Fremtidens landskaber indretning og forvaltning Peter Stubkjær Andersen Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning Dias 1
Centrale budskaber Med baggrund i forskningsprojektet Fremtidens Landskaber: Indretningen af fremtidens landskaber udvikles bedst i dialog med lokalsamfundet Med fokus på beskyttelse og benyttelse af naturen bør forvaltningen af fremtidens landskaber organiseres så forskellige aktører involveres aktiv Indretningen og forvaltningen af fremtidens landskaber kan skrives ind i en landskabsstrategi og konkretiseres til en helhedsplan med tilhørende projekter som bør forankres i kommuneplanlægningen Dias 2
Fremtidens Landskaber projektets mål Forskningsprojektet Fremtidens Landskaber (2013-2017): 13 planprojekter i samarbejde med 11 kommuner Formålet er at forbedre den projekt- og helhedsorienterede planlægning i det åbne land Aktionsforskningsprogram skabe grundlag for en mere proaktiv, helhedsorienteret og involverede planlægning Deltagende kommuner: Bornholm, Frederikssund, Guldborgsund, Jammerbugt, Lolland, Morsø, Odense, Odsherred, Ringsted, Skive, Viborg (samt Jægerforbundet) Finansiering: Deltagende kommuner, Nordeafonden, RealDania, 15. Juni Fonden, Tips- og Lottomidlerne Dias 3
Fremtidens Landskaber lodsejerdialog Det teoretiske fundament i projektet: Bæredygtig planlægning af det åbne land foregår i dialog med lodsejere og øvrige interessenter Patsy Healeys model strategiudvikling ( spatial strategy making ): Healey, P. (2009). In Search of the Strategic in Spatial Strategy Making. Planning Theory & Practice 10(4), 439-457. Dias 4
Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning Landskabets indretning Fremtidens Landskaber ønsker at sætte indretningen og brugen af fremtidens danske landskaber i det åbne land på den faglige dagsorden. Centrale spørgsmål er: Hvordan indretter vi landskabet i fremtiden? Hvem bestemmer, hvordan vi indretter landskabet? Hvordan tager vi hensyn til landskabets geografiske karakteristika ift. til ejere/brugeres ønsker? Hvordan afbalanceres landskaber funktionelt (produktion, bosætning, rekreation, natur mv.) Skal vi integrere eller segregere funktioner? Dias 5
Landskabets natur og forvaltning Dias 6
Landskabet, lokalsamfundet og kompetencerne Torsten Hägerstrand (1995): teori vedr. geografiske kompetencer Hvem kontrollerer landskabet? Territorielle, Rumlige (og funktionelle ) kompetencer : Ex. Ejendomsrettigheder (aktørdomænet) Ex. Rumlig regulering (øvre domæner; kommuner, region) Ex. Lovformulering (øvre domæner; stat, EU) Offentlig regulering (lokalt / centralt) Rumlige Lokalsamfund? Individuelle ejere / virksomheder Territorielle (Model frit efter Jørgen Primdahl (2015, upubliceret)) 1800 1900 2000 Hägerstrand, T. (1995). A look at the Political Geography of Environmental Management, Cross-Disciplinary Forum: Landscape and Life: Appropriate Scales for Sustainable Development, LLASS Working Paper No. 17 (April 1995), Department of Geography, University College Dublin. Dias 7
Landskabets forvaltning handlemuligheder Hvordan ser fremtidens landskaber ud hvordan ændrer vi på nuværende landskaber? Tre primære tilgange til at opnå ændringer gennem ændringer af rettigheder (kompetencer): 1. Opkøb / Overdragelse 2. Fredning / ekspropriation 3. Subsidier / Frivillighed (+ oplysning og lovgivning) Ligegyldigt hvilken tilgang der benyttes, er dialogen med lodsejere og andre interessenter central En kombination af tilgange kan og vil fortsat være en del af, hvordan planlægningen for det åbne land udmøntes i praksis Arbejdet med landskabs- og rettighedsændringer samt udvikling af lokale partnerskaber med fokus på naturforvaltning og pleje, er blevet beskrevet som Institutional blending (Hodge & Adams, 2012) Dias 8 Hodge, I.D., Adams, W.M. (2012). Neoliberalisation, rural land trusts and institutional blending. Geoforum 43, 472-482.
Landskabets forvaltning strategier og helhedsplaner En landskabsstrategi kan være med til at sætte retning for, hvordan et lokalt landskab udvikler sig: Kan udvikles i dialog og samarbejde mellem lodsejere, lokalesamfund og kommune Kan skrives ind i kommuneplanen Kan forstærke og forbedre forholdet mellem landbruget og øvrige interesser (fx natur) En landskabsstrategi fra Karby (2012): Vision: en velfungerende landsby i et bæredygtigt grønt landbrugsmiljø der tiltrækker turister pga. af de store naturværdier 54 indsatspunkter; nedsat 9 arbejdsgrupper Blandt de gennemførte projekter er der et 250 ha stort græsningsprojekt omfattende et NATURA 2000 område Dias 9 Fra projektet Diaplan
Landskabets forvaltning lokalt samarbejde Sikring af naturen bør tænkes med ind i fremtidige strategier som del af udviklingen i lokalsamfundet. En model for lokal planlægning i det åbne land: Overordnende mål og planer Naturplan Danmark Andre prog. og direktiver Processer: Mobilisering af interesse: (Projektet / Området) Analyse af situationen: (Problem? / Hvilken retning?) Mobilisering af ressourcer: (Økonomi / Viden (ekstern/intern) Udvikling af planløsning: (herunder nøgleprojekter) Landdistriktsprogrammet Kommuneplanlægning Lodsejerens egen forvaltning og lokale visioner Dias 10 (Model frit efter Jørgen Primdahl (2015, upubliceret))
Målsætninger for naturen i landskabet Sikring af naturen skal / bør / kan involvere lodsejere: Konstruktiv dialog og fokus på frivillighed er centralt for opbakningen til lokale projekter En mobilisering af lokal interesse og ressourcer samt øget kendskab til den lokale naturs kvaliteter skaber de nødvendige rammer Bæredygtigheden for en lokal udviklingsstrategi øges markant Men: Der er forskellige typer og kvaliteter af natur. Hvem skal involveres hvor? A-natur og B-natur skal vi prioritere? Ved lokalsamfundet, hvad der har værdi i naturmæssig henseende? Dias 11
Spørgsmål? http://fremtidenslandskaber.ku.dk/ Dias 12