Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Relaterede dokumenter
Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig reeksamen august 2017

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Skriftlig eksamen juni 2018

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig eksamen april 2017

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig reeksamen august 2017

Skriftlig eksamen juni 2018

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Skriftlig eksamen april 2017

Skriftlig eksamen juni 2018

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forstå dine laboratorieundersøgelser. myelomatose

Skriftlig eksamen juni 2018

Reeksamen februar 2014

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Reeksamen August 2016

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Ordinær vintereksamen 2016/17

HVAD BESTÅR BLODET AF?

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

Sommereksamen Side 1 af 5

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Modulplan for modul 2.3, Immunsystemet, 2019

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Immunologi. AMU kursus

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Immunsystemet - Ib Søndergaard. Biolearning. vores fantastiske forsvar mod sygdom. Kursusprogram. del 1. Hvad skal man vide om immunsystemet?

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Skriftlig eksamen januar 2018

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Immunisering. Rikke Bek Helmig

Skriftlig eksamen juni 2017

Reeksamen vintereksamen 2015

Eksamensprojekt for grundforløb 2, ernæringsassistent

Immunisering i svangerskabet

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Behandlingen&virker&jo&????& Andre&mavetarm& &og& helbredsproblemer&som&kan& ligne&candida&??&

IM-H11 Parasitter og immunsystemet Modul b10 E08 Abstrakt Grith Lykke Sørensen Senest opdateret:

Blodsygdomme. Cindy Ballhorn 1

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Studienummer: MeDIS Exam Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Pensum m. læringsmål for forelæsninger, studiesals- og laboratorieøvelser og cases samt anbefalet læsning før forelæsninger:

Analyser i Blodbanken

IM-H09 Immunforsvaret i slimhindeepitel Modul b10 E08

A-kursus i Teoretisk Immunologi, 24/ Test 2. Opgavenr. Svar Præampel og valgmuligheder Navn:

Opgavenr. Svar Præambel og valgmuligheder Navn:

Antistoffers effektorfunktioner, T celle-afhængig B celle respons, germinal center dannelse

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug kl torsdag den 26. aug. kl

aktiv immunitet, immunitet udløst af vaccination eller infektion der er baseret på lymfocytternes aktivering.

ZCD Anatomi og Fysiologi

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus

Reeksamen i Calculus

mig og mit immunsystem

Biologien bag epidemien

Tema-F1 Mikroorganismerne og vi Modul b10 E08

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Studieplan Biomedicin og humanbiologi Semester 5

Alloimmunisering Erytrocyt og trombocyt. Erytrocyt immunisering. Erytrocyt immunisering. Allo: græsk allos en anden fra samme art

SMITTET HEPATITIS OG HIV

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Im-F1 Det medfødte immunsystem Modul b10 E08

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

KPLL-nyt (jul - nytår)

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8

Im-H13 Primære og sekundære immundefekter Modul b10 E08

Transkript:

Studienummer: 1 Reeksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 10. august 2016 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trins skala Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler er ikke tilladt (gælder også computer). Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk, norsk, svensk eller engelsk. Ingen former for kommunikation er tilladt På grund af multiple choice opgavers udformning kan der være tilfælde, hvor man kan føle, at flere af de angivne svarmuligheder kan være korrekte under særlige omstændigheder. Der ønskes dog altid det typiske og mest almengyldige, korrekte svar. Ved åbne spørgsmål (også kaldet essayspørgsmål), hvor man til et stillet spørgsmål selv skal skrive en besvarelse, skal besvarelsen skrives inden for den med streger angivne ramme: Rammens størrelse angiver den ønskede maksimale længde på besvarelsen. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Den enkelte opgaves vægt i point er angivet forneden. Brug evt. bagsiden af papiret til mellemregninger og tegninger. Disse vil ikke indgå bedømmelsen, men kan hjælpe til at huske bedre.

Studienummer: 2 1. Mange plasmaproteiner, bl.a. albumin, fibrinogen og de fleste komplementfaktorer, produceres i et særligt organ. Hvilket? A. Nyren B. Lymfeknuden C. Knoglemarven D. Leveren E. Thymus : 2. En normal erytrocyt har form som en dobbeltkonkav skive med en diameter på ca. A. 80 µm B. 8 µm C. 0,8 µm D. 8 nm E. 0,8 nm 3. Blodpladens (trombocyttens) gennemsnitlige levetid i cirkulationen er: A. 1-2 dage B. 9-10 dage C. Ca. 30 dage D. Ca. 72 dage E. Ca. 120 dage 4. Hæmoglobinkoncentrationen i blod angives i DK normalt i mmol/l. Referenceintervallet for voksne kvinder ligger på: A. 7.3-9.5 B. 45-55 C. 3.7-5.3 D. 26-34 E. 150-400

Studienummer: 3 5. Jerntransport. A. Nævn navnet på det molekyle, der er kroppens vigtigste jern-transportør: B. Hvor mange jern-ioner kan bindes til hvert molekyle af denne jern-transportør? Max point, hele opgaven: 3 : 6. Anæmi Typer af anæmi: A. Mikrocytær anæmi B. Normocytær anæmi C. Makrocytær anæmi Opgave: Udsagn: Find i listen herover den type af anæmi, som bliver resultatet af nedenstående situationer. Skriv i rammerne til højre - ud for hver situation - det bogstav (A,B eller C) som svarer til typen af anæmi: 1.1 Massiv, akut blødning 1.2 Jernmangel 1.3 Folsyremangel 1.4 Mangel på vitamin B12 Max point: 6 7. Anæmi. Hvad fortæller det om erytrocytterne, at de er "hypokrome"? Max point: 2 :

Studienummer: 4 8. Årsagen til alfa-talassæmi kan bedst karakteriseres som: A. En aminosyre-substitution i a-kæden for hæmoglobin, der ændrer hæmoglobinets opløselighed B. En forøget produktion af normale hæmoglobin a-kæder, som derfor præcipiterer i erytrocytterne C. Produktion af fejlbehæftede hæmgrupper i alfa-kæderne D. For lille produktion af korrekte a-kæder i hæmoglobin E. For lille produktion af b-kæder i hæmoglobin, så hæmoglobinet hos patienten næsten kun består af a-kæder 9. Hæmostase: Hvilken rolle spiller von Willebrand faktor (vwf)? A. Binder blodplader sammen B. Binder blodplader til det subendoteliale kollagen-lag C. Binder blodpladerne til de røde blodceller D. Bærer faktor XII (Hageman factor) E. Activerer protrombin 10. Komplementsystemet. Komplementfaktor C3 spaltes af: A. C3b B. C3bBb C. B D. D E. H 11. Komplementsystemet. Lektin-aktiveringsvejen starter, når immunsystemet genkender... A. Lektin på en mikroorganisme B. IgM bundet til en mikroorganisme C. Faktor Bb D. MASP1 og MASP2 bundet til en mikroorganisme E. Mannose-holdige kulhydrater på en mikroorganisme

Studienummer: 5 12. NK-celler. Hvilket af nedenstående udsagn om NK-celler er korrekt? A. NK-celler dræber kun celler, der fremviser virus- eller cancerantigener på MHC I B. NK-celler bruger deres KIR-receptorer til at dræbe målceller C. NK-celler danner memory celler D. NK-celler stimuleres til drab igennem NKG2D receptorer E. NK-cellers drab bliver stimuleret af MHC I molekyler 13 Inflammation. Den vaskulære permeabilitet øges af: A. C2 og C4 B. C3b C. C3b og C5b D. C5-9 E. C3a og C5a 14. Immunglobulinerne er opbygget af to tunge og to lette kæder. Af de lette kæder findes to typer. Hvad hedder de? Max point: 2 15. Typer af CD4+ effektor T-celler. Th0 celler kan udvikle sig til forskellige effektorceller typer, som bl.a. kan skelnes på basis af deres cytokin-produktion. Herunder er nævnt nogle cytokiner, som hver især er typiske for én af disse effektorcelle typer. Skriv i felterne til højre ud for hvert cytokin, hvilken type af T-effektorcelle, det drejer sig om. Cytokin: CD4+ T-celle type: TGF-β IL-17 IL-4 INF-γ Max point, hele opgaven: 8 :

Studienummer: 6 16. TCR. a. Beskriv kort den molekylære struktur af en a,b T-celle receptor, TCR (uden signaleringskompleks) b. Beskriv, hvorledes diversiteten i antigen-specificitet mellem TCR fra forskellige T- celler opstår. Max point: 9

Studienummer: 7 17. Den immunglobulinklasse, som mest effektivt aktiverer komplement er: A. IgA B. IgD C. IgE D. IgG E. IgM 18. Når en B-celle undergår immunglobulinklasse-skift, sker der følgende: A. Den variable del af de lette kæder skiftes ud, mens den konstante del bevares B. Den variable del af de lette kæder bevares, mens den konstante del skiftes ud C. Den variable del af de tunge kæder bevares, mens den konstante del skiftes ud D. Den variable del af de tunge kæder skiftes ud, mens den konstante del bevares E. Både den variable og den konstante del af de tunge kæder skiftes ud 19. Immunglobuliner. Man har injiceret et antigen (et protein) i et forsøgsdyr. Hvert antigenmolekyle indeholder kun én B-celleepitop. Forsøgsdyret har lavet specifikke antistoffer mod antigenet. Disse antigen-specifikke antistoffer er så blevet oprenset på en sådan måde, at man har fået isoleret hver immunglobulinklasse for sig. Spørgsmål: Hvor mange antigenmolekyler kan maksimalt bindes af ét antistofmolekyle af nedenstående typer? Skriv det rigtige antal i felterne til højre 19.1 IgM oprenset fra serum 19.2 IgG oprenset fra serum 19.3 IgE oprenset fra serum 19.4 IgA oprenset fra spyt Max point: 8

Studienummer: 8 20. Tolerans. T-celler udvikles i thymus fra forstadieceller, der kommer fra knoglemarven. I thymus danner cellerne en T-cellereceptor (TCR), i de fleste tilfælde en a,b TCR. Derefter underkastes cellerne en streng selektionsproces, som kun en ganske lille procentdel af cellerne overlever. a. Beskriv den selektionsproces, som cellerne undergår i thymus. Præcisér, hvad der sker på de forskellige stadier herunder hvilke celler og molekyler, der er involveret og beskriv de karakteristiske ændringer i ekspressionen af CD4 og CD8, som sker undervejs. Max point, hele opgaven: 10

Studienummer: 9 21. Nævn de vigtigste elementer (humorale såvel som cellulære) i forsvaret mod virusinfektioner, og beskriv for hver humoral faktor eller celletype dens funktion i nogle få sætninger. Max point: 5

Studienummer: 10 22. Autoimmunsygdomme skyldes reaktion mod egne antigener. a. Nævn en autoimmunsygdom, som antages at skyldes angreb på egne kropsceller, forårsaget af cytotoksiske T-celler. b. Nævn en autoimmunsygdom, hvis symptomer skyldes produktion af auto-antistoffer, og anfør hvad disse antistoffer er rettet mod. Max point: 3

Studienummer: 11 23. Forskelle i blodtype mellem en gravid kvinde og det foster, hun bærer, kan i visse tilfælde resultere i udvikling en alvorlig type anæmi hos fosteret (erytroblastose). Det drejer sig i disse tilfælde typisk om en forskel med hensyn til et bestemt blodtypeantigen, hvilket? b. Beskriv trinvist, hvorledes forskellen med hensyn til dette blodtypeantigen fører til erytroblastosen (illustrér evt. (valgfrit) med en tegning) c. Hvilken type overfølsomhedsreaktion er der her tale om? d. Ved erkendt risiko for udviklng af erytroblastose kan man profylaktisk behandle moderen med en særlig type præparat. Hvilket? Max point: 8

Studienummer: 12 24. Flowcytometri. Figuren herunder viser et FSC/SSC dotplot af en blodprøve efter lysering af erytrocytterne. I plottet ser man, at de kerneholdige blodceller placerer sig i tre grupper/populationer (her mærket A, B og C). a. Hvad betyder FSC? - og hvilket karakteristikum ved den enkelte celle afspejles i FSC-værdien? b. Hvad betyder SSC? - og hvilket karakteristikum ved den enkelte celle afspejles i SSC-værdien? c. Populationerne A, B og C svarer til tre overordnede grupper af blodceller. Hvilke? Max point, hele opgaven: 7