BILAG 5 Kystsikring Jyllinge Nordmark møde med Kystdirektoratet 6. okt. 2015 Mødenotat i henhold til dagsorden (punktnotat med blå tekst). Mødedeltagere: For grundejerforeningerne og enkeltmedlemmer: Bodshøjgaard v/ formand Kim Boddum Jyllinge Sommerland v/ formand Erik Krøll 12A Åvej-Vestavej v/ formand Frank Prinds Engen v/ formand Philip Lange Møller Plantagevej og Gyvelvejs Vejlav v/ Søren Rex Strandvænget v/ formand Bjarke Johnsen Enggården v/ formand Torben Møbjerg Repræsentant for lodsejere mod fjord v/ Erik Alkeskjold Repræsentant for lodsejere ved Værebro Å v/peter Veie Jeppesen For Kystdirektoratet: Line Henriette Broen Thorsten Piontkowitz For Roskilde Kommune (som observatører): Kim Dahlstrøm (delvist) Hans Chr. Jensen (delvist) Mødet blev indledt med enighed om at tage udgangspunkt i nedenstående dagsorden: 1. Gennemgang af Kystdirektoratets udtalelse af 5. okt. 2015 v. Line Henriette Broen/Thorsten Piontkowitz Line Henriette Broen indledte med en gennemgang af KDs svarskrivelse af 06. oktober 2015 til det af Roskilde Kommunes fremsendte forslag til sikringsløsning af 29. september 2015. KD anbefaler et dige uden klappeløsning eller anden mobil sikringsoverbygning. Synlig spuns i den faste del af kystsikringen vil ikke umiddelbart kunne godkendes jf. bemærkninger i skrivelsen. Spuns skjult i et jorddige af hensyn til underløb, blød bund eller andet vil forventeligt være acceptabelt. Thorsten Piontkowitz bemærker, at et godt alternativ til spuns kan være en lerkerne i diget under terrænniveau. Der var enighed om, at spuns/lerfyld på udvalgte strækninger efter ovenstående retningslinjer vil være acceptabelt for alle. Uddybende spørgsmål til KDs skrivelse blev derudover besvaret. Ift. linjeføring bemærker Kystdirektoratet, at den skal fastlægges ifm. detaljeprojekteringen. Som udgangspunkt kan de på det foreliggende grundlag acceptere placering både udenfor og indenfor de private haver. Kystdirektoratet undrede sig over, at baglandet var så interesseret i, hvor diget blev placeret. Kystdirektoratet ville umiddelbart overlade det til grundejerne at beslutte, om de vil have diget på deres grunde eller ej. Baglandet forklarede hvorfor de var modstandere af dige på grundene.og pegede på forhold som driftshensyn, digelagets muligheder for adgang til grundene, eksisterende jordvarmeanlæg, dræn og pumper på bagsiden af diget.
Kystdirektoratet lovede at finde eksempler på vedtægter for digelag, hvor diger er placeret på grundene. 2. Bekræftelse af rammerne for kystsikringsprojektet i Jyllinge Nordmark. - Dvs. sikringshøjde, der skal sikres mod en ny Bodil med klimatillæg - Hensynet til områdets status og tryghedsfølelse - Det være sig offentligt stiprojekt og fjordløsninger. Punkt 2 inklusive underpunkter blev ikke diskuteret selvstændigt, men som en del af den øvrige diskussion. 3. Teknisk løsning - Drøftelse om mulighed for at begrænse spuns til hvor det er nødvendigt af hensyn til blød bund - Teknisk løsning af bølgetillæg - Der er enighed om linjeføring udenfor grundene, hvilket vil være afgørende for digelagets arbejde og i forhold til fremtidige grundejere Behov for sætningstillæg a. Tillægskote b. Korrigeret/tillagt ved anlæg kontra efterfyldning når sætning er sket? Kystdirektoratet fremkom under mødet ikke med nogen anbefalinger ift. sætningstillæg eller om hvorvidt det skulle tillægges fra start eller efterfølgende. Som eksempel for sætningstillæg brugte Kystdirektoratet Vejlbydiget på 6,5 meter. Her var der tillagt 50 cm. Som sætningstillæg. Under snakken om bølgetillæg forklarede Kystdirektoratet hvorfor dette efter deres personlige opfattelse ikke var nødvendigt for Jyllinge Nordmark samt henviste ligeledes til dialog med Philip Lange Møller, der med video/billedemateriale fra de seneste storme/oversvømmelser kunne vise, at der ingen bølger var oppe i terræn. Det er KDs anbefaling, at der tilvejebringes et kvalificeret ingeniørprojekt på kystsikringen før et kap. 1 a møde. Det blev aftalt, at udgangspunkt for det reviderede budget er en sikringshøjde på 2,4 m.. Denne højde var alene til brug for beregning af økonomi, og ikke et udtryk for enighed om sikringshøjden. 4. Linjeføring samt udformning herunder evt. brug af spuns (ved blød bund) Der kunne ikke på mødet opnås enighed om placering af diget på strækningen ud for de 7 fremskudte grunde på Strandvænget. Beboerne ønsker diget beliggende i de private haver, flertalsgruppen ønsker diget beliggende udenfor haverne. Beslutning om linjeføring skal tages efter nærmere undersøgelse af de geotekniske forhold under projekteringsfasen, samt afklaring af Natura2000 problematiken på strandengen. (Se i øvrigt pkt. 1) 5. Digekote a. Hvad skal højden være KD vil ikke fremkomme med anbefaling om en konkret sikringskote. Kystdirektoratet udtalte, at både sikringskoten 2,2 og 2,4 faldt indenfor det forsikringsniveau, de ville give ok til. Der kunne ikke på mødet opnås enighed om sikringshøjde. Det af Erik Alkeskjold fremsatte kompromisforslag om at mødes på kote 2,3m, blev forkastet af et flertal af formænd.
6. Vedtægter Oprettelse af digelag er erfaringsmæssigt uproblematisk, herunder tinglysning af medlemspligt. KD fremsender senest i uge 43 et eksempel på vedtægter med restriktioner for private grunde hvorpå fælles kystsikring er placeret. (Se i øvrigt pkt. 1 og 4) Bjarke Johnsen, Strandvænget forslog, at der i vedtægterne indføjes en passus omhandlende regulering i årene frem f.eks. som en indeksregulering ift. havenes vandstandsstigninger. a. Partsfordeling, herunder i relation til særønsker Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune, orienterede om følgende opgørelse af antal sikrede ved sikringshøjderne: 2,4 m - 486 stk. 2,3 m - 451 stk. 2,2 m - 414 stk. Opgørelsen tager udgangspunkt i risiko for bygningsoversvømmelse og er ekskl. ejendomme hvor adgangsvej bliver oversvømmet ved stormflod. Opgørelsen er ligeledes ekskl. ejendomme i Tangbjerg (ca. 35 stk.) Ud fra det beskrevne projekt og uanset endelig sikringskote, var der enighed om en partsfordeling hvor alle direkte sikrede pålægges 2 parter til anlæg/ drift og indirekte sikrede hvor ejendommenes adgangsvej bliver oversvømmet ved stormflod pålægges 1 part. Erik Alkeskjold udtalte, at han tog forbehold for, at de endelige beløb vil udvise urimeligheder, og at partsfordelingen i så fald skal ændres. b. Valg til bestyrelse Der var enighed om udvidelse af bestyrelsen til 7 medlemsvalgte, således at der kan indgå én repræsentant valgt af naboer til åen og én valgt af naboerne til fjorddiget. Flertalsgruppen fastholder ønske om repræsentation udpeget af grundejerforeningerne. Et mindretal, bestående af grundejerfoeeningen Strandvænget og Plantagevej/Gyvelvej vejlag samt Fjordbanden ønsker direkte valg til bestyrelsen. Det kan dog accepteres, at det første bestyrelsesvalg finder sted på basis af foreslåede repræsentanter fra grundejerforeningerne. 7. Myndighedsforhold - Hvem er myndighed på hhv. fredningsforhold, beskyttelseslinjer og Natura 2000? Det er kommunen som forbereder kap. 1 a møde. Hans Chr. Jensen orienterede om at miljøundersøgelse af Natura 2000- området langs Roskilde Fjord pågår og forventes afsluttet indenfor kort tid. KD træffer afgørelse om evt. kortlægning af miljøpåvirkning i Natura 2000-område. Roskilde Kommune foretager miljøvurderingen efter KDs påbud. KD beskriver en forventet ministeriel behandlingstid på op mod 6 måneder ved klager over projektet. Klager har opsættende virkning, hvilket anbefales indarbejdet i tidsplanen for projektet. 8. Aftale om fremadrettet proces Ref. Torben Møbjerg/Bjarke Johnsen