Energi Fyn Juli 2014 VINDMØLLER PÅ ODENSE HAVN VED MUNKEBO International og national naturbeskyttelse Fugle
PROJEKT International og national naturbeskyttelse Energi Fyn Projekt nr. 216150 Dokument nr. 1211922137 Version 1 Udarbejdet af RBL Kontrolleret af ISA Godkendt af NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 8732 3232 D: +45 6021 4816 Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: +45 8732 3200 M: +45 6021 4816 Postboks 615 E: niras@niras.dk E: isa@niras.dk 8000 Aarhus C
INDHOLD 1 Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 Odense Fjord... 1 1.1 Ynglefugle på udpegningsgrundlaget... 3 1.1.1 Rørhøg... 3 1.1.2 Klyde... 5 1.1.3 Splitterne... 6 1.1.4 Fjordterne... 8 1.1.5 Havterne...10 1.2 Andre ynglefugle...11 1.2.1 Havørn...11 1.2.2 Sorthovedet måge...12 1.2.3 Dværgterne...12 1.3 Trækfugle på udpegningsgrundlaget...12 1.3.1 Knopsvane...12 1.3.2 Sangsvane...13 1.3.3 Toppet skallesluger...14 1.3.4 Blishøne...15 2 Referencer... 17
1 FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDE NR. 75 ODENSE FJORD Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 Odense Fjord er udpeget af hensyn til fem ynglende fuglearter: rørhøg, klyde, splitterne, fjordterne og havterne samt store forekomster af fire arter af trækfugle: sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne (Tabel 1). På baggrund af projektets karakter bekrives disse arter nærmere herunder. Beskrivelserne er lavet i naturkonsekvensvurderingen for udvidelse af Odense Havn og citeres direkte herfra (Orbicon, 2011). Derudover er der i de tilfælde der er nyere data tilgængeligt, suppeleret med disse informationer. Tabel 1: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord (www.naturstyrelsen.dk). Noter: Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. I tabellen er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte betingelser3 Art Begrundelse for udpegning Rørhøg Y F1 Klyde Y F1 Splitterne Y F1 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Knopsvane T F4 Sangsvane T F2, F4 Toppet skallesluger T F3 Blishøne T F4 Kriterier for udpegning 1 Ynglefugleregistreringerne i Odense Fjord har fundet sted årligt siden 1983 og efter den samme metode og må formodes at give et yderst retvisende billede af såvel fuglenes fordeling i fjorden som deres bestandsudvikling. Som et supplement til ovennævnte er desuden foretaget en søgning i DOFbasen (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.) med henblik på at lokalisere områder 1 F1: arten er opført på fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. natravn og rødrygget tornskade. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. 1
indenfor IBA - lokaliteten 2 Odense Fjord, hvor mindst én af de fem udpegningsarter har ynglet sikkert eller sandsynligt siden 1983. Navnene på de lokaliteter, der refereres til i den følgende gennemgang af Odense Fjords ynglefugleforekomster, fremgår af Figur 1. Figur 1: Ynglefuglelokaliteter i Odense Fjord undersøgt i perioden 1983-2010. Hovedparten af ynglepladserne findes på øer, holme og strandenge, særligt i fjordens centrale dele. Især er området omkring og på Vigelsø vigtige ynglepladser. 2 IBA = Important Bird Area jf. kriterier fremsat af BirdLife International, der i Danmark er repræsenteret af Dansk Ornitologisk Forening. IBA en Odense Fjord omfatter i alt 66 større og mindre lokaliteter i fjorden. 2
1.1 Ynglefugle på udpegningsgrundlaget 1.1.1 Rørhøg En totalfredning af rørhøg i 1967 betød, at den danske bestand begyndte at stige, og at arten kunne indtage nye ynglelokaliteter over hele landet. Bestanden havde i 2000 stabiliseret sig på omkring 650 par (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.). I Odense Fjord gik bestanden af rørhøg ligeledes frem i 1970-80 erne (Fyns Amt, 2006), men faldt derefter igen. Siden slutningen af 1990 erne er bestanden dog atter steget (Hedeselskabet Miljø og Energi, 2005). Denne fremgang kan bl.a. skyldes, at vådområderne på Vigelsø, ved Ølund, Firtalsstrand og i Fjordmarken er genoprettet, samt at den tidligere intensive rørhøst er ophørt på en del arealer (Fyns Amt, 2006). De vigtigste nuværende eller tidligere ynglepladser findes i nærheden af Odense Ås udløb og i andre rørskove i den inderste del af fjorden. Fra 1990-2013 er desuden fundet ynglepladser for rørhøg ved Fjordmarken (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.). Det vurderes, at 5-8 par rørhøge yngler i hele Odense Fjord området, og at 3-5 af disse yngler inden for Natura 2000-området (Fyns Amt, 2006). Beliggenheden af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort sikre eller sandsynlige ynglefund af rørhøg er vist i Figur 2. Figur 2: Beliggenhed af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort ynglefund af rørhøg, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. Tallene er det højeste antal ynglepar, der er fundet i perioden på de pågældende lokaliteter. 3
Prognosen for arten i området er vurderet som gunstig, da bestanden er stabil eller stigende (Miljøcenter Odense 2011). De seneste 5 år har bestanden i hele Odense Fjord området dog været i tilbagegang fra 12 par i 2006 til 3 par i 2010 (Orbicon, 2011); se Figur 3), en udvikling der synes at være i overensstemmelse med tendensen på landsplan (Heldbjerg et al., 2011). Rørhøg har ynglet regelmæssigt ved Dræby Fed i perioden 1998-2010, senest med to par i 2006 og ved Boels Bro enkelte år med et par (2006 dog to par), senest med et par i 2009. Det har dog ikke været alle år arten har ynglet her (se Tabel 2). Tabel 2: Ynglepar af rørhøg syd for Boelsbro 1983-2010 (Orbicon, 2011). Årstal 83 85 86 87 89 91 94 97 99 06 07 09 10 Ynglepar 0 0 0 0 0 1 0 0 0 2 1 1 0 Figur 3: Bestandsudvikling for rørhøg i Odense Fjord 1983-2010 (Orbicon, 2011). I kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg indgår, at der skal findes tilstrækkelig egnet rørskov til at understøtte mindst det antal par, som er angivet i det gældende udpegningsgrundlag, og at arealet af rørskov skal være stabilt eller stigende. Desuden skal yngleområdet være uforstyrret ved og i umiddelbar nærhed af reden i perioden 1. april 1. august (Søgaard et al., 2005). På baggrund heraf indgår det i Natura 2000-planens sigtelinjer, at rørhøg skal sikres den nuværende forekomst af egnede redemuligheder i form af vanddækket rørsump, og at rørhøst skal undlades på et areal på ca. 50 hektar. I Natura 2000- planen for Odense Fjord er ikke målsat, hvor mange ynglepar af rørhøg Natura 2000-området skal rumme (Miljøcenter Odense, 2011). 4
1.1.2 Klyde De fleste klyder i Danmark yngler i den vestlige del af Jylland. Den danske ynglebestand er på omkring 4.100 4.600 par (år 2000, Dansk Ornitologisk Forening, u.å.). Arten yngler i kolonier, ofte på småøer, hvor ræve og andre rovdyr ikke kan nå ud, eller på strandenge med lav vegetation. Klyder lever af insektlarver, små krebsdyr, bløddyr og børsteorme, der hentes på lavt vand. I Odense Fjord er ynglebestanden af klyder steget siden 1970 erne (Fyns Amt, 2006). Bestanden svinger dog meget, og den samlede bestand af klyder i Odense Fjord har siden 1983 varieret mellem 11 og 163 par (i 2010) med store svingninger på de enkelte lokaliteter (Figur 4). Figur 4: Beliggenhed af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort ynglefund af klyde, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. Tallene er det højeste antal ynglepar, der er fundet i perioden på de pågældende lokaliteter. I hele perioden 1983-2013 har der været tale om en stigning i bestanden (Orbicon, 2011; Dansk Ornitologisk Forening, u.å.), se Figur 5). Dermed synes klyden at klare sig bedre i Odense Fjord end i landet som helhed, idet der synes at være sket en nedgang i bestanden på landsplan i perioden 1990-2009 (Dansk Ornitologisk Forening, u.å; Søgaard et al., 2009). 5
Klyde 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Ynglepar Figur 5: Bestandsudvikling for klyde i Odense Fjord 1983-2010 Orbicon, 2011). Den røde linje angiver niveauet for Natura 2000-målsætningen. Klyde ynglede med et par på Odense Havneterminal i 1991 og har ikke ynglet i nærområdet siden. Vigelsø har i de seneste 10-15 år været den vigtigste ynglelokalitet med op til 100 klydepar, men også her svinger bestanden meget, afhængig af forekomsten af prædatorer, især ræve, på øen. Ynglesuccesen for klydebestanden i Natura 2000-området er generelt set ret ringe, hvilket formodes at skyldes for lav vandstand og prædation. Som følge heraf er prognosen for klyde vurderet som ugunstig (Miljøcenter Odense, 2011). I kriterier for gunstig bevaringsstatus for klyde indgår, at ynglelokaliteterne skal være rævesikre og have en maksimal vegetationshøjde på 10 cm på et areal på minimum 1 ha. Endvidere skal selve ynglepladsen og et område på en radius af 300 meter omkring denne være uforstyrret i perioden 15. marts 15. juli (Søgaard et al., 2005). På baggrund heraf indgår det i Natura 2000-planens målsætning og sigtelinjer, at der skal sikres grundlag for en ynglebestand på ca. 60 par klyder i Natura 2000- området. Dette skal ske ved, at der sikres og genskabes fysisk egnede og uforstyrrede levesteder med høj vandstand på holme og i lagunesøer nær lavvandede fourageringsområder med stort udbud af bunddyr, og ved at mindske eller fjerne prædation i yngleområderne. 1.1.3 Splitterne Splitterne yngler i eller tæt på hættemågekolonier på småøer, der er ubeboede, og hvor ræve ikke kan komme ud, samt på holme ved kyster og fjorde. Den danske bestand tæller 5.600 6.000 ynglepar (Nyegaard & Grell, 2009). Splitterner lever af forskellige småfisk, specielt tobis, brisling og sild, samt krebsdyr, bløddyr og orme. Arten fouragerer generelt længere til havs end de øvrige terner. Den samlede bestand af splitterne i Odense Fjord har siden 1983 svinget mellem 0 og 741 (Orbicon, 2011). Splitternen er fundet ynglende på fem lokaliteter, men 6
siden midten af 1990 erne har arten udelukkende ynglet på Vigelsø og den nærliggende Skalø (Figur 6). Figur 6: Beliggenhed af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort ynglefund af splitterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. Tallene er det højeste antal ynglepar, der er fundet i perioden på de pågældende lokaliteter. Efter at bestanden toppede omkring år 2000, har den været i kraftig tilbagegang. I 2008 ynglede kun 20 par i området, og ifølge det senest oplyste er arten nu helt forsvundet fra fjorden (Orbicon, 2011); se Figur 7. Dermed synes arten at klare sig dårligere i Odense Fjord end i landet som helhed, idet bestanden på landsplan vurderes at have været relativt stabil i perioden 1990-2009 (Gregersen, 2006; Søgaard et al., 2007; Søgaard et al., 2010). I forslaget til Natura 2000-plan for Odense Fjord er prognosen for arten ikke desto mindre vurderet som gunstig på grundlag af en stabil eller stigende bestand (Miljøcenter Odense, 2011). I kriterier for gunstig bevaringsstatus for splitterne indgår, at der inden for et område skal findes mindst én egnet mulighed for placering af en koloni. Egnethed indbefatter ubeboede småøer med lav vegetation, tilstedeværelse af hættemågekolonier og at der ikke forekommer rovpattedyr. Endvidere skal redestedet i en radius på 300 m være uforstyrret i perioden 1. april 15. juli (Søgaard et al., 2005). 7
Figur 7: Bestandsudvikling for splitterne i Odense Fjord 1983-2010 (Orbicon, 2011). Den røde linje markerer niveauet for målsætningen i Natura 2000-planen. På baggrund af ovenstående indgår det i Natura 2000-planens målsætning, at der skal sikres grundlag for en ynglebestand på ca. 200 par splitterner inden for Natura 2000-området. Det indgår i planens generelle sigtelinjer, at arten skal sikres tilstrækkeligt store ynglesteder. Da splitternens biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet inden 2015, skal der gøres en særlig indsats for at mindske eller fjerne prædation og forstyrrelser i artens yngleområder (Miljøcenter Odense, 2011). 1.1.4 Fjordterne Den danske bestand af ynglende fjordterner udgør omkring 1.000 par (år 2000), med de største kolonier i Vestjylland (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.). I modsætning til andre terner yngler fjordternen både ved saltvand og ferskvand. Fjordterner lever hovedsageligt af fisk, som fanges ved dykning, men fuglene spiser også større vandinsekter. Fjordternen har en præference for lavvandede fjorde og søer, og der burde derfor kunne findes store bestande i Odense Fjord. Arten yngler imidlertid kun uregelmæssigt i fjorden med op til 75 par (1994) på Vigelsø eller på Hennings Holm ved Stige Ø (Figur 8). 8
Figur 8: Beliggenhed af de lokaliteter, hvor der siden 1983 er gjort ynglefund af fjordterne og havterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord. Tallene er det højeste antal ynglepar, der er fundet i perioden på de pågældende lokaliteter. Bestanden er generelt gået kraftigt tilbage i det fynske område, men der kan ikke ses nogen klar tendens i bestandsudviklingen i Odense Fjord (Fyns Amt, 2006; Orbicon, 2011); se Figur 9. På landsplan har arten været i tilbagegang i perioden 1990-2006 (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.; Søgaard et al., 2007). Prognosen for fjordterne i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga. forstyrrelser og prædation på ynglestederne (Miljøcenter Odense, 2011). Det er Natura 2000-planens målsætning, at der skal være grundlag for en ynglebestand på 11 par fjordterner i området. 9
80 70 60 50 40 30 20 10 0 Fjordterne 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Ynglepar Figur 9: Bestandsudvikling for fjordterne i Odense Fjord 1983-2010 (Orbicon, 2011). Den røde linje markerer niveauet for målsætningen i Natura 2000-planen. I kriterier for gunstig bevaringsstatus for fjordterne indgår, at der inden for et område skal findes mindst to egnede muligheder for placering af en koloni. Egnethed indbefatter småøer og holme uden tilstedeværelse af rovpattedyr. Endvidere skal redestedet i en radius på 300 m være uforstyrret i perioden 1. april 15. juli (Søgaard et al., 2005). På baggrund heraf indgår det i Natura 2000- planens sigtelinjer, at der skal sikres velegnede levesteder for arten under hensyntagen til dens sårbarhed over for forstyrrelser, og at prædation i yngleområderne skal mindskes eller fjernes (Miljøcenter Odense, 2011). 1.1.5 Havterne Omkring 1970 var den danske ynglebestand af havterne på omkring 5-6.000 par, og i 2000 var bestanden steget til 8-9.000 par (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.). Havternen yngler i kolonier på småøer og holme uden rovpattedyr, hvor reden placeres på den åbne sandstrand eller i sparsom vegetation. Føden består især af småfisk og krebsdyr, samt større vandinsekter. Havternen har ynglet på de fleste øer i Odense Fjord (se Figur 8), men i meget svingende antal. Siden 1970 erne har der været bestandsnedgang fra omkring 500 par i hele fjorden til under 300 par i 1980 erne og mellem syv og 253 par i 1990 erne (Hedeselskabet Miljø og Energi, 2005; Fyns Amt, 2006); se Figur 10. I de følgende år ses igen en vis fremgang til et bestandsniveau på knap 400 par, men siden er bestanden faldet til de nuværende 136 par i 2010 (Orbicon, 2011). Størstedelen af bestanden yngler i fjordens østlige del, uden for Natura 2000- området. Den vigtigste ynglelokalitet inden for Natura 2000-området er Vigelsø med op til 161 par (2009), men også her med store udsving og klar tilbagegang siden slutningen af 1990 erne (Hedeselskabet Miljø og Energi, 2005; Orbicon, 2011). 10
Figur 10: Bestandsudvikling for havterne i Odense Fjord 1983-2010 (Orbicon, 2011). Den røde linje markerer niveauet for målsætningen i Natura 2000-planen. På landsplan har havternen tilsyneladende været i tilbagegang i perioden 1990-2006 (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.; Søgaard et al., 2007). Som for fjordterne er prognosen for havterne i Natura 2000-området vurderet som ugunstig pga. forstyrrelser og prædation på ynglestederne (Miljøcenter Odense, 2011). Det er Natura 2000-planens målsætning, at der skal være grundlag for en ynglebestand på 248 par havterner i området (se Figur 10). Kriterierne for gunstig bevaringsstatus er de samme som for fjordterne. Det indgår i Natura 2000-planens sigtelinjer, at der skal sikres velegnede levesteder for havterne under hensyntagen til artens sårbarhed over for forstyrrelser, og at prædation i yngleområderne skal mindskes eller fjernes (Miljøcenter Odense, 2011). 1.2 Andre ynglefugle 1.2.1 Havørn Havørn er anført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, men indgår ikke i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, da arten ikke ynglede ved fjorden på tidspunktet for udpegningen. Arten nævnes alligevel, da et par af denne endnu relativt sjældne danske ynglefugl (54 par i 2013, Pedersen et al. 2014) slog sig ned på øen Leammer i fjordens nordvestlige del i 2010. Yngleforsøget var det første i Odense Fjord i mere end 100 år, men desværre blev en voksen fugl og en unge fundet død under omstændigheder, der tyder på forgiftning på øen i juni 2010. I 2011 forsvandt igen en havørn af endnu uforklarlige årsager fra et muligt ynglepar ved Egensedybet i Odense Fjord og havørn har ikke ynglet i Fjorden siden. Der er dog et ynglepar i Kertinge Nor, hvilket er beliggende lidt tættere på end Leammer (ca. 1km), men det forventes ikke at parret vil passere vindmøllerne på evt. fourageringstogter til Odense Fjord. Det er mere sandsynligt at parret vil 11
fouragerer i Kertinge Nor, mod øst i den inderste del af Odense Fjord eller i Kerteminde Bugt. 1.2.2 Sorthovedet måge Som den foregående art er sorthovedet måge anført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, men indgår ikke i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, da arten ikke ynglede ved fjorden på tidspunktet for udpegningen. Den nævnes, da der i 2005-2006 ynglede et par ved Vigelsø (Fyns Amt, 2006). Voksne, yngledygtige fugle er også set i Odense Fjord i 2007 og 2008, men uden tegn på ynglen (Nyegaard & Grell, 2008; 2009). Sorthovedet måge er en sjælden og nyindvandret ynglefugl i Danmark, hvor bestanden de senere år har varieret mellem seks og 19 par (Nyegaard et al., 2014). Arten yngler udelukkende i kolonier med andre mindre måger som hætte- og stormmåge. 1.2.3 Dværgterne Desuden skal nævnes, at dværgterne, ligeledes opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, er indvandret som ynglefugl i fjorden. I perioden 2002 til 2010 ynglede arten med mellem et og fem par på Vigelsø, i Ølundgårds Inddæmningen og/eller på Skovholmen (Orbicon, 2011). Der er ikke yderligere ynglefund i Dofbasen.dk siden 2010. Da graden af uforstyrrethed indgår som et væsentligt element i kriterier for gunstig bevaringsstatus for udpegningsarterne, er det væsentligt at kende til ynglefuglenes fordeling i Odense Fjord, når konsekvenserne af projektet skal vurderes. 1.3 Trækfugle på udpegningsgrundlaget 1.3.1 Knopsvane Knopsvanen opholder sig i Danmark hele året, men sidst på efteråret ankommer desuden trækkende knopsvaner fra bl.a. Polen, Sverige og det østlige Tyskland. Svanerne overvintrer i Danmark og flyver til ynglestederne i februar-marts. Allerede i slutningen af juni samles et meget stort antal knopsvaner i Danmark for at fælde svingfjerene. Odense Fjord er et af Danmarks vigtigste fælde- og overvintringsområder for knopsvane (Miljø- og Energiministeriet, 1996). Knopsvanen lever af vandplanter, især ålegræs og alger som søsalat, der græsses i lavvandede områder. Nogle steder ses knopsvaner dog også fouragerende på land, hvor de græsser på vinterafgrøder. Bestanden af knopsvane i Odense Fjord er svingende, og ofte trækker svanerne væk fra fjordområdet sidst på året, hvilket formodentlig skyldes fødemangel. Størstedelen af svanerne findes i den sydlige del af fjorden syd for Vigelsø. Knopsvanen er gået tilbage i forhold til udpegningsgrundlaget på 10.000 individer (1983) til max. 3.762 i perioden 1992-97 og max. 3.409 i perioden 1998-2003 (Fyns Amt, 2006). Ved DMU s tællinger i fjorden er der registeret op til 2343 12
individer i 2009. Den største observation i Dansk Ornitologisk Forening u.å. er 2100 (i 2013) i den inderste del af fjorden. Arten er koncentreret i den indre del af Odense Fjord samt området umiddelbart syd for Enebærodde. Der er flest knopsvaner i områder med havgræs, ålegræs og lavere koncentrationer af søsalat. (Figur 11). Prognosen for knopsvane i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er målsætningen, at der skal være grundlag for en bestand på ca. 10.000 rastende knopsvaner i området (Miljøcenter Odense, 2011). Figur 11 Knopsvane i Odense Fjord: Antal individer per km 2, beregnet som gennemsnittet af antal fugle i hvert UTM-kvadrat i perioden 1994-200 (Efter Orbicon, 2011). 1.3.2 Sangsvane I Danmark forekommer sangsvanen næsten udelukkende som trækfugl, idet fuglene især yngler i Sverige, Finland og Rusland og overvintrer i Danmark. I alt overvintrer omkring 23.000 individer her i landet. De ankommer til landet i oktober-november og forlader det igen i marts-april. De overvintrende fugle holder især til i den nordlige del af Jylland og på Sydsjælland, Lolland-Falster og Møn. Bestanden af sangsvaner i Skandinavien, Nordrusland og Vestsibirien er steget en del i de seneste 30 år. I Odense Fjord er sangsvanen også gået kraftigt frem i forhold til det oprindelige udpegningsgrundlag; fra 300 individer omkring 1983 til max. 3.086 i perioden 1992-97 og max. 1.972 i perioden 1998-2003 (Fyns Amt, 2006). Ved flytællingerne i de syv delområder taltes i 2004 og 2008 henholdsvis 502 og 448 sangsvaner. Forekomsten af sangsvaner i Odense Fjord er af international betydning. 13
Artens udbredelse er væsentlig anderledes end knopsvane, hvilket skyldes at sangsvane først og fremmest finder sin føde på land. De største koncentrationer af sangsvane findes mellem Fedsodde og Vigelsø, hvilket skyldes at der her er de bedste fødebetingelser på land. Desuden tyder flytællingerne på, at også Hvidegrund, dvs. farvandet øst for fuglebeskyttelsesområdet er af betydning for arten (Figur 12). Figur 12 Sangsvane i Odense Fjord: Antal individer per km 2, beregnet som gennemsnittet af antal fugle i hvert UTM-kvadrat i perioden 1994-2009 (Efter Orbicon, 2011). 1.3.3 Toppet skallesluger I Europa forekommer toppet skallesluger i det nordvestlige Europa og i et bælte gennem det nordlige Rusland. Danmark ligger på artens sydgrænse i Europa. Arten overvintrer i vandområder med mindre end 20 meters dybde, og de lavvandede danske farvande er derfor vigtige overvintringsområder. Den toppede skallesluger lever hovedsagelig af almindelige småfisk. Bestanden af rastende toppet skallesluger i Odense Fjord er gået tilbage fra ca. 1.000 individer i 1983 til max. 167 i perioden 1992-97 og max. 440 i perioden 1998-2003 (Fyns Amt, 2006). Forekomsten er ikke længere af international betydning. Ved DMU s optællinger er der talt op til 216 (2009). Arten forekommer med lave tætheder i den indre del af Odense Fjord. Tætheden er størst nord og nordøst for Vigelsø og syd for Enebærodde (Figur 13). DOF s IBA-data (Dansk Ornitologisk Forening, u.å.) tyder dog på, at arten undtagelsesvis stadig kan forekomme i betydende tal i fjorden, idet hele 1.035 individer blev optalt i efteråret 2007, heraf de 791 alene i Egensedybet i fjordens nordvestligste hjørne. 14
Prognosen for toppet skallesluger i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er målsætningen, at der skal være grundlag for en rastende bestand på ca. 1.000 toppet skallesluger i området (Miljøcenter Odense, 2011). Figur 13 Toppet skallesluger i Odense Fjord: Antal individer per km 2, beregnet som gennemsnittet af antal fugle i hvert UTM-kvadrat i perioden 1994-2009 (Efter Orbicon, 2011). 1.3.4 Blishøne Blishønen findes almindeligt overalt i Danmark. Arten lever primært af vandplanter, især bløde tråd- og netformede grønalger samt kransnålalger, men også vandaks, ålegræs og anden rodfæstet vegetation. Blishøns kan også græsse på søbredder og tilstødende græsenge. Planteføden suppleres med muslinger, snegle, orme og insekter, og især muslinger er et vigtigt fødeemne i vintermånederne. Bestanden af rastende blishøns i Natura 2000-området Odense Fjord er gået noget tilbage, idet antallet er faldet fra ca. 15.000 i 1983 til max. 9.572 i perioden 1992-97 og max. 9.790 i perioden1998-2003 (Fyns Amt, 2006). Forekomsten er ikke længere af international betydning. Ved DMU optællinger er registreret op til 3.833 individer (2009). De største tætheder af arten findes generelt i samme områder som knopsvanen, dvs. i den indre del af fjorden samt syd for Enebærodde (Figur 14) pga. ens fødevalg. Prognosen for blishøne i Natura 2000-området er vurderet som ugunstig pga. reduceret fødegrundlag og forstyrrelser. Det er målsætningen, at der skal være 15
grundlag for en bestand på ca. 15.000 rastende blishøns i området (Miljøcenter Odense, 2011). Figur 14 Blishøne i Odense Fjord: Antal individer per km 2, beregnet som gennemsnittet af antal fugle i hvert UTM-kvadrat i perioden 1994-2009. (Efter Orbicon 2011). 16
2 REFERENCER Dansk Ornitologisk Forening (u.å.): Dansk Ornitologisk Forenings Important Bird Area data: www.dofbasen.dk Fyns Amt (2006): Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H94, EF Fuglebeskyttelsesområde 75 Odense Fjord. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen. Gregersen, J. (2006): Ynglebestanden af Splitterne i Danmark 1993-2005. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 100 (2006): 88-96. Heldbjerg, H., Lerche-Jørgensen, M. & Eskildsen, A. (2011): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010. Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening. Hedeselskabet Miljø og Energi (2005): Omlægning af Odense Å. Vurdering af konsekvenserne for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 75, Habitatområde nr. 94 og 98. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, 47 s. Miljøcenter Odense (2011): Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 110. Habitatområde H94. Fuglebeskyttelsesområde F75. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Miljø- og Energiministeriet (1996): EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Nyegaard, T. & Grell, M.B. (2008): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007. Pp.139-168 i: Christensen, J.S & Lange, P. (red.): Fugleåret 2007. Dansk Ornitologisk Forening. Nyegaard, T. & Grell, M.B. (2009): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2008. Pp. 155-181 i: Christensen, J.S & Lange, P (red.): Fugleåret 2008. Dansk Ornitologisk Forening. Nyegaard, T., Meltofte, H., Tofft, J. & M. Grell (2014): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. DOFT 108: særnummer. Orbicon. (2011). Udvidelse af Odense Havneterminal. Natura 2000 konsekvensvurdering. Pedersen, L., E. Ehmsen & I. H. Sørensen (2014): Projekt Ørn - Årsrapport 2013. Dansk Ornitologisk Forening. Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF- 17
fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. udgave. 462 s. Søgaard, B., Pihl, S. & Wind, P.( 2007): Arter 2006. NOVANA. - Faglig rapport fra DMU nr. 644. Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Laursen, K., Andersen, P.N., Bregnballe, T., Petersen, I.K. & Teilmann, J. (2009): Arter 2008. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. - Faglig rapport fra DMU nr. 766. Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe, T. & Wiberg-Larsen, P. (2010): Arter 2009. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 114 s. Faglig rapport fra DMU nr. 805. 18