Sport, doping og etik Af Adjunkt Thomas Søbirk S Petersen Ph.d. Roskilde Universitetscenter Afd. for Filosofi og Videnskabsteori
Hvad er doping? At en idrætsud tsudøver anvender stoffer eller metoder, der er opført påp WADA s forbudsliste. Stoffer som fx: Alkohol, amfetamin anabole steroider, astmamedicin, betablokere, cannabis, EPO, efedrin, væksthormon. Metoder som fx: bloddoping og brug af intravenøst drop.
Doping og hensynet til atleternes sundhed 1. Ekstrem paternalisme Hvis doping er usundt/skadeligt for atleten, sås bør r det forbydes. Doping er usundt og bør b r derfor forbydes.
Udfordringer A. FåF vil acceptere de urimelige implikationer synspunktet har. Fx at vi ikke skulle accepterer styrtløb, boksning, fodbold, maratonløb etc, da det kan være v skadeligt at dyrke disse idrætsgrene. B. Brugen af visse stoffer og metoder er ikke altid sundhedsskadelige tværtimod.
Gavnlig brug af doping Fx Intravenøs s tilførsel af sukker og salt vil gøre g restitution mindre smertelig. For en cykelrytter vil der være v rigtig god logik i at supplere med det, han mangler. Fuldstændig ligesom når n r man tager en vitaminpille for at supplere det man ikke får r i kosten. [ ] Det vil også være smart at supplere med lidt EPO. SåS man får f blodprocenten op igen. Andreas Hartkopp,, Læge, L i Weekendavisen 2005.
Gavnlig brug af doping Jeg er overrasket over at [EPO] er ulovligt. I vores sport vil indtag af EPO udgøre en minimal sundhedsrisiko, og det vil faktisk øge sikkerheden for atleten, fordi du dermed vil minimere risikoen for at begå en fejltagelse til slut i løbet l (hvor du er meget træt t og skal foretage beslutninger i løbet l at et splitsekund) som kan slå dig ihjel. Bode Mille, World Cup vinder i skiløb, Arizona Daily Star,, 2005.
Doping og hensynet til atleternes sundhed 2. Moderat paternalisme Atleter bør, b inden for visse rammer,, kunne vælger v at dyrke idræt t selvom de bliver skadet eller har risiko for at blive skadet.
Men hvad skal vi forstå ved visse rammer? Kun skader som er uundgåelige, for at kunne udøve idrætten, er acceptable (fx golfalbue, brækket næse ved boksninge). Doping er ikke nødvendigt for at dyrke en idræt t og er en ekstra og unødvendig skade atleten påfører p sig selv.
Udfordringer Det er ikke al brug af doping, der er skadeligt. Synspunkter har urimelige konsekvenser: At vægttrv gttræning for en fodboldspillere kan være v umoralsk, såfremt s en fodboldspilleren får f r en skade i forbindelse med vægttrv gttræning.
Hvad skal vi forstå ved visse rammer? Brug af stoffer, der selv anvendt i små mængder er meget skadelig, bør b r forblive påp WADA s liste (fx amfetamin, anabolske steroider, etc.). Stoffer og metoder som enten kan være v sundhedsfremmende eller som kun er lidt skadelige, hvis brugt forsvarligt, bør b r fjernes fra listen. Det kan fx være v astmamedicin, bloddoping, cannabis, efedrin,, EPO, eller brug af intravenøst drop. Der er mange stoffer og metoder som i forvejen ikke er påp listen.
Tre udfordrende spørgsm rgsmål 1. Hvor skadeligt er fx EPO? 2. Hvis en frigivelse af fx EPO vil øge muligheden for misbrug, sås bør r det vel forblive påp forbudslisten? 3. Hvor meget skade (eller risiko for skade), bør b r vi tillade atleter at udsætte sig selv (og andre) for?
Hvor skadeligt er fx EPO? Ad 1. Der er intet videnskabeligt belæg for, at begrænset brug af EPO er farligt for helbredet eller mere skadeligt end andre anerkendte metoder til at øge iltoptagelsen (som fx højdetræning og højdetrykskamre). Hvis EPO blev tilladt, vil det måske m lede til en mere åben dialog om brugen af EPO og mere viden om hvad der kendetegner forsvarlig brug af EPO.
Muligheden for misbrug Ad 2. Alt kan blive misbrugt fx panodil og bilkørsel men blot fordi et medikament eller en teknologi kan blive misbrugt, følger f ikke, at det sås også bør være strafbart at anvende medikamentet eller teknologien. I hvilken udstrækning vil frigivelsen af et dopingstof, føre f til misbrug af stoffet eller andre stoffer, hvis fjernet fra listen? NB. Sammenligning mellem misbrug ved frigivelser og ved forbud. Ex koffein
Doping og hensynet til atleternes sundhed 3. Anti-paternalisme En velinformeret, kompetent og frivillig person, bør b r selv have lov til at vælge v hvad det udsætte sin krop for inklusiv at dope sig, selv når n det er usundt.
Udfordringer Er der tale om et frivilligt valg, når n atleter benytter sig af doping? Der er grænser for hvor meget skade vi bør b r acceptere at lade folk udsætter sig selv for (selvmord, krav om brug af sikkerhedshjelm, alkoholpolitik, forsøgspersoner der vil dø etc).
Doping af rollemodeller dårligt for unge Hvis rollemodeller som idrætsstjerner doper sig, sås vil det have en dårlig d effekt påp unge fans det vil sende et signal om at det er ok at bruge fx EPO
Udfordringer Hvis brugen af stoffer og metoder kan være gavnligt og ikke er forbudt, sås er der vel tale om at man er en god rollemodel hvis man bruge disse stoffer eller metoder. Sammenhængen ngen er udokumenteret. Tværtimod forekommer det åbenlyst, at unge fans ikke handler som deres idrætsidoler de træner fx ikke sås meget og drikker mere alkohol.
Udfordringer Ex Havde fx frigivelsen af koffein, den effekt af unge begyndte at dope sige mere? Vi forbyder heller ikke forældre - som er de mest betydningsfulde rollemodeller for børn at ryge eller drikke alkohol. SåS hvorfor påp den baggrund forbyde atleter at bruge medicin inden for visse medicinsk forsvarlige rammer, hvorfor er de særligt s ansvarlige for ungdommens valg af stoffer?
Doping er i modstrid med sportens natur og er derfor umoralsk 1. HVAD ER SPORTENS NATUR? WADA s definition: Fx Sundhed Excellent optræden Sjov og leg Samarbejde Dedikation og engagement Mod Doping er fundamentalt set i modstrid med sportens ånd
Doping er i modstrid med sportens natur - hvorfor Brug af præstationsfremmende stoffer, kan vel lige sås godt være v i overensstemmelse med sportens natur? I elitesport, forskning, uddannelse og arbejde, er mennesker villige til at lide store afsavn og benytte sig af hjælpemidler for at blive bedre. Det er måske i vores natur, at vi ønsker at blive bedre.
Doping er i modstrid med sportens natur 2. Er det rimeligt at slutte fra, at noget er imod sportens natur, til at det er umoralsk? Hvis ja, har det urimelige konsekvenser: fx at en fodboldspiller der ikke viser sjov og leg eller mod på banen, handler umoralsk.
Doping er i modstrid med sportens natur Doping forhindre en retfærdig rdig konkurrence. A. Ja, hvis der er tale om snyd. B. Ikke nødvendigvis, n hvis der ikke er tale om snyd, kan doping (fx EPO) øge muligheden for en retfærdig rdig kappestrid mellem atleter.
Doping er i modstrid med sportens natur Doping krænker de regler, der er sat op for at beskytte sportens væsentligste attraktionsmoment: Den gennemskuelige konkurrence, hvor intet er givet påp forhånd. nd. Morten Mølholm, M DIF, Politiken 2005
Udfordringer Selv hvis doping var frit, vil vi jo ikke på forhånd vide hvem der vandt. Blot fordi fx Prins Henrik valgte at bruge EPO, vil det jo ikke betyde at han vil vidne alle de tenniskampe han deltog i. En mindre rigid forbudsliste, kan være med til at gøre g sporten mere gennemsigtig.
Doping og tvang En træner eller leder kan direkte true mig til at bruge stoffer påp forbudslisten. Eller konkurrenter kan indirekte presse mig til at bruge forbudte stoffer
Doping og tvang Hvis der er tale om tvang ved trusler, er det selvfølgeligt lgeligt problematisk. Men ellers er der bl.a. følgende f udfordringer: Hvorfor ikke antage at en person selv vælger om hun vil anvende et præstationsfremmende stof. Vi accepterer allerede, at atleter selv vælger om de vil følge f et træningsprogram, deltage i en turnering, bruge medicin som ikke er påp WADA s liste etc.
Doping og tvang Ifølge tankegangen om det indirekte pres følger, f at det er moralsk problematisk at en maratonløber føler sig presset af sine konkurrenter til at træne hver dag. Men det er vel næppe moralsk problematisk?
Alle atleter ønsker et dopíng ng-frit miljø Et forbud mod doping, der bliver håndhævet fra centralt hold, vil stille alle atleter bedre med hensyn til sundhed og alle atleter ønsker dette
Opstilling i et spilteoretiskskema B er C B er D A er C 10/10 5/12 A er D 12/5 7/7 A og B repræsenterer forskellige grupper af atleter. C = clean og D = doping Vinde = 10, Chance for at vinde = 5 hvis (c,c( c,c) (d,d) Sundhed = 5, Doping = - 3 i sundhed. Uanset hvad A vælger v vil det være v rationelt at dope sig, da (12/7) er bedre end (10/5) det samme gælder g for B derfor vil de havne i 7/7. En central dopingkontrol, kan flytte udfaldet til (10/10).
Udfordringer Doping kan være v sundhedsfremmende. Atleters præference for sundhed og at vinde er forskellige. Der er grund til at være v skeptiske overfor atleter, der hævder h at doping bør b forbydes. De har jo en fordel ved at argumentere for at de stoffer de anvende er påp en forbudsliste eller kunne de jo ikke fåf gavn af doping!
Konklusion Argumenterne for at WADA s har en omfattende liste er problematiske. Frigive alle de stoffer, der ikke er meget sundhedsfarlige, vi accepterer i forvejen at atleter udsætter sig for sundhedsfarlige handlinger. Test for sundhed (fx forhøjet hæmotokritværd), i stedet for hvad årsagen er til forhøjet hæmotokritværdirdi (fx genetiske årsager, brug af EPO, højdetrh jdetræning eller brug af højdetrykskamre). Afkriminalisering har nogle fordele: Øget viden om medikamenter, gøre konkurrencen mere gennemsigtig, gøre g indtjeningsgrundlaget for kriminelle mindre og forhindre klapjagt på atleter for petitesser.
Lidt om metode 1. Etiske holdninger kan kritiseres i forhold til om de: Er baseret påp fejlagtige (evt. videnskabelige) kendsgerninger Ex: Vi bør b r ikke acceptere gen modificerede tomater, fordi de i modsætning til almindelige tomater, indeholder gener.
Lidt om metode 2. Hviler påp uklare begreber Ex: Forterdiganostik efterfulgt at selektiv abort er det samme som eugenik og derfor umoralsk.
Lidt om metode 3. Er udtryk for dobbeltmoral For at to handlinger kan vurderes forskelligt, måm der være v en konkret forskel mellem disse handlinger der er moralsk relevant. Eksempler påp dobbeltmoral. Ex: Kunstig befrugtning er umoralsk fordi det er unaturligt,, men selv om jeg finder vaccination, blodtransfusion og forædling af afgrøder unaturligt mener jeg ikke at disse tiltag er umoralske.
Lidt om metode 4. Er ubegrundet Hvis en person ønsker at folk skal handle påp en bestemt måde m (hvilket jo er det vi ønsker når n r vi har en moralsk holdning), sås forekommer det rimeligt at kræver en begrundelse for holdninger. Hvis vi er uenige, sås ønsker at vide hvorfor vi skal ændre vores holdninger og handlinger. Ex: Hr. Statsminister; hvorfor skal vi gåg i Krig med Irak? Det var da et mærkeligt m spørgsm rgsmål jeg foreslår r at vi snakker om noget andet? Ex: Amanda hvorfor har du sagt til Malthe,, at han er irriterende Fordi, det har jeg bare!