Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
|
|
- Johan Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014
2 INDHOLD 1. INDLEDNING FORMÅL VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL GEVINSTDIAGRAMMET HVEM MODTAGER GEVINSTDIAGRAMMET? UDARBEJDELSE AF GEVINSTDIAGRAMMET DIAGRAMMET SAMMENHÆNGEN MELLEM GEVINSTDIAGRAM OG FORUDSÆTNINGSDIAGRAM SAMMENHÆNGEN MELLEM GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTDETALJER SAMMENHÆNGEN MELLEM GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTREALISERINGSRAPPORT SAMMENHÆNGEN MELLEM PROJEKT- OG PROGRAMMODELLERNES GEVINSTDIAGRAM... 8
3 1. Indledning Et gevinstdiagram viser sammenhængen mellem it-projektets leverancer, dets mål, gevinster og formål, og giver således et overblik over, hvordan man kommer fra projektets leverancer til realisering af dets formål. Gevinstdiagrammet er et bilag til PID en i den fællesstatslige it-projektmodel, og det skal udarbejdes i analysefasen. 1.1 Formål Denne vejledning er henvendt til statslige myndigheder, der skal gennemføre itprojekter. Formålet med vejledningen er at understøtte arbejdet med at udarbejde et gevinstdiagram. Vejledningen forklarer de centrale begreber i gevinstdiagrammet, hvordan det kan udarbejdes, og hvordan det skal bruges i sammenhæng med den fællesstatslige itprojektmodel. 1.2 Vejledningens sammenhæng med den fællesstatslige itprojektmodel Denne vejledning er en del af den fællesstatslige it-projektmodel. Gevinstdiagrammet, som vejledningen handler om, er et bilag til det ene af projektmodellens fem ledelsesprodukter, PID en. Udarbejdelsen af gevinstdiagrammet hænger tæt sammen med udarbejdelsen af business casen, herunder forudsætningsdiagrammet, med udarbejdelsen af PID ens bilag B med gevinstdetaljer og med gevinstrealiseringsrapporten: Gevinstdiagrammet giver et visuelt overblik over sammenhængen mellem mål og gevinster. Business casen viser udgiftssiden af gevinsterne. Gevinstdetaljerne i PID ens bilag B beskriver de enkelte gevinster mere detaljeret, blandt andet hvem der er ansvarlig for at høste dem. Gevinstrealiseringsrapporten følger op på om, og hvordan gevinsterne er realieret. Se mere om sammenhængen til de øvrige ledelsesprodukter i afsnit 2.2, 2.3 og 2.4. Produkterne til den fællesstatslige it-projektmodel kan hentes på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [1]
4 1.3 Gevinstdiagrammet Hvad er et gevinstdiagram? Et gevinstdiagram illustrerer sammenhængen mellem projektets leverancer og resultater samt den organisatoriske implementering, der skal til for at høste gevinsterne og opnå formålet med projektet. Figur 1 Gevinstdiagram Organisatorisk forankring Leverancer Mål Gevinster Formål Kombinationen af projektets leverancer skaber muligheden for at opfylde projektets mål gennem den organisatoriske forankring. Dermed kan man over tid høste gevinsterne og realisere det overordnede formål Formålet med at udarbejde et gevinstdiagram Formlet med gevinstdiagrammet er at anskueliggøre, hvordan man realiserer sine gevinster og indfrier projektets formål. Diagrammet skal som værktøj støtte projektledelsen i at: Skabe overblik over de centrale gevinster. Identificere de mål, der er nødvendige for at opnå hver gevinst. Give input til styregruppens løbende vurdering af, om de planlagte gevinster er de rette, og om de er ønskværdige i myndigheden (business casen) Centrale begreber Begreb Leverance Forklaring En leverance er et specialistprodukt og kaldes også for output. Der skelnes mellem den samlede leverance, hovedleverancer og delleverancer. Eksempel på hovedleverance: ESDH-systemet er testet og klar til ibrugtagning med max. x niveau 2 fejl. Eksempel på delleverance: Der er gennemført kurser i brugen af det nye ESDH-system. Bemærk, at de ledelsesprodukter, der udarbejdes undervejs i projektet ikke er leverancer. De bruges udelukkende til projektstyringsformål. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [2]
5 Begreb Mål Forklaring Målene repræsenterer den nye tilstand, organisationen befinder sig i. Det vil sige det, der skal nås for at opnå gevinsterne, og de resultater, som leverancer og organisatorisk forankring tilsammen skal tilvejebringe. Det er vigtigt at understrege, at målene ikke blot afspejler, hvad de tekniske leverancer skal resultere i, men også den forandring der skal til for at høste gevinsterne, for eksempel at organisationen gør noget på en anden måde. Alle mål skal være SMARTe. Det betyder, at et mål skal være Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk og Tidsafgrænset. Eksempler: Alle brugere er uddannet i brugen af det nye ESDHsystem før ibrugtagningen den 1. januar procent af brugerne gennemfører klagebehandlingen efter de nye retningslinjer den 1. juli Gevinst Gevinster er det, der overordnet kommer ud af at have gennemført projektet. En gevinst kan altid kvantificeres og måles, uanset om det er i kr. eller i en anden enhed. Gevinster kan både være positive og negative, og begge typer skal medtages. Business casen inddeler gevinster i effektiviseringsgevinster og kvalitetsløftgevinster. Effektiviseringsgevinster er økonomiske gevinster, der kan have en direkte effekt på en myndigheds budget, hvis de høstes. Kvalitetsløftsgevinster er gevinster, der enten forbedrer ikke-økonomiske parametre, såsom tilfredshed, eller som selv om de er økonomiske ikke har en direkte effekt på en myndigheds eget budget, såsom økonomiske gevinster for erhvervslivet eller borgere. Eksempel: Sagsbehandlingstiden for en klagesag er reduceret med 5 dage (nedbragt fra 30 til 25 dage)i løbet af Formål Gevinster ses og evalueres i forhold til formålet med projektet. Formålet er den overordnede beskrivelse af, hvorfor projektet er relevant eller nødvendigt, og hvad det skal tilføre af gevinster. I gennemførelsen af statslige it-projekter skal man i business casen markere, hvilket primært formål projektet søger at realisere. Der skelnes i projektmodellen mellem tre formål, hvoraf der skal vælges ét og kun ét som det primære: Effektivisering: Projekter, der har som primært formål at realisere et økonomisk potentiale i den offentlige sektor. Kvalitetsløft: Projekter, der har som primært formål at løfte kvaliteten af en service, der leveres af den offentlige sektor. Lovgivning: Projekter, som igangsættes for at sikre, at ny national lovgivning kan overholdes, eller for at sikre, at Danmark overholder international lovgivning - ofte EUlovgivning. Eksempel: Effektivisering gennem hurtigere sagsbehandling. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [3]
6 1.4 Hvem modtager gevinstdiagrammet? Gevinstdiagrammet skal anvendes af styregruppeformanden og projektlederen som værktøj til styring og ledelse af projektet og til at udarbejde projektets business case (forudsætningsdiagram). Gevinstdetaljerne i PID ens bilag B skal samtidig anvendes af gevinstejerne og de øvrige personer, der udpeges som ansvarlige for at forberede og gennemføre den organisatoriske forandring i myndighedens driftsorganisation. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [4]
7 2. Udarbejdelse af gevinstdiagrammet Det er projektlederens ansvar at tage initiativ til at udarbejde gevinstdiagrammet, og det er oftest også projektlederen, der i praksis står for udarbejdelsen. Men det er styregruppeformanden, der har ansvaret for, at gevinsterne bliver høstet. Derfor er det også ham eller hende, der er ansvarlig for, at kæden fra leverance til formål er rigtigt beskrevet. Udarbejdelse af et gevinstdiagram er en kompleks øvelse, der typisk foregår i en iterativ proces og i tilknytning til udarbejdelsen af business casens forudsætningsdiagram. Gevinstdiagrammet udarbejdes i første omgang fra højre mod venstre med udgangspunkt i projektets formål. Projektets formål beskriver, hvad projektet skal levere på højeste niveau inden for rammerne af myndighedens strategiske mål. Formålet fremgår også af PID ens afsnit 2. Det er vigtigt, at projektleder, styregruppe og projektets øvrige væsentlige interessenter er enige om en fortolkning af projektets formål. Formålet er et af de tre, der skal være angivet for statslige it-projekter; effektivisering, kvalitetsløft eller lovgivning. Derfor skal dette først afklares, medmindre det allerede er sket i en anden forbindelse. Derefter arbejder man sig baglæns hen mod projektets leverancer. Når der er enighed om fortolkningen af formålet, så identificerer, analyserer og kategoriserer man de gevinster, der skal til for at opnå det. Nogle af gevinsterne er identificeret i projektgrundlaget, men der kan sandsynligvis identificeres flere, når der arbejdes mere i dybden med gevinster i analysefasen. Her skal man huske, at gevinster kan være både positive og negative, ligesom de kan være tilsigtede og utilsigtede, og at alle typer skal medtages. Det kan i gevinstdiagrammet være nyttigt at illustrere, om der er relationer mellem gevinster dette kan gøres ved at placere dem nær hinanden eller samle dem i grupper. Det skal også fremgå af diagrammet, hvis en gevinst er en forudsætning for en anden. Herefter skal det identificeres, hvilke mål der skal være opfyldt for at realisere gevinsterne. Arbejdet med sammenhængen mellem mål og gevinster vil også kunne bidrage til en prioritering af projektets mål. Der bør i projektet være fokus på opfyldelse af de mål, der leder til de højst prioriterede gevinster, for eksempel politisk, økonomisk eller kvalitativt. I vejledningen til udfyldelse af PID ens afsnit 4 Formuleringen af mål er målhierarkiet for et projekt eksemplificeret som vist i følgende figur. Målene beskrives i PID ens afsnit 4. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [5]
8 Figur 2 Eksempel på målhierarki for et projekt Effektivitet Produktivitet Ressourcer Projekt Leverancer Gevinster Succeskriterier Leverancerne og den organisatoriske implementering er forudsætninger for at kunne indfri målene og høste gevinsterne. De kan omfatte, proces- og adfærdsændringer samt ændringer i procedurer. For eksempel vil en ny klar it-sikkerhedspolitik kun levere de ønskede gevinster, hvis personalet ændrer deres vaner. Det er vigtigt at inddrage forretningen i arbejdet med identifikationen, da det er forretningen, der kender organisationens parathed til forandring, og som skal være forberedt til at implementere forandringen. Man skal huske, at projektet skal medvirke til at forbedre forretningsprocesserne, og uden involvering fra forretningen er der en risiko for, at projekt og forretning kører som to helt separate processer, og at forretningen ikke forberedes tilstrækkeligt til at overtage projektet efter afslutning. Endelig skal målene kobles til projektets leverancer, som typisk er it-systemet, evt. nye procesbeskrivelser og uddannelse. Leverancerne beskrives i PID ens afsnit 8. Efter det sidste trin viser diagrammet sammenhængen mellem de konkrete leverancer, som projektet skal levere og de ønskede gevinster og projektets formål. Som tidligere nævnt foregår udarbejdelsen af et gevinstdiagram i en iterativ proces. Det sker for at sikre, at alle væsentlige variable i hvert led og alle forbindelser mellem dem er taget med. Derfor vil man ofte skulle gennemgå diagrammet flere gange fra begge sider for at sikre sig, at alt er med, og at sammenhængene er rigtige. Det anbefales, at arbejdet med at identificere mål og leverancer foregår i workshops, hvor repræsentanter for de relevante forretningsenheder og faggrupper deltager. Gevinstdiagrammet er derefter grundlaget for udarbejdelse af forudsætningsdiagrammet i statens business case-model. 2.1 Diagrammet Gevinstdiagrammet skal indsættes i PID ens afsnit 6. Diagrammet kan tegnes i for eksempel Powerpoint eller Visio. Forandringskæden fra leverancer til formål markeres med hver sin farve, så det er let at adskille forandringselementerne. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [6]
9 Hvis gevinsterne ikke kan vises i ét diagram, udarbejdes der flere, som alle skal indsættes i PID en. Nedenfor er indsat et eksempel på et meget simpelt udfyldt gevinstdiagram til inspiration: Figur 2 Eksempel på et delvist udfyldt gevinstdiagram Testet ESDHsystem Procesbeskrivelser Kurser Organisatorisk forankring 95 pct. behandler klager rigtigt Alle brugere uddannet Flere tilfredse kunder Kortere sagsbehandlingstid Færre bortkomne akter Effektivisering Leverancer Mål Gevinster Formål Projektejeren er overordnet ansvarlig for, at gevinstdetaljerne udarbejdes for alle centrale gevinster, og at gevinstdetaljer løbende opdateres og valideres. 2.2 Sammenhængen mellem gevinstdiagram og forudsætningsdiagram Gevinstberegning er fokus for statens business case. Forudsætningsdiagrammet er første trin i business case-processen, og gevinstdiagrammet kan bruges som input til forudsætningsdiagrammet til business casen Forudsætningsdiagrammet kan betragtes som udgiftssiden af gevinstdiagrammets sammenhænge. Kategorierne mål og gevinster i gevinstdiagrammet kan inspirere den del af forudsætningsdiagrammet, der viser driftsudgifterne. Gevinsterne længst mod højre i gevinstdiagrammet kan overføres som hovedforudsætninger i forudsætningsdiagrammet og niveauerne til venstre herfor som underforudsætninger. Det understreges, at denne tilgang ikke nødvendigvis vil sikre, at alle økonomiske driftsudgifter bliver medtaget, men metoden giver et godt udgangspunkt for at arbejde videre med forudsætningsdiagrammet. På samme måde kan kategorien leverancer fungere som fundament for projektudgifterne i forudsætningsdiagrammet. Da gevinstdiagrammet fokuserer på gevinstkæderne, er det primært i forhold til driftsudgifterne, at der kan være en fordel i at bruge gevinstdiagrammet som grundlag for forudsætningsdiagrammet. Yderligere information om forudsætningsdiagram og beregning af gevinster findes i vejledningen til business casen. 2.3 Sammenhængen mellem gevinstdiagram og gevinstdetaljer Gevinstdetaljer er en række informationer om baggrund, indhold og forudsætninger for hver enkelt gevinst. Detaljerne beskrives i PID ens bilag B og viser information Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [7]
10 om, hvad gevinsten handler om, hvem der er ansvarlig for den, og hvor den høstes i myndigheden. Detaljerne viser også, hvilke mål der skal opfyldes for at realisere gevinsten samt udgifter, risici og afhængigheder. Gevinstdetaljerne for hver gevinst skal give tilstrækkelig information om hver gevinst. Derved bliver det muligt at igangsætte arbejdet med at forberede og gennemføre den organisatoriske forandring i myndighedens organisatoriske enheder, der skal føre til målbare resultater og gevinster. Når gevinstdiagrammet er færdigt, udarbejder projektejeren (eller en medarbejder på dennes vegne, oftest projektlederen) de enkelte gevinstdetaljer. Udkast til gevinstdetaljer reviewes af gevinstejere i projektet og af relevante repræsentanter for driftsorganisationen. 2.4 Sammenhængen mellem gevinstdiagram og gevinstrealiseringsrapport Gevinstrealiseringsrapporten skaber overblik over den faktiske gevinstrealisering. Rapporten skal indsendes til IT-projektrådet cirka et år efter projektets afslutning, hvis det har et budget over 10 mio. kr. Gevinstrealiseringsrapporten er det dokument, hvori seniorbrugeren dokumenterer, hvordan det er gået med realisering af alle projektets gevinster (såvel de økonomiske som de ikke-økonomiske). Rapporten skal vise, hvordan gevinsterne er realiseret. Evt. afvigelser fra det niveau, der er specificeret i gevinstrealiseringsplanen skal forklares i rapporten. Gevinstdiagrammet kan evt. indsættes heri som illustration af projektets oprindeligt planlagte gevinster. 2.5 Sammenhængen mellem projekt- og programmodellernes gevinstdiagram Den fællesstatslige programmodel bruger også et gevinstdiagram, som dog adskiller sig fra det, der er beskrevet i dette dokument. Programmers gevinstdiagram indeholder et femte led i kæden fra leverance til formål. Det ekstra led repræsenterer summen af de leverancer, programmets projekter tilvejebringer og benævnes forandringsevne. Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen [8]
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Læs mereVejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4
Læs mereVejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske
Læs mereVejledning til proces for design af gevinstdiagram
Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER
Læs mereDen fællesstatslige it-projektmodel
Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter
Læs mereGevinstrealiseringsplan - Vejledning
Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...
Læs merePræsentation af styregruppeaftale. Marts 2015
Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mereRollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mere[Skriv projektets navn]
1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs merePROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens
Læs mereVejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at
Læs mereVejledning til gevinstrealiseringsplan
Vejledning til gevinstrealiseringsplan December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske
Læs mereGevinstrealisering for projekter og programmer
Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2
Læs mereInspiration fra Danmark: Erfaringer
Den fællesstatslige Business casemodel Inspiration fra Danmark: Erfaringer Maj 2011 med obligatorisk statslig itprojektmodel Storsamling Oslo, d. 29. januar 2013 Specialkonsulent Peter Jynberg Haas 1 Statens
Læs mereProjektkatalog (Project Dossier) - Vejledning
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE
Læs mereKvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen
Kvalitetsprojektet Kommissorium Udarbejdet af Christian Clausen Godkendt d. 22-10-2018 af Jens Mejer Pedersen UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Odense UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 2 2 Konstitution
Læs mereVejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel
Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...
Læs merePeak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed
Gevinstrealisering Hvordan skaber og vedligeholder du en retvisende og realiserbar business case, og samtidigt undgår fælder som dobbelttælling af gevinster og Matadorpenge. Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen
Læs mereDrejebog til gevinstrealisering - inspiration til det praktiske arbejde med gevinster. April 2019
Drejebog til gevinstrealisering - inspiration til det praktiske arbejde med gevinster April 2019 Indhold Emne Side Introduktion 3* Workshop: Potentialevurdering 4 Workshop: Gevinstdiagram 12 Workshop:
Læs mereBUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013
1 BUSINESS CASE I AP PENSION 7. JUNI 2013 OM AP PENSION Etableret i 1919 Fokus på livs- og pensionsforsikring Kundeejet, selvstændig og uafhængig 240 medarbejdere Aktiver ca. 85 mia. kr. i 2012 Indbetalinger
Læs mereJobcentrets VITAS business case
Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side
Læs mereVejledningen til proces for design af fremtidsmodellen
Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE
Læs mereVejledning til statens business case- model
Vejledning til statens business case- model August 2013 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, model, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 HVAD ER EN BUSINESS CASE?...
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereStyregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Læs mereVejledning til den fællesstatslige itprojektmodel
Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel December 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...
Læs mereProgrampræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning
Programpræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 1 2. HVAD ER PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENT (PROGRAMME DEFINITION)... 1 3. FORMÅLET MED PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENTET...
Læs mereEn midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne
Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser
Læs mereMinisteriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet
Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING
Læs mereBEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.
BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes
Læs mereImplementering af Medarbejdersystem
Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Udarbejdet 3. oktober 2017 Matine Kvist Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Indhold 1. Styregruppe... 3 1.1 Styregruppeformand...
Læs mereEffektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
Læs mereFAGCHEFSEMINAR OKTOBER Gruppearbejde - Monopolbrud
FAGCHEFSEMINAR OKTOBER 2017 Gruppearbejde - Monopolbrud 11-10-2017 GRUPPEARBEJDE Formål og output: Sikre at fagcheferne får overblik over projektaktiviteterne herunder KOMBIT versus DIGIT (STS, SAPA, KY,
Læs mereVejledning til gevinstrealisering
Vejledning til gevinstrealisering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvad er gevinster?... 3 1.2 Hvad er gevinstrealisering?...
Læs mereVejledning til statens business casemodel
Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING...1 1.1 FORMÅL...1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...1
Læs mereDen årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015
Den årlige undersøgelse af gevinstrealisering i Danmark, 2015 Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Dansk IT Publiceret 2. november 2015 Indholdsfortegnelse 3 Om denne undersøgelse 4 Konklusion
Læs mereDen fællesstatslige Business casemodel
Den fællesstatslige Business casemodel Maj 2011 WORKSHOP STATENS BUSINESS CASE-MODEL 1 HVAD ER EN BUSINESS CASE? En præsentation af om en given investering står mål med de forventede gevinster og derved
Læs mereVejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel
Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...
Læs mere#BREVFLET# Click here to enter text. Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE
Click here to enter text. #BREVFLET# Businesscase KORTFATTET INTRO TIL AALBORG KOMMUNES BUSINESSCASE METODE 1 Indledning Aalborg Kommunes businesscase metoden er udarbejdet sammen med Aalborg Universitet
Læs mereOrganisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt
Læs merePROJEKTINITIERINGSDOKUMENTATION (PID)
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø (PID) [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Stamdata... 3 3 Projektbeskrivelse...
Læs mereUC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata
Læs mereINTRODUKTION TIL STYREGRUPPER
IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR
Læs mereVejledning. Projektinitieringsdokumentet (PID)
Vejledning Projektinitieringsdokumentet (PID) August 2013 INDHOLD 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT (PID)... 1 1.3 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL.
Læs mereVejledning til statens business casemodel
Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...
Læs mereWorkshop om den fællesstatslige programmodel
Workshop om den fællesstatslige programmodel 1 Agenda 10.45 10.50 Velkommen 10.50 11.15 Præsentation af den fællesstatslige programodel 11.15 11.30 Afklarende spørgsmål (Ultra kort) 11.30 12.00 Debat:
Læs mereStatens IT-projektråd. Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013
Statens IT-projektråd Eventdag for it-projektledere d. 3. oktober 2013 1 Krav til statslige it-projekter Alle it-projekter skal følge den fælles it-projektmodel, itprojekter over 10 mio. skal endvidere
Læs mereVi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering
Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt
Læs mereHvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL
Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for
Læs mereOm Statens It-projektråd. Version 1.3
Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre
Læs mereVærktøj 1 Projektbeskrivelse
Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets
Læs mereProfessionalisering af itprojektarbejdet
Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer
Læs mereGod programledelse. Netværk 20.1 2014
God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc
Læs mereIntroduktion til programmer - Vejledning. Januar 2014
Introduktion til programmer - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. PROGRAMMER ER BLEVET MODERNE... 5 3. DEFINITION AF CENTRALE BEGREBER... 6 3.1 DEFINITIONER AF PROJEKT, PROGRAM OG
Læs mereProgramgrundlag (Programme Brief) - Vejledning
Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning December 2015 er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske faser, ledelsesprodukter,
Læs mereFremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning
Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. FORKLARING PÅ CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER FREMTIDSMODELLEN (BLUEPRINT)... 4 3. FORMÅLET MED FREMTIDSMODELLEN... 4 4. HVEM MODTAGER FREMTIDSMODELLEN...
Læs mereHvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015
Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereVEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Læs mereROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED RISIKOVURDERINGER
ROLLEBESKRIVELSER I FORBINDELSE MED ER PROJEKTEJER/-LEDER (FORVALTNING) INDLEDENDE AKTIVITETER Det er forvaltningernes ansvar at sikre, at IT-projektrådet i god tid bliver informeret om nye it-projekter.
Læs mereDGI - GEVINSTREALISERING
DGI - GEVINSTREALISERING v. Martin Eberhard Vingsted d. 18. november 2014 01. Forståelse og mindset. Gevinster og leverancer 02. Før projektet starter 03. Undervejs i projektet 04. Efter projektet 2 Hvad
Læs mereFORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)
FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD) PARATHEDSANALYSE Kommunespecifikke produkter * Formulér SMARTe mål Udarbejd plan for uddannelse af øvrige brugere Udfør konfigureringsopgaver
Læs mereSTAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)
STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)
Læs mereVejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Læs mereBilag 4. Konsulentkategorier og Konsulentteam
Bilag 4 gorier og Konsulentteam [Vejledning: Bilaget udfyldes af tilbudsgiver. Bilaget skal omfatte en beskrivelse af det tilbudte Konsulentteam, der stilles til rådighed under Kontrakten, og som vil blive
Læs mereVejledning til statusrapportering
Vejledning til statusrapportering INDHOLD FORORD.... 3 INDLEDNING.... 4 PROCES FOR STATUSRAPPORTERING.... 6 PROCES FOR ANALYSE OG SAGSBEHANDLING.... 8 PROCES FOR DEN POLITISKE BEHANDLING....11 PROJEKTAFSLUTNING
Læs mereVejledning til den fællesstatslige itprojektmodel
Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Marts 2016 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 11 5 LEDELSESPRODUKTER...
Læs mereAt arbejde med projekter 5. semester
At arbejde med projekter 5. semester Efteråret 2017 1 1. Indledning Et projekt forstås som en tidsafgrænset opgave, der har det formål, at der skal skabes en forandring (Andersen 2005: 7) Indledning På
Læs mereLedelse og styregruppe
Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 niels.zachariassen@skat.dk Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------
Læs mereRedskabssamling til gevinstrealisering
Redskabssamling til gevinstrealisering Indholdsfortegnelse 1 Introduktion til værktøjer........................................ 3 2 Gevinsttræ som strukturerende metode................................
Læs mereStatement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase
Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase Version 1.0 Status: Endelig Side: 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Målsætninger og afgrænsninger (scope)... 4 1.1 Målsætninger for projektet...
Læs mereLean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat
Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereAAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...
Læs mereLANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter
LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL
Læs mereHandleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg
Handleplan Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag Sundhed og Omsorg Ringkøbing Skjern Kommune December 2017 Indledning Som led i Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering er der udarbejdet
Læs mereProjektaftale. Sagsnr P P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg
Sagsnr. 00.30.00-P20-1-17P20 Godkendt dato Dato Januar 2018 Revideret dato Sagsbehandler Lotte R. Fredberg Projektaftale Projekt Ansvarlig enhed Projektejer Projektansvarlig Budgettemaanalyse af lokale
Læs mereAt Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.
Kommissorium for It-porteføljestyregruppe. Baggrund Digitalisering og Sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer og stiller i højere grad krav til samarbejdet på tværs. I sundhedsaftalen er det
Læs mereBusiness case undersøgelse 2016
Business case undersøgelse 2016 Martin J. Ernst, managementkonsulent, ekstern lektor, partner 1stroke 3. nov. 2016 1stroke 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 Brug af undersøgelsen er tilladt med en klar kildeangivelse.
Læs mereAAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Afvigelsesanmodning [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL AFVIGELSESANMODNINGER... 2 1 STAMDATA... 3 2 ANMODNING... 3 3 KONSEKVENSER
Læs mereFælles projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Version 3.1 opdateret 04/03-2016 Fælles projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT.
Læs mereBorger- og patientinddragelsesstrategi
Borger- og patientinddragelsesstrategi April 2017 Indhold 1 Strategi for borger- og patientinddragelse 2 1.1 Formålet med borger- og patientinddragelsesstrategien 2 1.2 Hvad betyder inddragelse? 3 1.3
Læs mereAFVIGELSESANMODNING [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revionshistorik. AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til afvigelsesanmodninger...
Læs mereLANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00
LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Vejledning om risikovurdering af programmer 1 Indhold 2 BAGGRUND FOR IT-PROJEKTRÅDETS RISIKOVURDERING AF PROGRAMMER 3 HVILKE PROGRAMMER SKAL
Læs merePID er. Til godkendelse ved styregruppemøde
PID er Til godkendelse ved styregruppemøde 22.02.2018 2 Den fællesstatslige it-projektmodel Output Formål 3 Faser i projektmodel Idé Analyse Anskaffelse Gennemførelse Realisering Idé kvalificeres og beskrives
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereIT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Opdateret 26/06-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte
Læs mereIT projektmodel. Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering
Opdateret 19/04-2018 IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereProjektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,
Læs mereGevinstrealisering. Arbejdsgruppe under Leverandørforum. KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 22. april 2015
KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 22. april 2015 Gevinstrealisering Arbejdsgruppe under Leverandørforum Afrapportering fra arbejdsgruppe om gevinstrealisering v/kaare Pedersen, projektchef,
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereDrejebog for kick-off workshop for styregruppen. September 2018
Drejebog for kick-off workshop for styregruppen September 2018 Indhold Emne Side Formål med workshoppen 3* Forslag til program 4 Projektlederens rolle og ansvar før-under-efter 5 Forslag til drejebog 6
Læs mereBUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING
BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING Business casen er rygraden i ethvert forretningsprojekt. Om det handler om at købe et nyt IT system, en virksomhed eller om at outsource dele af sin IT-drift, ja, så
Læs mereFORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC
1 FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC John T. Hummelgaard, Salgs- & Marketingdirektør Maj 2013 IMPLEMENTERINGEN AF MANGE ERP
Læs merePROJEKTDOKUMENT. [Projekttitel]
PROJEKTDOKUMENT [Projekttitel] Indholdsfortegnelse Projektdokument... 3 Vejledning... 3 Dokumentets status sæt kryds... 4 Udfordringsbeskrivelse... 5 1. Baggrund og tidligere erfaringer... 5 2. Formål...
Læs mereBusiness case, Ledelsesresumé
PROJEKTNUMMER: 20123566 SENEST OPDATERET: 13.05.2013 Business, Ledelsesresumé Tabel 1.1: Projektets primære formål Projektets formål Effektivisering Kvalitetsløft Implementering af international lovgivning
Læs mere