Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Relaterede dokumenter
Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

1. Er jorden blevet varmere?

5. Indlandsisen smelter

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

5. Indlandsisen smelter

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klimaets betydning for de kommunale veje

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

Havvandsstigningerne kommer

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Stormfloder i et klimaperspektiv

IPCC SR15 (2018) IPCC Særrapport om 1,5 graders global opvarmning

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Klimaændringer i Arktis

menneskeskabte klimaændringer.

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

Fjerde Generation Fjernvarme

Hvad er drivhusgasser

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis

Transition to Renewable Energy until in the EU, Denmark, and


Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

Ren information om. Global opvarmning

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

3. Det globale kulstofkredsløb

Nr Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Cop 21 - mere end varm luft?

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Ren information om. Global opvarmning

3. Det globale kulstofkredsløb

KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Experiences of Region Zealand

BioConcens: Biogas Socio-economy

IDA National energiplan Elsystemer

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

BALANCERING AF FJERNVARME FOR ØGET OPTAG AF LAVTEMPERATUR OVERSKUDSVARME

Gletsjeres tilbagetrækning:

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

1. Er Jorden blevet varmere?

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr ÅRGANG September 2001 (88)

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Byens kredsløb - fortid, nutid og fremtid

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Drivhuseffekt og klimaændringer

How much energy does this operation use?

VINDKRAFTENS ROLLE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Copy from DBC Webarchive

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

TMS programmet på energi 2008/9

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Undervisningsbeskrivelse

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Klimascenarier for Danmark

De overordnede konklusioner fra den nationale biomasseanalyse. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Henriette Berggreen Københavns Kommune

ENERGISYSTEMETS FREMTID

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Resultater fra scenariearbejde på 5.styregruppemøde

vores dynamiske klima

Mentale landkort over klimasystemet

Klima tilpasning på Fanø

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Klimatilpasning i byggeriet

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

Brug af biomasse til energiformål

Energioptimering af boliger

Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk

Transkript:

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1

HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2

3

Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH 4, N 2 O, CFC-gasser, O 3,... + skyer Ændringer i kulstofbudgettet (milliarder tons kulstof per år) Atmosfærisk stigning Fossile brændsler + cementprod. Optag i oceaner Netto optag på land 1980 erne 3,3±0,1 5,4 ±0,3-1,8 ±0,8-0,3 ±0,9 1990 erne 3,2±0,1 6,4 ±0,4-2,2 ±0,4-1,0 ±0,6 2000-2005 4,1±0,1 7,2 ±0,3-2,2 ±0,5 4-0,9 ±0,6

Observeret CO 2 i luftbobler fra Antarktis Indlandsis samt direkte atmosfæriske målinger (rød kurve) 5

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Strålingspåvirkning En fordobling af CO2 koncentrationen medfører en strålingspåvirkning på ikke mindre end ca. 4 W/m2 6

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Strålingspåvirkning fra 1850 til 2000 7

9

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN September - havisudbredelse 10

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Ændringer i global vandstand siden 1870 (mm) 11

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Globale årlige temperatur-, nedbør- og trykændringer sommer og vinter 12

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Figure 10.18 13

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Vandets kredsløb og kraftig nedbør 14

15

Hvad sker der i Danmark inden for 100 år? Den isolerede effekt af menneskets påvirkning Temperaturen stiger 3-5 grader Mere nedbør om efteråret og vinteren Flere episoder med meget kraftig nedbør Længere perioder uden nedbør om sommeren Sandsynligvis en vis reduceret nedbør om sommeren Visse år udtørring af jorden om sommeren => hedebølger Mindre sne og snepåvirkning af bygninger Der er risiko for en vis stigning i hyppighed og styrke af kraftige storme og tilhørende stormfloder Stigning i global vandstand på 10-75 cm... Men måske mere!!! 16

Hvor kunne tilpasninger være relevante allerede nu? Dimensionering af dræn og afløb i forbindelse med nyanlæg og renovering. Lokalt tilpassede beregninger for ændringer i ekstrem nedbør kan være nødvendige Eventuel planlægning af nye vand reservoirer (mest relevant i Østdanmark). Planlægning af fremtidige vandindvindingstilladelser Bygningsregulativer (både storm, sne, isolering og evt. tagudhæng (solafskærmning)) Digevedligeholdelse samt evt. nyanlæg Planlægning af nye byzoner med tilhørende infrastruktur. 17

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Forskel i global temperatur i 2015 mellem en simulering med ocean initialisering og en uden. Begge prognoser er kørt med antropogen forcering og startende i 2005. Baseret på Keenlyside et al. 2008. 18

IPCC emission scenarios CO 2 emission CO 2 concentration Total forcing from all gasses and particles. 19

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Globale årlige temperatur-ændringer for forskellige tidshorisonter og scenarier 20

Smelter Grønland? 21

22

Hybrid sigma theta S C I E N C E 23

Energy System Modelling 2005 to 2050 System optimization by minimising total system costs Macro economic factors Costs of health related externalities Energy demand Transport energy Electricity Heat Fuels - from all sectors Costs of other externalities (climate change, nature etc.) System prices electricity district heat hydrogen biofuels energy demand Fuel prices Hardware prices Externalities Energy supply Power plants Boilers Energy storage Hydrogen production Bio-fuels 24

Skyldtes de kraftige tropiske orkaner i 2005 i det Caribiske område menneskets aktiviteter? Er Golfstrømmen ved at slukke, og kan vi så risikere en ny istid? Smelter Grønland? Er der overhovedet sket en global opvarmning? Er det solen, som har forårsaget den observerede opvarmning? Kommer der også isvintre i fremtiden i Danmark? 25

Er Golfstrømmen ved at slukke, og kan vi så risikere en ny istid? 26

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Er der overhovedet sket en global opvarmning? 27

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Er det solen, som har forårsaget den observerede opvarmning? 28

Schär et al. (2003) 29

Schär et al. (2003) 30

SCIENCE UNIVERSITY OF COPENHAGEN Ændring i nedbør (%) Mean HIRHAMfor n = 5 > 99% percentile July-August-September 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0-10 -10-20 -20-30 -30-40 -40 Christensen & Christensen, Nature, 2003 31

Ranked Copenhagen 1 hourly precipitation for 16 st. 1979-1996 100 Mean Factor 2 [mm/hour]] 10 1 1 10 100 T [year] 32

100 S C I E Observeret N C E og modelleret time- nedbør. Nutid og fremtid [mm/hour] 10 Faktor 2 KBH 1979-1996 DMI 1961-1990 DMI 2071-2100 KBH 2071-2100 1 1 10 100 T [year] 33

Hourly intensity rain Back to point rain 100 i [mm/time] 10 Kontrolperiode Prognose 1 0 1 10 100 T [år] 34

NHøje vindstyrker U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E Procentuel ændring i gennemsnittet af de årlige maximale vindstyrker 35

Resultater fra PRUDENCE projektet S Cndring I E N C E i gennemsnittet af årlige maksimum stormfloder Æ (IPCC A2 scenario-control) UNIVERSITY OF COPENHAGEN Vadehavsområdet: Stigning på 40 cm (ren stormflod) IPCC (2001) anslår stigninger i havniveauet på ca. 40 cm. Samlet effekt: Stormflod ~40 cm Generel stigning ~40 cm Total ~80 cm + stigninger i max bølgehøjder 36