Aktstykke nr. 98 Folketinget 2015-16 Afgjort den 26. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke H af 26. marts 2015. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 4. maj 2016. 98 Skatteministeriet. København, den 18. marts 2015. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte modernisering af ekapital, der skal muliggøre automatisk, international udveksling af skatteoplysninger samt modernisering af de finansielle virksomheders obligatoriske indberetning af visse renteoplysninger jf. skattekontrolloven. De totale risikojusterede projektudgifter inkl. renter til projektet forventes at udgøre 67,2 mio. kr. Udgiften på 24,7 mio. kr. i 2015 afholdes af den fastsatte bevilling på 09.21.01. SKAT. Eksistensen af nærværende aktstykke er offentligt, mens indholdet af aktstykket er fortroligt af hensyn til den kommende udbudsproces. Fortroligheden vil blive ophævet, når projektet er tilendebragt 1. marts 2017. b. Projektets formål Projektet har to primære formål: 1) Implementering af Foreign Account Tax Compliance Act (FATCA - udvekslingsaftale med USA) og Automatic Exchange Of Information (AEOI - EU-bistandsdirektiv), som begge vedrører automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger. 2) Modernisering af indberetninger fra den finansielle sektor vedrørende visse renteoplysninger. Den nuværende situation Projektet vedrører ekapital-området, der sikrer, at SKAT modtager en række oplysninger om borgeres og virksomheders indkomster, formue m.v. fra blandt andet finanssektoren til brug for skatteafregningen. Data fra ekapital anvendes bl.a. til international udveksling. Pga. globaliseringen findes stadig flere data i udenlandske finansielle institutter uden indberetningspligt til det land, hvor indtægterne skal beskattes. Derfor indgås der i disse år aftaler om automatisk udveksling af oplysninger på tværs af AN012548
2 landegrænser herunder FATCA og AEOI, der skal implementeres i 2015 som led i projektet. Danmark har derudover forpligtet sig til en ny, fælles indberetningsstandard (CRS - Common Reporting Standard), der træder i kraft fra 2016. Det system, der udvikles til brug for FATCA, vil også kunne understøtte CRS. I forbindelse med skattereformen 2012 afsatte Folketinget midler til at begynde modernisering af ekapital. Det blev også besluttet, at SKAT fremover løbende skal tilrette borgernes forskudsopgørelse for at sikre korrekt forskudsskat og dermed lavere restskatter. Denne løbende tilretning forudsætter kvartalsvise (i stedet for årlige) indberetninger af renteudgifter fra finanssektoreren. ekapitals produktionssystemer lukkes i dag én måned om året, da de også anvendes til test. Denne fremgangsmåde er ikke hensigtsmæssig med kvartalsvise indberetninger, hvorfor SKAT ønsker at påbegynde moderniseringen af ekapital. Situationen efter indførelse af løsningen Efter indførelsen af løsningen kan SKAT overholde sine lovgivningsmæssige forpligtelser til udveksling (FATCA og AEOI). Moderniseringen af ekapital vil desuden dels medføre bedre datakvalitet af renteindberetninger, dels forbedre informationssikkerheden, bl.a. gennem mere sikker identifikation af indberetter og skatteyder. Situationen hvis ikke projektet gennemføres Der er reelt ikke mulighed for ikke at udvikle de løsninger, der er i projektets scope, da Danmarks internationale forpligtelser over for EU og USA kræver det, og da skattereformen fra 2012 forudsætter det. Det kan medføre betydelige merudgifter for danske pengeinstitutter og deres kunder, hvis Danmark ikke lever op til disse forpligtelser, idet USA kan vælge at opsige FATCA-aftalen, hvilket kan medføre amerikansk indeholdelse af 30 pct. skat af betalinger med amerikansk kilde. Manglende overholdelse vil desuden stå i stærk kontrast til Danmarks bestræbelser for at bekæmpe international skatteunddragelse. Organisering af projektet Projektet ledes af en styregruppe med repræsentation fra de berørte forretningsenheder og SKAT IT. Den daglige ledelse forestås af en projektchef fra SKAT, der leder en projektgruppe bestående af ca. 20 SKAT-medarbejdere og et antal eksterne konsulenter. 1) Udgifter ved projektet De samlede udgifter til projektet udgør 67,2 mio. kr. inklusiv renter, jf. tabel 1. Tabel 1. Faseopdelte projektudgifter (risikojusteret), mio. kr. (2015-pl) Total Tot. % 2012 2013 2014 2015 2016 1. Ide 0,0 0,0% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2. Analyse 7,5 12,9% 0,2 2,4 4,5 0,5 0,0 3. Anskaffelse 4,2 7,2% 0,0 0,0 0,0 4,2 0,0 4. Gennemførsel 42,7 73,1% 0,0 0,0 0,0 20,0 22,7 5. Realisering 0,0 0,0% 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Risikopulje 4,0 6,8 % Total excl. renter 58,4 100,0% 0,2 2,4 4,5 24,7 22,7
3 Renter jf. tabel 3 8,8 Total inkl. renter 67,2 n.n. Note: Differencer skyldes afrunding. I tabel 2 fremgår udgiftspåvirkningen på den omkostningsbaserede bevilling 09.21.01. SKAT, hvorunder projektet gennemføres. Projektorganisationen nedlukkes, og systemet ibrugtages fuldt ud den 1. marts 2017 og afskrives over 8 år. Udgifterne er fordelt i afskrivningerne på anlægget og på ikke-aktiverbare udgifter, der vedrører renter samt lønudgifter primært i anskaffelsesfasen, der ikke kan lægges på anlægget. Tabel 2. Omkostningsbaserede projektudgifter, mio. kr. (2015-pl) Total Ibrugtagning 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Udgifter til aktiver: afskrivninger 42,7 0,0 0,0 0,0 0,5 4,6 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5 4,2 0,3 Driftsudgifter 24,5 0,2 2,4 4,5 5,3 5,6 1,7 1,5 1,2 0,9 0,6 0,4 0,1 0,0 Heraf øvr. udgifter 15,7 0,2 2,4 4,5 4,7 4,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Heraf renter 8,8 0,0 0,0 0,0 0,6 1,7 1,7 1,5 1,2 0,9 0,6 0,4 0,1 0,0 Total inkl. renter 67,2 2014 0,2 2,4 4,5 5,8 10,2 7,3 7,0 6,7 6,4 6,2 5,9 4,3 0,3 Note: Differencer mellem sum af posteringer og total skyldes afrundinger. Som følge af investeringen vil den langfristede gæld stige med i alt 42,7 mio. kr. Beløbet ventes at holde sig inden for Skatteministeriets låneramme. 2) Gevinster ved projektet ekapital-projektet skal primært implementere lovgivning og indebærer ikke væsentlige, økonomiske gevinster. Der forventes en mindre, positiv effekt i forhold til skattegabet. Den samlede nettogevinst for projektet forventes at beløbe sig til -67,2 mio. kr., jf. tabel 3. Tabel 3. Effektiviseringsgevinster, mio. kr. (2015-pl) Total 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 1. Driftsudgifter, hvis ikke projektet gennemføres 2. Driftsudgifter, hvis projektet gennemføres 3. Bruttogev. /reducerede udgift. (1-2) Heraf personaleomkostninger 4. Projektudgifter (total inkl. renter) 59,6 0,0 0,0 0,0 1,0 10,7 7,7 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 3,1-0,8 59,6 0,0 0,0 0,0 1,0 10,7 7,7 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 3,1-0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 67,2 0,2 2,4 4,5 5,8 10,2 7,3 7,0 6,7 6,4 6,2 5,9 4,3 0,3 5. Nettogevinster (3-4) -67,2-0,2-2,4-4,5-5,8-10,2-7,3-7,0-6,7-6,4-6,2-5,9-4,3-0,3 Note 1: I tabellen er medtaget gevinster i hele afskrivningsperioden (2017 2024). Note 2: Difference mellem sum af posteringer og total skyldes afrundinger. Note 3: Række 1 og 2 er identiske på grund af beregningsmetoden i den fællesstatslige business case-model.
4 Økonomiske gevinster for Skatteministeriet Der vil samlet set være et begrænset merforbrug af årsværk i SKAT til vedligehold af de nye løsninger og til varetagelse af manuelle opgaver ifbm. de nye udvekslingsaftaler og et merforbrug til ITdrift af de nye løsninger. Ikke-økonomiske gevinster Skatteministeriet har identificeret to ikke-økonomiske gevinster ved indførelse af ekapital, som knytter sig til henholdsvis samfundsøkonomiske gevinster og gevinster for Skatteministeriet. Disse ikke-økonomiske gevinster fremgår af tabel 4 og gennemgås efterfølgende. Tabel 4. Ikke-økonomiske gevinster Gevinst nr. Beskrivelse af gevinst 1 Mindre skattegab 2 Leverandøruafhængighed Ad 1: Der udvikles automatiserede processer, der forbedrer datagrundlaget for hovedkørslen af årsopgørelsen. Dette sker ved manuel registrering af indberetninger og fejlrettelser, samt henvendelse til indberetter mindskes eller bortfalder helt. Det ventes at føre til et mindre skattegab svarende til 10 mio. kr. Ad 2: Der udvikles en platform på ekapital-området, der fremover kan anvendes til modernisering af samtlige delsystemer på området (4 af 23 delsystemer moderniseres inden for scope). Når moderniseringen er afsluttet, forventes lavere udgifter til drift, vedligehold og videreudvikling, primært fordi der opnås mulighed for konkurrenceudsættelse. 3) Risikoprofil Tabel 5. Risikoprofil for økonomiske nøgletal, mio. kr. (2015-pl) Beskrivelse Risikojusteret Ikke-risikojusteret Nettonutidsværdi, mio. kr. -51,4-48,0 Intern rente Samlede projektudgifter, mio. kr. inkl. renter 67,2 63,2 Samlet bruttogevinst, mio. kr. -8,8-8,8 Samlet nettogevinst, mio. kr. -67,2-63,2 Note 1: Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at den interne rente kun kan beregnes såfremt der både er negative og positive værdier i rækken. Feltet lades derfor tomt. Der er nedenfor beskrevet projektets 3 væsentligste risici samt håndtering af disse: I. Komprimeret projektforløb Udvikling af løsninger med kritiske, eksternt givne frister gennemføres af SKAT selv med henblik på hurtigere opstart af udviklingsopgaven og større fleksibilitet i forløbet end efter sædvanligt udbud. Gennem skarp ændringsstyring og fast definerede leverancetidspunkter sikres overholdelse af tidsplanen. Krav til løsning estimeres (udviklingstid og effekt i forhold til mål) og prioriteres i skal, bør og kan for at skabe prioriteringsrum og synliggøre konsekvenser af nye ønsker.
5 II. Tilgængelighed af kritiske ressourcer Der er indgået aftale med de bidragende enheder i SKAT om ressourceallokeringen til projektet. Der rekrutteres eksternt til de mest kritiske roller. Gennem indlån af relevante kompetencer fra organisatoriske enheder, der ikke normalt bidrager til projekter, kompenseres for den nuværende mangel på forretningsressourcer. Udviklerprofiler, der ikke findes i SKAT, anskaffes gennem konsulentindkøb. III. Begrænset erfaring med SKAT-styret udvikling, drift og vedligehold Der indkøbes konsulentassistance med den fornødne erfaring og iværksættes uddannelse af projektmedarbejdere og styregruppe. Der etableres burndown charts på ressourcer og fremdrift for hurtigt at identificere skred i planen. Der evalueres hyppigt og systematisk med assistance fra SKATs projektmetodekontor for at identificere spild og forbedre projektets processer. 4) Behandling i Statens IT-projektråd I overensstemmelse med reglerne for statslige it-projekter blev projektet i august 2014 forelagt Statens IT-projektråd. Efterfølgende gennemførtes på IT-projektrådets anbefaling et eksternt review af projektet. Reviewet resulterede i en række anbefalinger til projektet, der især vedrørte to overordnede bekymringer: Den ene centrale bekymring vedrørte den opgave, projektet skal løfte. Selvom leverancerne hver for sig ikke er komplekse, fandt reviewet, at deres samlede omfang i kombination med en stram tidsplan og flere afhængigheder gav en betydelig styringsmæssig kompleksitet. Reviewet konkluderede, at projektets scope ikke var realiserbart inden for den angivne tidsramme. Den anden centrale bekymring vedrørte de rammer, projektet havde for at kunne løfte sine opgaver. Kombinationen af uklar prioritering af projektet i SKAT og en række uhensigtsmæssigheder i styregruppen gjorde tilsammen, at reviewet ikke fandt projektets forudsætninger tilfredsstillende. Derudover fremgik en række andre observationer og anbefalinger, herunder en del af projektmetodisk karakter. 1) Anbefaling 1 Reviewet anbefalede en revidering af projektplanen, således at de lovbundne leverancer (FATCA og AEOI) prioriteres før projektets øvrige leverancer. Formålet er at mindske paralleliseringen i projektet og dermed den styringsmæssige kompleksitet samt risikoen for at sprede de tilgængelige ressourcer for tyndt ud til at kunne skabe kritisk masse på de enkelte leverancer. SKAT har efterkommet anbefalingen ved at igangsætte udvikling af taktiske løsninger for FATCA og AEOI inden arbejdet med projektets øvrige leverancer igangsættes. 2) Anbefaling 2 Reviewede anbefalede, at projektets prioritet i porteføljen fastlægges og kommunikeres i SKAT. SKAT efterkommer anbefalingen. 3) Anbefaling 3 Reviewet anbefalede en række ændringer på styregruppeniveau, herunder inden for dens sammensætning og virkemåde samt arbejdsdelingen mellem styre- og projektgruppe. SKAT har efterkommet anbefalingerne ved a) at sikre stærkere repræsentation fra forretningen i styregruppen, b) at konkretisere styregruppemedlemmernes rolle og ansvarsområder og taget initiativ til at uddanne styregruppen
6 og c) at fastlægge et nyt snit mellem styre- og projektgruppe, således at projektgruppen kan fokusere på leverancerne, mens styregruppen tilvejebringer de nødvendige rammer for projektet. 5) Specifikation af udgifter i indeværende finansår Udgiften på 24,7 mio. kr. i 2015 afholdes af den på 09.21.01. SKAT fastsatte bevilling. Udgifterne fra 2015 og frem afholdes indenfor SKATs eksisterende bevillingsramme. 6) Tidsplan for fremtidige orienteringer Aktivitet Dato Orientering om resultat af det gennemførte udbud samt projektstatus i øvrigt. Orientering ifm. overgang til drift og afsluttende implementering samt projektstatus i øvrigt. Orientering om projektets drift og effekter et år efter overgang til drift Februar 2016 April 2017 April 2018 c. Aktstykket forelægges Finansudvalget, idet der er tale om et it-projekt med samlede omkostninger på over 60 mio. kr. jf. Budgetvejledningen 2014 pkt. 2.2.18.3. Projektet forelægges Finansudvalget med henblik på, at projektet kan igangsættes, og udbudsprocessen kan gå videre. d. Projektet har været forelagt IT-projektrådet, hvis udtalelser er indarbejdet i dette aktstykke. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at it-projektet ekapital igangsættes, og udbudsprocessen går videre. Den samlede økonomiske ramme for projektet er 67,2 mio. kr. svarende til de totale risikojusterede projektudgifter inklusiv renter. Udgiften på 24,7 mio. kr. i 2015 afholdes af den på 09.21.01. SKAT fastsatte bevilling. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 18. marts 2015 Til Finansudvalget. BENNY ENGELBRECHT / Nanna Meilbak
Tiltrådt af Finansudvalget den 26-03-2015 7