Fornyelsesplan 2009-2011

Fornyelsesplan 2009-2011

Fornyelsesplan Journalnummer 016-0014 Banedanmark Teknisk Planlægning Amerika Plads 16 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Teknisk-Økonomisk Planlægning Telefon: 8234 0000

Fornyelsesplan Indhold 1 RESUMÉ AF FORNYELSESPLAN 5 1.1 Overblik over fornyelse 2009 11 5 1.1.1 Fornyelsesplanen og dens økonomiske forudsætninger 5 2 FORNYELSESPLAN FOR DE ENKELTE FAGOMRÅDER 6 2.1 Spor 6 2.1.1 Om fornyelsesaktiviteterne på sporområdet 6 2.1.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen 6 2.1.3 Overblik for fornyelsesaktiviteterne: Kort 8 2.1.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller 9 2.2 Broer 11 2.2.1 Om fornyelsesaktiviteterne på broområdet 11 2.2.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen 11 2.2.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Kort 14 2.2.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller 15 2.3 Kørestrøm 15 2.3.1 Om fornyelsesaktiviteterne på kørestrømsområdet 15 2.3.2 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller 17 2.4 Stærkstrøm 17 2.4.1 Om fornyelsesaktiviteterne på stærkstrømsområdet 17 2.4.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen 18 2.4.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Kort 18 2.4.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller 21 2.5 Tele & IT 21 2.5.1 Om fornyelsesaktiviteterne på Tele & IT området 21 2.5.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen 21 2.5.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller 22 2.6 Bygninger 23 2.6.1 Om fornyelsesaktiviteterne på bygningsområdet 23 2.6.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen 24 2.6.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Kort 25 2.6.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller 26 2.7 Forst 26 2.7.1 Om fornyelsesaktiviteterne på forstområdet 26 2.7.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen 27 2.7.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Kort 27 2.7.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller 30 Side 3(34)

2.8 Vej & Plads 30 2.8.1 Om fornyelsesaktiviteterne på Vej & Plads området 30 2.8.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen 31 2.8.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Kort 32 2.8.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller 33 2.9 Sikring 33 2.9.1 Om fornyelsesaktiviteterne på Sikring & Fjernstyrings området 33 2.9.2 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller 34 Side 4(34)

1 Resumé af fornyelsesplan 1.1 Overblik over fornyelse 2009-11 1.1.1 Fornyelsesplanen og dens økonomiske forudsætninger For at opfylde målsætningerne i Aftale om trafik for 2007 1 skal der i perioden 2009-2011 gennemføres et større antal projekter i forhold til årene, der gik forud for trafikaftalen. Der skal således gennemføres ca. 200 projekter om året i perioden 2009 til 2011. Planen er en komplet revision af fornyelsesplanen for 2008-2010, og er udarbejdet med afsæt i de analysemodeller, der ligger til grund for Aftale om trafik for 2007 samt med afsæt i fagområdernes behovsindmeldinger. Planen indeholder endvidere de store sporprojekter for 2012. Der er for en lang række projekter tale om projekter under projektering med deraf følgende usikkerhed i forhold til endeligt omfang og udførelsesår. Usikkerheden stiger generelt jo senere i perioden projekterne planlægges udført. Fornyelsesplanen kan derfor løbende blive revideret i takt med at der indhøstes ny viden. Den økonomiske fordeling på de enkelte fagområder fremgår af Tabel 1.1.1-1. Tabel 1.1.1-1: Fagfordelt budget (PL09) Fag/Anlægselement [mio.kr.] Planlagt 2009 Budget 2010 Budget 2011 I alt 2009-2011 Spor 1.049,2 1.095,8 814,8 2.959,8 Broer 252,7 312,1 228,8 793,6 Kørestrøm 25,7 20,1 8,6 54,4 Stærkstrøm 51,9 40,2 31,9 123,9 Sikring & Fjernstyring 220,4 245,0 299,0 764,4 Tele & IT 135,8 143,2 38,7 317,7 Bygninger 23,8 7,9 32,7 64,4 Forst 28,9 16,6 29,9 75,4 Vej og Plads 10,8 10,5 43,8 65,1 I alt 1.799,0 1.891,3 1.528,1 5.218,4 1 Herefter benævnt trafikaftalen. Side 5(34)

2 Fornyelsesplan for de enkelte fagområder 2.1 Spor 2.1.1 Om fornyelsesaktiviteterne på sporområdet Banedanmark har i de seneste år ændret mønsteret for planlægning af sporombygninger. Tidligere blev der udført mange pletvise arbejder. I dag tilstræbes det at samle alle sporfornyelser på de enkelte strækninger i større sporfornyelsesprojekter. I forhold til sidste års fornyelsesplan er planlægningshorisonten med nærværende plan udvidet med ét år på netop sporområdet, hvilket betyder, at der arbejdes med en 4-årig plan for 2009-2012. Pt. er projekteringen i gang for sporombygningerne i 2010.. Der er generelt en risiko for, at der kan komme ændringer i omfang i sporombygninger i forbindelse med at projekteringen tager form. Planlægningen af sporfornyelsen er særligt udfordrende netop i år, da der skal arbejdes med at optimere Banedanmarks identificerede fornyelsesportefølje med regeringens trafikinvesteringsplan, En grøn transportpolitik. Pt. er sporfornyelsesplanen tilrettelagt efter bedste viden, men fremadrettet kan koordineringen med trafikinvesteringsplanen medføre, at nogle af de i nærværende fornyelsesplan beskrevne projekter med fordel vil kunne flyttes i tid eller ændres i fysisk omfang. Konkret kan det få indflydelse på udførelsen af sporfornyelsen mellem Lunderskov og Padborg, som skal koordineres med etableringen af 2.-sporet i Sønderjylland. Efterhånden som disse ændringer vil vise sig, vil de indgå i den løbende rapportering til bestyrelsen. Dette arbejde foregår naturligvis i tæt samarbejde med Trafikstyrelsen. 2.1.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen Med nærværende fornyelsesplan er en række sporfornyelsesprojekter besluttet igangsat. En kort beskrivelse af det overordnede indhold i samt eventuelle ekstraordinære udfordringer knyttet til hvert af disse netop godkendte sporfornyelsesprojekter fremgår nedenfor: Bane 83: Vanløse-Ballerup ombygges i 2011: 9 sporskifter, 9 km svelleudveksling og 5 km ballastrensning. Herved fjernes de sidste duobloksveller placeret på den inderste del af Frederikssundsfingeren. Bane 97: Bramming-Esbjerg ombygges i 2011: 8 km total ombygning og 8 km svelleudveksling. Projektet indeholder fornyelse af de sidste træsveller på strækningen, både i højre og venstre spor. Bane 94+94: Bramming-Tønder ombygges i 2011: 19 km totalombygning, 18 km skinne+svelle, 16 sporskifter og 34 overkørsler, det fremgår af kortet at stort set hele banen ombygges. I dag ligger der et ældre spor med træsveller og den mindre DSB45 skinne. Denne sporkonstruktion opgraderes samtidig med sporfornyelsen til den europæiske standard skinne UIC60 og på monoblok betonsvelle (Dm). Bane 98+99: Lunderskov-Padborg ombygges i 2011: 5 km totalombygning, 49 km svelleudveksling, 22 km ballastrensning og 23 sporskifter. Af hensyn til godsoperatørens togdrift undersøges det om dele af denne fornyelsen kan udskydes for at minimere Side 6(34)

spærringsbehovet. Der er en dialog i gang med Trafikstyrelsen om koordinering i forhold til udbygning af 2. sporet på strækningen ( En grøn transportpolitik ). Projektet har ekstraordinære svære spærringsbetingelser, eftersom strækningen fungerer som en godskorridor. Et muligt scenarie er en fornyelse af alene de ældste træsveller i 2011 og udskyde udvekslingen af duobloksvellerne til efter udbygning af 2. sporet. Bane 29: Lunderskov-Bramming ombygges i 2011: 4 km svelleudveksling og 2 km ballastrensning. Der er tale om træsveller omkring Lunderskov der har en restlevetid langt kortere end resten af strækningen. Fornyelsen er placeret i 2011 med henblik på at kunne koble udbuddet med et de omkringliggende større arbejder i 2011. Bane 90+91: Esbjerg-Skjern ombygges i 2011: 2 km totalombygning, 4 km svelleudveksling, 8 sporskifter og 2 overkørsler. Fornyelsen er begrundet i dels nogle få punkter med træsveller hvor levetiden er udlevet, dels i den tidsmæssige placering der matcher andre større sporarbejder i 2011. Bane 80: Valby-Svanemøllen ombygges i 2011: 1 km totalombygning og 2 km svelleudveksling. Målet er at få fjernet de sidste duobloksveller på den sydlige del af den centrale S-bane samtidig med projektet på Frederikssundsfingeren. Bane 32: Langå-Struer ombygges i 2012: 10 km totalombygning, 51 km svelleudveksling, 20 km ballastrensning, 9 sporskifter og 32 overkørsler. Strækningens ældre træsveller er udlevet, dvs. der sporombygges primært mellem Struer og Viborg samt punktvis mellem Viborg og Langå. Bane 56: Herning-Skjern ombygges i 2012: 4 km totalombygning, 25 km svelleudveksling, 3 sporskifter og 19 overkørsler. Der er alene tale om den vestlige del fra Skjern til omkring Kibæk, hvor træsvellerne udveksles. Den øvrige del af strækningen er allerede ombygget med nye monoblok beton sveller (Dm). Bane 10: Hellerup-Helsingør ombygges i 2012: 20 km svelleudveksling, 10 km ballastrensning og 22 sporskifter. Hovedsageligt mellem Nivå og Helsingør samt enkelte punkter på den øvrige strækning. Kystbanen blev også ombygget i 2007, den forudgående projektering og projektomfang var estimeret med udgangspunkt i forrige trafikaftale. Projektet i 2012 supplerer med det resterende fornyelsesbehov. Bane 25: Ålborg-Frederikshavn ombygges i 2012: 12 km totalombygning, 62 km svelleudveksling, 25 km ballastrensning, 20 sporskifter og 11 overkørsler. Et større projekt der omfatter hele strækningen, hvor der i dag hovedsageligt findes ældre fornyelsesmodne træsveller. Side 7(34)

2.1.3 Overblik for fornyelsesaktiviteterne: Kort Af nedenstående kort fremgår de største sporfornyelsesprojekter i perioden 2009-2012. Kort 2.1.3-1: De største sporfornyelsesprojekter 2009-2012 Side 8(34)

2.1.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller Tabel 2.1.4-1: Oversigt over (udvalgte) anlægsaktiviteter ved fornyelse på sporområdet Fornyelse spor [km] eller [stk.] * 2009 2010 2011 2012 I alt 2009-2012 Sporombygning Fjernbanen [km] 147 196 146 190 679 Sporombygning S-Banen [km] ** 30 11 0 41 Overkørsler spordele [stk.] *** 16 79 39 56 190 *Opgørelsen af mængderne i tabellen (længden) er en sammenvægtet opgørelse på tværs af sporombygningstyperne skinne, svelle og ballastrensning (jf. resultatkontrakten 2008 bilag 1 efterslæbsberegning). **Pt. forventes alene sporskifteudveksling i 2009. ***Antallet af overkørsler i 2010 til 2012 er kun anslået, idet arbejdet er indeholdt i de store sporombygningsprojekter. Side 9(34)

Tabel 2.1.4-2: De vigtigste og største fornyelsesprojekter inden for sporområdet angivet med primært/primære udførelsesår Banenr. Projektnr. Projektnavn Længde (km)* 2009 2010 2011 2012 21 blx151 Svelleudveks. +opgrad. Sydbanen 58 78 blx071 Odense-Svendborg 71 29 blx352 Vejen station 6 11b blx124 Roskilde Station 3 80 blx609 Sporskifter Østerport st. 1 0 blx627 Fikspunkter detailopmåling 2009-71 blx504 Aalborg GTA opstillingsspor - 13 blx056 Sorø spor og blød bundsarbejde 2 16 blx506 Fredericia GTA opstillingsspor - 11 blx125 Stationsspor Kh 4 0 blx626 Ballastboring 2009-98 blx270 Ballastrensning ved Vamdrup 4 80 blx311 6. Hovedspor Kh-Slb - 82 blx605 Svanemøllen-Hillerød 30 55 blx603 Skanderborg-Herning 53 28 blx600 Tinglev-Sønderborg 65 33a blx602 Herning-Holstebro 39 40 blx604 Roskilde-Næ-Køge 26 79 blx606 Roskilde-Holbæk 14 16 blx616 Sporskifter Fredericia st. - 12 blx608 Ringsted St. 7 11 blx619 København H 2 80 blx625 Valby st. spor- + kørestrømsfornyelse 1 16+21+ 25 11+12 Skinneudtræk Ll.bælts- Limfjords +Storstrømsbro Roskilde+Ringsted Krydsnings-sporskifter - - 83 Vanløse-Ballerup 8 97 Bramming-Esbjerg 23 95+94 Bramming-Tønder 60 98+99 Lunderskov-Padborg 52 27 Taulov spor 2 + 2 sporskifter? 29 Lunderskov-Bramming 4 90+91 Esbjerg-Skjern 8 80 Valby-Svanemøllen 3 10+33+ 97? GTA opstillingsspor - 32 Langå-Struer 63 Side 10(34)

56 Herning-Skjern 30 10 København-Helsingør 17 25 Ålborg-Frederikshavn 77 25 Ålborg vige + depotspor - 0 Fikspunktmålinger - 0 Ballastboringer - 0 Sporstoppere - 0 Spordele i overkørsler - * Længden er en sammenvægtet opgørelse på tværs af sporombygningstyperne skinne, svelle og ballastrensning jf. resultatkontrakten 2008 bilag 1 efterslæbsberegning. 2.2 Broer 2.2.1 Om fornyelsesaktiviteterne på broområdet Aktivitetsniveauet på broområdet øges markant i perioden 2009-2011 i forhold til aktivitetsniveauet de forudgående år f.eks. stiger 2009-budgettet med ca. 38 % i forhold til forbruget i 2008 og forbruget i 2010 stiger med ca. 19 % i forhold til forbruget i 2009. Der sker derefter et fald på 27 % i aktivitetsniveauet i 2011 i forhold til 2010. I perioden 2009-2011 er der prioriteret aktiviteter for godt og vel 0,8 mia. kr. Prioriteringen af broprojekter er samstemt med de store sporombygninger i perioden. I 2011 er budgettet ikke fuldt disponeret endnu. Der udestår budgetmæssig udmøntning af projekter for 80 mio. kr. - disse midler vil blive udmøntet, efterhånden som broeftersynene gennemføres. 2.2.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen Med nærværende fornyelsesplan er en række brofornyelsesprojekter besluttet igangsat. En kort beskrivelse af det overordnede indhold i samt eventuelle ekstraordinære udfordringer knyttet til hvert af disse netop godkendte brofornyelsesprojekter fremgår nedenfor: Vesterport/Kampmannsgade, brx102: Der udføres arbejder på banegravsindfatninger fra Vesterport og frem til Jarmers Plads samt på broen ved Kampmannsgade. Disse arbejder er rykket fra 2008 til 2009 og lægges i forbindelse med arbejdet på Boulevardtunnelen for at optimere udnyttelsen af sporspærringer. Begge projekter er lagt i ly af spærringerne, der er planlagt i forbindelse med 6. Hovedspors-projektet. Der er derfor en risiko for, at arbejdet forsinkes på begge projekter, da projektet på 6. Hovedspor muligvis bliver forsinket. Endelig afklaring af projektet har medført, at omfang og økonomi er øget. Nørreport Station, brx105: Projektet fokuserer på en hovedistandsættelse af konstruktioner ved Nørreport Station (herunder gennemførelse af omisolering mod fugtnedtrængning på oversiden af konstruktioner). Arbejdet var oprindeligt planlagt til udførelse i 2009-2010, men for at sikre hensynstagen til alles interesser er udførelsen rykket til 2013-2014, hvilket muliggør, at projektet kan gennemføres sammen med ventilationsprojektet, som er et anlægsprojekt, der forventes overdraget til Banedanmark ved årets udgang. Nørreport Station-projektet skal ligeledes koordineres med Københavns kommune, der planlægger en større ændring af overfladen på Nørreport Station. Banedanmark vil stå for den overordnede koordinering mellem projekterne. Banedanmark har valgt at opstarte projektering i Side 11(34)

2008, således at projektet har en lang definitionsfase, hvor alle interessenter kan få deres projekt på plads. Målet er således en gennemtænkt koordinering med de øvrige interessenters projekter. Buddingevej, brx13348: Dette projekt er, grundet politisk uklarhed ang. Letbanens placering samt tidsplan, reduceret kraftigt. Den planlagte udskiftning af to sporbærende broer over Buddingevej i Lyngby er erstattet af en reparation af disse to broer. Udførelsesåret er stadig 2010 for at samstemme tidsmæssigt med sporombygningsprojektet på bane 82. Sydbanen (Ringsted-Næstved), brx112: I forbindelse med sporprojektet på Sydbanen i 2009 bliver der udskiftet elementer og lavet diverse arbejder på 17 broer. Broerne er blevet sendt i udbud af to omgange (i februar 2008 og igen i november 2008). Hundige Vej, brx14818: Ejerskabet af broen over Hundigevej er delt mellem Banedanmark og Greve Kommune. Omisoleringen af Hundige bro var oprindeligt planlagt i 2008, men er udskudt til 2009 efter ønske fra kommunen. AKR-reparation på 3-4 broer, brx147xx +148xx: Projektet er indmeldt som fortsættelse af igangværende særeftersyn af broer på Køgebugtbanen, hvor der er formodning om AKR-relaterede betonskader. AKR dækker over Alkali-Kisel- Reaktion. AKR-skaderne kan i forbindelse med utilstrækkelig fugtmembran medføre revnedannelser i betonen og heraf følgende risiko for afskalninger samt betonnedfald. Ved evt. saltpåvirkning kan de opståede skader føre til sikkerhedsmæssige problemer og dermed afføde akutte sikkerhedsbetonede reparationer. Ved generaleftersyn er der konstateret tegn på AKR-skader og inkompatibel bitumen i fugtmembranen. Sidstnævnte kan medføre bitumenindsivning i dræn- og afløbssystem og dermed skabe risiko for vandopstuvning på brodæk og dermed en initiering af AKR-skader. Til afdækning af problemets omfang blev særeftersynet igangsat i 2005 som første fase ud af i alt tre faser: Fase 1: Gennemgang af arkivmateriale vedr. materialedokumentation og prioriteret oplistning af mulige, risikobehæftede broer. Fase 2: Prøveudtagning i marken til verifikation af Fase 1. Fase 3: Justering af prioriteret liste samt angivelse af reparationsstrategi. Igangværende Fase 3 forventes at kunne reducere omfanget af det kombinerede AKR- og bitumenproblem til primært at være et bitumen-problem, som det påregnes at kunne løse ved begrænset opgravning og oprensning af afløbssystem. Dette arbejde kan udføres uden omisolering af brodæk. Det er blevet besluttet at udføre første etape som et pilot-projekt på vedligeholdelse, således at det først er i 2011, at der gennemføres et projekt på fornyelse på broer. Gl. Køgevej, brx11524: For at etablere en langsigtet og teknisk-økonomisk optimal løsning, hvor der skabes mulighed for optimalt spor-layout under broen og skabes en langsigtet og bevaringsværdig konstruktion, planlægges det at udskifte konstruktionen ved fælles finansiering fra brofornyelsesmidler og fra anlægsmidler i forbindelse med KØR-projektet. Projektet er planlagt udført i 2009 og 2010. Tietgensbroen, brx11136: Broen er oprindeligt opført i 1907 i forbindelse med etablering af Københavns Hovedbanegård og Boulevardbanen. I forbindelse med elektrificering blev brodækket i 1984 løftet for at skabe tilstrækkelig frihøjde under broen til elektrificeringsprofilet. I samme forbindelse blev der Side 12(34)

gennemført en del vedligeholdelses-/fornyelsesaktiviteter. I 1995 blev der gennemført en hovedistandsættelse af broen inkl. en forstærkning af brodækket. I perioden fra 2000 og fremefter er der blevet gennemført en del mindre sikkerhedsreparationer, der har relation til den bærende konstruktion. Der er i 2005 blevet gennemført et særeftersyn af broen og dette eftersyn vurderer, at konstruktionen nærmer sig udløbet af den teknisk-økonomiske levetid. Der er planlagt gennemførelse af sikringsaktiviteter, som gør det sikkerhedsmæssigt forsvarligt at udnytte broens restlevetid. I sidste fornyelsesplan blev dette projekt igangsat med forventning om, at projektet skulle gennemføres i denne trafikaftaleperiode. De sidste undersøgelser har nu vist, at det vil være mest hensigtsmæssigt i relation til økonomisk optimering og udførelse at skubbe udførelsen til efter aftaleperioden, så projektet kan blive optimeret i forhold til de mange andre projekter, der skal gennemføres ved eller i nærheden af Københavns Hovedbanegård. Koordineringen af projektet med øvrige interessenter er fortsat i gang (herunder fastlæggelsen af det endelige udførelsestidspunkt). Stenhøjvej, brx20480.0.2: Projektet indebærer en udskiftning af hele bygværket. Broen er en stioverføring over banen. Broen går over henholdsvis højre og venstre spor mod Vejle samt det mellemliggende rangerområde. Den primære årsag til istandsættelsen er ønsket om at tilgodese og sikre den daglige og fremtidige drift uden restriktioner for den daglige togtrafik. Broarbejdet er planlagt til udførelse i 2010. Rottehullet brx11284: Sporudfletningsbygværket fører begge Ringbanespor over det indgående Nordbanespor. Det drejer sig om begge spor på bane 87 (overføring) og det indadgående spor på bane 82. Der skal ske en udskiftning af bygværket, hvilket afføder et spærringsbehov på fem uger for bane 87 og to uger for bane 82. Spærringsperioden vil blive søgt minimeret under detailprojekteringen. Projektet er planlagt til udførelse i 2010 med projektering i 2009. Bro over Hellerupvej, brx11296: Projektet omfatter en udskiftning af 2 af broerne over Hellerupvej, nærmere bestemt spor 3 og 4. De er en del af brokomplekset bestående af ni broer over Hellerupvej i Gentofte kommune. De syv øvrige broer er relativt nye, men de to broer i nærværende projekt er fra 1907. De berørte baner er bane 82 (spor 4) og bane 86 (spor 3). Projektet er planlagt til udførelse i 2010 med projektering i 2009. Bernstorffsvej, brx13306: Projektet omfatter istandsættelse af to enkeltsporede broer på bane 82. Istandsættelsen består af flere forskellige tiltag, blandt andet reparation af AKR-skader, udskiftning af rækværk og injicering af revner. Projektet er planlagt til udførelse i 2010 med projektering i 2009. Boulevardtunnelen før og efter Nørreport: Projektet omfatter fornyelse af Boulevardtunnelen før og efter Nørreport St. fra Jarmers Plads til Nørreport og fra Østre Anlæg (ved Østerport St.) til Nørreport. Der er tale om en hovedistandsættelse, der forventes at udvide levetiden med 25 år. Projektet er planlagt til udførelse i 2009 og 2010. Side 13(34)

2.2.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Kort Af nedenstående kort fremgår de største brofornyelsesprojekter i perioden 2009-2011. Kort 2.2.3-1: Oversigt over brofornyelser (2009-2011) Side 14(34)

2.2.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller Tabel 2.2.4-1: Anlægsaktivitet ved fornyelse inden for broområdet Aktiviteter [stk.] 2009 2010 2011 I alt 2009-2011 Store broer 0 0 0 0 Broer 85 105 63 253 Stenkister 25 24 25 74 Autoværn 14 12 14 40 Tabel 2.2.4-2: De vigtigste og største fornyelsesprojekter inden for broområdet angivet med primært/primære udførelsesår Banenr. Projektnr. Projekt-navn 2009 2010 2011 85 brx14818 Hundige vej 10 brx104 Boulevardtunnelen før og efter Nørreport 10 brx102 Banegravsindfatning - Vesterport - Kampmannsgade & bro Kampmannsgade 21 brx112 Sydbanen (Ringsted-Næstved) 71 Brx20480 Bro Stenhøjvej 82 hhv. 86 82 hhv. 87 brx11296 Bro over Helleupvej spor 3 & 4 S-banen brx11284 Rottehullet 82 brx13306 Bernstorffsvej 85 147xx + 148xx AKR-reparation i ca. 3-4 broer 50 brx11524 Gammel Køgevej kommunevej over banen 10 brx105 Nørreport St. (omisolering af dæk over Nørreport) 2.3 Kørestrøm 2.3.1 Om fornyelsesaktiviteterne på kørestrømsområdet Nærværende fornyelsesplan omfatter for kørestrømsområdets vedkommende omkring 30 projekter. Heraf er 15 projekter sat i gang, og 15 er under afklaring. Projekterne på kørestrøm er meget forskellige i deres karakter. De dækker alt fra fornyelse af en enkelt komponent til kampagner, hvor den samme komponent udskiftes på hele strækninger. Kampagnerne er typisk flerårige, hvilket sikrer et bedre fundament for den langsigtede planlægning. Anlæggelsen af fordelingsstationen i Gelsted er det største projekt for de kommende år. Projektet er placeret på anlægsbevillingen. Projekteringen af opgaven er derfor ikke afspejlet i de nuværende fornyelsesbudgetter på kørestrøm. De resterende opgaver for perioden efter 2011 er primært mindre opgaver. Side 15(34)

Beskrivelse af aktiviteterne på kørestrømsområdet fordelt på anlægselementer: Omformerstationer Der er et højt aktivitetsniveau i fornyelsesplanens første to år, mens aktiviteten er aftagende i 2011. Der skal fornyes beskyttelsesrelæer samt ladere og batterier. Disse komponenter fornyes via en kampagne, hvis aktiviteter fortsætter over en længere årrække. Der indføres ventilationsautomatik, som bevirker en konstant temperatur i anlæggene, hvilket minimerer risikoen for nedbrud. Derudover opgraderes anlæggene til et niveau, der er i overensstemmelse med de nyeste normer på området, bl.a. med hensyn til lynafledningen. Opgraderingen af anlæggene til overensstemmelse med gældende normer medfører større sikkerhed for personer, der færdes i anlæggene. Derudover skiftes der relæer, hvilket har positive effekter på såvel sikkerhedsniveauet som på driften på jernbanen. Fordelingsstationer Der skal etableres nødstyring af fordelingsstationerne. Derudover udskiftes der beskyttelsesrelæer på 2 stationer og højspændingsafbrydere på Midtsjælland og på Fyn. Køreledningsanlæg S-banen Der er kun få projekter på køreledningsanlægget på S-banen. I 2009 færdiggøres kørestrømsskinnen i boulevardtunnelen. Det igangværende arbejde med at opsætte AC/DC kasser til adskillelse af returstrømmen mellem S-banen og fjernbanen fortsættes. I forbindelse med anlæggelsen af 6. Hovedspor foretages ændringer i kørelednings-anlægget i Valby for at undgå reduceret regularitet. Projektet samles på faget spor som et samlet projekt. Køreledningsanlæg Fjernbanen. Beskyttelsesjording er en af de største økonomiske poster i forbindelse med fornyelsen af køreledningsanlæg. Beskyttelsesjording sikrer, at færdsel i sikker afstand af den påbudte sikkerhedszone er uden risici. Beskyttelsesjording har bl.a. haft indflydelse på estimeringen af omkostninger forbundet med mange broprojekter, hvor budgettet først sent i forløbet medtog udgiften til beskyttelsesjording. Udover beskyttelsesjording, så er der en række mindre projekter på fjernbanens køreledningsanlæg. Der er planlagt et projekt med fornyelse af koblere i Hvidovre. Projektet giver mulighed for at forbedre toggangen ved uregelmæssig drift. Når projektet i Hvidovre er fuldført, opnås mulighed for at foretage mere fleksible afbrydelser af kørestrømmen. Toggangen påvirkes derfor i mindre grad i forbindelse med arbejder på banen. I Vojens forbedres anlægget ligeledes, så der fremover kan udføres arbejder uden at lukke for trafikken på hele stationen. Arbejdet fortsætter ligeledes med at afklare omkostninger forbundet med igen at få farlige transporter sendt over Fyn, hvor anlægget ved Ålykkebroen i så fald skal ændres. De resterende opgaver er udskiftningen af standardkomponenter; mastetoppe, returisolatorer og neutralsektioner. Side 16(34)

2.3.2 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller Tabel 2.3.2-1: Anlægsaktivitet ved fornyelse inden for kørestrømsområdet Planlagte fornyelser (elementer pr. projekt) Omformerstationer S-banen Fordelingsstationer fjernbanen Køreledningsanlæg S-banen Køreledningsanlæg fjernbanen 2009 2010 2011 12 jordsystemer 4 ventilations-anlæg 5 stræknings-relæer 2 tavleanlæg 5 stræknings-relæer 10 hurtigafbrydere - 5 afbrydere 1 stk nødstyringsfunktionalitet 1 bane med udskiftning af AC/DC kasse 1 strømskinne 6 batterier og 6 ladere 1 undersøgelse 2 stationer med udskiftning af beskyttelses-relæer 1 beskyttelsesjording Udskiftning af køreledningsanlæg Valby - Valbylanggade 1 adskiller i Vojens 1 stk software 1 projekt med koblere i Hvidovre 1 beskyttelsesjording 300 Mastetoppe Projektering 2012 - Projektering 2012 1000 Returisolatorer 300 Mastetoppe 2 neutralsektioner Projektering 2012 2.4 Stærkstrøm 2.4.1 Om fornyelsesaktiviteterne på stærkstrømsområdet Det overordnede billede på stærkstrømsområdet er, at aktivitetsniveauet fortsat er højt de næste to år, hvorefter det falder lidt og at der kontinuerligt arbejdes på en forbedring af datakvaliteten i dokumentationen for områdets komponenter. Beskrivelse af aktiviteterne på stærkstrømsområdet fordelt på anlægselementer: Perronbelysning Perronbelysning er et af de områder, hvor produktionsniveauet er øget kraftigt. Der bliver fornyet 34 anlæg i perioden 2009-2011, hvilket svarer til 16 % af alle stationer med perronbelysningsanlæg. De fleste projekter vedrørende perronbelysning står til udførelse i 2009. Derefter aftager aktiviteten i 2010 og 2011, hvor der kun udføres fornyelsesaktivitet på få stationer. Nødstrømsanlæg Der skal fornyes 54 nødstrømsanlæg. Antallet af aktiviteter på nødstrømsanlæggene er næsten konstant i perioden 2009-2011, mens budgettet er minimalt i 2011. Side 17(34)

Øvrige anlægselementer Under kategorien øvrige anlægselementer hører projektet vedrørende GPRS-overvågning af vitale sporskifter og projektet vedrørende forbedret sikkerhed i boulevardtunnelen samt en række standardprojekter, hvis kompleksitet er begrænset Standardprojekterne vedrører bl.a. planlagt fornyelse af over 100 tavler. Hovedtavler, undertavler og målertavler fornyes for at få anlægget opdateret til den nyeste teknologi og for at reducere vedligeholdelsen på samme anlæg. De resterende standardprojekter vedrører bl.a. fornyelse af elevatorer og udskiftningen af et køleanlæg. Sporskiftevarme Det sidste projekt med sporskiftevarme udføres i 2009. Projektet omhandler sporskiftevarme på Skanderborg station, hvor 13 sporskifter udskiftes 2.4.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen De store projekter på stærkstrømområdet vedrører primært perronbelysning. For at opnå synergi i udbuddet af projekter samles flere stationer i et projekt, hvor hvert projekt indeholder typisk 4-8 stationer. Udover perronbelysning er der et opgraderingsprojekt i boulevardtunnellen, som skal gøre sikkerheden endnu bedre, end den er i dag. Nedenfor følger en kort beskrivelse af det overordnede indhold i samt eventuelle ekstraordinære udfordringer knyttet til hvert af de netop godkendte stærkstrømsprojekter. Stx028 Perronbelysning Århus H. Der skal bl.a. fornyes perronbelysning på Århus Station. Stationen er speciel i sin arkitektoniske fremtoning. Det er derfor ikke muligt at anvende de gængse armaturer. Der arbejdes derfor med en spændende, arkitekttegnet løsning, som udnytter mulighederne i perronhallen for at skabe en behagelig stemning for passagererne på Århus station. Projektet udføres i tæt samarbejde med DSB, som står for den arkitektoniske del af projektet. Stx121 Perronbelysning Roskilde og Sorø Projektet er estimeret med udgangspunkt i udbud af perronbelysningsprojekter i 2008. Udbud af mindre perronbelysningsprojekter i 2009 og 2010 vil vise, om markedet i 2008 var præget af en overophedning. 2.4.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Kort Af de nedenstående kort fremgår fornyelsesaktiviteterne på henholdsvis perronbelysning og nødstrømsanlæg i perioden 2009-2011. Side 18(34)

Kort 2.4.3-1: Kort over aktiviteter vedr. perronbelysning 2009-2011 Side 19(34)

Kort 2.4.3-2: Kort over fornyelsesaktivitet vedrørende nødstrømsanlæg. Side 20(34)

2.4.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller Tabel 2.4.4-1: Anlægsaktivitet ved fornyelse inden for stærkstrømsområdet Indmeldinger [stk.] 2009 2010 2011 I alt 2009-2011 Stationer med Perronbelysningsanlæg 24 4 6 34 Nødstrømsanlæg 15 17 22 54 Sporskiftevarme 13 - - 13 Tabel 2.4.4-2: De vigtigste og største fornyelsesprojekter inden for stærkstrømsområdet angivet med primært/primære udførelsesår Banenr. Projektnr. Projektnavn 2009 2010 2011 16, 51, 78 og 79 stx023 Perronbelysning bane 16+51+78+79 21 stx024 Perronbelysning Sydbanen 10 stx118 Opgradering af sikkerhed i Boulevardtunnelen 23b stx028 Perronbelysning Århus H. 11b stx121 Perronbelysning Roskilde og Sorø 2.5 Tele & IT 2.5.1 Om fornyelsesaktiviteterne på Tele & IT-området Der er følgende hovedgrupper inden for fornyelsesporteføljen: Levetidsforlængelse af bestående radioanlæg op til ibrugtagning af GSM(R), herunder særligt sikring af reservedele til det bestående radioanlæg. Opgradering af trafikinformation (jf. krav i basispakken og tilvalgspakke 2 & 4 i trafikaftalen). Fornyelse af transmissions- og datanetudstyr, der sikrer, at udstyret følger den teknologiske udvikling (jf. krav i trafikaftalen). Konsolidering og opgradering af telefonicentraler (jf. krav i trafikaftalen). Etablering af flydende perronafsnit (jf. krav i basispakken og tilvalgspakke 2 i trafikaftalen). 2.5.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen Hermed en kort beskrivelse af det overordnede indhold i det ene netop godkendte fornyelsesprojekt inden for Tele & IT-området: Udskiftningen af VICOS påbegyndes i 2010. Udførelsen lægges i fase med Signalprogrammets aktiviteter. VICOS I er Banedanmarks trafikinformationssystem, som leverer den information, som vises på monitorerne på stationer landet over. Teknisk set er VICOS I opdelt i 4 områder (RFC Kh, Side 21(34)

RFC Ro, RFC Fa og FC Ar), som hver især styrer trafikinformationen indenfor deres område. 2.5.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller Tabel 2.5.3-1: Anlægsaktiviteter ved fornyelse inden for Tele & IT-området Aktiviteter (stk.) 2009 2010 2011 I alt 2009 2011 Telefoni MD 110 (antal fornyet) 1 2 18 21 OCS (antal afviklet) 7 8 8 23 AVE100 (antal afviklet) * - - - - Radio Betjeningspladser 20 0 0 20 Transmission Strækningskom. (antal fornyede enheder) 150 150 150 450 Datanet (antal fornyede enheder) 55 60 65 180 Kobberkabler (antal fornyede km) 0 0 0 0 Fiberkabler (antal fornyede km) 0 22 0 22 Trafikinformation** Afvikling efterslæb skærme 163 313-476 Afvikling efterslæb Ure 532 1064 0 1596 Opgradering af udstyr på stationer (skærme) 11 0 0 11 Udbygning trafikinfo Århus H og København H 41 0 0 41 Afvikling efterslæb, Højttalere 1115 2470 0 3585 Opgraderet højttalerbetjeningssystem** (betjeningspladser) - - - - Handicap skærme (stationer) 0 29 0 29 - Nyt informationssystem (Nyt Vicos) 0 0 1 1 * Er ikke opgjort på nuværende tidspunkt. ** Nye højtalerbetjeningspladser på røde strækninger udskiftet i 2008/2009. Der er endnu ikke projekteret for grønne og blå strækninger frem til 2010, og det er endnu ikke opgjort hvornår opgraderingen skal udføres. Side 22(34)

Tabel 2.5.3-2: De vigtigste og største fornyelsesprojekter inden for Tele & IT-området angivet med primært/primære udførelsesår Projektnr. Projektnavn 2009 2010 2011 F/TE/0046 (Transmission) F/TE/0021* (Trafikinformation & tilvalgspakke 2) F/TE/0032 (Trafikinformation) F/TE/0040 (Telefoni) F/TE/0043 (Trafikinformation & tilvalgspakke 4) F/TE/0042 (Trafikinformation & tilvalgspakke 4) F/TE/0044 (Trafikinformation & tilvalgspakke 4) F/TE/0038 (Transmission) F/TE/0033 (Trafikinformation & tilvalgspakke 2) F/TE/0031 (Trafikinformation & tilvalgspakke 2) F/TE/0049 (Transmission) F/TE/0050 (Transmission) F/TE/0045 (Transmission) Ikke klar (Trafikinformation) Fornyelse af transmission på grønne og blå baner GTA tilpassede perronafsnit Udbygning Århus H/København H Mobilitet og nutelefoni Fornyelse af højttalere på grønne og blå baner Fornyelse af skærme på grønne og blå baner Fornyelse af ure på grønne og blå baner Fornyelse af transmissionsudstyr, ifølge LCC-model Fornyelse højtalere røde baner Fornyelse skærme reinvest & efterslæb røde baner Udskiftning af ældre udstyr/lokalkabling - Indhentning af efterslæb Fornyelse af datanetværksudstyr - ifølge LCCmodel Etablering af datanet på grønne og blå baner Udskiftning af VICOS * Tidligere igangsat projekt. Tidsplanen er under revidering og skal koordineres med implementeringen af de nye IC4-tog. 2.6 Bygninger 2.6.1 Om fornyelsesaktiviteterne på bygningsområdet Målet med nærværende fornyelsesplan er på bygningsområdet at få fjernet efterslæbet på sikringshytter samt at få reduceret bygningsmassen til den fremtidigt nødvendige mængde eller Side 23(34)

som minimum at få klarlagt, hvilke ejendomme der indgår i det fremadrettede behov. Renoveringen af sikringshytterne fortages strækningsvis og omfatter 60-100 % af hytterne på de pågældende baner afhængig af tilstanden. 2.6.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen En kort beskrivelse af det overordnede indhold i de netop godkendte fornyelsesprojekter inden for bygningsområdet fremgår nedenfor: Sikringshytter 2009 og 2010: Projektet er en del af den overordnede fornyelsesplan for Sikringshytter som grunder i trafikaftalen. Fornyelse af klimaskal på sikringshuse og hytter søges fortsat tilpasset signalprogrammets udførelsesplan, således at bygningerne alene har begrænset værdi når det nye signalprogram overflødiggør bygningerne. Sikringshytter 2009 omfatter fornyelse af hytter på bane 24, 82 og 83. Sikringshytter 2010 omfatter fornyelse af hytter på bane 21, 22, 34 og 36. Renovering af tagpap, vinduer mv. på diverse bygninger 2009 og 2011: Projekterne er en del af den overordnede fornyelsesplan for Tekniske bygninger generelt som grunder i trafikaftalen. Projekterne omfatter fornyelse af tagpap, vinduer mv. på bane 11, 16, 82, 83, 85 og 97. Arbejdet karakteriseres som fornyelsesarbejde, da hele dele af bygningerne udskiftes. Side 24(34)

2.6.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Kort Af de nedenstående kort fremgår fornyelsesaktiviteterne på bygningsområdet i perioden 2009-2011. Kort 2.6.3-1: Fornyelsesprojekter inden for bygningsområdet 2009-2011 Side 25(34)

2.6.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller Tabel 2.6.4-1: Anlægsaktivitet ved fornyelse inden for bygningsområdet Fornyelse bygninger [stk.] 2009 2010 2011 I alt 2009-2011 Tekniske bygninger generelt 9 1 11 21 Sikringshytter & huse 217 213-430 I alt 226 214 11 451 Tabel 2.6.4-2: De vigtigste og største fornyelsesprojekter inden for bygningsområdet angivet med primært/primære udførelsesår Bane-nr. Projekt-nr. Projekt-navn 2009 2010 2011 24, 82, 83 F/BY/0010 Sikringshytter 2009 11, 16, 82, 83, 85, 97 F/BY/0013 Renovering af tagpap, vinduer mv. på diverse bygninger 2009 21, 22, 34, 36 F/BY/0011 Sikringshytter 2010 * - * Ikke identificeret. Renovering af tagpap, vinduer mv. på diverse bygninger 2011 2.7 Forst 2.7.1 Om fornyelsesaktiviteterne på forstområdet I nærværende plan er det fastlagt, på hvilke lokaliteter der skal udføres aktiviteter, og i hvilken rækkefølge aktiviteterne skal udføres. Fornyelsesaktiviteterne på forstområdet kan opdeles i tre hovedkategorier: Afvandingsanlæg, herunder dræn & grøfter (inkl. stenkister, som finansieres af broer og derfor ikke er medtaget i nærværende afsnit). Banehegn. Oprydning. Derudover har forstområdet aktiviteter relateret til dæmninger, som finansieres af Spor Beskrivelse af aktiviteterne på forstområdet fordelt på anlægselementer: Afvandingsanlæg Der foretages løbende registrering af elementerne grøfter, brønde, stenkister, underføringer og dræn til dataopsamling i Asset Management Systemet. I arbejdet med prioritering af projekterne er det forudsat, at drænarbejdet koordineres med og udføres i samarbejde med sporombygninger. Banehegn: Side 26(34)

Hegnsprojekterne er fordelt på tre typer: Hasteopgaver Hegnskonvertering til skelpæle og nedtagning. Opsætning af passage- og færdselshegn samt hegnsfornyelse. Fornyelsesprojektet Hasteopgaver dækker over de hegnsopgaver, som skal kunne udføres hurtigst muligt, eftersom det typisk er ved registrering af en potentiel farlig situation (f.eks. børn i nærheden af banen), at behovet opstår. 2.7.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen En kort beskrivelse af det overordnede indhold inden for forstområdet fremgår nedenfor: Fornyelse af dræn, grøfter og afvanding 2007 Sjælland: Formålet med projektet er at sikre genetableret og tilstrækkelig afvanding af sporkassen og overholdelse af Vandløbsloven. Projektet indeholder fornyelse på bane 11b og 13. Dræn Nyborg/Carlsbergsporet: Formålet med projektet er at sikre genetableret og tilstrækkelig afvanding af sporkassen. Projektet er til udførelse i 2009 og omfatter fornyelse af dræn og afvanding på bane 15 og 16. Drænprojekter Forst 2010: Formålet med projektet er at sikre genetableret og tilstrækkelig afvanding af sporkassen. Planen er, at der projekteres i 2009, og at projektet udføres i 2010. Projektet indeholder fornyelse på bane 16a og 83. 2.7.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Kort Af de nedenstående kort fremgår fornyelsesaktiviteterne på hhv. dræn og stenkister, og oprydning i perioden 2009-2011. Kort 2.7.3-1: Fornyelse på dræn og stenkister 2009-2011 Side 27(34)

Side 28(34)

Kort 2.7.3-2: Oprydning 2009-2011 Side 29(34)

2.7.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller Tabel 2.7.4-1: Anlægsaktivitet ved fornyelse inden for forstområdet Aktiviteter [km] 2009 2010 2011 I alt 2009-2011 Dræn 3,8 1,4 5,4 10,6 Banehegn* 30 23 33 86 Oprydning [stk.]** - - - - * Omfatter passagehindrende stålmåttehegn, 4-trådet hegn og færdselsregulerende hegn på stationer. ** Ikke præcist opgjort endnu. Tabel 2.7.4-2: De vigtigste og største fornyelsesprojekter inden for forstområdet angivet med primært/primære udførelsesår Banenr. Projektnr. Projektnavn 2009 2010 2011 11b, 13 Fox 051 Fornyelse af dræn, grøfter og afvanding 2007 Sj. 15, 16 Fox 016 Dræn Nyborg/Carlsbergsporet 16a, 83 Fox 015 Drænprojekter Forst 2010 2.8 Vej & Plads 2.8.1 Om fornyelsesaktiviteterne på Vej & Plads-området På Vej & Plads-området vedrører de primære opgaver generelt perronfornyelser samt fornyelser af stationsafvandingsanlæg. De planlagte arbejder på perroner frem til 2014 er allerede udført. Der er derfor ikke planlagt perronarbejder med nærværende fornyelsesplan. Fornyelse af perroner kan dog i visse tilfælde komme på tale i forbindelse med sporombygningsprojekter, hvis en perron er i en sådan stand, at den vurderes at ville falde sammen i forbindelse med sporfornyelsen De største og eneste planlagte omkostninger i perioden vedrører således stationsafvanding. På de øvrige anlæg udføres alene vedligeholdelse. Side 30(34)

Der gennemføres tilsyn og udbedring de steder, hvor der er synlige problemer med stationsafvanding og/eller generelt problemer med sporets beliggenhed på stationerne, frem for en generel kortlægning af tilstanden på alle stationer 2.8.2 Beskrivelse af projekter godkendt med planen Projekterne omfatter renovering m.m. af stationsafvanding. Der er for de involverede stationer lavet en renoveringsplan, der viser det samlet renoveringsbehov. De netop godkendte fornyelsesprojekter vedrørende stationsafvanding kan kort beskrives ved følgende karakteristika: Horsens: Projektet er planlagt til udførelse i 2009. Projektet omfatter renovering af 3950 meter afløbsledning inkl. brønde på stationen. Odense: Projektet omfatter renovering af 4975 meter afløbsledning inkl. brønde på stationen. Fredericia Projektet omfatter renovering af 7675 meter afløbsledning inkl. brønde på stationen. 31(34)

2.8.3 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Kort Af det nedenstående kort fremgår fornyelsesaktiviteterne på stationsafvanding i perioden 2009-2011. Kort 2.8.3-1: Fornyelsesprojekter indenfor stationsafvanding 2009-2011 32(34)

2.8.4 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller Tabel 2.8.4-1: Anlægsaktivitet ved fornyelse inden for Vej & Plads-området Aktiviteter [stk.] 2009 2010 2011 I alt 2009-2011 Stationsafvanding 2 5 6 13 Tabel 2.8.4-2: De vigtigste og største fornyelsesprojekter inden for Vej & Plads-området angivet med primært/primære udførelsesår Banenr. Projektnr. Projektnavn 2009 2010 2011 23b Ikke klar Stationsafvanding Horsens 15b Ikke klar Stationsafvanding Odense 16 Ikke klar Stationsafvanding Fredericia 2.9 Sikring 2.9.1 Om fornyelsesaktiviteterne på Sikring & Fjernstyrings-området Sikringsområdet har som følge af koordinering af aktiviteter med Signalprogrammet tidligere været behandlet i en særskilt fornyelsesplan. Med nærværende fornyelsesplan 2009-2011 integreres sikringsområdet i den samlede fornyelsesplan for alle fagområder. Grundet tilpasningen af fornyelsesaktiviteter på Sikring & Fjernstyrings-området med den forventede udrulning af Signalprogrammet (inden 2020 på S-banen henholdsvis 2021 på fjernbanen) indeholder planen alene projekter med følgende karakteristika: Udskiftning af systemer, hvor tilstanden udgør en væsentlig risiko for fortsat drift. Gennemførelse af rationaliseringsprojekter med pay-back inden Signalprogrammet udrulles primært projekter på fjernstyringsområdet. Gennemførelse af økonomisk effektive, regularitetsforbedrende tiltag set i forhold til de overordnede regularitetsmål for området f.eks. togdetektering, sporskiftedrev og udskiftning af relægrupper. Flere af projekterne befinder sig meget tidligt i deres respektive projektforløb, hvorfor der kan knytte sig betydelige usikkerheder til projekterne 33(34)

2.9.2 Overblik over fornyelsesaktiviteterne: Tabeller Tabel 2.9.2-1: De vigtigste og største fornyelsesprojekter inden for sikringsområdet angivet med primært/primære udførelsesår Bane P.-nr. Projektnavn 2009 2010 2011 80 Six1072 Fornyelse mv i Driftscenter Hovedstad 11a Six1103 Fornyelse af relægrupper Kh fjern del 2 11a Six1104 Fornyelse af relægrupper Kh fjern del 3 82 Six1061 Fornyelse af HKT mv på Nordbanen 0 Six1035 Terrorsikring af relærum 51 Six1082 Fornyelse RCTC FC Kalundborg 97 Six1033 Esbjerg sikringsanlæg og sporfornyelse 11a Six1052 Fornyelse af fjernstyringsunderstationer København- Glostrup samt Holbæk 39 Six1087 Fornyelse af billedserver og P-baseinterface* 23b Six1021 Skanderborg sikringsanlæg tilpasning og fjernstyring 0 Psi118 Fornyelse ATNS mv etape II 32 Six1023 Viborg fjernstyrings- og sikringsanlæg fornyelse og tilpasning* 10 Six1051 Fornyelse af fjernstyringsunderstationer på Kystbanen 40 Six1053 Fornyelse af fjernstyring på Roskilde-Køge-Næstved* 71 Six1080 Fornyelse RCTC FC Aalborg 10 Six1081 Fornyelse DCTC FC Helsingør 0 Sis1150 Pulje til fornyelse af relægrupper (opdeles) 23b Six1092 Fornyelse og levetidsforlængelse af 1990 sikringsanlæg Århus 0 Six1070 Fornyelse af fjernstyringsunderstationer KC/OC* 0 Six1062 Fornyelse af elektromekaniske sikringsanlæg 12/46* 0 Sis1124 Fornyelse af baliser og ATC-moduler* 0 Sis1160 Pulje til fornyelse og opgrad af sikrede OVK (opdeles) * 0 Sis116 S-banen HW til DICS* 34(34)