Kapitel 1. Indledning 13 1. Baggrunden for fremstillingen 13 2. Begreber og terminologi 14 3. Hvad kendetegner den skattemaessige behandling af personselskaber? 15 3.1. Hvordan behandles personselskaber skatteretligt? 15 3.2. Fremstillingens genstand 16 4. Sasrlige retskildemaessigeproblemstillinger 17 4.1. Administrativ praksis som retskilde 17 5. Plan for fremstillingen 19 Kapitel 2. Personselskabernes selskabsretlige karakteristika 21 1. Indledning 21 2. Personselskab kontra kapitalselskab 21 3. Generelt om personselskaber 23 3.1. Retssubjektivitet 24 4. Specielt om interessentskaber 26 4.1. Haeftelse over for kreditorer 27 4.2. Saerkreditorer og selskabskreditorer 28 4.3. Beslutningskompetence 30 4.4. Udtraeden/Overdragelse 31 5. Specielt om kommanditselskaber 33 5.1. Hasftelse over for kreditorer 35 5.2. Saerkreditorer og selskabskreditorer 36 5.3. Beslutningskompetence 36 5.4. Udtraïden/Overdragelse 38 6. Partnerselskab 38 7. Partrederi 41
Kapitel 3. Personselskabsdeltagelse - personselskab 43 1. Indledning 43 2. Kort om selskabsretlige krav til selskabsdeltagelse 45 2.1. Selskabsretlige krav til komplementarer 45 3. Skatteretlige krav til personselskabsdeltagelse 49 3.1. Medejendomsretten som et krav for selskabsdeltagelse 51 3.2. Raekkevidden af TfS 1990.21 H 55 3.3. Praksis efter TfS 1990.21 H 58 3.3.1. Konsekvensen af praksis efter TfS 1990.21 H 59 3.4. Andre kriterier ved vurdering af om der foreligger selskabsdeltagelse 62 3.4.1. Parternes aftale 62 3.4.2. Deltagelse i overskud 64 3.4.3. Deltagelse i underskud 66 3.4.4. Deltagelse i likvidationsprovenu 66 3.4.5. Medbestemmelsesret og kontrolret 67 3.4.6. Oriëntering af medkontrahenter og kreditorer 67 3.4.7. Tilbagetraedelseserklasring 68 4. Personselskab eller selvstaendigt skattesubjekt? 68 4.1. SEL l,stk. l,nr. 2,ogSEL l,stk. l,nr. 6 69 4.2. Generelle hasftelsesbegraensninger ^ 4.2.1. Anpartsprojekterne ved Landsskatteretten 72 4.3. Specifikke haeftelsesbegrasnsninger 7 -* 4.4. Anpartsprojekterne ved domstolene 76 4.5. Specielt om interessentskaber 82 Kapitel 4. Transparensprincippet 87 1. Praesentation af kapitlet 87 2. Total transparens kontra begraïnset transparens 87 2.1. Transparensprincippet i dansk skatteret 88 2.2.1. Transparensprincippet i norsk ret 91 2.2.2. Transparensprincippet i svensk ret 91 Kapitel 5. /Endringer i ejerbreken 1. Indledning 93 2. Begrebet ideel andel/ejerbrek 93 2.1. Begrebet ideel andel/ejerbrak i selskabsretten 94 2.2. Begrebet ideel andel/ejerbrak i skatteretten 96 2.2.1. Fastlaeggelse af ideel andel som bruttoandel - historik 96 93 8
3. Definition af»a;ndring i ejerbraken«100 5. Skattemaessige konsekvenser ved aendring i ejerbraken 101 4.1. Praksis vedrarende delsalg og delkob 102 4.2. Delsalgs-/delk0bskonstruktionen tidligere omtvistet i teorien. 104 5. Delsalgs-/delk0bskonstruktionens betydning for deltagernes afskrivninger 106 5.1. Afskrivningsloven - virksomhedsophor? 107 6. Goodwill ved aendringer i ejerbraken 6.1. Hvad er goodwill i skatteretlig henseende?, 6.2. Hvornar foreligger der goodwill?, 6.2.1. Virksomhedens indtjening og kundekreds begrunder eksistensen af goodwill 6.2.2. Reel virksomhedsoverdragelse 6.2.3. Tab 6.3. Hvilke sendringer i ejerbraken vil medfore overdragelse af goodwill? 118 6.3.1. Specielle forhold vedrarende advokater og revisorer - rapport om den skattemasssige bedemmelse af goodwill ved sammenlasgning, opsplitning, ind- og udtraeden af personejede advokat- og revisionsvirksomheder 119 6.3.1.1. Advokaternes og revisorernes saarsynspunkter vedrarende skaevdeling af overskud og goodwill 119 6.3.1.2. Styrelsens sammenfattende konklusion 121 6.3.1.3. Praksis vedrarende goodwill ved sammenlaegning, opsplitning, ind- og udtraaden 122 6.4. Beregning af goodwill 127 6.4.1. Hvordan virker beregningsreglen? 128 Kapitel 6. Deltagernes fordeling af overskud og underskud 131 1. Indledning 131 2. Fordelingsbrak 132 3. Hvilke typer af aftaler om fordeling af overskud og underskud accepteres i skatteretlig teori og praksis 134 3.1. Skatteretlig teori vedrarende fordeling af overskud og underskud 135 3.2. Praksis vedrarende fordeling af overskud og underskud 137 3.3. indring af fordelingsbraken 139 3.4. Fordelingsbrak mellem deltagere med interessefaellesskab 142 3.4.1. Generelt interessefaïllesskab 143 14 14 15 15 16 17
3.4.1.1. Fordelingsbrak mellem aegtefaeller '43 3.4.1.2. Fordelingsbrak mellem forasldre og bern 150 3.4.1.3. Fordelingsbrak ved andet generelt interessefasllesskab ^ 3.4.2. Konkret interessefaellesskab 159 3.5. indring af fordelingsbrak mellem interesseforbundne parter. 159 4. Fradragskontoen '"" 4.1. Historik l60 4.2. Fradragsbegrasnsningen - historisk 4.2.1. Begraensning bade i underskud og adgang til afskrivninger? 4.2.2. Hvem kan anvende de uudnyttede underskud og afskrivninger - historik 4.3. Fradragsbegraensning i dag 4.3.1. Kommanditisters fradrag for underskud 16 J 4.3.2. Fradragskontoen 4.3.3. Fradragskontoen ved omdannelse fra I/S til K/S Kapitel 7. Saerskilte vederlag 179 1. Indledning. Q 2. Skattemaïssig behandling af saerskilte vederlag 83 3. Praksis vedrarende renter fra deltagers lan til personselskab 3.1. Vurdering af praksis vedrarende renter fra deltagers lan til personselskab.^ 3.2. Fremmed ret om sasrskilte vederlag.' 4. Forrentning af deltagernes kapitalindestaende - ikke et sa;rskilt ^ vederlag 190 5. Lon til deltager - ikke et sasrskilt vederlag 192 5.1. Fremmed ret om arbejdsgodtgerelse til deltagere ^ 6. Deltagere som kinmodtagere? 6.1. Afgrasnsning afselvsta^ndigt erhvervsdrivende overfor ^ lenmodtagere 199 7. Kan deltagere aldrig modtage Ion fra personselskabet? 7.1. Lov om beskatning af sefolk, herunder den tïdiigere ^ bagatelgraïnse i semandsfradragsloven ü : ktiv 7.2. BagatelgransefordeltagereslenudbetalingerellersubjeKi ^ vurdering? '" 8. Forrentningafkapitalindestaendeogarbejdsgodtg0r elsev 205 underskud i personselskabet
8.1. Praksis for hvorledes arbejdsgodtgorelse og forrentning af kapitalindestaende behandles ved underskud 207 8.1.1. U 1983.1108 0 207 8.1.2. U 1983.1111 0 208 8.1.3. Hvad kan udledes af disse domme? 214 9. Rammer for overskuds- og underskudsfordelingen 215 Kapitel 8. F rad rag for tab som felge af andre deltageres handlinger 217 1. Indledning 217 2. Hjemmel til tabsfradrag som folge af solidarisk haeftelse 218 2.1. Tab som felge af meddeltagers erstatningspadragende adfasrd 219 2.2. Tab som folge af at udtraeden af personselskab ikke er offentliggjort 224 3. Hjemmel for fradrag for tab som folge af et uerholdelig regreskrav. 225 3.1. Afgnensning af fradragsberettiget driftstab over for andre ikke fradragsberettigede tab 227 3.2. Tab som folge af meddeltagers uberettigede haevninger 230 3.3. Betingelseom retlig forpligtelse 235 3.3.1. Er aftalt solidarisk haeftelse tilstraekkeligt? 235 3.3.2. Kautionstab 241 3.4. Betingelse om uerholdeligt regreskrav 243 Kapitel 9. Naering - afsmitning i personselskabsforhold 245 1. Praesentation af kapitlet 245 2. Lovregler der vedrarer naering 246 3. Hvordan afgranses naeringsindkomst fra anden indkomst? 248 3.1. Deltagerens egne forhold 250 3.1.1. Personselskabets formèl og aktivitet 251 4. Kan der ske afsmitning fra personselskab eller andre deltagere? 255 4.1. Personselskabets afsmitning pè deltagerens andre avancer 255 4.2. Afsmitning pga. andre deltageres forhold 256 Doms- og afgerelsesregister 265 Stikordsregister 269 II