Disposition: 1. Konklusion og opmærksomhedspunkter, side 1 2. Formalia, side 2 3. Indledning, side 2 - herunder beskrivelse af plejecentret 4. Resume af anbefalinger og opfølgning på sidste tilsyn, side 4 5. Organisatoriske forhold, side 4 6. Beboertrivsel/tilfredshed, side 5 7. Observationsperiode, side 5 8. Den generelle faglige indsats, side 5 - herunder magtanvendelsesområdet 9. Medicinhåndtering, side 8 - herunder utilsigtede hændelser 10. Beboernes økonomi, side 8 11. Tema: Frivillige indsatsen, side 8 12. Dokumentation, side 9 13. Medarbejderforhold, side 9 - herunder den faglige udvikling 14. Tilbudsportalen, side 11 15. De fysiske rammer, side 11 - herunder de hygiejne og sikkerhedsmæssige forhold 1. Konklusion herunder vurdering, sammenfattende indtryk af tilbuddet Tilsynsenhed i Job & velfærd, Viborg kommune anvender fem graduerede vurderingsterminologier i den samlede bedømmelse af tilbudene. De fem graduerede vurderingsterminologier er: Meget tilfredsstillende, Tilfredsstillende, Neutral, Mindre tilfredsstillende og Ikke tilfredsstillende. Det samlede indtryk af tilsynet på Åbrinken er tilfredsstillende. Denne tilsynsrapport er en konklusion på interviewene, indtrykkene under besøget samt gennemgang af det skriftlige dokumentationsmateriale. Tilsynsrapporten giver et øjebliksbillede af tilbuddet i det tidsrum, hvor tilsynskonsulenten effektuerede tilsynet. Tilsynets samlede indtryk af det pædagogiske, pleje- og omsorgsmæssige arbejde og den generelle faglige indsats er, at Åbrinken er et velfungerende plejecenter. Det er tilsynets indtryk at der en tilfredsstillende beboeroplevet kvalitet på Åbrinken. I særlig grad fremhæves de frivillige kræfter og Stjernestundsmedarbejderen som værende afgørende, herunder at de bidrager med aktiviteter, der bryder hverdagen. Medarbejderne beskriver ligeledes arbejdsmiljøet på stedet som værende tilfredsstillende. De finder beboersammensætningen med de tre målgrupper spændende og udfordrende. I dagligdagen kan der opleves udfordringer i forhold til balancen mellem arbejdsopgaver og de tilstedeværende ressourcer. Den ledelsesmæssige tilgang er kendetegnet ved et stort engagement i bestræbelserne på at sikre beboerne de bedste rammer og betingelser samt på fastholdelse og udvikling af en grundlæggende faglig kvalitet i tilbuddet 1
I forhold til videreudvikling ser tilsynet følgende opmærksomhedspunkter/har følgende påbud og fremkommer derfor med følgende kommentar og anbefalinger: Tilsynet anbefaler at oplysningerne på Tilbudsportalen gennemgås og opdateres, så det sikres, at de samlede oplysninger til fulde, er i overensstemmelse med Bekendtgørelse Nr. 1648 af 15. december 2015 om Tilbudsportalen. For fuldt ud at efterleve bekendtgørelsen om Tilbudsportalen, skal oplysninger om bl.a. beboerindskud og supplerende oplysninger ift. målgruppen fremgå. Tilsynet anbefaler at kladdeversioner af både Sundhedsfaglige status og Døgnrytmeplaner gøres permanente jf. de sundhedsfaglige vejledninger for dokumentationsområdet, hvor det fremgår, at dokumenter forbindelse med udarbejdelsen, kan oprettes som kladde, men inden en uge skal gøres permanente. Tilsynet anbefaler at handleplanerne benyttes som et dagligt værktøj til dokumentation, frem for at man dokumenterer løbende i journalnotater, således at oplysninger i forhold til et problem samles et sted. Formålet er at sikre ensartethed og kontinuitet i indsatsen samt skabe overblik i forhold til evaluering og ændring af behandlingen / indsatsen. 2. Formalia Deltagere i tilsynet: Ledelsen: Centerleder Mette Bergkvist Medarbejderrepræsentanter: Tre medarbejdere deltog, heraf en fra hvert team. Medarbejdernes identitet er tilsynet bekendt. Beboere: Tre beboere deltog. Beboernes identitet er tilsynet bekendt. Pårørende: Ingen pårørende deltog i tilsynet. Beboerne er tilfældigt udvalgt. Medarbejderne er udvalgt efter hvem, der var på arbejde og havde mulighed for at gå fra. Tilsynet er udført af: Tilsynsenheden i Job & Velfærd, Viborg Kommune ved tilsynskonsulent Marianne Villekold. Program for uanmeldt tilsyn d. 20. juni 2016: Kl. 10.00 10.05 Ankomst og planlægning af tilsynet Kl. 10.05 10.45 Observationsperiode, herunder samtale/samvær med beboere Kl. 10.45 11.45 Interview med medarbejdere Kl. 11.45 12.15 Observationsperiode, herunder samtale/samvær med beboere Kl. 12.15 13.30 Interview med centerleder Kl. 13.30 13.50 Observationsperiode Kl. 13.50 14.00 Afrunding af tilsynet med centerleder 3. Indledning Det uanmeldte tilsyn blev gennemført d. 20. juni 2016 i tidsrummet fra kl. 10.00 14.00. Tilsynet var forud for ankomst til plejecenteret bekendt med at centerleder ikke ville være tilstede da det fremgik af den elektroniske kalender at hun var på det andet plejecenter. Tilsynskonsulenten indledte tilsynet og orienterede telefonisk leder om tilsynets ankomst. Centerleder ankom kort herefter. Både plejecentrets ledelse og de interviewede medarbejdere blev orienteret om formålet med besøget og hvordan det skal foregå. 2
Ved tilsynsbesøget blev der foretaget dialogbaserede interview med ledelsen, medarbejdere og et udvalgt antal beboere i forhold til tilbuddets størrelse. Dokumentationen blev gennemgået hos de beboere tilsynet samtalte med. Dialogen blev kombineret med observationsperioder med henblik på indsamling af data, som er nødvendige for, at målet med tilsynet kan opnås. Tilsynsrapporten er en konklusion på interviewene, indtrykkene under besøget samt gennemgang af det skriftlige dokumentationsmateriale. Rapporten har været i høring ved tilbuddet til gennemlæsning og kommentering og eventuelle faktuelle fejl er blevet tilrettet. Viborg kommune offentliggør tilsynsrapporterne på Kommunens hjemmeside samt på Tilbudsportalen. Overordnet beskrivelse af plejecentret, herunder den fysiske beliggenhed er centralt beliggende i Karup, som er en mindre by cirka midtvejs mellem Viborg og Herning. Plejecenteret ligger tæt ved skole og børnehave og har en centralbeliggende stor og lukket have. Åbrinken er et ældre, moderniseret plejecenter og indeholder de tre afsnit Bellisstræde, Anemonestræde og Grøften. Der er plads til i alt 35 beboere på Åbrinken. Bellisstræde består af 11 almindelige somatiske plejeboliger. Anemonestræde har plads til 16 beboere og er et specialafsnit for voksne med fysiske og/eller psykiske handicap, herunder voksne udviklingshæmmede med et større fysisk plejebehov. Aktuelt er der kun 12 beboere tilhørende målgruppen indenfor handicapområdet, da de resterede fire beboere er psykiatriske beboere. Plejen af de fire beboere på Anemonestræde varetages af medarbejderne fra Grøften. Grøften er med sine syv faste boliger og en midlertidig afklaringsplads, ligeledes et specialafsnit. Her er målgruppen udsatte beboere, herunder senhjerneskadede personer med misbrugsproblematikker. I umiddelbar nærhed af Åbrinken ligger der nogle ældreboliger. I to af boligerne bor der borgere, der er omfattet af målgruppen for Grøften. De pågældende beboere er derfor tilknyttet afsnittet. Afsnittene Bellisstræde og Grøften fungerer begge som tillempet Leve bo miljøer. Plejeboligerne er forskellige af størrelse og der forefindes både et og torumsboliger. Alle boliger er indrettet med eget badeværelse. Bellisstræde består af otte et-rumsboliger og tre to-rumsboliger samt et tekøkken. Fra alle boliger er der udgang til terrasse. Anemonestræde har 16 et-rumsboliger der ligeledes har udgang til en terrasse og i Grøften er der otte et-rumsboliger. I alle tre afsnit, er der velindrettede fællesrum/nicher med spisekøkkener, hvor beboerne kan indtage deres måltider og mødes til socialt samvær. I Grøften forefindes der desuden en dagligstue indrettet med fjernsyn og sofamøbler. Centralt på plejecenteret forefindes aktivitetslokaler, centralkøkken, frisørstue og en stor fælles spisestue. Det juridiske grundlag udgøres af Lov om almene boliger 5 stk.2 og 105 stk. 2. 3
4. Resume af anbefalinger/opmærksomhedspunkter fra sidste års tilsynsbesøg samt opfølgning på disse Tilsynet bemærker at der er arbejdet med flere af anbefalingerne fra sidste år og at der i den sammenhæng er tale om kvalitetsforbedrende initiativer. o Tilsynet anbefaler at plejecenteret er opsøgende på, om Åbrinken som helhed, er korrekt registeret ved fødevarestyrelsen set i forhold til tilsynsforpligtelse herfra. Tilsynet kan konstatere at samtlige afsnit er registreret. o Tilsynet anbefaler at reglerne om magtanvendelse drøftes og gennemgås på et teammøde og vurderer, at behovet er mest udbredt på Anemonestrædet grundet målgruppen her. Reglerne på magtanvendelsesområdet er blevet gennemgået på et personalemøde. o Tilsynet anbefaler at tilbuddet gennemgår oplysningerne på Tilbudsportalen. Tilsynet kan konstatere, at portalen fortsat udgør et opmærksomhedspunkt. o Tilsynet foreslår at samarbejdet mellem plejepersonalet på Åbrinken og medarbejderne fra Madservice Viborg styrkes, så tilberedning og anretning af måltiderne i højere grad kan foregå i beboernes nærvær, hvormed beboerne får mulighed for, at deltage i aktiviteter omkring måltiderne og desuden få stimuleret duftesansen under tilberedningen. Tilsynet foreslår desuden en styrkelse af det gode måltid, herunder hvilke faktorer, der bidrager til, at give beboerne gode måltidsoplevelser. Tilsynet får oplyst at samarbejdet med Madservice er udvidet i særlig Bellisstræde-afsnittet således, at medarbejdere herfra, to dage om ugen, forestår tilberedning og anretning af måltiderne direkte i afsnittet. o På dokumentationsområdet fremkom tilsynet med følgende anbefalinger: - at kladdeversioner gøres permanente jf. de sundhedsfaglige vejledninger for dokumentationsområdet, hvor det fremgår, at dokumenter forbindelse med udarbejdelsen, kan oprettes som kladde, men inden en uge skal gøres permanente. - at det konsekvent dokumenteres, at man overholder Sundhedslovens krav om, at der forud for lægekontakt med henblik på pleje og behandling, foreligger et samtykke. Tilsynet kan ved dette års gennemgang af dokumentationsområdet konstatere, at der fortsat forligger kladdeversioner. Ved dokumentationsgennemgangen ses eksempler på, at der er indhentet samtykke. Uddybende oplysninger som rapportens konklusion er baseret på: 5. Organisatoriske forhold Ledelsen udgøres af en Centerleder og en Strategisk leder for samtlige plejecentre i Viborg Kommune. Centerleder blev pr. 1. januar 2016 ligeledes leder for et andet plejecenter Møllehuset, der er beliggende i Viborg cirka 25 kilometer fra Karup. Der er to teamkoordinatorer på Åbrinken idet der er en teamkoordinator for afsnittene Anemonestræde og Bellisstræde og en teamkoordinator for afsnittet Grøften. Teamkoordinatorerne varetager administrative opgaver uddelegeret fra ledelsens side, herunder i samarbejde med leder tjenestetidsplanlægning og desuden udarbejdelse af kørelister for de sygeplejemæssige opgaver. Teamkoordinatorerne indgår ligeledes i de pleje og omsorgsmæssige opgaver hos beboerne. Medarbejderne på Åbrinken er opdelt i tre team, et for hvert af de tre afsnit. Medarbejderne har en primær tilknytning til et team og er i dagligdagen opdelt, men hjælper hinanden på tværs, når behov herfor opstår. 4
Åbrinken har en centersygeplejerske på 35 timer/ugentlig. 6. Beboertrivsel/tilfredshed Tilsynet havde under tilsynet egentlig interview med tre beboere. To af de pågældende beboeres udtalelser blev nuanceret da tilsynskonsulenten konfronterede medarbejderne med disse. Der er ifølge medarbejderne for de to beboers vedkommende, tale om beboere, der psykisk er påvirket i en grad, så deres vurderinger og oplevelser ikke afspejler den generelle beboertilfredshed. Generelt er det tilsynets indtryk, at beboerne er tilfredse med forholdene på plejecentret Åbrinken. Der er overensstemmelse mellem deres behov for hjælp og de leverede ydelser. Det er desuden indtrykket, at beboerne har indflydelse på deres egen hverdag og på tilrettelæggelsen af denne. I forhold til aktivitetsniveauet fremhævede beboerne særligt Stjernestundsmedarbejderen og en frivillig, der forestår højt oplæsning, som afgørende for de gode oplevelser. I den sammenhæng efterlyste to beboere muligheden for, at de pågældende personer kunne varetage køreture med kørestole og dermed muligheden for at komme udenfor plejecenteret. Der var tilfredshed med egen bolig og fællesfaciliteterne og beboerne på Bellisstræde fremhævede med tilfredshed særligt den nye indretning af spisestuen. 7. Observationsperiode Under tilsynet på Åbrinken havde tilsynskonsulenten flere observationsperioder i fællesarealerne på alle tre afsnit. Tilsynet havde dermed mulighed for, at observere tilgangen til beboerne og den generelle omgangstone i den pædagogiske, pleje og omsorgsmæssige indsats. Tilgangen til beboerne var generelt præget af omsorg og en opmærksomhed på den enkeltes ønsker og behov. Tilsynskonsulenten indledte tilsynet med en observationsperiode i det almene plejeafsnit, herunder samtale med et par beboere, der sad på gangen. Tilsynet bemærkede under samtalen med de to beboere, at flere beboere først ankom til fællesarealerne og fik serveret deres morgenmad omkring kl. 10.30. Tilsynet overhørte flere beboere spørge til dagens menu og at denne efterfølgende blev læst op. Der var en beboer, der fra morgenstunden havde været noget urolig, og tilsynet bemærkede at denne beboere senere fik tilbud om en gåtur, hvilket vedkommende takkede ja til. Ved tilsynet afslutning bemærkes at centerleder er at finde i et af specialafsnittene i selskabelig samvær med en beboer og en medarbejder. Tilsynet ser dette som et udtryk for at leder vægter den nære kontakt med såvel medarbejdere og beboere. 8. Den generelle faglige indsats Der foregår fortsat ingen visitering fra myndighedens side og beboerne har dermed ingen myndighedsafgørelse på den leverede indsats. Samtlige beboere har fået fremsendt en orienteringsskrivelse fra myn- 5
dighedsafdelingen med oplysninger om, hvordan ydelsestildelingen foregår samt orientering om klagemuligheder. Tilsynsenheden vil fortsat gøre opmærksom på, at der i den sammenhæng, er udfordringer forbunden med beboernes retssikkerhed. Faktisk forvaltningsvirksomhed kan ikke varetage myndighedsudøvelse og har dermed ikke i juridisk forstand afgørelseskompetence i forhold til løbende, at vurdere beboernes behov for personlig pleje og praktisk bistand. For at styrke borgers retssikkerhed anbefaler Tilsynsenheden, at det tydeliggøres over for beboerne, at det er myndigheden der har bemyndigelsen til, at træffe afgørelse om væsentlige ændringer i hjælpebehovet og i øvrigt præciserer reglerne om rettigheder og pligter. I forbindelse med at en beboer tilbydes en bolig på Åbrinken, prioriteres den første kontakt højt og centerleder tilbyder i den forbindelse, at komme på besøg i den nye beboers hjem. Formålet er bl.a. at give borgeren en bedre oplevelse af skiftet fra privat bolig til plejecenteret. Desuden inviteres nye beboere kort efter indflytningen til Åbrinken til en indflytningssamtale, hvor der sker en forventningsafstemning i forhold til den indsats beboeren og dennes pårørende kan forvente. Indsatsen hos beboerne, afgøres bl.a. på baggrund af en faglig vurdering med udgangspunkt i Viborg Kommunes kvalitetsstandard. Indsatserne hos beboerne tilrettes løbende i forhold til det aktuelle funktionsniveau og fremgår af en døgnrytmeplan, som er gældende som dokumentation, for de ydelser beboeren modtager. På plejecenterets hjemmeside fremgår tilbuddets ønskede værdigrundlag og her fremgår det, at værdierne omsorg, respekt, ærlighed og anerkendelse af den enkelte og hinanden, har en stor rolle i dagligdagen. Desuden vægtes det at der er plads til forskelligheden, herunder at beboerne fortsat får lov at leve det liv, de har været vant til. I indsatsen er der fokus på inddragelse af beboernes ressourcer og på et godt samarbejde med de pårørende. Medarbejderne kunne ikke direkte redegøre for det beskrevne værdigrundlag og det er ikke deres oplevelse, at det er noget der i dagligdagen italesættes. Under interview med medarbejderne udfordrede tilsynskonsulenten, medarbejdernes evne til beskrive de anvendte faglige tilgange og metoder i indsatsen hos beboerne. Det var ikke tilsynets indtryk, at medarbejderne på den måde er vant til, at reflektere over den daglige praksis. På Åbrinken arbejdes der ud fra kontaktpersonsprincippet. Beboerne får ved indflytningen tildelt to kontaktpersoner, hvor den faglige sammensætning er afhængig af den faglige kompleksitet. Kontaktpersonerne har en række fastlagte opgaver hos beboeren og er de personer, der i et samarbejde er helhedsansvarlig for den pleje og omsorg beboeren modtager. I dagligdagen tilrettelægges indsatsen hos beboerne bl.a. på baggrund af ugeplaner, hvor faste ydelser som bad og praktiske opgaver fremgår. Ugeplanerne benyttes som fordelingsredskab af de fremmødte de enkelte dage og indgår desuden som et redskab til, at sikre en vis systematik og struktur i opgaveløsningen samt som dokumentation for levering af ydelserne. I den pædagogiske, pleje og omsorgsmæssige praksis værnes der om beboernes selvbestemmelse. Denne understøttes via medindflydelse på eget liv og på at hverdagen i tilbuddet, er i overensstemmelse med den enkeltes ønsker og behov. Medarbejderne udviser fleksibilitet i opgaveløsningen hos beboerne i bestræbelserne på at efterkomme dette. Der er desuden en opmærksomhed på, at inddrage beboernes ressourcer i dagligdagen i bestræbelserne på, at opretholde og/eller forbedre beboernes færdigheder og livsvilkår. 6
I den ernæringsmæssige indsats udgør et godt måltid et af de aspekter, som kan øge livskvaliteten for beboerne. Måltidet hører for mange til, blandt dagens vigtigste begivenheder og det er på mange måder afgørende, at bespisningen foregår i hyggelige omgivelser. Der er mange forhold, der har betydning for, at beboerne får en god måltidsoplevelse. På Åbrinken leveres maden fra Madservice Viborg. Hvor beboerne Bellisstræde og Anemonestræde får serveret den varme mad til middag, får beboerne i Grøften varm mad til aften. I både Bellisstræde og Grøften fungerer medarbejderne som måltidsværter. I det almene afsnit Bellisstræde har man i et projektforløb Det gode måltid arbejdet med opkvalificering af måltiderne, herunder områder lige fra valg af service til indretningen af de fysiske rammer. Tilsynet får oplyst at samarbejdet med Madservice ligeledes er udvidet således, at der nu to dage om ugen, foregår tilberedning og anretning af måltiderne direkte i afsnittet og dermed i beboernes nærhed. Det er intensionen at der i højere grad skal ske en øget inddragelse af beboerne i aktiviteterne omkring måltiderne, men denne inddragelse er udfordret grundet beboernes manglende motivation til deltagelse. Beboernes medbestemmelse understøttes på dette område ved, at beboerne inddrages i udarbejdelse af menuplaner og dermed kan fremkomme med ønsker. I forhold til aktivitetsmulighederne for beboerne varetages disse udelukkende via frivillige kræfter da der ingen kommunale aktivitetsmedarbejdere er tilknyttet Åbrinken. Viborg Kommune har besluttet, at dele af Ældremilliarden skal bruges til at finansiere en styrkelse af aktivitets- og omsorgsniveauet på plejecentrene i ydertimerne. Ordningen har tidligere været midlertidig, men det er nu politisk besluttet, at gøre denne varig. Det er op til det enkelte plejecenter, at ansætte medarbejdere i forhold til hvilke opgaver, man ønsker og anser som værende relevante for det pågældende sted. Der er tale om ansættelse af faglært personale med enten en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund. På Åbrinken er der ansat en medarbejder i en fleksjobstilling med en uddannelsesmæssig baggrund som lærer, svarende til 15 timer ugentlig. På Åbrinken kalder de medarbejderen for Stjernestundsmedarbejderen. Åbrinken er i alt tildelt 20 timer. De resterende fem timer er tildelt den medarbejder, der varetager disse særlige aktivitets og omsorgstimer på Møllehuset, og vil blive leveret herfra. Der er et Bruger pårørenderåd på Åbrinken og der er aktuel snart valg. Dette afvikles i forbindelse med et kommende sommerarrangement. Der er fast mødeaktivitet med rådet, der udgøres af beboer, pårørende, medarbejderrepræsentant og centerleder. Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser og det er tilsynets indtryk at reglerne om magtanvendelse, herunder registrering og indberetning samt udarbejdelse af handleplaner overholdes. Der er kendskab til indberetningspraksis. Den pædagogiske indsats bidrager til, at magtanvendelser så vidt muligt undgås og tilsynet får indtryk af, at der i den sammenhæng, er fokus på kreativitet og socialpædagogiske tiltag i bestræbelserne på, at undgå magtanvendelse. Tilsynet kan konstatere at der ikke er indberettet og registeret magtanvendelser fra Åbrinken siden sidste års tilsyn. Der er netop underskrevet en aftale mellem Sundheds og Ældreministeriet, PLO, KL og regionerne om, at beboere på plejecentre fremover vil få tilbud om, at blive tilmeldt en læge, der er fast knyttet til det enkelte plejecenter. 7
På Åbrinken forefindes allerede en lignende aftale idet der hver måned, kommer en læge fra det lokale lægehus på plejecenteret. 9. Medicinhåndtering, herunder utilsigtede hændelser Medicinhåndteringen på tilbuddet foregår både via dosispakket medicin fra apoteket og medicin doseret i doseringsæsker af personalet eller i en kombination af de to muligheder. Der forefindes generelle instrukser og procedurer for medicinhåndtering. De lovmæssige retningslinjer for medicinhåndtering og medicinadministration, herunder dosispakket medicin følges. Det kommunale tilsyn omfatter generelt ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, da disse er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen. Gennemgang af hvorvidt medicinæsker og bokse er relevant mærket og om medicinskemaet er udfyldt efter gældende retningslinjer, er derfor ikke indgået i dette tilsyn. Styrelsen for Patientsikkerheds embedslægetilsyn afspejler dette. Seneste tilsyn herfra blev effektueret i august 2015, hvor den samlede konklusion var, at der kun blev fundet mindre fejl og mangler, der samlet kun indebærer ringe risiko for patientsikkerheden. Utilsigtede hændelser indrapporteres til DPSD (Dansk Patient Sikkerheds Database) efter gældende retningslinjer. 10. Beboernes økonomi Medarbejderne har som udgangspunkt ingen administration med beboernes økonomi. Denne varetages via banken, værge eller af pårørende. Medarbejdernes omgang med beboernes økonomi kan omhandle støtte til håndtering af lommepenge. Der er politisk godkendt et frikommuneforsøg, der giver beboerne mulighed for at benytte sig af en række tilkøbsydelser. Forvaltningen har modtaget godkendelse af taksterne fra ministeriets side og beboerne har fået udleveret pjece med informationsmateriale om muligheden. Frikommuneforsøget er muligt i en periode indtil ultimo juni 2017. 11. Tema: Frivillige indsatsen Styrkelse af indsatsen i forhold til det frivillige arbejde indgik som et fokusområde i Viborg Kommunes Mål og midler på Ældreområdet i 2015. Der vil i den sammenhæng være fokus på styrkelse og skabelse af lokale netværk i og omkring nye og eksisterende frivillighedsinitiativer. Endvidere henvises til at Sundhedsstyrelsen i marts måned 2016, har udgivet noget inspirationsmateriale i forhold til hvordan, man styrker samarbejdet med frivillige på plejecentre. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2016/~/media/52a7db501ac5401da8c8d2ea69b6d9de.a shx På Åbrinken varetages samtlige aktiviteter som nævnt af de frivillige. Der er cirka 13-14 frivillige hjælpere tilknyttet plejecenteret og de varetager og indgår i flere fastlagte aktiviteter som f.eks. banko, sang og musik samt gudstjenester. Det er primært de fælles arrangementer som de frivillige understøtter, hvor én til én aktiviteter varetages af f.eks. besøgsvenner og plejepersonalet. Det er Stjernestundsmedarbejderen der sammen med centerleder varetager kontakten til de frivillige. 8
12. Dokumentation Tilsynet har gennemgået dokumentationen i det elektroniske system Rambøll Care hos tre beboere. Hos ingen af de beboere, hvor tilsynet gennemgik dokumentationen, foreligger en myndighedsafgørelse på den indsats der leveres. Samtlige beboere har som alternativ løsning som tidligere nævnt fået fremsendt en orienteringsskrivelse vedr. ydelsestildeling og klagemuligheder Der foreligger en opdateret døgnrytmeplan for beboerne. Døgnrytmeplanen er en individuel plejeplan med informationer om den samlede pleje - omsorgsindsats gældende for hele døgnet. Den skal tage udgangspunkt i beboerens ressourcer, behov, vaner og ønsker. Det vurderes at der kan ydes en kvalificeret pleje ud fra døgnrytmeplanerne da beboernes behov for pleje og omsorg er velbeskrevet og den daglige tilrettelæggelse af plejeopgaverne fremgår. Det vurderes desuden at der er sammenhæng mellem plejeopgaver og det aktuelle behov hos beboerne. Der foreligger en opdateret Sundhedsfaglig status på beboerne. En sundhedsfaglig status på beboerne, indeholder en aktuel sundhedsbeskrivelse af beboernes aktuelle fysiske psykiske sociale samt sundhedstilstand. Problem - / indsatsområderne er udarbejdet ud fra sundhedsstyrelsens sygeplejefaglige optegnelser. I to af de tre stikprøver foreligger både døgnrytmeplan og sundhedsfaglige status som kladdeversion udover den uge, der fremgår af de sundhedsfaglige vejledninger for dokumentationsområdet. Medarbejderne er introduceret til og anvender handleplaner i dokumentationen. Handleplaner skal indeholde en beskrivelse af en aktuel problemstilling, mål for indsatsen, herunder forventet resultat, planlagt indsats for at nå målet, samt evaluering af den udførte indsats. Handleplaner skal løbende evalueres og tilrettes, og når problemet anses for løst, skal handleplanen gøres inaktiv. Handleplaner oprettes når der er grundlag for et fremadrettet øget faglig fokus af et specifikt indsatsområde/problemområde. Der er handleplaner for flere relevante indsatsområder. Det ses at handleplanerne bruges fremadrettet da de indeholder mål, handlinger og evalueringer. De eksisterende handleplaner vurderes værende aktuelle samt at der er sammenhæng mellem status, handleplaner og indsatsområder. I en stikprøve forefindes journalnotater på en problemstilling, hvor der i forvejen forefindes en handleplan. Dette journalnotat kunne med fordel være at finde i den aktuelle handleplan. Samtykke: Plejecenteret har en fast rutine med henblik på at vurdere, om beboerne selv er i stand til, at varetage deres helbredsmæssige interesser. Dette fremgår af den sundhedsfaglige status om det er beboeren selv eller en pårørende/ værge, der giver informeret samtykke til behandling. Det blev oplyst, at der altid blev indhentet informeret samtykke til behandling. Der er ved tilsynet observeret, at samtykkereglerne anvendes og dokumenteres. 13. Medarbejder og medarbejderforhold Tilsyn får oplyst, at der ikke er sket væsentlige ændringer i forhold til antallet af medarbejdere, der varetager de pleje og omsorgsmæssige opgaver hos beboerne, siden sidste års tilsyn. 9
Den faglige medarbejdersammensætning består fortsat primært af med arbejdere med en uddannelsesmæssige baggrund som social og sundhedshjælpere samt social og sundhedsassistenter. Der er forsat to pædagoger ansat om end den ene ligeledes har en sundhedsfaglig uddannelse. På Åbrinken udgøres antallet af fremmødte i dagvagt for Bellisstrædes vedkommende af to tre faste medarbejdere. Dertil kommer elever som der typisk altid er en af. På Anemonestræde møder typisk fire medarbejdere og i afsnittet Grøften fremmøder tre fire personer. I aftenvagt fremmøder to personer i hvert afsnit og nattevagten udgøres af to personer. Ved sidste års tilsyn var der varslet ændringer i nattevagten forstået som at der fremadrettet kun skulle være en nattevagt til hele Åbrinken. Denne ændring blev aldrig gennemført, men opgaveporteføljen i nattevagten er udvidet. Medarbejderne beskriver generelt et velfungerende arbejdsmiljø præget af gode kollegiale forhold, men italesætter samtidig en presset hverdag, hvor der kan være behov for en prioritering i opgaverne. Det er særligt social og sundhedsassistenternes oplevelse, at dokumentationsområdet fylder meget. Der er et velfungerende samarbejde med ledelsen, men det er medarbejdernes oplevelse, at den ledelsesmæssige tilstedeværelse fysisk og mentalt er ændret efter ledelsesgrundlaget er blevet udvidet. Leder kan ikke selv genkende dette udover, at den fysiske tilstedeværelse ikke kan være på samme niveau som tidligere. Medarbejderne oplyser at deres fælles personalemøder (også kaldet Husmøder) er blevet aflyst de seneste to gange da mødet har konfliktet med tilkomne aktiviteter i lederens kalender. Medarbejderne efterlyser erstatning for disse møder og leder oplyser at hun har været opsøgende herfor. Faglig udvikling Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de kompetencer (uddannelse, erfaring og viden) der er nødvendig i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe samt i forhold til de metoder tilbuddet anvender. Ud over tilbuddets aktuelle kompetenceniveau, er det vigtigt, at tilbuddet har et strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt. Det er tilsynets oplevelse, at medarbejderne på Åbrinken besidder de relevante faglige kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder samt at der er fokus på opdatering heraf. Leder oplyser at der løbende er medarbejdere på kursus eller efteruddannelse og at afvikling af medarbejderudviklingssamtaler indgår i et fast årshjul. Medarbejderne oplever ligeledes, at der er tilfredsstillende rammer og muligheder for intern vidensdeling og erfaringsudveksling. Der er fastlagte møder til dette formål i form af handleplansmøder hver 14 dag, teammøder hver 4-6. uge, der både er beboer og medarbejderrelaterede. Derudover har sygeplejersken og assistenterne fælles mødeaktivitet cirka seks gange om ugen. I svære beboersager er der desuden en opmærksomhed på, at inddrage eksterne konsulenter i bestræbelserne på at højne det faglige afkom. Viborg Kommune har igangsat et kompetenceudviklingsprojekt kaldet Model borgerprofil og fagkompetenceniveau, hvor der er fokus på at få defineret beboernes plejebehov/ niveau for herefter se på medarbejdernes kompetenceniveau, herunder hvilket fagligt niveau og viden/kompetencer der kræves af personalet såvel monofagligt som tværfagligt. På Åbrinken har Bellisstræde gennemført en stratificering, hvor beboerne er blevet screenet og i Grøften er man i gang og efterfølgende vil Anemonestræde skulle indgå. 10
Viborg Kommune indgår aktuelt sammen med nogle andre kommuner i et forbedringsprojekt i den primære sundhedssektor kaldet I sikre hænder. Overordnet handler I sikre hænder om at ændre de vante arbejdsgange og rutiner. Ved at have et systematisk fokus på at udvikle og afprøve forskellige arbejdsgange er målet med projektet, at nedbringe antallet af tryksår, fald, fejlmedicineringer og infektioner i kommunerne. Det er intensionen at alle kommunens plejecentre skal indgå i projektet, og Åbrinken er dermed ligeledes omfattet. Viborg Kommune (forvaltningen Sundhed og Omsorg) har samlet relevante retningslinjer, instrukser og vejledninger i en elektronisk database Databasen for Håndbøger. Det er tilsynets indtryk, at medarbejderne har kendskab til databasen. 14. Tilbudsportalen er at finde på Tilbudsportalen. Enkelte oplysningerne om tilbuddet er mangelfulde i forhold til fuldt ud af efterkomme med Bekendtgørelse Nr. 1648 af 15. december 2015 om Tilbudsportalen. De mangelfulde oplysninger omhandler bl.a. tilbuddets faglige tilgange og metoder samt oplysninger om beboerindskud. 15. Fysiske rammer, herunder de hygiejne - og sikkerhedsmæssige forhold De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om beboernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe samt understøtter indsatsens formål og indhold. Det er desuden væsentligt, at de fysiske rammer inde som ude tilgodeser beboernes behov og at forholdene bidrager til at sikre beboernes trivsel, ret til privatliv, udfoldelsesmuligheder og mulighed for at opretholde et socialt netværk. Det er tilsynet indtryk at de fysiske rammer på Åbrinken understøtter beboernes udvikling og trivsel og at beboerne trives med de fysiske rammer, herunder at de fysiske rammer afspejler, at tilbuddet er beboerne hjem. De fysiske rammer vurderes generelt at være egnede i forhold til formålet med tilbuddet og målgruppen. Der er adgang til udendørsfaciliteter (have og terrasser) og disse vurderes værende handicapvenlige. Der er indkøbsmuligheder i nærmiljøet og adgang til offentlige transportmidler. Der er i de fælles indendørsarealer for beboerne fælles opholdsarealer, som giver mulighed for at samles til aktiviteter, spisning m.m. Der er i de fysiske rammer taget hensyn til beboere med særlige behov, herunder gangbesværede og både fællesarealerne såvel om beboernes egne boliger, fremstår hyggelig indrettede og med et hjemligt præg. I fællesarealer for medarbejderne forefindes rum, hvor der er mulighed for at afholde møder. Der er mulighed for håndhygiejne, tilgængelighed af flydende sæbe, engangshåndklæder, håndsprit m.m. Rengøringsstandard af boligarealer og servicearealer vurderes at være tilfredsstillende, herunder hygiejne - og oprydningsmæssige forhold. 11
I forhold til fødevarehåndtering/levnedsmiddelkontrol er Åbrinken registreret hos Fødevareregionen og har ved seneste tilsyn herfra i januar 2016 fået fornyet deres Elite smiley. I forhold til de sikkerhedsmæssige forhold forefindes der røgalarmer og der er udarbejdet evakuerings og beredskabsplan. 12