenklub og holde en aften for dem. Den teoretiske del kan måske være, at de skal planlægge et år for en teenklub med talere o.lign. Der udover skal eleverne også til årsprøve i kristendom. Det første, jeg tænkte, da jeg læste om 10+, var: -Fedt, jeg skal ikke have tysk og fysik. Da jeg så begyndte at sætte mig lidt mere ind i det, syntes jeg, det lød utroligt spændende. At det man kan kombinere skolegang med personlig og åndelig træning. Det er rigtig fedt. Jeg har været leder på nogle børnelejre, så jeg glæder mig til at få nogle flere redskaber. Udtaler Helene fra 10+ til Udfordringen. 10+ er blevet et hit for de 11 elever der går der, og eleverne håber at successen fortsætter. 6 torsdag 9. november 2006
SYDVESTJYLLANDS EFTERSKOLE Af Sara Hørlyk Sydvestjyllands efterskole er en kristen efterskole. Den ligger ved Bramming Hovedgård, som har historisk værdig. Sydvestjyllands efterskole er en kristen efterskole, så der bliver lagt meget vægt på et godt fællesskab, kristendommen og Guds syn på menneskelivet, der er derfor både morgen- og aftenandagter. Skolen går også meget op i musik og IT, bortset fra en 9. klasse er alle klasserne IT-klasser. Efterskolen ligger lidt uden for Bramming. SEs historie: Efterskolen blev oprettet den 9. august 1975, hvor den lå i nogle mindre lokaler i Bramming. I 1982 flyttede skolen ud i den gamle herregård, Bramming Hovedgård, som er opført i 1786. Men allerede i år 1572 blev den oprindelige Bramminggård bygget og beboet af adelige slægter, men den brændte ned igen i 1600-tallet under trediveårskrigen. I løbet af årene er den blevet solgt til mange forskellige. I 1939 blev den købt og beboet af Poul Lund. Han døde i 1980, og to år efter solgte hans kone gården videre til Sydvestjyllands Efterskole, som stadig bruger den. I dag er der bygget flere nye bygninger til, og skolen er ved at renovere alle værelserne. Det forventes at være færdig om to år. Der er i forvejen nogle få nye værelser, men det er tre- og firemandsværelser, hvilke der ikke er særlig mange af, størstedelen er tomandsværelser.
BRAMMING GYMNASTIK OG IDRÆTSEFTERSKOLE af Line Haugaard Bramming efterskole er en idrætsefterskole. Det betyder at sport fylder meget af deres hverdag. Bramming Gymnastik og Idrætsefterskole ligger i Bramming by. Det er, som det fremgår af navnet, en idrætsefterskole, og derfor bliver der lagt stor vægt på gymnastik og idræt i hverdagen. Hver morgen kl. 6.40 er det ud og løbe en morgentur, efterfulgt af morgenmad. Historie: I 1897 blev skolen oprettet i Bramming by. Skolen flyttede i 1974 til de nuværende bygninger på Gabelsvej 12 for at få nogle nyere og mere moderne bygninger. I 1997 fejrede skolen sin 100 års fødselsdag. Skolen skiftde navn fra Bramminge Efterskole til Bramming Gymnastik og Idrætsefterskole i 2002. Værdigrundlag: Gennem inspiration, motivation samt niveaudeling i de boglige fag, sikrer vi den enkelte elev den bedste indlæring. I fagene gymnastik og idræt udvikler eleverne en sund krop. I en atmosfære af tryghed og gensidig respekt, vil vi lade begreber som næstekærlighed, tillid, tolerance og ærlighed være bærende i skolearbejdet og samværet Foto: www.bgi-e.dk med eleverne. Endvidere vil vi skabe rammerne for, at eleverne udvikler et forpligtende fællesskab og bliver en del heraf. De vil her opleve den frihed, de magter - en frihed, der er kædet sammen med ansvar overfor sine medmennesker, omgivelser og sig selv. Taget fra BE s skolebrochure Fag: Skolen har nogle obligatoriske fag, ligesom alle andre skoler. Det er de mest almindelige fag, så som dansk, matematik, idræt o.lign. Da det er en idrætsefterskole, er størstedelen af deres valgfag idrætsfag, men der er også andre fag. Bl.a. har de musik, sløjd, ung mad og kor. Så selvom det er en idrætsefterskole betyder det ikke, at de eneste fag de har er idræt. De har mange andre valgmuligheder, og det kan man jo benytte sig af, hvis man ikke er så meget for idræt. I fagene gymnastik og idræt udvikler eleverne en sund krop. Endvidere vil vi skabe rammerne for at eleverne udvikler et forpliktende fælleskab. Skolens regler: Skolen har i alt 9 grundregler. Bl.a. må man ikke indtage rusmidler og drikke på skolen eller på andet tidspunkt mens skolen har ansvaret. Piger og drenge må ikke besøge hinanden på værelserne, undtagen de tidspunkter det er aftalt med skolen. Mobning tolereres ikke, og der skal være en god omgangstone. Skolen fralægger sig ethvert ansvar ved tyveri. Eleverne bor i 8 huse, piger og drenge hver for sig. De bor på 2- eller 3- mandsværelser, og i hvert hus er der et tekøkken og opholdsstue med TV. torsdag 9. november 2006