NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Resultatkontrakt 1999-2002

Indholdsfortegnelse 1. Indledni ng Side 1 2. Oplysninger om konservatoriet Side 2 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. Konservatoriets lovgrundlag Side 2 Konservatoriets hovedaktiviteter Side 2 Konservatoriets organisation Side 5 Konservatoriets bygningsmæssige situation Side 6 3. Konservatoriets overordnede mål og strategi Side 8 4. Resultatmål i kontraktperioden Side 8 4.1. Uddannelse Side 9 4.1. Prognose for udviklingen i bestanden af aktive Side 9 1. studerende 4.1. Mål og resultatkrav for uddannelserne Side 10 2. 4.1.2 Dialog med de fødekæder, der rummer de

4.2. 4.3. 4.4..1. potentielle studerende og refleksion over Side 10 egen mulig indsats 4.1.2.2. NMs forhold til og kontakt med arbejdsmarkedet Side 11 Forskning, pædagogisk og kunstnerisk udvikling Side 13 Efteruddannelse Side 14 Andet Side 15 4.4. Instrumenter og teknisk udstyr Side 15 1. 4.4. NM og informationsteknologi Side 16 2. 4.4. 3. Dialog med musiklivet i Nordjylland Side 17 5. Budget og bevillingsforhold Side 17 5.1. 5.2. 5.3. 5.4. Grundbevilling Side 18 Særskilte bevillinger Side 21 Den samlede bevilling Side 21 Andre bevillingsmæssige forhold Side 22 6. Resultatvurdering og revision Side 22 Bilag 1: Notat: Budgetmodel for musikkonservatorierne Bilag 2: Notat: Resultatkontrakter og budgetsikkerhed Bilag 3: Systematisk opstilling af resultatkrav Bilag 4: Notat af 03.06.98: Gennemførelsesprocent.

M I N I S T E R I E T 1. Indledning Kontrakten indgås mellem Kulturministeriet og Nordjysk Musikkonservatorium. Kontraktperioden er 1999-2002. Med denne kontrakt eller det kontraktlignende forhold, som den er udtryk for, er der på den ene side skabt større råderum for konservatoriets opgaveløsning. På den anden side er der opstillet en række resultatkrav for konservatoriets virksomhed, der sikrer, at det større råderum omsættes til øget effektivitet og kvalitet. Det skal præciseres, at det aftale- og kontraktlignende begreb, som anvendes her, juridisk set ikke er en aftale i almindelig aftaleretslig betydning. Kulturministeriet har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. Dette indebærer også, at der til enhver tid kan gøres sædvanligt politisk eller juridisk ansvar gældende for ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse, herunder også forløbet af kontraktstyringen. Dette indebærer endvidere, at ministeren fortsat kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af det almindelige over-/underordnelsesforhold. I så fald ændres kravene til konservatoriet tilsvarende. Kontrakten er således en gensidig tilkendegivelse fra henholdsvis ministeren og fra konservatoriet vedrørende den ønskede fremtidige udvikling i konservatoriets aktiviteter og de vilkår, der politisk gives herfor. 2. Oplysninger om konservatoriet J. NR. 1997.010-1 Ledelsessekretariatet, jrs f:\jrs\taxa\notat01.doc

2.1. Konservatoriets lovgrundlag Konservatoriets overordnede opgave er fastlagt i lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det fremgår heraf, at: Musikkonservatorierne har til opgave tilsammen at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområde. 2.2 Konservatoriets hovedaktiviteter Konservatoriets virksomhed består af følgende hovedaktiviteter: * Almindelig uddannelse omfattende musiklæreruddannelser inden for klassisk og rytmisk musik herunder også musikpædagogiske og musikteoretiske uddannelser. I kontraktperioden tilbyder konservatoriet følgende uddannelser fordelt på takstgrupper jvf. bilag 1. Takstgruppe 1: Ingen. Takstgruppe 2: Ingen. Takstgruppe 3: Kirkemusikalsk Diplomuddannelse. Takstgruppe 4: Klassiske instrumentale musiklæreruddannelser med efterfølgende mulighed for en 1-årig diplomuddannelse, rytmiske instrumentale/vokale musiklæreruddannelser med efterfølgende mulighed for en 1-årig diplomuddannelse samt almen musiklæreruddannelse. Takstgruppe 5: Klassisk vokal musiklæreruddannelse med

efterfølgende mulighed for en 1-årig diplomuddannelse, musiklæreruddannelse med særlig vægt på musikpædagogiske fag som f.eks. kor- og ensembleledelse og med efterfølgende mulighed for en 1-årig diplomuddannelse samt musiklæreruddannelse inden for musikteoretiske fag med efterfølgende mulighed for en 1-årig diplomuddannelse. Konservatorierne kan udbyde de uddannelser, der er omfattet af den nugældende uddannelsesbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 1995) samt uddannelser givet ved diverse dispensationer. Nye uddannelser skal som udgangspunkt godkendes af Kulturministeriet. Ministeriet lægger imidlertid op til en ny procedure fremover. Den nye procedure vil snarest muligt blive meldt ud. Ministeriet har dog umiddelbart før kontraktens indgåelse givet afslag på anmodning om nye uddannelser som fraviger den arbejdsdeling og specialisering, der er fastlagt mellem konservatorierne. Dette afslag omfatter bl.a. et forslag til en ny uddannelse ved Nordjysk Musikkonservatorium. Det drejer sig om, at Nordjysk Musikkonservatorium i forbindelse med kontraktforhandlingerne har fremsat ønske om at måtte oprette en 5-årig diplomuddannelse inden for klassisk musik på orkesterinstrumenter med særlig vægt på kammermusik herunder ny musik. Uddannelsen kan udvides med pædagogik og tilvalgsfag, så den studerende kan tage musiklærereksamen efter 4. år og evt. fortsætte med en 1-årig diplomuddannelse eller musikpædagogisk diplomuddannelse. Konservatoriet skønner, at et sådant uddannelsesforløb vil få flere med et orkesterinstrument som hovedfag til at søge optagelse på NM, hvilket vil styrke dette vigende

område på konservatoriet og i regionens professionelle musikliv. Det vil samtidig give mulighed for at motivere en del af disse studerende til at tage musiklærereksamen og musikpædagogisk diplomeksamen, således at der på sigt vil blive uddannet et øget antal musiklærere/pædagoger på orkesterinstrumenterne. Konservatoriet har ved flere lejligheder gjort Kulturministeriet opmærksom på dette ønske, som en løsning på en problematik som også understreges kraftigt i Orla Vinthers afhandling fra 1997 Musikkonservatorierne og musikskolerne. En relationsanalyse (side 59 og 60 i afsnittet Musikkonservatorierne. Virkelighedsaspektet. Diskussion og sammenfatning ). Konservatoriet tager til efterretning at ministeriet har givet afslag på anmodning om oprettelse af den beskrevne uddannelse, men frygter, at den problematik, som uddannelsen skulle løse, forstærkes i de kommende år. Ud over ovennævnte uddannelse har konservatoriet på baggrund af markante signaler fra landets musikskoler desuden gjort sig overvejelser vedr. uddannelse af undervisere til de 0-6 årige. På baggrund af erfaringer med en Børnepædagogisk Musiklæreruddannelse, som NM uden resultat udbød i begyndelse af 90 erne og udsagn fra Orla Vinther i forbindelse med MPU-Midtjyllandprojektet, er udgangspunktet, at motivationen til og interessen for at beskæftige sig med de 0-6 åriges musikalske udvikling kræver en modenhed udover den modenhed optagelsessøgende i begyndelsen af 20 erne normalt besidder. Indsatsen for at uddanne musiklærere til de 0-6 årige vil derfor i første omgang blive koncentreret om gennem efteruddannelse at give nuværende musiklærere kompetencer indenfor 0-6 åriges musikalske udvikling jf. 4.3. Såfremt erfaringer fra disse efteruddannelseskurser og udviklingen i øvrigt

giver anledning til at overveje et fornyet tilbud om uddannelse af musiklærere med speciale i 0-6 årige, vil det fremgå af virksomhedsregnskabet for år 2001. * Forskning, kunstnerisk virksomhed og kunstnerisk/pædagogisk udviklingsarbejde (FOKU). FOKU aktiviteterne på musikkonservatorierne vil hovedsagelig have karakter af kunstnerisk udviklingsarbejde, men kan også omfatte basisforskning jf. Kulturministeriets Forskningsudvalgs handlingsplan. * Efteruddannelse. 2.3. Konservatoriets organisation Konservatoriets organisation kan beskrives således: REKTOR PROREKTOR KONSERVATORIERÅD STUDIENÆVN 1 STUDIENÆVN 2 STUDIENÆVN 3 3 LÆRERE REKTOR 3 LÆRERE 3 LÆRERE 3 LÆRERE 3 STUD. PROREKTOR 3 STUDERENDE 3 STUDERENDE 3 STUDERENDE 1 TAP Den faglige organisation er overordnet bestemt af de til enhver tid gældende styrelsesregler; for tiden bekendtgørelse nr. 782 af 15. oktober 1997 om styrelse af musikkonservatorierne. På Nordjysk Musikkonservatorium er der for tiden 3 studienævn, som er beskrevet nedenfor: Studienævn I: Studienævn II: Klaver, sang og orkesterinstrumenter. Teori/musikhistorie, hørelære, orgel,

guitar, blokfløjte, accordeon samt korog ensembleledelse. Studienævn III: RM og AM. Den administrative organisation kan beskrives således: REKTOR 1 STUDIESEKRETÆR 1 BOGHOLDER 1 BIBLIOTEKAR 1 PEDEL/ AV-MEDARBEJDER 1 KASSERER/SEKRETÆR 1 ASSISTENT 1 ELEV Assistenten er ansat på deltid (20/37). Alle øvrige er ansat på fuld tid. Alle udfylder mere end den/de funktioner, der er anført i oversigten. 2.4. Konservatoriets bygningsmæssige situation. De fysiske rammer på NM er på mange måder udmærkede, men der er behov for mere plads. En stigning på 75% i antallet af ansøgere fra 1997 til 98 svarende til en stigning på 108% i forhold til gennemsnittet i de seneste 17 år giver grundlag for at tro, at NM fremover

kan udfylde det tildelte antal studiepladser med deraf følgende pladsproblemer. Behov for flere undervisningslokaler bl.a. et koncertlokale til de rytmiske uddannelser - løses ikke ved at tage lokaler fra de klassiske uddannelser, som vi samtidig gør en stor indsats for at fastholde og udbygge efter en uheldig kvantitativ nedgang de seneste par år. Samtidig ønsker konservatoriet at etablere en egentlig kantine for at skabe rammer for et godt socialt sammenhold, som vi tror kan blive afgørende for en bedre forståelse på tværs af uddannelserne og dermed blive forudsætningen for tværgående aktiviteter. Desuden ønsker vi at skabe bedre arbejdsvilkår for lærerne bl.a. ved at etablere et større lærerværelse, et hvilerum samt et større arbejdslokale med ITarbejdspladser. Endelig vil etablering af efteruddannelseskurser jf. 4.3. også kræve mere plads. NM er det eneste af konservatorierne, der bor til leje. Med henblik på at kunne overtage hele Ryesgade skole og gennem køb sikre, at konservatoriets investering i bl.a. lydisolering af flere og flere lokaler ikke pludselig er tabt, hvis Aalborg Kommune opsiger lejemålet, er der derfor med ministeriets accept indledt forhandlinger med kommunen om køb af skolen. Kommunen har ultimo 97 meddelt, at man gerne vil sælge til konservatoriet, forudsat, at der kan opnås enighed om prisen. Det bemærkes, at der også vil være udgifter til istandsættelse og indretning efter nærmere aftale. Beløbet til vedligeholdelse har hidtil alene skullet dække indvendig vedligeholdelse. Såfremt købet gennemføres skal der tilføjes beløb til merudgiften til indvendig vedligeholdelse, udvendig vedligeholdelse og vedligeholdelse af et grønt område.

På tidspunktet for indgåelse af denne kontrakt er Forskningsministeriets Byggedirektorat efter anmodning fra Kulturministeriet inddraget i sagen, og der pågår en række forberedende undersøgelser bl.a. af teknisk karakter med henblik på at skabe grundlag for, at Forskningsministeriets Byggedirektorat kan fremkomme med en vurdering af en evt. købspris, bygningernes tilstand, udgifter til istandsættelse m.v. 3. Konservatoriets overordnede mål og strategi Målsætning.ıNMs overordnede målsætning er at uddanne velkvalificerede kandidater og aktivt medvirke til en positiv udvikling af musiklivet i Nordjylland. Denne målsætning fremmes gennem 1: dialog med de fødekæder, der rummer de potentielle studerende, 2: løbende evaluering af indholdet af og vilkårene for uddannelserne, 3: dialog med arbejdsmarkedet, der skal aftage kandidaterne og 4: dialog med musiklivet i Nordjylland. ı 4. Resultatmål i kontraktperioden

I det følgende er der formuleret en række resultatkrav for kontraktperioden inden for hovedområderne uddannelse, FOKU og hjælpefunktioner. For hvert resultatkrav er det tillige opgjort hvorledes målopfyldelsen skal opgøres. I den samlede opgørelse af målopfyldelsen vægtes resultatkravene for de enkelte hovedaktiviteter således: Resultatkrav for Vægtning hovedområdet Uddannelse Gennemfør. procent 45 % Øvrige krav 40 % FOKU 10 % Hjælpefunktioner 5 % I alt 100 % 4.1. Uddannelse Konservatoriet sigter i kontraktperioden mod at uddanne 20 studerende pr. år fordelt med 0 i gruppe 1, 0 i gruppe 2, 1 i gruppe 3, 16 i gruppe 4 og 3 i gruppe 5. I kontraktperioden sigter konservatoriet mod en gennemsnitlig gennemførelsesprocent for alle uddannelsesgrupper under et på mere end 85 %. Den faktiske gennemsnitlige gennemførelsesprocent dokumenteres i virksomhedsregnskabet efter retningslinierne i notat om gennemførelsesprocent af 3. juni 1998 bilag 4. Baggrunden for ovennævnte tal er den følgende prognose for udviklingen i antal aktive studerende på konservatoriet i kontraktperioden.: 4.1.1. Prognose for udviklingen i bestanden af aktive studerende Prognosen for opdeling af studerende i de 5 takstgrupper ser således ud:

Prognose for udviklingen i studenterbestand 1999-2002 (finansårsstuderende) Gruppe/år 1999 2000 2001 2002 Gruppe 1 0,0 0,0 0,0 0,0 Gruppe 2 0,0 0,0 0,0 0,0 Gruppe 3 4,0 4,0 4,0 4,0 Gruppe 4 89,0 93,5 95,0 95,0 Gruppe 5 17,0 16,5 16,0 16,0 I alt 110 114 115 115 Konservatoriet styrer den årlige tilgang af studerende sådan, at studenterbestanden følger prognosen så tæt som muligt. Ministeriet vil årligt tage stilling til størrelsen af den ønskede tilgang til konservatorierne på grundlag af søgning og behovene på arbejdsmarkedet. Ministeriet kan pålægge konservatoriet at forøge eller formindske tilgangen i forhold til den tilgang, der er forudsat i kontrakten. Hvis dette sker, sker der en tilsvarende justering af prognosen for studenterbestanden og den deraf afledte bevilling. Konservatoriet forpligter sig til årligt at producere en liste, som viser bestanden af aktive studerende pr. 1. august. For hver aktiv studerende vises navn, CPRnummer, uddannelsesgruppe, den normerede studietid samt antallet af år den pågældende har været aktiv studerende. 4.1.2. Mål og resultatkrav for uddannelserne 4.1.2.1. Dialog med de fødekæder, der rummer de potentielle studerende og refleksion over egen mulig indsats.

NM har en vital interesse i at have kontakt med fødekæderne og i givet fald udvikle egne fødekæder, hvor de etablerede ikke er tilstrækkelige. NMs fødekæder er erfaringsmæssigt primært Musikalsk Grundkursus (MGK), højskoler, universitetets musikuddannelser, kirkemusikskolerne og undervisning hos privatlærere. Kontakten med disse fødekæder må derfor dyrkes intensivt i det omfang, det er muligt. Men NM stiller dog spørgsmålstegn ved, om disse fødekæder er optimale. Hvordan kan vi være med til at påvirke instrumentvalg? Hvordan får vi kontakt til f.eks. dem, der ikke optages på MGK på grund af adgangsbegrænsning, men som besidder et potentiale? Hvordan hjælper vi dem det sidste stykke frem til at kunne bestå optagelsesprøven på konservatoriet? Hvordan påvirker vi, at der i musikundervisningen gøres noget særligt for den potentielle elite? Strategimål: Dialogen med fødekæderne udbygges bl.a. med henblik på at forbedre rekrutteringsgrundlaget for orkesterinstrumenter og andre svagt repræsenterede instrumenter. Resultatkrav: Målet er at øge antallet af studerende, der har de svagt repræsenterede instrumenter som hovedfag. NM overvejer internt muligheden af at forbedre forberedelsesmulighederne for potentielle studerende, og i det omfang de etablerede forberedelsesmuligheder ikke er tilstrækkelige, initierer eller etablerer NM selv kvalitative forberedelsesmuligheder.

Det bemærkes, at resultatet af ovenstående indsats kun i meget begrænset omfang kan nå at blive synligt i kontraktperioden. Resultatopgørelse: Der udfærdiges årlige statistikker over ansøgernes og de optagnes hovedinstrument. Tallene for det enkelte instrument eller den enkelte instrumentgruppe sammenholdes år for år i kontraktperioden med henblik på at konstatere, om målet at øge antallet af studerende, der har et svagt repræsenteret hovedfag indfries. Det første år i kontraktperioden sammenholdes tallene med tallene fra året før kontraktperioden. Tallene sammenholdes desuden med konservatoriets samlede antal aktive studerende med samme hovedfag. 4.1.2.2. NMs forhold til og kontakt med arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er et ønske om at fastholde et højt fagligt niveau som afgørende for dialog og udvikling. Det høje faglige niveau tilstræbes derfor i såvel egne færdigheder som undervisningsfærdigheder, idet det samtidig understreges, at det er en forudsætning for kvalitet i formidling/undervisning, at underviserens egne færdigheder i det pågældende stofområde er i top. NM ønsker at evaluere uddannelserne ved at følge kandidaterne i årene efter, at deres eksamen er aflagt. Kandidaternes evne til og mulighed for at få arbejde/jobs er ganske vist ikke entydig, idet en række faktorer har indflydelse: Uddannelsens kvalitet, kandidatens resultat, behovet for kandidater med den pågældende uddannelsesprofil og en række psykologiske og geografiske faktorer. Til trods for det mener vi, at tilbagemelding fra kandidaterne om deres arbejdsliv giver det mest realistiske helhedsbillede. Tilbagemelding fra kandidaterne om ansættelsesforhold/jobs kan suppleres med udsagn om

erfarede positive sider og evt. mangler ved den gennemførte uddannelse. Strategimål: NM vil tilstræbe at dialogen med arbejdsmarkedet - det udøvende såvel som det formidlende - bliver gensidig åben og lydhør. NM vil til stadighed fastholde kravet om høj kvalitet i egne færdigheder som forudsætning for kvalitet ikke blot hos den udøvende men også som forudsætning for kvalitet i undervisningen. Dialogen med arbejdsmarkedet udbygges gennem konkrete samarbejdsprojekter. Resultatkrav: Der udarbejdes årlige statistikker over kandidaternes beskæftigelsessituation. I virksomhedsregnskabet for 2002 redegøres der i givet fald for, hvilke kvalitative og/eller kvantitative ændringer dialogen med arbejdsmarkedet og kandidaternes tilbagemeldinger giver anledning til. Hvis der i løbet af kontraktperioden foretages ændringer på den nævnte baggrund, redegøres der for dette i det efterfølgende virksomhedsregnskab. Resultatopgørelse: I det årlige virksomhedsregnskab redegøres der for hovedtendenserne i statistikkerne over kandidaternes beskæftigelsessituation. 4.2. Forskning, pædagogisk og kunstnerisk udvikling Konservatoriet skal i forbindelse med det årlige virksomhedsregnskab redegøre for resultatet af anvendelse af ressourcerne til FOKU. Det er således et krav, at FOKU-ressourcerne anvendes på en måde, der fører til dokumenterbare resultater. NM er interesseret i, at undervisningen på konservatoriet ikke alene bygger på lærernes forudsætninger ved ansættelsen og den udvikling

lærernes undervisning efterfølgende gennemløber, men at undervisningen tilføres øgede kvaliteter gennem forskning og udviklingsarbejde. Kun få lærere - primært teoretikerne - har afsæt i en egentlig forskningsmæssig oplæring, hvorfor kunstnerisk og pædagogisk udviklingsarbejde for de fleste vil være den naturlige platform for søgende skridt. Ressourcerne til FOKU er fra 01.01.99 mindre end hidtil. Fordelingen af FOKU-ressourcerne vil ske efter nærmere aftale med den enkelte docent, og der vil efter 01.01.99 ikke nødvendigvis længere være tale om en procentuel ligedeling af disse ressourcer docenterne imellem. Strategimål: NM vil støtte forsknings- og udviklingsarbejde ikke blot gennem lønnet tid men også gennem nødvendigt udstyr m.v. Den tid, der afsættes til FOKU for den enkelte docent, aftales individuelt. Resultaterne skal være dokumenterbare. Resultatkrav: Der indgås en aftale med hver docent om hvilke(t) FOKUprojekt(er), der skal gennemføres, hvornår de(t) skal være afsluttet og hvorledes de(t) dokumenteres. Resultatopgørelse: For hver enkelt docent redegøres for tildelte FOKUressourcer, indgåede aftaler om FOKU-projekter, aftalt termin for afslutning samt dokumentation. 4.3. Efteruddannelse. Nordjysk Musikkonservatorium ønsker af mindst to grunde at udbyde kortere efteruddannelseskurser til imødekommelse af musiklivets behov, sådan som muligheden beskrives i 32 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 1995

"Bekendtgørelse om uddannelserne ved musikkonservatorierne og Operaakademiet". Vi finder det opportunt i forhold til arbejdsmarkedet, og samtidig vil de studerende som en positiv sideeffekt få mulighed for uformelt at møde musikere/musiklærere, som har været ude på arbejdsmarkedet i en årrække, hvilket vil være et optimalt tilskud til/en optimal udbygning af den viden om arbejdsmarkedet, som vi i øvrigt søger at give de studerende. Konservatorierne vest for Storebælt har - som pendant til RM/DKDMs udspil - i samarbejde udarbejdet en model, der kan danne grundlag for et koordineret efteruddannelsesudbud. Det enkelte konservatoriums udbud af efteruddannelseskurser fastlægges på baggrund af de behov, arbejdsmarkedet giver udtryk for i den dialog mellem arbejdsmarkedet og konservatoriet, som konservatoriet tager initiativ til. Det ligger dog på forhånd fast, at der vil blive udbudt efteruddannelseskurser i undervisning af de 0-6 årige, idet musikskolernes udmelding om behovet herfor, har været særdeles markant. I første halvdel af 1999 indledes den ovenfor beskrevne dialog med henblik på, at NM inden 15.08.1999 indsender en ansøgning til Statens Musikråd om tildeling af midler i år 2000, hvilket vil sige, at første efteruddannelsesår bliver undervisningsåret 2000/2001. De tildelte midler suppleres med deltagerbetaling. Efteruddannelseskurserne etableres dog kun i det omfang NM modtager midler til formålet. Strategimål: NM vil arbejde for i tæt kontakt med arbejdsmarkedet og de øvrige konservatorier vest for Storebælt at udbyde relevante efteruddannelseskurser, der finansieres via bevillinger fra Statens Musikråd og deltagerbetaling.

Resultatkrav: Under forudsætning af, at NM fra Statens Musikråd tildeles midler til etablering af efteruddannelseskurser, udbyder konservatoriet hvert år efteruddannelseskurser første gang i efteråret 2000. Udbuddet vil fra starten bl.a. omfatte kurser i undervisning af de 0-6 årige. Resultatopgørelse: Opgørelse over omfang og indhold af gennemført og igangværende efteruddannelse. Bilag til opgørelsen: Brochuremateriale eller anden dokumentation vedr. kursusudbud. 4.4. Andet 4.4.1. Instrumenter og teknisk udstyr Resultatkrav: Konservatoriet forpligter sig til inden den 1. marts 1999 at udfærdige en oversigt over beholdninger af aktiver forstået som instrumenter og teknisk udstyr anvendt i forbindelse med undervisningen. Konservatorierne udarbejder i 1999 i samråd med Kulturministeriet en vedligeholdelsesnorm for hvert enkelt konservatoriums instrumenter og tekniske udstyr. Vedligeholdelsesnormen og de nærmere afskrivningsregler indarbejdes som et tillæg til resultatkontrakten i 1999. Resultatopgørelse: Konservatorierne rapporterer årligt i virksomhedsregnskabet om værdien af beholdningen af instrumenter og teknisk udstyr på 31.12., den tilhørende vedligeholdelsesnorm og de faktiske udgifter anvendt hertil.

4.4.2. NM og informationsteknologi. NM vil arbejde på informationsteknologisk at være på forkant med udviklingen i relevant omfang. Det gælder i undervisningen, lærernes forberedelse, administration, forskning og udviklingsarbejde, studerendes forberedelse og opgaveløsning, på biblioteket, i administrationen samt på konservatoriets hjemmeside. Resultatkrav: Adgangen til internettet udbygges så ikke kun administrationen og biblioteket er på. Målet er at give samtlige studerende og lærere adgang til internettet og at give hver enkelt egen e-mail adresse. I forbindelse med et nyt lærerværelse (som forudsætter mere plads jf. 2.4.) oprettes et arbejdslokale med ITarbejdspladser, men da der på konservatorierne ikke er tradition for eller plads til, at hver lærer har sit eget kontor, vil NM søge at placere IT hjemme hos den enkelte docent. Desuden vil målet i administrationen være at indføre "det elektroniske kontor", som integrerer alle de informationer, der findes i bit-form i den enkelte enhed. På sigt er det også tanken at indføre elektronisk journalisering og i det hele taget bruge IT til at lette de administrative processer mest muligt. Endelig vil vi gerne i gang med udvikling af inter- /intranetbaserede undervisningsmaterialer. Det bemærkes, at denne udvikling dog er afhængig af tilstrækkelig, særskilt bevilling til formålet. Kulturministeriet har i 1999 bevilget 890.000 kr. til dette formål. Resultatopgørelse: Konservatoriet redegør i det årlige virksomhedsregnskab for den gennemførte informationsteknologiske udvikling.

4.4.3. Dialog med musiklivet i Nordjylland Dialogen med musiklivet i Nordjylland er mangfoldig og foregår i både formelle og uformelle sammenhænge. Lærere, studerende og ledelse er løbende involveret i det nordjyske musikliv, men på ét punkt vil vi gerne udbygge dialogen. Konservatoriet ønsker i højere grad at afholde koncerter uden for konservatoriet, så befolkningen i hele Nordjylland kan få kendskab til og glæde af konservatoriets geografiske placering og kvalitet. Mindre turnearrangementer kan også komme på tale. Resultatkrav: Konservatoriet afholder koncerter uden for konservatoriet primært i Nordjylland, men evt. også andre steder. Resultatopgørelse: Der føres statistik over afholdte koncerter uden for konservatoriet. Statistikkerne sammenholdes år for år. Det bemærkes, at denne aktivitet dog er afhængig af tilstrækkelig, særskilt bevilling til formålet. Kulturministeriet har til formålet bevilget følgende: 1999: 258.803 kr., 2000: 83.410 kr., 2001: 71.705 kr. og 2002: 60.000 kr. 5. Budget og bevillingsforhold Med denne resultatkontrakt indføres et aktivitetsstyret budget for konservatoriet, jf. bilag 1, Kulturministeriets notat af 28. april 1998, Budgetmodel for musikkonservatorierne.

Det aktivitetsstyrede budget medfører, at der udløses bevillinger på baggrund af det forventede antal aktive studerende, antal professorater og antal kvadratmeter ved det enkelte konservatorium i kontraktperioden. Bevillingsgrundlaget består af følgende elementer: En aktivitetsgenereret grundbevilling, som modsvarer de grundlæggende krav, der stilles til konservatoriet både hvad angår uddannelse, forskning, kunstnerisk og pædagogisk udvikling, bygningsdrift og generel ledelse og hjælpefunktioner i øvrigt, og herudover består grundbevillingen af en konkret budgettering af bevillingerne til husleje og skatter, bygningsvedligeholdelse og efter en overgang også anskaffelse og vedligeholdelse af instrumenter og teknisk udstyr, og evt. supplerende beløb til gennemførelse af særlige initiativer i kontraktperioden. Hovedmekanismen i den opstillede budgetmodel er en inddeling af konservatoriets uddannelser i 5 uddannelsesgrupper, jf. afsnit 4.1. Uddannelserne i hver uddannelsesgruppe vil i gennemsnit have en forholdsvis ensartet udgiftsprofil opgjort i lærerlønstimer. Der er derfor fastsat én takst for hver uddannelsesgruppe, selv om der kan være et vist udsving mellem de enkelte uddannelser indeholdt i en uddannelsesgruppe. 5.1. Grundbevilling I skema 5.1. er grundbevillingen beregnet i 97-niveau:

Bevillingsforudsætninger 1999 2000 2001 2002 Antal aktive studerende pr. 1. 8. Gruppe 1 0 0 0 0 0 Gruppe 2 0 0 0 0 0 Gruppe 3 8 4 4 4 4 Gruppe 4 74 92 95 95 95 Gruppe 5 18 17 16 16 16 Antal aktive studerende finansårsstuderende): Gruppe 1 0,0 0,0 0,0 0,0 Gruppe 2 0,0 0,0 0,0 0,0 Gruppe 3 4,0 4,0 4,0 4,0 Gruppe 4 89,0 93,5 95,0 95,0 Gruppe 5 17,0 16,5 16,0 16,0 I alt 110 114 115 115 Antal m2 3.571 3.571 3.571 3.571 Taxameter-prognose "Takst" 1999 2000 2001 2002 Alm.uddannelse Gruppe 1 18.260 0 0 0 0 Gruppe 2 42.935 0 0 0 0 Gruppe 3 60.207 242.414 240.828 240.828 240.828 Gruppe 4 68.103 6.101.084 6.367.631 6.469.785 6.469.785 Gruppe 5 93.765 1.604.503 1.547.123 1.500.240 1.500.240 Professorårsværk 0 0 0 0 Professorkompensation 92.219 0 0 0 0 I alt 7.948.001 8.155.581 8.210.853 8.210.853 FOKU Andel af udd.bev 10% 794.800 815.558 821.085 821.085 Professorkompensation 39.522 0 0 0 0 I alt 794.800 815.558 821.085 821.085 Fællesudgifter Husleje og skatter 1.992.900 1.992.900 1.992.900 1.992.900 Vedligeholdelse 100.000 100.000 100.000 100.000 Instrumenter m.v. 5.207 576.588 593.598 598.805 598.805 Bygningsdrift 355 1.277.204 1.267.705 1.267.705 1.267.705

Øvrige fællesudgifter 21.221 2.349.628 2.419.194 2.440.415 2.440.415 I alt 6.296.320 6.373.397 6.399.825 6.399.825 Den anførte grundbevilling er den maksimale bevilling, der gives i kontraktperioden bortset fra de bevillinger, der er givet til særlige initiativer, jf. afsnit 5.2. Konservatoriet kan ikke opnå yderligere bevillinger ved at ændre fordelingen af antal aktive studerende mellem uddannelsesgrupperne i kontraktperioden. Kulturministeriet forbeholder sig ret til i kontraktperioden at ændre prognosen for studenterbestanden, hvis der kan konstateres væsentlige elementer af over- eller underbudgettering i konservatoriets grundbevilling som følge af markante afvigelser i aktivitetsprognosen. Den bevilling der udløses til instrumenter og teknisk udstyr i grundbevillingen erstattes fra år 2000 af den vedligeholdelsesnorm som konservatorierne i henhold til afsnit 4.4. er forpligtiget til at udarbejde. Såfremt konservatoriet senere anskaffer instrumenter eller teknisk udstyr, skal konservatoriet selv afholde udgifterne til den del af vedligeholdelsesnormen, der vedrører de nyanskaffede instrumenter og teknisk udstyr.

5.2. Særskilte bevillinger Der er til særlige initiativer givet flg. særskilte bevillinger (1997-niveau): 1999 2000 2001 2002 Koncertaktivite 258.803 83.410 71.705 60.000 ter jf. 4.4.3. IT-anskaffelser 890.000 jf. 4.4.2. I alt 1.148.803 83.410 71.705 60.000 På FL 1999 udgør bevillingerne i alt 1.200.000 100.000 100.000 0 5.3. Den samlede bevilling Bevillingsforhold FFL 1999 1999 2000 2001 2002 (mio. kr.) 21.41.25.10 Lønninger 12,5 11,9 11,9 11,9 21.41.25.10 Øvrig drift 4,7 4,5 4,5 4,5 21.41.25.10 Indtægter 0,1 0,1 0,1 0,1 21.41.25.97 Udgifter 0,1 0,1 0,1 0,1 21.41.25.97 Indtægter 0,1 0,1 0,1 0,1 Udgift i alt 17,3 16,5 16,5 16,5 Indtægt i alt 0,2 0,2 0,2 0,2 Nettoudgiftsbevilling 17,1 16,3 16,3 16,3 Den angivne samlede bevilling gives under de forudsætninger, der er en del af resultatkontrakten. Bevillingen opregnes årligt med reguleringsprocenter, der udmeldes fra Finansministeriet. Kulturministeriet giver garanti for det angivne bevillingsniveau efter retningslinjer angivet i bilag