Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne

Relaterede dokumenter
UNGE SKAMMER SIG OVER IKKE AT TRIVES UNGES TRIVSEL OG MISTRIVSEL ER EN UDFORDRING FOR UNGE OG VOKSNE

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

BØRN OG UNGES TRIVSEL

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen Center for Ungdomsforskning

ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV?

Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger Unge i risikogruppen Fuets - konference

ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

ET UDFORDRENDE UNGDOMSLIV? OM AT SKULLE PRÆSTERE PÅ ALLE ARENAER

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen

RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET

Multikunstnerne eller meget pressede unge

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Hvad jeg tror om andre

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

Ung i dag ung i Gentofte

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Konklusion. Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til. - perspektiver på Generation FOMO Bethesda 13.september 2017

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Trivselsevaluering 2010/11

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Forældreguide til Zippys Venner

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til sommer - perspektiver på børneog ungdomsliv i en præstationskultur! Hjørring 18.

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Ung og Sund til unge og deres forældre

Thomas Ernst - Skuespiller

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

9. klasses-undersøgelse

I gamle dag gik man til idræt for at være sammen med sine venner det gør man ikke

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 8B I procent, antal i parentes

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

Videnscenter om fastholdelse og frafald

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Klasseaftaler og regler om alkohol

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Ungeprofil Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Livsstil og risikoadfærd og 9. klasse Indhold

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up

Når dit barn ikke kommer i skole

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017

Noemi Katznelson,

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9%

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%

Holbæk Kommunes. ungepolitik

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95%

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

Transkript:

Unge Misbrug: Netværksdag for ungebehandlere Fredericia Idrætscenter: 15 11 2012 Unges trivsel, mistrivsel og sociale eksklusion En udfordring for både unge og voksne Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning - DPU, Aarhus Universitet

Karakteristika ved unge i dag: 1. Uddannelse er nødvendigt for Generation Fremtidsplan i kompetencesamfundet 2. Vælgere vil gerne vælge, men mange er også usikre på fremtiden 3. Forbrugere i alle henseende 4. MeWe er - hypersociale og emotionelle 5. Oplever ansvar for eget (ungdomsliv)liv Den største udfordring i dit liv: Skolen. Jeg ligger godt i det meste, men bliver nervøs når jeg tænker på fremtiden. Simon 15 år Skolen og tanken om, at jeg i en alder af 16 år skal bestemme, hvad jeg vil resten af mit liv. Fie 16 år

Den svære overgang til ungdomslivet Jeg synes, det er en hektisk tid. Først gik jeg i folkeskolen i ni år med de samme mennesker. Ni år. Det er lang tid! Ni år hvor jeg stort set mødte de samme mennesker hver dag. I ni år var de holdninger jeg havde til alle de mennesker, jeg var sammen med, de samme. Og de holdninger jeg blev mødt med, var de samme. Så kom jeg på efterskole ét år, hvor jeg mødte 60 nye mennesker. Så ud af efterskolen igen. Derefter på Teknisk Skoles grundforløb i et halvt år. Igen nye mennesker, igen nye venner. Så ud af Teknisk Skole ud i lære. Altså, jeg synes det er svært at holde gang i et venskab det er svært at holde et venskab ved lige. Mark 19 år

Unge har aldrig haft så mange valgmuligheder - uddannelse, erhverv, livsstil, forbrug osv. MEN Nødvendigt at komme bag om forståelsen af individualisering som en uproblematisk opskrivning af det enkelte individ og dets øgede frihed Den enkelte oplever en valgtvang og et ansvar for valgenes konsekvenser, der falder tilbage på én selv Det skaber et øget individuelt og institutionelt fokus på identitet og selvfremstilling og potentielt øget polarisering mellem succeserne og fiaskoerne

Hvordan er unges trivsel? Hvornår er det svært at være ung i dag? Sum ved bordene i 3-4 min.

Hvordan har de unge det set ud fra vores forskning?

De fleste unge synes, at de TRIVES og har et GODT UNGDOMSLIV

Unge trivsel & mistrivsel i tal Hvordan er dit liv lige nu sådan alt i alt? Godt/meget godt Hverken godt/dårligt Dårligt/meget dårligt 83,3 % 13,6 % 3,1 % Hvor ofte har du problemer, der gør det svært for dig at klare din hverdag? Sjældent/aldrig Hverken sjældent/ofte Ofte/altid 78,6 % 12,7 % 8,7 % Hvordan er din selvtillid? Høj/meget høj Hverken høj/lav Lav/meget lav 73,4 % 20,6 % 6,0 % Hvor populær er du i forhold til andre unge på din egen alder? Mere populær Lige så populær Mindre populær 14,3 % 78,8 % 6,9 %

Men der er også unge som IKKE TRIVES og som viser tydelige tegn på MISTRIVSEL

Tegn på mistrivsel blandt unge i tal 21 % føler sig ofte stressede 19 % er ofte blevet og 6 % har ofte mobbet i deres skoletid 11 % føler sig ofte ensomme 17 % har overvejet at tage deres eget liv 9 % af de unge har cuttet sig 10 % er utilfredse/meget utilfredse med egen krop 12 % har sultet sig og 9 % har kastet op med vilje 3 % har presset andre seksuelt til at gøre noget, de ikke ville 5 % drikker sig fulde flere gange om ugen og 16 % hver uge 6 % af de unge har erfaring med hård kriminalitetsadfærd

Mistrivselsrelateret adfærd øger tilbøjeligheden til, at unge giver negative vurderinger af selvet og livet

Men det gælder ikke for alle typer mistrivselsadfærd

Adfærd rettet mod selvet fx sulte sig selv, kaste op, føle sig ensom forværrer den subjektive trivsel mest gælder både for drenge og piger Adfærd rettet væk fra selvet fx udøve kriminalitet, mobbe andre, presse andre til sex forværrer den subjektive trivsel mindst hvis man er dreng, men sjældent for pigerne

Kroppen i fokus - også for mistrivsel Hvad er en normal krop? En svær balanceakt for unge Enormt fokus på udseende Mistrivsel i form af forsøg på kropskontrol Men også fedme og usund livsstil Kroppen som projekt Det bedste ved at være dig: At jeg ikke ryger Det største problem i dit liv lige nu er: At jeg er fed! Nina 15 år

Hvis jeg ikke dyrker motion, føler jeg, at jeg skal kaste op, når jeg spiser. Jeg har haft det et halvt års tid. Jeg skal nok selv få det ordnet, men lige nu har jeg ikke overskud. Så jeg må bare gå ud og knække mig, når jeg har spist. Jeg stopper med det, men først når jeg har mere tid til at dyrke motion. Og når jeg er et sted, hvor der ligesom mere er en lige linje... Jeg har sagt til min mor: Mor, det her det bliver jeg bare nødt til at gøre. Det går over når det går over. Det gør hende selvfølgelig ked af det, men så siger jeg: Du må bare ikke stoppe mig nu. Nej, men det ville hun så heller ikke gøre: Jeg stoler på at du får det ordnet når du føler du kan, siger hun Og det gør jeg også. Jeg kan stoppe når jeg vil, ikke. Så jeg ser det egentlig ikke som noget slemt. Maja 17 år

Unge oplever de selv har ansvar for deres sociale trivsel og etablering af netværk Kan skabe sårbarhed og frygt for ensomhed og social eksklusion Kan i praksis gøre det svært at gribe ind overfor eksklusion og mobning Største problem eller udfordring i dit liv lige nu At jeg somme tider føler mig ensom, og at jeg nogle gange er utryg ved, om mine venner kan lide den, jeg er. Camilla 15 år. At jeg ikke har så mange venner med hjem efter skole og det er jeg ked af. Jeppe 14 år.

Jeg skal til at gå i gymnasiet. Det er en udfordring, da jeg ikke er så udadvendt. Jeg glæder mig, og håber virkeligt jeg får nogle venner hurtigt. Altså, at jeg bliver mere udadvendt. Men jeg er også bange for at jeg ikke får nogen venner I: Hvordan bange? For at jeg bliver i den rolle, jeg har. Hvor jeg bliver meget indadvendt, og bare sidder der i klassen og er aktiv i timerne, men ikke så meget bagefter. Malene 16 år

Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene i Danmark uden at komme i kontakt med rusmidler Allerede i skoleårene får de fleste unge alkoholerfaringer Alder og overgange har stor betydning for risikoadfærd Overgangen til ungdomsuddannelse er en risikomarkør - både for om unge formår at blive inkluderet i nye fællesskaber og for om de kan håndtere risikoadfærd Stort fokus på at ruste unge til at mestre uddannelse, men ruster vi dem også til at mestre ungdomslivet?

Alkohol og ungdomsuddannelse Et perfekt match? Jeg er begyndt at drikke mere nu end jeg har gjort førhen. Men det var fordi førhen, der var der mine forældre, dem viste jeg sådan lidt respekt, og der gik jeg ikke så meget i byen og jo, jeg ville sgu heller ikke rigtig i byen alligevel og sådan. Men nu, når jeg er begyndt på Handelsskolen, så går jeg virkelig til flasken. Tobias 17 år

Sammen om alkohol Gennem alkohol viser man vilje til fællesskab Drikker man ikke alkohol/drikker man sig ikke fuld kan det være svært at blive fuldt integreret i ungdomslivets fællesskaber Unges alkoholbrug og fuldskab ser i vores forskning ud til at øge trivslen og mindske risikoen for ensomhed Men er nærmere udtryk for, at unge, der drikker sig fulde, er godt integreret i ungdomslivets fællesskaber ikke at alkohol i sig selv fremmer trivslen Jeg drikker helst ikke det betyder at jeg har svært ved at tage del i fællesskabet. Og jeg bliver ikke inviteret med i byen. Samuel 18 år

Så (måske) er det først når unge har kombinationen af højt alkoholforbrug og ensomhed advarselslamperne skal tændes?

For mig er stofferne forbundet med en sjov periode af mit liv fyldt med fest og farver hver weekend. Nu står den på kæreste, uddannelse og cocktails i ny og næ. Lukas 24-årig grafisk designer

I: Hvordan har du det med at have et misbrug? Jeg ser det ikke som et misbrug. Jeg passer det, jeg skal, jeg står op hver morgen og går i skole. Jeg skal begynde uddannelse. Jeg træner fysisk hver dag. Så jeg har ikke nogen problemer med det overhovedet. I: Så du ser ikke noget problem i at ryge flere gram om dagen? M: Næh. Jo, det er alt for meget, men jeg synes ikke at der er noget galt i at ryge. Michael 16 år

Skæve fællesskaber Fællestræk mellem alkohol og stofbrug, men også forskelle Stofbrug er udbredt blandt unge, men sjældent for majoriteten og unges egne holdninger til stoffer er mere blandede Nysgerrighed og adgang til ungdomskultur kan være motivation Tæt sammenhæng med venners brug De fleste fortsætter ikke, men risikabelt for dem der gør Som med alkohol tendens til flere populære og færre ensomme Jeg eksperimenterer bare. Tager det med vennerne når vi skal i byen. Jeg har ikke noget misbrug Jesper 20 år, ved at falde fra på teknisk skole pga. af stort fravær. Under mistanke for misbrug: Er det virkeligt så tydeligt.

Men rusmidler er ikke ufarlige øger risiko for helbredsproblemer, misbrug, afhængighed, fravær, koncentrationsbesvær og risikoadfærd Og er du både ensom og har brug af rusmidler, ser du til at mistrives på rigtig mange parametre Jeg havde oplevelsen af, at alle andre kunne styre det. Efterhånden blev det svært at komme ud og døren. Ja, at se andre uden at have taget noget. Og til sidst var jeg bange for at alle kunne se det på mig. Jeg var flov over at være afhængig. Katja 22 år Så der er god grund til at forholde sig aktivt til unges brug af rusmidler, selvom unge kan opleve, at de umiddelbart har mere at vinde end at tabe ved at bruge rusmidler

Hvad kan der gøres for at sikre, at unge trives og er rustede til at håndtere ungdomslivets udfordringer og risici? Dialogspørgsmål Hvad skal jeres unge være rustet til, når de kommer igennem behandlingen hos jer?

Pejlemærker for dialog om og helst med den enkelte unge Hav fokus på unges trivsel frem for på misbrug, dvs. på unges sociale integration og kvaliteten af deres relationer Dialog med unge om deres risikoadfærd er svært, men nødvendigt: Vis at du kan rumme og ønsker en reel dialog om den virkelighed de unge lever i og forstår at det fx er svært at indrømme afhængighed Afsøg og evt. udfordr den unges perspektiv tag afsæt i den unges opfattelse af situationen og find ud af hans/hendes motivation for at have den adfærd, der antyder misbrug og mistrivsel. Unge med misbrug har brug for hjælp - også til social re-integration Afsøg hvem der kan hjælpe den unge vær opmærksom på om den unge har andre unge og/eller voksne, de kan tale med, hvis de har problemer eller de er kede af det

Pejlemærker for en kollektiv dialog om og gerne med unge Inviter unge til dialog om trivsel og rusmiddelbrug på deres egne præmisser og med fokus på at gøre unge i stand til at hjælpe hinanden Arbejd kollektivt med unges sociale overdrivelser det er i de sociale sammenhænge, der skal sættes ind Fokuser på at gøre (alle) unge kompetente til at tackle skift i ungdomslivet Fokuser på den sociale integration og kvaliteten af unges relationer, fx opmærksom på unge, der aldrig er med i de sociale sammenhænge, der er i og udenfor en gruppe