KARAKTERISERING AF MORÆNELER

Relaterede dokumenter
KARAKTERISERING OG STIMULERING AF MORÆNELER/LERJORD

Geologisk karakterisering af

Perspektiv i udnyttelsen af jordens makroporer til byens nedsivning. Hvilken jordstruktur er hensigtsmæssig? ssig? Eksempler påp

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

2. Undersøgelse af de geologiske forhold ved Gjorslev, Højstrup, Mammen og Grundfør

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

Sprækker og bioporer, hydraulisk sammenhæng. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

SprækkeJAGG. Regneark til risikovurdering af sprækker i moræneler

Geologiens betydning i den urbane hydrologi

Risk Assessment in Fractured Clayey Tills - Which Modeling Tools?

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model

DK-model Opdatering

CRYOFRAC/CRYOREM. Geo, Orbicon, GEUS, Region Hovedstaden, Frisesdahl, Innovationsfonden, Miljøstyrelsen

Page 1. Knud Erik Klint, Geo Rikke Vinten Howitz, Region Hovedstaden Pernille Milton Smith, Tove Worsaae Møller, Geo

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo

Opskalering og potentiale for implementering

Workshop om usikkerhed på geologske modeller. ATV Vintermøde - Vingsted 8. marts 2017

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Primære re aktiviteter i REMTEC

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Pedologiske og geologiske forhold på feltlokaliteterne

Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Konceptuelle modeller

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Køge. Tujavej 11 Testgrund. Opdatering af geologisk model for området omkring Tujavej 11, Køge

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Brug af 3D geologiske modeller i urbane forureningssager

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Metoder til forbedring af in

Geologisk model af RTA-Grunden ved Villavej i Ringe

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Vejledning i geologisk karakterisering af Istidssedimenter

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

FORHØJELSE AF DIGE I NIVÅ HAVN

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.

Hvad mener regionerne?

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder

Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

Konceptuel forståelse af fordeling af residual og mobil DNAPL. Mette M. Broholm, Ida V. Lange og Poul L. Bjerg

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko

Erfaringsopsamling for reduktiv deklorering som afværgeteknologi i moræneler

Outline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner

3. Geologisk variabilitet bestemt ved cone penetration testing (CPT)

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Velkomst og introduktion til TReNDS

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK

Afprøvning af undersøgelsesmetoder med henblik på etablering af et zoneringskoncept for danske lerjorde: Statusrapport

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort)

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Nitrat retentionskortlægningen

Sikkerhedsvurdering af Stevns Klint

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Informationsmøde om SFI

Transkript:

KARAKTERISERING AF MORÆNELER Knud Erik Klint Bertel Nilsson Bjarni Pjetursson Timo Kesseler GEUS Den Nationale Geologiske Undersøgelse for Grønland og Danmark ATV MØDE SCHÆFERGÅRDEN 18 Januar 2012

Formål Udvikle en simpel systematiske metoder til at tolke aflejringsmiljø og klassificere moræneler i forskellige glaciale landskabsformer. Metoderne er baseret på tilgængelige GIS data samt ved hjælp af strukturelle, teksturelle, og geotekniske egenskaber observeret og målt i felt-undersøgelser. Vurderer typisk geologisk heterogenitet (fordeling af sprækker og sandlinser) i de forskellige morænelerstyper. Opstille foreløbige konceptuelle modeller med forskellige grader af heterogenitet baseret på eksisterende data.

Baggrundsdata Derudover 1. 8 udenlandske lokaliteter

Till klassifikation

Geologisk heterogenitet

Karakterisering

Det geomorfologiske kort Peter Roll Jakobsen 2008

polymorfologi

Udbredelse af moræneler

Andvendelse af det polymorfologiske kort på karakterisering af punktkilde forurening FORMÅL Vurdering af sprækkeforkomst/sandlinser i moræneler Generel geologisk variabilitet http://jupiter.geus.dk/m/evalhydro

Siteeval et nyt simpelt site karakteriserings værktøj Step 1: Till klassifikation (baseret på GIS-data, feltundersøgelser I udgravninger, boredata, geofysiske data. Input data er: fabric, skurestriber på sten, strukture, kornstørrelses fordeling, konsolidering, geomorfologisk ramme. Resultat: till type Step 2: Bestemmelse af sprækkefordeling. (primært baseret på boredata) Input data er: Till type (fra step 1), tykkelse, dybde til redoxgrænse, lithologi af første lag under till, Estimering af sandlinse fordeling (baseret på boredata) Akkumuleret tykkelse af sandlinser. Resultat: potentiel sprækkefordeling Step 3: Hydraulisk karakterisering på baggrund af især sprækkefordeling. Step 4: Kalibrering af model baseret på hydrauliske test. Step 5: Evaluering af model.

Step 1 Multiple Choice Till klassifikation Klast fabric Skurestriber Matrix struktur Kornstørrelse (%l erindhold) styrke Geomorfologisk ramme Tolket till type Stærk foretrukken foretrukken tilfældig Ingen data Massiv Lamineret lagdelt Tektonisk båndet 5-12% 12-24 >24% Hård medium Blød moræneflade dødislanskab randmoræne Issø/marin flade Basal till type B Foldet forkastet Ingen data

Step 2 Multiple choice sprække/sandlinse densitet Till type Till tykkelse Redoxgrænse dybde Underliggende lag Synlige sprækker Sand linse frekvens Mest sandsynlig Sprække Basal till type B Basal till type A 0-5 m 5-10 m 10-15 m 1-2 m 2-3 m 3-4 m 4-5 m ler sand kalk moræneler 1-3 m 3-5 m 5-7 m 7-9 m <5% 5-20 >20% spacing Inplacering B >15 m Flow till 5-6 m >9 m Drop till Melt-out till

Depth m b.g.s. 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Cumulative fracture spacing m 0 1 2 3 A B C D Silstrup Mammen Laidlaw 1 Laidlaw 2 Avedøre Havdrup Fårdrup Lillebæk Ranzausgade Slæggerup Vasby Flakkebjerg Haslev 1 Estrup Gedser Grundfør Højstrup 2 Højstrup Gjorslev haslev 2 Kamstrup Ringe Tune Sigerslev 1 Sigerslev 2 Scarborough bluff 1 Scarborough bluff 2 Rouge river 1 Rouge River2 Duffins Creek 1 Duffins Creek 2

Step 3 hydrauliske værdier (K, m/s) 1,0E-11 1,0E-10 1,0E-09 1,0E-08 1,0E-07 1,0E-06 1,0E-05 1,0E-04 1,0E-03 1,0E-02 0 2 4 6 8 10 12 Mammen M-S Grundfør M-S Ringe M-D Slæggerup D-M Silstrup M-R Fårdrup M-R Avedøre M-K Højstrup M-K Gjorslev M-K Haslev M-K Flakkebjerg MM-S Lillebæk MM-S Estrup MM-S

Slutprodukt: En konceptuel geologisk model

Konklusioner Generelt må det konkluderes at især tykkelsen og de geotekniske egenskaber synes at være afgørende for fordelingen af sprækker og sandlinser i moræneler. Ligeledes har forskellige typer moræneler forskellige grader af heterogenitet. En klassifikation af moræneleren er således et basalt skridt imod vurdering af potentiel opsprækning og geologisk variabilitet, og samtidig en god indikator for vurdering af yderligere vidensbehov. En simpel metode til opdeling af glaciale landskaber i mindre områder med potentiel ensartet geologisk variabilitet er udviklet og kombineret med webbaserede klassifikationsmetoder for moræneler vil metoden kunne udgøre et vigtigt skridt i retning mod en ny forbedret systematisk metode til geologisk karakterisering af punktkildeforureninger såvel som fladekilde forureninger i områder dækket af moræneler.

Tak for opmærksomheden For mere information se: www.remtec.dk