VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1
OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver vi, hvordan vi som jobcenter vil bidrage til, at ungdomsledigheden reduceres og uddannelsesniveauet højnes i Brøndby Komme. For at lykkes med disse mål er det afgørende, at vi, der har med de unge at gøre, arbejder sammen, både indenfor og udenfor Brøndby Kommune. Men først og fremmest handler det om, at vi lytter til og samarbejder med de unge selv. Ungestrategien skal ses i sammenhæng med jobcentrets kerneopgave: At servicere virksomheder og støtte borgeren i sin vej til varig selvforsørgelse. Det betyder, at strategien skal udbredes til hele jobcentret, sådan at alle medarbejdere med tilknytning til ungeområdet arbejder efter den. Ungestrategien tager afsæt i rapporten Unge og uddannelse i Brøndby. -En analyse af den uddannelsesrettede indsats for unge 18-29-årige i Brøndby, som beskriver udfordringer i indsatsen for unge modtagere af uddannelseshjælp i Brøndby Kommune. Ungeindsatsen skal gennemføres i tæt samarbejde med alle relevante samarbejdsparter, og den skal ses i sammenhæng med ungestrategien for de 15-17-årige. Strategien opdateres indenfor tre år, og efter behov ved ændringer i lovgivning og udfordringer. Ungestrategiens visioner og de værdier, som danner grundlag for ungeindsatsen, skal omsættes til handling til gavn for de unge i Brøndby Kommune. Det foregår ved, at medarbejderne i ungeindsatsen og de unge, som ungeindsatsen drejer sig om, inddrages i processen med at omforme ord til indsats. Både medarbejdere og unge involveres derfor i at udvikle forslag til forbedringer af indsatsen og nye initiativer. På den måde sikrer vi den bedst mulige kobling mellem de unge og den indsats, som skal komme dem til gavn. Tina Olsen, leder af Ungeteamet Anne Madsen, leder af Ungehuset Bjarne Bo Larsen, jobcenterchef 2
BAGGRUND Uddannelsesniveauet i Brøndby er lavt sammenlignet med resten af Danmark. Andelen af Brøndbyborgere, som kun har afsluttet grundskolen, er højere end på nationalt plan. Samtidig er der ikke lige så mange unge i Brøndby, som gennemfører en ungdomsuddannelse. I Brøndby forventes 88,1 procent at opnå en ungdomsuddannelse 25 år efter, at de forlod 9. klasse i 2014. Det tal er på landsplan 92,9 procent. De unge, der ikke får en uddannelse, risikerer i særlig grad at modtage offentlige ydelser og at blive påvirket af arbejdsløshed og dårligt helbred i fremtiden. Samtidig vil de have svagere forudsætninger for at skabe gunstige vilkår for deres egne børn. Ved at sikre uddannelse for flest muligt unge i Brøndby Kommune kan vi være med til at bryde negativ social arv. Det er på den baggrund, at vi har udviklet en strategi, som sætter retningen for jobcentrets indsats for unge 18-29-årige i Brøndby Kommune. VORES VISION Alle unge i Brøndby skal have mulighed for og opbakning til at gennemføre en uddannelse i bestræbelsen på at blive selvforsørgende, aktive medborgere og opnå større livskvalitet. Vi vil gennemføre visionen i samarbejde med relevante samarbejdspartnere og med fokus på effekt. 3
HVAD SKAL KENDETEGNE DEN INDSATS, VI LEVERER? VI SÆTTER DEN UNGE FØRST Vi sætter den unges behov forud for organisering Vi har et fælles ansvar for de unge Den unge bliver spurgt, og vi lytter Vi arbejder helhedsorienteret og undgår unødige skift Vi arbejder tværfagligt Vi udarbejder holdbare løsninger sammen med de unge Vi mener, at en tidlig og intensiv indsats er afgørende. UNGE ER FORSKELLIGE OG HAR FORSKELLIGE BEHOV Det skal vi naturligvis tage højde for i vores ungeindsats. Det betyder at: Uddannelsesparate unge skal i uddannelse Unge, der ikke er uddannelsesparate, skal opkvalificeres til at begynde en uddannelse Unge, der har svært ved at fastholde sig i uddannelse, skal have hjælp til at gennemføre Unge, der har gennemført en uddannelse, skal i job. 4
5
VÆRDIER I JOBCENTRETS UNGEINDSATS Nye roller i velfærden er tilgangen, som Social- og Sundhedsforvaltningen i Brøndby har valgt at arbejde efter. Nye roller i velfærden er først og fremmest en måde at forstå velfærd på: Det betyder, at vi går fra at tænke på velfærd som ydelser, der leveres fra de offentlige institutioner til borgerne, til at forstå velfærd som en opgave, som skal løses i fællesskab. Velfærd bliver på den måde den forskel, vi skaber for og med borgerne i Brøndby. Det handler om, at vi kan udvikle bedre og mere holdbare løsninger ved at fokusere på borgerens oplevelse af velfærd, ved at sætte borgeren først og ved at bringe borgerens ressourcer i spil. Nye roller i velfærden er baseret på nogle borgerrettede værdier og nogle organisatoriske værdier, som er fælles for hele Social- og Sundhedsforvaltningen. Værdierne kan fortolkes forskelligt afhængigt af den sammenhæng, de indgår i. Nedenfor beskrives, hvordan vi forstår værdierne, når de kobles til jobcentrets ungeindsats. BORGERRETTEDE VÆRDIER Selvstændighed Det giver værdi at kunne klare sig selv mest muligt og være uafhængig af andre i hverdagen. Vi tror på, at alle har ressourcer og både kan og vil bruge dem. Vi skal understøtte borgerne i at blive så selvhjulpne som muligt. Jobcentrets ungeindsats er rettet mod, at de unge i Brøndby gennemfører uddannelse og kommer i arbejde. Uddannelse og arbejde, mener vi, er vigtige skridt på vejen mod dels at blive selvforsørgende og dels at blive en aktiv medborger. I jobcentret har vi ikke patent på de rigtige løsninger. Derfor lægger vi vægt på, at de unge medvirker aktivt både i idéfasen og udførelsesfasen. Vi mener, at løsningerne bliver bedre og mere holdbare, når den unge tager ejerskab over sin plan. Derfor er det vigtigt, at vi i jobcentret støtter de unge til at tage ansvar. Det gør vi ved i højere grad at vælge rollen som guide i stedet for myndighed og ved at opbygge en relation, som er baseret på tillid og respekt. Vi mener, at de unge har godt af, at der stilles krav til dem. Derfor prioriterer vi, at de unge er i gang med en aktivitet, som kan forbedre deres situation, og at de medvirker aktivt. 6
Relationer Det giver værdi at indgå i relationer med andre mennesker. Det kan både være familie, venner, kolleger, frivillige og medborgere. Vi skal understøtte, at alle kan indgå i værdifulde relationer. Relationer er vigtige. Det, at kunne bidrage med noget og at høre til i et fællesskab, er afgørende for oplevelsen af at have værdi som menneske. Samtidig er sociale kompetencer, som udvikles i samspil med andre mennesker, en forudsætning for at komme i uddannelse og job. Derfor er det afgørende, at vi i ungeindsatsen, støtter unge, der mangler relationer, i at opbygge dem, og hjælper unge, der har relationer, med at bringe dem i spil på vejen mod uddannelse og job. Det er ikke i sig selv et mål at opbygge relationer til personer i det offentlige system. Disse relationer kan dog være en trædesten på vejen til at lære at indgå i andre typer af relationer og fællesskaber. Vi stiller krav til de unge, både om, at de skal være i gang med et forløb og mere generelt. Det gør vi, fordi vi mener, at de unge på den måde får mulighed for at indgå i relationer med andre mennesker og derved få etableret netværk og tilhørsforhold til andre mennesker, samtidig med at de unge får tildelt ansvar. På den måde kan aktiv deltagelse være et skridt videre mod en øget grad af selvstændighed og mod aktivt medborgerskab. 7
ORGANISATORISKE VÆRDIER Helhedsorientering Vi tager afsæt i det individuelle menneskes behov, ønsker og ressourcer Vi sætter den unge først. Det vil sige, at vi altid tager udgangspunkt i den unges behov og ressourcer. Det betyder blandt andet, at vi først fokuserer på den unges problemstillinger, frem for hvilken lovgivningsbestemt målgruppe vedkommende tilhører. Det betyder også, at vi forholder os til de delelementer, der skal til, for at den unge lykkes med sin plan, hvad enten det har med bolig, netværk, uddannelse, kompetencer, misbrug eller forsørgelsesforhold at gøre. Det helhedsorienterede arbejde bygger på et helhedssyn, der omfatter og medtænker den unges samlede livssituation. Effektfokus Vi er optagede af, om det vi gør, skaber den forventede værdi. Vi vil holde fokus på, om vores indsats virker. Det gør vi ved at måle på den unges progression i forhold til den plan, som er lagt. Hver gang vi iværksætter en indsats eller lægger en plan, skal vi forholde os til effekt. På den måde fokuserer vi på resultaterne af vores arbejde i forhold til uddannelse og job. Det betyder, at vi løbende og på systematisk vis evaluerer vores indsats sammen med den unge, og at vi tager konsekvensen og gør noget andet, hvis en indsats ikke har den ønskede effekt. At arbejde med effektfokus betyder, at vi er undersøgende i vores tilgang; vi undersøger hvad der er evidens for virker, og hvad forudsætningerne er, for at en plan lykkes. Vi vil med andre ord udvikle en refleksionskultur, hvor vi er nysgerrige på, når noget lykkes og når andet ikke gør det. 8
Faglighed Vores faglige tilgang er baseret på samskabelse og synliggørelse af ressourcer hos og omkring borgeren I ungeindsatsen arbejder vi professionelt og udnytter vores faglige viden og metoder; det gælder også særlig viden om specifikke målgrupper eller problemstillinger. Hvis vi mangler viden eller metoder, tilegner vi os dem, så vores faglighed matcher de mennesker, vi har med at gøre. Samtidig er det vigtigt, at vi gør plads til den unges egne idéer og løsningsforslag. Derved støtter vi de unge i at bringe deres egne ressourcer i spil. I ungeindsatsen forventer vi, at man som medarbejder: har gode kommunikationsfærdigheder, det vil sige, at man anvender en aktivt lyttende og problemløsende kommunikationsform kan dokumentere problemstillinger, indsats og progression har viden om og kan navigere i gældende love, regler og forretningsgange. Tværfaglighed Vi er opmærksomme på at bringe de forskellige fagligheder i spil, så de komplementerer hinanden på bedste vis i forhold til at løse kerneopgaven Vi har alle et fælles ansvar for, at de unge lykkes. Det kræver, at fagområderne står sammen. En koordineret indsats giver bedre resultater for hver enkelt ung. Derfor vil vi prioritere et tæt tværfagligt samarbejde og en smidigere koordinering. Det betyder, at vi skal have blik og respekt for andres faglighed ved at være nysgerrige på andre løsningsmuligheder og ved at opdyrke kendskabet til andres fagområder. Det er vigtigt, at vi udvikler og nærer en refleksionskultur i jobcentrets ungeindsats, hvor tværfagligheden kan dyrkes. Der, hvor vores egen faglighed ikke slår til, skal der gives plads og rum til, at andre fagligheder kommer i spil. Det handler om at give plads og tid til, at andre fagligheder træder til. Med tværfaglighed og fleksibilitet når vi målet. Gevinsten er, at vi bliver bedre til at overføre viden om den unge til relevante enheder og hurtigere får henvist til de rette tilbud til gavn for den unge. 9
DEN FREMTIDIGE UNGEINDSATS Analysen af den uddannelsesrettede indsats for unge 18-29-årige i Brøndby har vist, at der er særlige udfordringer, som går igen for en del af de unge. Med afsæt i analysen, har vi valgt at udpege en række målgrupper og fokusområder, som prioriteres i ungeindsatsen i de nærmeste år. MÅLGRUPPER Målgruppen af unge 18-29 årige med tilknytning til jobcentret spænder vidt. De unge er forskellige og har forskellige behov. Der er unge uden uddannelse og erhvervserfaring, og andre unge, der har en uddannelse eller job bag sig. Der er unge uden nævneværdige problemer, og der er unge, som befinder sig i en udsat position, og som står overfor komplekse udfordringer. Denne forskellighed, skal der naturligvis tages højde for i ungeindsatsen. VI VIL SÆRLIGT PRIORITERE INDSATSEN OVER FOR: psykisk sårbare unge unge forsørgere unge med socialt belastet opvækst unge med dårlige erfaringer fra grundskolen unge med manglende sociale kompetencer uafklarede unge umotiverede unge frafaldstruede unge unge dagpengemodtagere En del af de unge vil have karakteristika, som tilhører flere af de nævnte målgrupper. 10
FOKUSOMRÅDER Vi ønsker at give ungeindsatsen et løft ved at fokusere på områderne tværfagligt samarbejde og koordinering, gode planer og god vejledning og udvikling af medarbejderkompetencer. TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OG KOORDINERING En vigtig del af den fremtidige indsats handler om at udvikle samarbejdet med andre instanser. Det drejer sig om: Samarbejdet med Børne- Kultur og Idrætsforvaltningen om overgangen fra grundskole Samarbejdet med UU: Center Syd om vejledning af de 18-29-årige Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne om de frafaldstruede unge og om at gøre de unge uddannelsesparate Samarbejdet med de behandlende instanser, f.eks. psykiatri og misbrug Samarbejdet med relevante afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen. GODE PLANER OG GOD VEJLEDNING I den fremtidige indsats vil vi i endnu højere grad udvikle gode og holdbare planer i samarbejde med den unge på grundlag af solid vejledning. Uddannelsesafklaring i et uddannelsesnært miljø, som f.eks. brobygning, vil stadig blive prioriteret højt, fordi der er evidens for, at det virker. Derfor skal de uddannelsesparate unge afklares og opkvalificeres på uddannelsesinstitutionerne. Derudover holder vi fokus på arbejdsmarkedet og fremtidige jobmuligheder ved at motivere de unge til at vælge en uddannelse, hvor der er mangel på arbejdskraft. UDVIKLING AF MEDARBEJDERKOMPETENCER Gode medarbejderkompetencer er en forudsætning for at kunne varetage en god ungeindsats. Derfor vil vi i samarbejde med medarbejderne undersøge, om der er behov for yderligere opkvalificering inden for særlige områder. Det videre arbejde med at udvikle konkrete indsatser i forhold til målgrupper og fokusområder sker i samarbejde med relevante medarbejdere og ved at involvere de unge. 11
12 Illustrationer: Benjamin Tahir Javaid Fotos: Brøndby Produktionshøjskoles Fotolinje Brøndby Kommunes Trykkeri