Dagsorden med vedtagelser. Daginstitutionen Fredsholm, Bistrup Byvej 18, 3460 Birkerød, leder Christian Heiberg, tlf

Relaterede dokumenter
Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse

Dagsorden med vedtagelser. SFO-klub "Firkløveren". Nordvanggårdsvej 19, 3460 Birkerød. Leder Karin Hesselfeldt.Tlf

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Parkvejskolen Birkerød Parkvej 12, 3460 Birkerød

Dagsorden med vedtagelser. Sjælsøskolen, skoleinspektør Frank Munk-Olsen, Ravnsnæsvej 120, 3460 Birkerød Mødedato: Tirsdag den 6.

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Dagsorden med vedtagelser

Åben. BORGERDIALOGUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Trørødskolen, Gammel Holtevej 2, 2950 Vedbæk. Mødedato Tirsdag den 19.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

Emne: Bilag 1- Skolernes ramme

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Svar fra Undervisningsministeriet den 3. april 2019

Børne- og Ungdomsudvalget

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 33. Samordningsudvalget for børn, unge og idræt holdt møde på rådhuset torsdag den 6. november 2008.

Beslutninger fra mødet. Tirsdag kl Ordinært møde. Børne- og Skoleudvalget

Ekstraordinært møde i Udvalget for Børn, Familie og Unge

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Beslutning om løsning af kapacitetsudfordringer på skoleområdet

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Følgende sager behandles på mødet

Referat fra mødet i Børne- og Skoleudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Referat Økonomiudvalget onsdag den 21. december 2011

Mødet blev holdt mandag den 19. november 2012 på Rådhuset i Lynge Skole. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Ekstraordinært møde i Økonomiudvalget

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Tosprogede børn og unge

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

1 Undervisnings- og Børneudvalget

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Ny Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

HANDICAPRÅDET I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE. 13. januar 2011

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

For møde nr. 30 SKOLEBESTYRELSEN. Tirsdag den 4. februar Kl

Børne- og Skoleudvalg

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Egebjerg Kommune. Børne- og Kulturudvalget. Referat

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Referat. Udvalget for familie og institutioner (FI) Udvalgsmøde FI Tirsdag den 16. januar 2018 Kl. 13:00 Byrådssalen, Hornslet.

Oversigt over ændringer i dagtilbudsloven

Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler

Princip for Undervisningens organisering

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Høringssvar - September Tildelingsmodel på skoleområdet

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

2. Pladser i dagtilbud i Roskilde Kommune Der kan søges om plads i dagplejen, vuggestuer, børnehaver og børnehuse.

Åben. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Ny Holte Skole, Grünersvej 6, Mødedato Onsdag den 15.

Følgende sager behandles på mødet

Indstilling. Fælles ledelse for Elev og Hårup Skoler. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007 Århus Kommune

Følgende sager behandles på mødet

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

Model B for revision af Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen og Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Kontraktmål for Læringscenter Himmerland

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Bilag til Styrelsesvedtægt for Holstebro Kommunes skolevæsen

Mødet blev holdt mandag den 22. oktober 2012 på Rådhuset i Lokale nr. 87. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 10:30.

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Dokumentnr Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

Næstformand: Cecilie Roed Schultz (Ø) Inger Nielsen (O) Pernelle Jensen (V) Tina Horne (A)

1 Undervisnings- og Børneudvalget

Referataf af skolebestyrelsesmødet den kl i. Skolens arbejde med børnefællesskaber i skoleåret 2012/2013.

Referat. Ældrerådet. Mødedato: torsdag den Mødetidspunkt: 09:00-12:00

Klassedannelsesprincip Byskovskolen

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Politikerdebat og skolevalg gennemført med stor succes. Pt. arbejdes der på galla på både Absalon og Bjergmarken.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Børne- og Kulturudvalget

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Børne- og Kulturudvalget

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00.

Skoleindskrivning 2018 Information og praktiske oplysninger

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning

Udvalget for Børn og Familie

Transkript:

Søllerød Kommune Børneudvalget Dagsorden med vedtagelser Møde nr.: 3 Mødested: Daginstitutionen Fredsholm, Bistrup Byvej 18, 3460 Birkerød, leder Christian Heiberg, tlf. 45810378 Mødedato: Tirsdag den 8. marts 2005 Mødetidspunkt: Kl. 09.00-12.00 Bemærkninger: Medlemmer: Jens Ive (JI), Inge Dahl-Sørensen (ID-S), Jens Bruhn (JB), Birgitte Schjerning Povlsen (BSP) og Vibeke Peschardt (VP) Fraværende: Fra forvaltningen: Henning Bach Christensen, Martin Tinning og Alexi Burns- Tang Fastlagte møder: Tirsdag den 12 april 2005, kl. 9.00 Tirsdag den 10. maj 2005, kl. 9.00 Tirsdag den 31. maj 2005, kl. 9.00 Tirsdag den 16. august 2005, kl. 9.00 Tirsdag den 13. september 2005, kl. 9.00 Tirsdag den 4. oktober 2005, kl. 9.00 Tirsdag den 8. november 2005, kl. 9.00 Tirsdag den 6. december 2005, kl. 9.00

Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Bemærkninger til referat af seneste møde...1 2. Børnehaveklassedannelse for skoleåret 2005/06...2 3. Fremme af evalueringskulturen i Søllerød Kommunes daginstitutioner og skoler...4 4. Administrative regler for Frit Valg af dagtilbud over kommunegrænser...7 5. Redegørelse for anvendelse af ekstrabevilling til anskaffelse af undervisningsmidler...8 6. Åben Skole...10 7. Meddelelser...13 8. Eventuelt...14

Side: 1 1. Bemærkninger til referat af seneste møde BU 08.03.2005 1 Ingen

Side: 2 2. Børnehaveklassedannelse for skoleåret 2005/06 BU 08.03.2005 2 j.nr.: BU/MT ÅBEN SAG Ved indskrivningen til børnehaveklasse i skoleåret 2005/06 var 493 børn potentielle børnehaveklasseelever. 410 børn har på nuværende tidspunkt tilmeldt sig til børnehaveklasserne i Søllerød Kommunes folkeskoler. Der mangler svar fra 9 børn. Disse svar vil ikke få betydning for den endelige klassedannelse. 44 børn venter med skolestart, 6 børn starter på et specialskoletilbud og 22 børn (4,9%) er tilmeldt privatskole. 53 af de 410 børn på Søllerød Kommunes skoler har søgt anden skole end distriktsskolen. Af disse har 34 ældre./. søskende på den søgte skole. I vedlagte opgørelse af 28.02.2005 er fordelingen af ønskerne i forhold til den enkelte skole specificeret. Erfaringer fra tidligere år viser et lille fald i det endelige antal skolestartende børn fra indskrivningstidspunktet og frem til skolestart, idet nogle af de tilmeldte børn vælger at vente et år. I forbindelse med klassedannelsen tilstræbes, at flest mulige forældreønsker imødekommes, såfremt dette ikke medfører etablering af yderligere klasser. I prioriteringen af forældreønskerne er der opstillet følgende kriterierne for klassedannelse i Styrelsesvedtægten for Søllerød Kommunes skoler. A) Først optages elever fra grunddistriktet. B) Dernæst optages børn fra andre distrikter med søskende på den ansøgte skole. Kan alle ønsker ikke opfyldes, optages de søskende, der bor tættest på den ansøgte skole. C) Dernæst optages børn fra andre distrikter uden søskende på den ansøgte skole. Kan alle ikke optages, bliver de børn, der bor tættest på den ansøgte skole optaget. D) Dernæst optages børn fra andre kommuner. Med udgangspunkt i ovenstående anbefaler Børn og Unge, at samtlige forældreønsker imødekommes. Det vil på nuværende tidspunkt resultere i nedenstående klassedannelse og gennemsnitlige klassekvotient: Skole Antal klasser Elever Klasse- Kvotient Dronninggårdskolen 3 60 20 Ny Holte Skole 2 37 18,5 Skovlyskolen 2 52 26 Vestområdet i alt 7 149 Nærum Skole 2 53 26,5 Vangeboskolen 2 49 24,5 Midtområdet i alt 4 102

Side: 3 Trørødskolen 4 106 26,5 Vedbæk Skole 2 53 26,5 Østområdet i alt 6 159 Antal bh.kl. i alt 17 410 24,07 Børn og Unge er opmærksom på, at klassekvotienten på flere af skolerne er forholdsvis høj, hvorfor udviklingen de kommende måneder følges nøje. Direktionen foreslår indstillet, at samtlige forældreønsker imødekommes ved klassedannelsen for børnehaveklasserne 2005/06. BØRNEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. Udvalget foreslog, at privatskolefrekvensen til Budget- og Serviceinformationen bliver udarbejdet både med og uden 10. klasse.

Side: 4 3. Fremme af evalueringskulturen i Søllerød Kommunes daginstitutioner og skoler BU 08.03.2005 3 j.nr.: BU/MDU Den 18.06.2003 godkendte Kommunalbestyrelsen 5 pilotprojekter i form af interne kontrakter. Visionen bag disse firmatiseringsprojekter er at udvikle selvstyret i kommunale institutioner og virksomheder: - gennem inddragelse af positive og dynamiske elementer fra privat virksomhedsdrift og - i respekt for de særlige vilkår, der gælder for offentlige virksomheder. Fra 01.08.2005 iværksættes et pilotprojekt på Børn og Unge-området, der med deltagelse af tre skoler og tre daginstitutioner sætter fokus på udviklingen af en evalueringskultur../. Det samlede projekt er beskrevet i den vedlagte projektbeskrivelse af november 2004. Målet er at skabe interne kontrakter for kommunens institutioner og virksomheder, der understøtter selvforvaltningen. Ved at understøtte selvforvaltningen gives et yderligere incitament til at: udvikle kvaliteten af virksomhedens ydelser udvide det formelle og især det uformelle ledelsesrum tilskynde til omstilling og tilpasning give mulighed for en mere direkte personaleudvikling udvikle ledelsens ejerskab til skolen/institutionen og ved at udvikle personalets identifikation med arbejdspladsen Projektet har et dobbelt formål: at udvikle og afprøve en model for kontraktstyring af skoler og daginstitutioner med fokus på udviklingen af den indholdsmæssige ydelse og at sætte særligt fokus på udviklingen af en evalueringskultur i de deltagende institutioner. Projektets tema er valgt i samarbejde med deltagende institutioner og imødekommer et generelt behov i folkeskolen for at sætte fokus på kvaliteten af sine ydelser. Dette behov er der inden for det sidste år redegjort for bl.a. i OECD review fra foråret 2004, PISA-undersøgelsen fra efteråret og i flere rapporter fra Danmarks Evalueringsinstitut inden for det sidste halvår. Disse klare meldinger har forstærket opmærksomhed fra både det politiske og det pædagogiske niveau. Det nye regeringsgrundlag fastlægger en strategi på folkeskoleområdet, der bl.a. medfører indførelsen af obligatoriske test, en styrkelse af det kommunale tilsyn med skolerne, opstillingen af nationale standarder i en række fag, nedsættelse af et råd for evaluering og kvalitetsudvikling, der med en nyoprettet statslig styrelse som den udførende part, skal udarbejde de nationale test, samt følge udviklingen i folkeskolen fortløbende. Endelige har Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening i den netop aftalte overenskomst sat fokus på evalueringskulturen, bl.a. i form af to udviklingsprojekter. ÅBEN SAG

Side: 5 Daginstitutionsområdet er præget af knap så stor landspolitisk opmærksomhed på evalueringsområdet, men indføringen af læreplaner i daginstitutioner giver et godt udgangspunkt for en indarbejdelse af systematisk evaluering som en del dagligdagen også i vuggestuer og børnehaver. Søllerød Kommunes evalueringsprojekt vil inddrage og samtænke de tiltag, der dels følger af en ændring af folkeskoleloven, men også i form af inspiration fra Søllerød Kommunes egne institutioner og de mange andre evalueringsprojekter, der iværksættes rundt omkring i landet. For at understøtte projektets adgang til inspiration og sparring med både forskere og praktikere er styringsgruppen i kontakt med flere mulige samarbejdspartnere, herunder Danmarks Pædagogiske Universitet og CVU København og Nordsjælland. Samarbejdet kan bestå af flere elementer fx efteruddannelse af lærere og pædagoger, sparring med ledere om kvalitetssikring, deltagelse i faglige netværk med andre kommuner o.l. Endelig er styregruppen i løbende kontakt med både Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening. Begge organisationer har udtrykt stor interesse for projektet og har ønsket løbende at blive informeret om dets udvikling. I projektet forstås begrebet evalueringskultur meget bredt og der vil derfor sættes fokus på både dokumentation, ledelse og kvalitetssikring. Disse tre dimensioner udvikles på flere niveauer: Praksisniveau, institutionsniveau og kommunalt niveau. Der igennem forventes evalueringskulturen at blive et integreret hele frem for at bestå af enkelttiltag uden gensidig sammenhæng. Institutionernes projekter samt deres bidrag til det fælles udviklingsarbejde er be-./. skrevet i vedlagte 6 kontrakter med bilag fra Dronninggårdskolen Ny Holte Skole Vangeboskolen Daginstitutionen Bøgehøjen Daginstitutionen Børnehuset og Daginstitutionen Vangebovej De deltagende institutioner skal arbejde med lokale delprojekter, der alene tager udgangspunkt i egne interne udviklingsprojekter. Derudover deltager samtlige institutioner i udvikling og afprøvning på to områder: Anvendelsen af IT-baserede spørgeskemaer til elever og forældre. Udviklingen af et fælles kommunalt kvalitetsbarometer (se den vedlagte projektbeskrivelse). Projektet gennemføres over en fireårig periode fra august 2005 til juli 2009. Projektets afkast i form af metoder og erfaringer vil løbende blive formidlet til kommunens øvrige institutioner. Ligeledes vil Børneudvalget én gang om året modtage en orientering fra hver af de deltagende institutioner om projektets forløb og resultater.

Side: 6 Projektet ledes af en styregruppe bestående af: Direktør Henning Bach Christensen (Formand) Områdechef for Børn og Unge-området Martin Tinning Personalechef Jan Weidekamp Daginstitutionsleder Anni Hansen, Bøgehøjen Daginstitutionsleder Anders Kokkenborg, Børnehuset Daginstitutionsleder Yvonne Willumsen, Vangebovej Skoleleder Suzanne Henningsen, Dronninggårdskolen Skoleleder Merethe Skov, Ny Holte Skole Skoleleder René Glud Jensen, Vangeboskolen Skole- og daginstitutionslederne fungerer som projektledere i forhold til de konkrete udviklingsprojekter på deres respektive institutioner. Styregruppen består tillige af de pædagogiske konsulenter for skole- og daginstitutioner Lil Marcher og Morten Due samt udvalgskonsulent Birgit Hemmingsen. Det er et grundlæggende princip i kontrakten mellem direktionen og de deltagende institutioner, at begge parter synligt bidrager til projektet i form af økonomi, viden./. og kompetencer. De enkelte institutioner redegør i deres kontrakter for, på hvilken måde netop de bidrager til projektet ligesom Børn og Unge i et notat belyser, hvordan BOU understøtter projektet. Af notatet fremgår, at der er tale om både økonomiske ressourcer og støtte i form af viden og inspiration til institutionerne. Børn og Unge påtager sig også at gennemføre de nødvendige forhandlinger med de faglige organisationer før og under projektet. Direktionen foreslår indstillet, at kontrakterne godkendes og at Direktionen bemyndiges til at indgå kontrakterne. BØRNEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. Henning Bach Christensen oplyste, at kontrakterne forelægges de respektive MEDudvalg, og at Børn og Unges notat vedrørende BoU bidrag til evalueringsprojektet udbygges med støtten til daginstitutionerne, og at den årligt forelægges udvalget. Birgitte Schjerning Povlsen (K) fandt, at forældrene burde have været inddraget i projektet på et tidligere tidspunkt.

Side: 7 4. Administrative regler for Frit Valg af dagtilbud over kommunegrænser BU 03.06.2003 7 j.nr.: BOU SDP BU 02.12.2003 5 j.nr.: BOU/MT BU 30.11.2004 5 j.nr.: BOU/UPL BU 08.03.2005 4 j.nr.: BU/MT På Børneudvalgets møde 02.12.2003 blev ændringen af Lov om Social Service Frit Valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser behandlet. Ifølge de nye regler har forældre fra 01.01.2004 ret til at søge og opnå optagelse i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, uanset om barnet har plads eller ikke i en bopælseller anden kommune. Børn og Unge vurderede den gang ikke, at forældre i Søllerød Kommune i væsentlig grad ville søge dagtilbud i andre kommuner, ej heller at andre kommuners forældre ville søge til Søllerød Kommune. Børneudvalget besluttede, at der frem til 01.01.2005, maksimalt kan optages 1 pct. børn fra andre kommuner på ventelisten. Såfremt de 1 pct. overstiges, anbefalede Børn og Unge, at ventelisten af børn fra andre kommuner blev lukket i den i loven tilladte 3 måneders periode. I denne periode kan udenbysborgere derefter ikke skrive deres børn på ventelisten. På Børneudvalgsmødet 30.11.2004 blev det således besluttet at lukke ventelisten for udenbys borgere fra 01.12.2004 og frem til 28.02.2005. Børn og Unge vurderer, at det på grund af den nuværende kapacitetsudnyttelse og forventningerne til den fortsatte demografiske udvikling vil være nødvendigt at fastholde, at der maksimalt kan optages 1 pct. udenbysborgere i Søllerød Kommunes dagtilbud. Børn og Unge vil løbende vurdere om der i Søllerød Kommune er kapacitet til at optage flere udenbys børn end 1 pct. Børn og Unge vurderer, at der ved åbning af ventelisten meget hurtigt igen vil være mere end 1 pct. fra andre kommuner på venteliste til et dagtilbud i Søllerød Kommune. Børn og Unge anbefaler derfor at forlænge lukningen af ventelisten for udenbysborgere fra 01.03.2005 og frem til 31.05.2005. Direktionen foreslår, 1) at der maksimalt kan optages 1 pct. børn fra andre kommuner på ventelisten og 2) at der ikke optages børn af udenbysborgere på ventelisten fra 01.03.2005 og frem til 31.05.2005. BØRNEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.

Side: 8 5. Redegørelse for anvendelse af ekstrabevilling til anskaffelse af undervisningsmidler BU 01.06.2004 5 j.nr. BOU/MT BU 08.03.2005 5 j.nr.: BOU/MT ÅBEN SAG Den 01.06.2004 afsatte Børneudvalget 932.000 kr. til indkøb af undervisningsmaterialer, der understøtter lærernes tilrettelæggelse af en differentieret undervisning. Bevillingen blev fordelt forholdsmæssigt ud fra skolernes elevtal, svarende til 243,40 kr. pr. elev. Skolerne blev pålagt at give en tilbagemelding til Børn og Unge med oplysning om prioritering og anvendelse af midlerne senest 15.01.2005. Tilbagemeldingen danner grundlag for denne orientering, som fokuserer på fire forhold omkring skolernes anvendelse af de tildelte midler: De formulerede principper for valg af materialer. Særlige områder skolerne har fokuseret på i form af fag eller indhold. Procedurer for fordelingen på den enkelte skole. Beskrivelse af i hvilket omfang skolerne har valgt at prioritere forskellige materialeformer (bøger, IKT, Av-midler, praktiske redskaber, taktile eller visuelle materialer o.l.). Principper for valg af materialer Samtlige skoler har påpeget overfor fagudvalgene, at anvendelsen af de tildelte midler skal understøtte en differentieret undervisning. Nogle skoler har enten mundtligt eller skriftligt formuleret særlige forventninger om, at der blev sat fokus på indkøb af meget konkrete materialer, f.eks. materialer til arbejdet med projektet Reading Recovery, materialer der kan understøtte teorien om læringsstile o.l. En del af skolerne har derudover fastlagt, at materialerne skal være langtidsholdbare både hvad angår indhold og form, og tager derfor bl.a. afstand fra indkøb af engangsmaterialer. Særlige indsatsområder Nogle af skolerne har allerede før indkaldelsen af ønsker fra fagudvalgene fastsat nogle fokuspunkter for anvendelsen af de tildelte midler, fx fokus på særlige fag eller på en faglig dimension (som fx stavning). I andre tilfælde har der været sat fokus på undervisningsmidlernes form, som fx praktisk orienterede materialer eller indretningen af et energiværksted i indskolingen eller et arbejdsrum i udskolingen indrettet efter teorien om de mange intelligenser. Procedurer for fordeling Skolerne har ikke fulgt helt den samme procedure for fordeling af midlerne. I nogle tilfælde har flere formelle fora været inddraget, som fx skolebestyrelse og økonomiudvalg. På nogle skoler har medarbejdere fra pædagogisk center været inddraget som koordinatorer eller rådgivere, mens det i andre tilfælde var en fordeling foretaget af ledelsen på basis af ansøgninger fra fagudvalgene. Det skal dertil bemærkes, at det udmeldte fokus for anvendelsen af midlerne kom på et tidspunkt i regnskabsåret, hvor skolernes mulighed for at sætte en mere dialogpræget proces i gang var begrænset.

Side: 9 Materialeformer Et undervisningsmateriales indhold eller form er ikke i sig selv udtryk for graden af undervisningsdifferentiering. Materialevalget indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen på linie med undervisningens indhold, form og organisation ud fra undervisningens mål og kendskabet til elevernes forudsætninger og behov. Det er derfor et kriterium for anvendelsen af de tildelte midler, at materialerne understøtter og kan indgå i en så bred, varieret og fleksibel sammenhæng som muligt. Det vil sige at en meget ensidig fokusering på fx IT-baserede materialer ikke vil være hensigtsmæssig. Af skolernes redegørelser fremgår det, at der er satset på anskaffelsen af en bred vifte af materialeformer. Der er foretaget indkøb indenfor stort set alle fagområder, på alle klassetrin og inden for mange materialeformer som fx grundbogssystemer, enkeltbøger, rumlige materialer, computerprogrammer, computerudstyr, temakasser, evalueringsmaterialer, musikinstrumenter, laboratorieudstyr og til etablering af særlige rum på nogle af skolerne. Ved tildelingen af de 932.000 kr. fastlagde Børneudvalget ikke andre kriterier end, at skolerne skulle anvende dem til indkøb af undervisningsmaterialer, der kan understøtte undervisningsdifferentiering. BOU vurderer, at midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med denne forventning, og at tildelingen har imødekommet et væsentligt behov på skolerne for at kunne opbygge en bred og varieret materialesamling. I indeværende budgetår er afsat en pulje på 1.027.000 kr. til indkøb af undervisningsmaterialer. Børn og Unge vil på Børneudvalgets møde 12.04.2005 fremlægge forslag til puljens anvendelse. Direktionen foreslår, at Børneudvalget tager redegørelsen til efterretning BØRNEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag. Jens Ive oplyste, at Søllerød Kommune har søgt Undervisningsministeriets ITpuljemidler om 820.000 kr. til pc ere til 3. klasserne. Jens Bruhn (S) foreslog, at de nye midler for 2005, hvis anvendelse drøftes på udvalgets møde den 12. april 2005, målrettes de nye skolefag.

Side: 10 6. Åben Skole BU/KF 11.11.2003 1 BOUMT BU 03.02.2004 9 BOU/MT BU 13.04.2004 7 BOU/MT BU 08.03.2005 6 BOU/MT ÅBEN SAG Børneudvalget vedtog 03.02.2004 at iværksætte forsøg med Åben Skole på Dronninggårdskolen, Trørødskolen og Skovlyskolen. Som et led i forsøgsarbejdet blev det ligeledes besluttet at evaluere Åben Skole i 1. kvartal 2005 med henblik på eventuel iværksættelse på Søllerød Kommunes øvrige skoler. Forslaget blev endelig vedtaget på Børneudvalgets møde 13.04.2004 efter høring i skolebestyrelserne og Folkeskolens MED-udvalg. Evalueringen er nu gennemført i form af en skriftlig redegørelse fra hver af de tre skoler. Redegørelserne er udarbejdet af en eller flere medlemmer af skoleledelserne. Evalueringen inddrager derimod ikke medarbejdere, elever og forældre. Redegørelserne tager udgangspunkt i en række spørgsmål formuleret af Børn og Unge. Endelig har skolelederne drøftet de hidtidige erfaringer på et skoleledermøde 23.02.2005../. Skolernes skriftlige redegørelser er sammenskrevet af Børn og Unge og vedlagt som bilag. I det følgende gives en kort sammenfatning af nogle centrale punkter i evalueringen. Eleverne Skolerne har markedsført tilbuddet om Åben Skole efter nogenlunde samme model. Hver skole har udarbejdet en skriftlig orientering, der har været omtale i skolernes nyhedsbreve, afholdt særlige orienteringsaftner, omtale på hjemmesiden og endelig har skolerne uddelt Børn og Unges pjece. Der er på nuværende tidspunkt tilmeldt 155 børn til Åben Skole. Langt størstedelen på Skovlyskolen, idet skolen i forvejen husede et klubtilbud til denne aldersgruppe. Som forventet går de fleste elever i 4. 5. kl., mens eleverne i 6. 7. kl. kommer i mindre omfang. Samme tendens viser sig i børnenes fremmøde. Her har 4. kl. en fremmødeprocent på op imod 90%. Deltagelsen daler i takt med klassetrinnet. Aktiviteter Åben Skole er generelt åben efter skoletid til kl. 16.30 (i nogle tilfælde til kl. 17.00). Alle skoler har i forskelligt omfang åbent 1 2 aftener for de ældste børn. Skovlyskolen og Dronninggårdskolen har tilbud i dele af ferierne (To uger på forskellige tidspunkter). Trørødskolen har ikke åbent i ferieperioderne. Samtlige skoler tilbyder lektiecafé hver dag. I tilbuddet indgår mulighed for voksenhjælp til børnene. Derudover har skolerne et bredt udbud af aktiviteter som fx idrætsaktiviteter, computerspil, madlavning, diskotek, film, længere projekter o.l.

Side: 11 Dronninggårdskolen har taget kontakt til en række idrætsforeninger, og arrangeret introduktionsaftner i forskellige idrætsgrene. På de to andre skoler er der ikke inddraget eksterne samarbejdspartnere. Skovlyskolen er dog ved at skabe kontakt via Kultur og Fritid. Medarbejdere Skolerne har fortrinsvist fundet medarbejdere til Åben Skole blandt allerede ansat personale. Stillingerne er i de fleste tilfælde bygget op i forskellige kombinationer mellem skole, SFO og Åben Skole. Der er ansat medarbejdere med forskellige baggrunde: Pædagoger, pædagogmedhjælpere og lærerstuderende. Ingen af skolerne har peget på rekruttering af medarbejdere som et særligt problem, men det understreges dog af en enkelt skole, at brugen af kombinationsstillinger er nødvendigt for at kunne tilbyde tiltrækkende stillinger. Samlet vurdering Den samlede vurdering tager udgangspunkt i formuleringen af målet for Åben Skole fra Børneudvalgets møde d. 03.02.2005: Intentionen med Åben Skole er at styrke skolen som centrum for børnenes hverdag og give et tilbud som matcher de ældre børns behov for et kvalitativt og kreativt tilbud i forlængelse af skoledagen, og som udnytter skolernes faciliteter til gavn for børnene. Alle tre skoler vurderer, at projekt Åben Skole har levet op til de oprindelige intentioner. De forudser, at når indholdet i og kendskabet til Åben Skole øges, vil interessen også stige blandt børn og forældre. Skolerne anbefaler, at projektet gøres permanent../. Børn og Unge modtog 23.02.2005 en ansøgning fra skolebestyrelsen på Skovlyskolen om udvidelse af Åben Skole til at omfatte elever i 8. 9. kl.. Af ansøgningen fremgår bl.a., at skolebestyrelsen finder, at Åben Skole er et godt tiltag, som ønskes fortsat og udbygget. Børn og Unge vil efterfølgende udarbejde en anbefaling til Børneudvalget. Direktionen foreslår, 1) at forsøget med Åben Skole gøres permanent på Dronninggårdskolen, Trørødskolen og Skovlyskolen, 2) at Børn og Unge retter henvendelse til skolebestyrelsen på Vangeboskolen med en forespørgsel om deltagelse i projektet, 3) at Børn og Unge i samarbejde med Kultur og Fritid undersøger muligheder og konsekvenser ved udvidelsen af Skovlyskolens tilbud til også at omfatte elever i 8. 9. klasse, 4) at Børn og Unge i samarbejde med Kultur og Fritid og skolebestyrelsen på Vedbæk Skole undersøger behov og muligheder for etablering af Åben Skole på Vedbæk Skole,

Side: 12 5) at Børn og Unge optager forhandlinger med BUPL om at gøre åben skole til en permanent ordning på Skovlyskolen, Trørødskolen og Dronninggårdskolen, og som en forsøgsordning på Vangeboskolen og Vedbæk Skole, 6) at Børn og Unge, i forlængelse af afklaringen om en etablering af åben skole på Vangeboskolen og Vedbæk Skole samt en udvidelse på 8-9-. Klassetrin på Skovlyskolen, vender tilbage til Børneudvalget med en vurdering af de økonomiske konsekvenser inden igangsætning af de nye tiltag på de tre skoler, 7) at Børn og Unge i samarbejde med skolerne gennemfører en evaluering i foråret 2006, der inddrager medarbejdere, børn og forældre. Evalueringen skal danne grundlag for yderligere kvalificering af Åben Skoles form og indhold. BØRNEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag 1, 2 og 5. Forslag 3 og 4 udgår. Evalueringen i punkt 7 danner grundlag for, om etableringen af Åben skole på Skovlyskolens 8. og 9. klasse, Vangeboskolen, Nærum Skole og Vedbækskole jf. pkt. 6, skal iværksættes, således at indstillingens pkt. 6 afventer både evaluering og drøftelserne om fælles fremtid i Rudersdal Kommune. Udvalget anmodede Martin Tinning om at drøfte Trørødskolens begrænsede tilslutning til Åben Skole med skolens ledelse. Jens Bruhn (S) anmodede om en opgørelse over, hvorledes medarbejderfordelingen i Åben Skole ser ud.

Side: 13 7. Meddelelser BU 08.03.2005 7 JI a) Områdechef Martin Tinning vil på mødet kort orientere om den nye læreroverenskomst. BØRNEUDVALGET blev orienteret. Martin Tinning oplyste, at skolelederstillingen på Vedbæk Skole nu er slået op.

Side: 14 8. Eventuelt BU 08.03.2005 8 JI BØRNEUDVALGET ønsker følgende punkter sat på senere dagsordener. 1. Birgitte Schjerning Povlsen anmodede om, at initiativet vedrørende idrætstimer på SFO tages op. Udvalget besluttede at det tages op under Skole/SFO-samarbejde på Børneudvalgsmødet den 10. maj. 2. Udvalget anmodede om en drøftelse af konsekvenserne af lovændringen vedrørende søskendefordel ved anvisning af daginstitutionspladser. 3. Udvalget ønsker fokus på rygepolitikken og anmodede om en drøftelse af, hvorledes Søllerød Kommunes rygepolitik udmøntes i skoler og daginstitutioner.