Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Kenya Navn: Anja Fønss Møller Evt. rejsekammerat: Gitte Skoust Hjem-institution: VIAUC Thisted Holdnummer:ST08 Pole Pole Mt. Kenya regionen Værts-institution: Samarbejde mellem Mellemfolkelig Samvirke/Action Aid International og Global Contact Praktikplads/Hospital: PCEA Chogoria Hospital/ Coast General Hospital Mombasa Speciale: Interkulturel sygepleje Udvekslingsperiode: 28/8 2011 3/10 2011 Baggrund for udvekslingen Jeg valgte at tage til Afrika og udføre min valgfrie praktik periode (modul 13), simpelthen fordi jeg havde muligheden for det. Dette modul syntes jeg passer særligt fint til at udforske faget i en helt anden kultur og kontekst, hvor sygeplejepraksis er så meget anderledes end herhjemme. Jeg følte 1
før jeg tog afsted, at jeg var godt rustet i forhold til mine kundskaber i faget generelt, da jeg jo havde taget alle mine øvrige praktik specialer på traditionel vis i Danmark. Så jeg mente ikke at jeg ville mangle noget, i forhold til vigtig læring derhjemme og fagligt følte jeg mig godt klædt på til international udveksling. Derudover er min ambition, at komme ud og bruge mit fag i forbindelse med NGO arbejde som færdiguddannet sygeplejerske. Derfor så jeg praktik i udlandet som en fantastisk mulighed for at snuse til om u-landsarbejde er noget for mig. Desuden mener jeg at det er vigtigt at få et internationalt perspektiv på uddannelsen og på faget generelt. Jeg syntes at modul 13. på sygeplejerske uddannelsen er et rigtigt godt valgfagsmodul, hvor man selv er ansvarlig for at lave målene for perioden, altså er der ret brede rammer for hvad der er muligt, og indenfor et realistisk område kan man få lov til at slippe kreativiteten løs. Man skal bare være opmærksom på at målene forpligter og at man også har et ansvar om at kunne fuldføre målene, helt som om på alle de øvrige moduler. Min rejsefælle og jeg har valgt at opbygge vores mål, således at vi ville kunne relatere eller henføre nogle af vores oplevelser til vores Bachelor projekt, hvor vi også vil arbejde med empowerment og interkulturel forståelse. Vores primære målsætning for modulet var generelt, at have fokus på muligheder og udfordringer i forhold til sundhed og sundhedsfremme i et internationalt perspektiv. Et modul i Kenya ville derfor være en oplagt mulighed for at undersøge forskelle og udvikling i en interkulturel sammenhæng. At undersøge hvordan man dernede formår, at tilpasse sygepleje i forhold til de mange forskellige religioner og kulturer som er samlet i Kenya afhængigt af hvor i landet man befinder sig pga. de mange differencer i de forskellige befolkningsgrupper. Vi havde inden afrejse som eneste krav til destinationen gjort klart, at det var vigtigt for os at komme langt ud på landet, hvor vi virkeligt ville kunne få et kulturmøde på første hånd. Her er Kenya også et oplagt land i forhold til kommunikationen, da modersmålene primært er kiswahili og engelsk. Børn bliver, hvis de har mulighed for at gå i skole, undervist i engelsk allerede fra 3 års alderen. Så sprogbarrieren er ikke så stor i Kenya, som det ellers kan være i andre Afrikanske lande. Vi fik i første omgang tilbudt at komme til Kisumu, Kenyas tredje største by, ved Victoriasøen, Men fik destinationen ændret til Chogoria, en lille landsby belliggende i midten af landet i Mount Kenya regionen. Dette skete i sidste øjeblik, da vi fik muligheden for at lave det om og vi havde en forestilling om, at et lille samfund bedre ville kunne efterkomme vores ønsker. Forberedelse til udvekslingsopholdet Valget på samarbejdspartner/organisationen som vi skulle rejse ud for, faldt på Mellemfolkeligt Samvirke (MS) og Action Aid International som sammen havde rejsepakker med mulighed for at kombinere voluntørarbejde med praktik på hospitaler. Vi fik anbefalet MS af vores internationale 2
koordinator på VIA/Viborg. Vi havde sammen med vores koordinator, vores første møde allerede i januar, hvor vi sammen gik igennem de forskellige muligheder vi havde for et internationalt modul. Valget på Afrika faldt hurtigt og både min rejsefælle og jeg blev meget hurtigt så hooked på ideen, at selve tilmeldingen faktisk skete meget spontant og forholdsvis hurtigt efter mødet med Kirsten Haugaard. Vi kunne godt se at der, efter at vi havde surfet lidt rundt på nettet og haft mange drømme om fremmede kulturer og fjerne himmelstrøg ikke kunne være mulighed for andet. At vælge at rejse ud som frivillig under uddannelse er bestemt et spændende, men også forholdsvis omkostningsfuldt valg. Inden man bestiller en rejse, er det en god ide at opstille et konkret budget, så det er muligt nogenlunde at kunne overskue de samlede udgifter, så man på et ordentligt grundlag kan reflektere om rejsen rent praktisk er mulig. Som studerende er det jo som bekendt ofte begrænset med finanserne. Det endte med at vi bestilte rejsen allerede i februar måned, altså godt 6 måneder før afrejse. Prisen for 5 ugers ophold i Kenya med Mellemfolkelig Samvirke var 16.800 kr. Denne pris inkluderede: Flyrejse t/r, rejseforsikring med Gouda, grundkursus på Global Platform i København, hjemkomstweekend/evalueringsmøde på Global Platform i København, kost & logi under praktikken, afbestillingsforsikring for flybillet, administrationsgebyr til Global Contact og gebyr til værtsorganisation. Visum til Kenya kostede ca. 300 kr. Det er vigtigt at have vaccinationer osv. i orden når man rejser til Afrika, og heri skal medtænkes at du ikke rejser som almindelig turist, men som voluntør, hvor du altså skal ud og arbejde med meget syge mennesker under helt andre forhold end man kender fra Danmark og hvor man er udsat for patogene sygdomme på et helt andet niveau end hvis man skulle på en turistferie. Jeg valgte at få følgende vaccinationer: Difteri + Stivkrampe 170 kr. Gul feber 240 kr. Hepatitis A + B 3 x 570 kr. 1710 kr., tyfus 160 kr. Malaria medicin; malaria pillerne (Malarone) til opholdet kostede 1075 kr. (og dette var kun for behandlingen, altså hvis uheldet skulle være ude)! Hvis jeg havde valgt at tage Malarone profylaktisk under hele rejsen, ville prisen have været langt større rent økonomisk, hvor man skal påregne mellem ca. 30 50 kr. om dagen afhængigt af hvilket præparat man vælger. Set i bakspejlet ville jeg have taget profylaktisk behandling hvis jeg i dag kunne lave det om, for vi har rejst i mange områder af Kenya på de 5 uger, og det er bestemt ikke værd at gamble med risikoen, men der er selvfølgelig mange overvejelser at tage med i betragtning, bl.a. medicinens bivirkninger og malaria hyppigheden i det område man rejser til. Alt i alt vil det sige, at jeg brugte ca. 32945 kr. til medicin. Set i bakspejlet ville jeg derudover have valgt meningitis og kolera vacciner hvis jeg stod og skulle afsted igen. Transport til og fra forberedelsesdagene på Global Contacts platform i København samt rejsen til og fra København da vi skulle rejse kostede ca. 2000 kr. 3
Herudover havde jeg på forhånd regnet med, at udgifterne til lommepenge kunne holdes på ca. 5000 kr. dette kunne dog ikke lade sig gøre, især fordi vi valgte at ændre vores placering i Kenya da vi var midt i forløbet dernede. Det vil sige at vi fik ekstra uforudsete udgifter, da vi skulle rejse 1000 km fra det centrale Kenya til den østlige del af Kenya og i stedet for at bo hos værtsfamilien i Chogoria, lejede vi en lejlighed i Mombasa, denne lejlighed kostede os omkring 50 kr. om dagen inkl. morgenmad. Det er vigtigt at tænke over sin sikkerhed også, og i Mombasa skal der helst være vagter på området, som volontør vil jeg ikke råde nogen til at bare at bo tilfældige skumle steder, men hele tiden have hovedet med sig, altså er det ikke lige meget hvor man bor når man kommer til storbyen. Derudover har vi brugt lommepenge på en safari tur i det nordlige Kenya, samt vores lange rejse til Maasai-land i Amboseli. Sammenlagt har jeg med alle udgifter i alt brugt til lommepenge 8.000 kr. på de 5 ugers ophold. Alt i alt har mit Afrika eventyr kostet den nette sum af ca. 30. 000,- kr. Forberedende inden turen, har Jeg søgt mange forskellige legater og fonde om tilskud til turen. Det brugte jeg meget tid og arbejde på. På godt en uges intens arbejde med ansøgninger fik jeg 1000,- kr. fra DSR. og 3.000,- i legat fra Inge og Asger Mathiassens Fond. De fleste afslag var begrundet med at jeg kun var afsted i 5 uger, men mange hørte jeg slet ikke fra. Så det var relativt meget arbejde at ligge i legatsøgningen, vi havde håbet på at kunne få mere dækket på denne måde. Fagligt udbytte Læringsmål Som tidligere nævnt skulle vi selv formulere læringsmålene for modulet, da det som sagt var vores valgfagsmodul. Vi brugte derfor en del tid på dette allerede i foråret, da det skulle fremgå tydeligt allerede i ansøgningen til legater, til skolen og til Mellemfolkeligt Samvirke, som også skulle have en modulbeskrivelse på engelsk, til det hospital vi skulle arbejde på i Kenya ang. hvilket udbytte vi skulle have have ud af vores tur. Det at vi selv skulle gøre os overvejelser ift. Hvad vi gerne ville opnå med praktikken, mener jeg var en kæmpe fordel, fordi vi dermed var meget bevidste omkring at få det ønskede udbytte ud af opholdet. Som sagt skulle vi i første omgang afvikle praktikken på PCEA Chogoria Hospital i det centrale Kenya. Praktikstedet var udmærket, efter afrikansk standard, men eftersom vi havde ønsket at arbejde med interkulturel sygepleje, var det nødvendig for os at skifte sted efter de første to uger. Vi arrangerede selv rejsen og kontaktede den lokale koordinator i Kenya og underrettede hende om, at det ikke var muligt for os at opnå de beskrevne læringsmål på praktikstedet, og valgte således, at rejse videre og opsøge et hospital i den multikulturelle by Mombasa. 4
Kontakt til vejledere Vi oplevede på begge de pågældende hospitaler vi var tilknyttet, at blive rigtig godt modtaget af personalet. I Kenya er der ikke vejledere til de sygeplejerskestuderende på samme måde som vi har i Danmark. I stedet er der en oversygeplejerske matron som står med det store overblik og ansvar for alle afdelinger. På PCEA Chogoria hospital var det matron; Catherine Munene som viste os tilrette og også hende vi sammen udarbejdede vores skema sammen med, hvor vi havde mulighed for selv at beslutte hvor vi skulle hen og hvilket fokus vi skulle have. Vores skema blev tilrettelagt sådan, at vi prøvede samtlige institutioner og afdelinger på hospitalet, så vi ville være i stand til at kunne sammenligne med vores danske hospitaler på et ordentligt grundlag. I Chogoria nåede vi bl.a. at stifte bekendtskab med Maternity Ward (afdelingen for nyfødte), Paediatric Ward (børneafdelingen), Main Theatre (operationsafdelingen), Community Health Department (hvor vi opsøgte landdistrikterne udenfor hospitalet, holdte seminarer og udøvede empowerment for småsamfund i yderområderne), Palliative Care Unit (palliativ pleje af AIDS ramte samt andre hvor behandling er rettet mod palliativ hjælp og ikke behandling), Surgical Ward (svarende til vores kir. afdelinger, men med mange anderledes eksotiske problemstillinger som man ikke ser hjemme, som eks. AIDS-sår som havde bredt sig ud over 1/3 af patienten). Det var også Catherine Munene vi sammen evaluerede vores arbejde med bagefter, hvor hun udviste stor interesse i, at høre om vores mening til hospitalet set ud fra europæisk standard, hvad der evt. kunne arbejdes mere med. I Mombasa, på Coast General Hospital - havde vi vejleder, Jason Mayner som var ansat til at varetage alle hospitalets ansatte og studerende på hospitalet. Han skulle koordinere rotationer og skemaer mellem de mange studerende og havde altid meget at se til. Vi skulle være på Coast General Hospital (Mombasas store offentlige hospital) i 2 uger og vi fik udarbejdet et skema lige efter vores ønsker. Her stiftede vi bekendtskab med Delivery Ward (fødeafdelingen), Intensive Care Unit, Main Theatre (operationsafdelingen) og Amergency and Trauma Department (skadestue og akut afdeling). Jeg vil sige at samarbejdet mellem vores ansvarspersoner og os har været over al forventning, hvor man virkelig kan mærke at de går meget op i, at vi skal føle os velkomne. Kontakten til patienter Det at komme til Afrika som dansk sygeplejestuderende og skal forsøge at intervenere på bedste vis som fagperson, er i sig selv et kæmpe kultur chok! Jeg havde hjemmefra forsøgt at forberedt mig på hvad jeg kunne komme ud for, så meget som det nu er muligt. Jeg havde forestillede mig worst case scenaries om hvordan det kunne være dernede i værste fald. Man prøver at sætte sig ind i 5
hvordan det vil være at arbejde på et hospital uden ressourcer og at folk altså ville være syge Men fantasi kan alligevel ikke leve op til virkelighed; folk ER virkelig syge. I Afrika er der ikke mange med penge på lommen og hospitalsbesøg skal finansieres, derfor prøver alle at udskyde indlæggelse så længe som muligt, med det resultat at når endelig folk møder op på hospitalet, så er der ikke meget at gøre. Sygeplejen er helt anderledes end herhjemme. Alle opgaver udføres minutiøst efter rækkefølge og skema, hver ting til sin tid. I Afrika eksisterer begreberne patientologi og curologi ikke. Patienterne bliver behandlet ens, og det er uanset individuelle behov. Så hvis patienten fik smertestillende kl. 14, så får han ikke smertestillende igen før næste runde, og det er uanset hvor mange smerter vedkommende har. Det er stort set udelukkende sygeplejestuderende som udfører arbejdsopgaverne på afdelingerne, mens de uddannede sygeplejersker udelukkende tager sig af de ledelsesmæssige opgaver. Selve den personlige pleje bliver kun varetaget sparsomt, alt andet er op til den syges pårørende. Medfølelse, sympati og empati blev kigget skævt til fra de øvrige ansatte og Gitte og jeg blev da også grinet ad når vi forsøgte os med omsorg i dansk tradition, hvorimod vi mærkede stor taknemmelighed fra patienterne. På arbejde på Surgical Ward gjorde store personlighedsmæssige fremskridt, tålmodigheden videreudvikles I vores arbejde på hospitalet mødte vi gentagne gange korruption. Korruption er desværre en stor del af den kenyanske hverdag og virkelighed. Vi oplevede hvordan dødssyge akutpatienter holdt i kø i deres senge, for at komme på operationsbordet. Penge var det der afgjorde hvem der kunne komme til først, uanset hvor akut og tilspidset situationen syntes at være. Noget andet som gjorde stort indtryk var det faktum at menneskeliv ikke virkede særligt værdifuldt for sundhedspersonalet. 6
Jeg var bl.a. med til at tage imod en tvillingefødsel hvor børnene hver vejede 1200 g. de blev lagt alene i et rum på et varmetæppe, hvor de havde været alene i ca. 30 min uden opsyn lige efter fødslen. Jeg så så, at drengen var helt blå og havde dyspnø. Jeg tilkaldte lægen for at få hurtig assistance da jeg ikke selv vidste hvor iltapparat etc. var lokaliseret. En hel gruppe af lægestuderende og underviser stillede sig op og kiggede på den lille nyfødte, konstaterede at den var helt gal med drengen og så gik de bare??! Jeg fik på en eller anden måde fundet et iltkateter, sat den til og stod så bare der og masserede drengen. Tvillingerne havde ikke en chance, efter sådan en dag var det ret u-fedt at tage hjem fra arbejde. Coast General Hospital, MBA; Delivery Ward; en sund lille dreng. Særligt i sådan nogle situationer var det godt at vi havde hinanden dernede og vi var gode til at få snakket og bearbejdet de indtryk og magtesløse situationer vi nogle gange havde stået i. En god portion sarkasme og benhård realisme bliver man nødt til at udvikle, hvis man ikke allerede har taget det med i tasken hjemmefra. Sådan var der mange oplevelser og det var frustrerende at være i. Sådan nogle situationer vil hjemme i Danmark aldrig kunne forekomme, dels fordi at faget i sig selv herhjemme appellerer til folk med et særligt omsorgs gen, som i Afrika på ingen måde var synligt. De bløde og menneskelige værdier generelt var ret svære at få øje på. Dette har vi brugt meget tid til at tale med lokalbefolkningen om og også de står uforstående overfor problemet, men faktum er at dette er afrikanernes virkelighed. 7
Det at man hele tiden blev provokeret på sin faglighed, gjorde at vi virkelig lærte at argumentere for teori og praksis. Vi gjorde generelt meget ud af at spørge personalet hele tiden, hvorfor og hvordan og om de ikke havde tænkt således og således, netop for at danne grobund for deres refleksion så de kunne perspektivere og overveje deres tilgang til tingene. Selvom vores trygge 1. verden slet ikke rummer de samme problematikker som man møder i Afrikas 3. verden, prøvede vi alligevel at gøre en dyd ud af at skubbe til deres faglige identitet og stolthed som først var temmelig svær at lokalisere. Jeg har oplevet mange situationer i Afrika, hvor jeg er blevet nødt til at resignere. Simpelthen fordi, at jeg som person ikke har kunnet stå indenfor den måde, hvorpå patienterne blev behandlet rent etisk og hvor jeg ingen mulighed havde for at lave det om. I mit hoved, er medmenneskelighed og omsorg ikke noget som koster noget og derfor noget som kan ydes uanset hvor få ressourcerne er. Men Afrika er på mange måder et barskt land med endeløse kontraster. Ligeså fantastisk og vidunderligt det kan være, ja ligeså grufuldt og ondt er det på mange måder at være i. I forhold til vores arbejde og vores rejse generelt, vil jeg lige påpege hvor vigtigt det har været at rejse med en, som man svinger godt med. Både i forhold til at vi på hospitalerne havde et nært samarbejde og kunne bruge hinanden som støtte og ressourceperson, men også i fritiden hvor vi også tilbragte det meste af vores tid sammen. Vi har virkelig været gode rejsekammerater og efter vi er kommet hjem, er vi klar over at vi har et helt særligt bånd for livet. Vi kan i situationer blot kigge på hinanden indforstået hvor vi måske tænker på en oplevelse fra Afrika, som ikke ville være muligt at forklare til andre uanset hvor meget man prøver. Kulturelt udbytte Kenyas kultur Kenya er ret interessant kulturmæssigt. Her lever folk i tripes (stammer) af de mest kendte kan der nævnes Kikuyu stammen, som er den mest udbredte og Maasai stammen, som pga. deres unikke samfundsstruktur og kultur er verdenskendte. I Kenya findes op mod 70 forskellige tripes. Tilhørsforholdet til stammerne betyder meget for den enkelte kenyaner. Nogle tripes er agtet mere end andre. I Chogoria i det centrale Kenya, hvor vi tilbragte den første halvdel af vores rejse er stammen stort set Kikuyu og miljøet er meget kristent. Det kom meget bag på os, hvor indre missionsk området var. Til stor skuffelse for os, som havde sat næsen op efter at møde det multikulturelle samfund. Det fuldstændigt overdrevne kristne samfund og manglen på det multikulturelle, var bl.a. en af hovedårsagerne til, at vi tog til Mombasa for at afholde de sidste uger af praktikken. Der skal være plads til alle religioner og frihed til at dyrke den, men det blev for meget når arbejdsdagen startede med 2 timers bøn og alt syntes at være op til Guds vilje. Det kan 8
være svært at forene med videnskabelige fag som medicin og sygepleje, når det nærmest var op til Gud om mennesker skulle leve eller dø. Da vi kom til Mombasa ændrede verden sig! Vi oplevede pludselig det Afrika vi havde drømt om. Muslimer, hinduer, kristne, buddhister og andet levede sammen i en pærevælling. Der var liv på gaden, glade mennesker, atmosfære som vi aldrig har set noget lignende. Musik og dans betyder meget for kenyanerne. Generelt holder kenyanerne meget af feste og vi skal da ikke være blege for at indrømme at vi også var nede og smage på Tuskers (det kendte kenyanske øl brand) sammen med lokale venner. Kenya har i mange år mere eller mindre levet af turismen. I de områder, hvor der er mange turister med mange penge, er der er megen kriminalitet, så man skal bruge sin sunde fornuft. Vi blev advaret inden afrejse mod at gå ud efter mørkets frembrud, men vi oplevede dog på intet tidspunkt at være i fare på vores tur, om det skyldes at vi altid var mandsopdækkede af Maasai morans (krigere) kan måske have noget med sagen at gøre. Jeg vil sige at bare man tager sine forholdsregler og ikke går ud med hovedet under armen og lader være med at opføre sig som en naiv muzungu (europæer), så har man det bedste grundlag for succesfulde oplevelser. Folk i Kenya er meget imødekommende, det oplevede vi særligt i Mombasa, hvilket man lige skal vænne sig til. Alle hilser og der er en enorm livsglæde på trods af de hårde vilkår folk lever under. Det der var sværest at kapere, er den konstante snak om penge. Mange kenyanere har en formodning om at vi som muzunguer, automatisk er rige. Det har taget meget energi at skulle forklare til alle hvordan verden hænger sammen, og at vi på trods af vores hudfarve bare er fattige studerende som derhjemme ikke har en skilling og derfor heller ikke ville kunne betale for en hel families skolegang - man skal pga. dette være kritisk over hvem man ønsker at knytte bånd med. Som tidligere nævnt, kom vi tæt ind på livet af Maasai folket og vi fik oplevelser for livet, da vi blev taget med til familiens hjem Maasai-land i Amboseli lige for foden af Mt. Kilimanjaro og grænsen til Tanzania. Det var som at lande i en tidslomme, hvor alt havde stået stille siden jernalderen. Vi oplevede kulturen på egen krop, vi sov i hytter lavet af ko-møg og mudder, vi slagtede geder og drak blod, lavede smykker og havde mange lange snakke om bl.a. sundhedssystemet i Maasai land, men også kvinderettigheder, omskæring og uddannelsessystemet fik vi sat os ind i. 9
Der drikkes blod i Maasai-land Det kaldes vidst integration på højt plan Det var virkelig en oplevelse for livet. Vi har fået mange faglige kontakter i Amboseli og er nu ved at undersøge muligheden for at vende tilbage for at arbejde i Maasai-land, med de mange sundhedsfaglige problemstillinger som eksisterer i deres samfund.. Hos maasai-folket i Amboseli, ved vandpumpen, vi fik venner for livet og en ny familie Kulturen i Kenyas sundhedsvæsen 10
Det var på mange måder en anderledes oplevelse at opleve hospitalerne i Kenya. Vi er glade for at vi fik muligheden for at stifte bekendtskab med både det private missionærhospital i Chogoria, sponsoreret af kirkeligt arbejde, samt det store offentlige hospital i Mombasa Coast General Hospital finansieret af skatter og selv-betaling. Der var en verden til forskel. I Chogoria var der ingen ressourcer, alt var beskidt og det virkede som om der ikke fandtes steril teknik, eller hygiejniske principper overhovedet, de ansatte var uambitiøse og ugidelige. Vi hørte imidlertid at hospitalet i Chogoria var et af Kenyas bedste, hvilket skræmte os meget. Vi blev meget overraskede over kulturen mellem de ansatte på stedet. Vi havde forestillet os et meget disciplinært miljø, med kæft, trit og retning, men dette var langt fra tilfældet. Der var en utrolig larm og mange forskellige sygeplejestuderende med mobiltelefoner sågar oplevede vi at der blev set komedie på scopi-skærmen under operationerne, mens kirurgerne livligt kommenterede og grinede mens de stakkels patienter lå angste og halvt ved bevidsthed på briksen og blev skåret i. Helt anderledes var tingenes tilstand i Mombasa. Vi havde forestillet os endnu værre forhold, men her blev vi positivt overraskede, stadig afrikanske forhold, men dog alligevel oplevede vi en større faglig stolthed. Det var spændende at være med til arbejdet udenfor hospitalet i de små lokal samfund. Her oplevede vi hvordan der bliver undervist i HIV, AIDS og sociale problemstillinger ved hjælp af empowerment i form af landsbymøder, rollespil, sang og dans. Man skal tænke på at størstedelen af befolkningen i udkantsområderne er analfabeter og har aldrig haft mulighed for skolegang, derfor må man finde andre metoder at tage i brug, for undervisning end at dele bøger og pjecer ud. Til møde med Community Health Department, Kvinderne opfører sang og dans omkring AIDS, hele landsbyen er samlet. 11
o Om sygeplejekulturen Sygeplejekulturen i Kenya er meget forskellig fra det vi kender i Danmark. Jeg oplever at sygeplejersker har meget magt, men jeg oplever ikke den store faglige ære og stolthed i at gøre arbejdet ordentligt. Desuden er meget af det vi vægter højt indenfor sygeplejefaget i Danmark, slet ikke eksisterende i Kenya her mener jeg bl.a. patientologi, etik, vores sygepleje teorier som eks. ifølge Nightingale, Orem og Henderson er heller ikke anvendt i Kenya (sygeplejeteorier generelt). At være sygeplejerske i Kenya, drejer sig om at udføre lægens anvisninger uden at stille sig undrende og uden at give patienten plads. Patienten som menneske bliver overset til fulde. Som tidligere nævnt har Gitte og jeg oplevet situationer hvor vi blev nødt til at resignere, fordi vi ikke kunne være i situationen. Social erfaring Kontakt på hospitalet Vi oplevede at blive taget godt imod af vores kenyanske kolleger. Det var især de sygeplejestuderende som vi snakkede mest med og udvekslede erfaringer. Vi mødte en nysgerrighed overfor vores kultur og hvordan vi gør tingene i Danmark (fagligt. Vi havde en del sparring, for når tingene blev for grænseoverskridende (som næsten var tilfældet hele tiden), ja så italesatte vi konsekvent problemstillingerne. En sjælden gang imellem blev vi også mødt af hovedrysten og uforståenhed. Dette kunne være hvis vi brugte lang tid med patienterne, gav tid til omsorg og ømhed. En by i Rusland for sygeplejersker i Kenya. Generelt var vi meget positive over hvordan vi blev taget imod, og vi anede også en smule ærefrygt når vi kom i vores hvide lægekitler. Vi fornemmede at der nogle gange blev strammet lidt op på sagerne i vores nærvær og at vi derved havde en gavnlig virkning ved vores blotte tilstedeværelse. Kontakt til lokalbefolkningen I Chogoria boede vi med en familie på 5 små børn, 2 voksne døtre, en mor og en far og madmor. Familien havde meget at sige indenfor det kristne, kirkelige samfund, men bag de lukkede døre lurrede en del problemer, som med tiden blev uudholdelige for os at være i. Faderen havde et stort alkohol problem og kom altid sent hjem og var tydeligt beruset. Moderen havde vi svært ved at kommunikere med, da hun ikke kunne meget engelsk. Moderen var ikke blevet informeret ret meget om vores ophold og grund til at vi skulle være der, så hun blev ved med at tale om, hvornår hun fik checken med penge (for at have os boende red.). Om aftenen og morgenen var der høje skænderier med den gamle madmor, som arbejdede hårdt for familien. 12
Faderen og moderen var begge HIV positive sammen med et ukendt antal af børnene. Ikke et særligt spændende miljø at være i. Vores madmor i køkkenet i Chogoria. Efter Chogoria farcen som vi kalder vores tid i bjergene kom vi som sagt til Mombasa hvor vi mere eller mindre blev adopteret af Maasai folket (et folk som ellers er kendte for at være utroligt reserverede og umulige at komme i kontakt med), i dem har vi fået venner for livet. Vi er blevet fuldstændig overvældet og føler stor ære, glæde og taknemmelighed over at få lov at opleve en så sprudlende og fascinerende kultur så tæt. Personligt har jeg aldrig oplevet så gæstfrie og omsorgsfulde mennesker, fra hhv. Mombasa og Amboseli har vi fået oplevelser for livet, som altid vil være en stor del af mit hjerte. 13
Amboseli; Et sted imellem Rombo og Tavetta på billedet ses Gitte og jeg sammen med Metuis familie Om udveksling: Da Gitte og jeg sad i flyveren fra Ålborg mod Kastrup hvor vi skulle påbegynde vores rejse, havde vi det lidt mærkeligt, fordi vi egentlig ikke havde de store forventninger til hvad vi nu skulle opleve de næste 5 uger. Men der er ingen tvivl om at denne rejse har betydet alt! Verden ser anderledes ud nu, kan jeg erklære med fare for at lyde for kliche-agtig. Fagligt, kulturelt og socialt tror jeg at vi har formået at proppe alt det ind som døgnenes 24 timer rent tidsmæssigt kan rumme. På 5 uger har jeg oplevet mere end hvad jeg har troet var muligt. Vi er blevet udfordret personligt og fagligt og på mange måder kan jeg mærke at rejsen har rykket meget indeni mig. På vores tur har vi mødt mange skæbner, både triste og sørgelige men sandelig også mange inspirerende mennesker, som har lært mig igen at overveje hvad der i virkeligheden er betydningsfuldt her i livet, de sande værdier. Gitte og jeg er begyndt at arbejde i at oprette projekter i Afrika på egen hånd. Det gælder en sundheds klinik i Amboseli hvor vi arbejder tæt med lokalbefolkningen i Rombo og et mindre projekt hvor vi vil søge støtte til en nybygget Nursery School i Chogoria. Disse projekter bliver vores hobby og fælles holdepunkt her gennem vinteren, projekter vi kan sysle med i vores fritid når bachelor arbejdet ellers tillader det. Det kan kun anbefales at tage af sted, hvis man har den mindste eventyrer gemt i hjertet og hvis man interesserer sig for verden udenfor. Dog er det komplekst at komme hjem til helt andre problemstillinger, hvor vores arbejde kommer til at indbefatte rygestop samtaler, motiverende 14
samtaler om eks. diæter (når folk skal tabe sig) og andre livsstilsrelaterede problemstillinger. Det er noget helt andet end at arbejde med problemstillinger som; fejlernærede mennesker (pga. sult), HIV, AIDS, kolera, tuberkulose, hepatitis, denguefeber og malaria. Vores Afrika eventyr har helt klart sat tingene i perspektiv. Når man kommer hjem, skal man bare være indstillet på, at når man har vist billeder af de forskellige vilde dyr og fortalt lidt om safari og levevilkår, så er folk fint mætte med at høre om Afrika og så sidder man dér og er fyldt til bristepunktet med oplevelser man ikke kan få fortalt om, fordi folk ikke ville kunne forstå hvad præcis man har været ude i og hvilke billeder man sidder med på nethinden. De sterile slanger efter operation gøres klar til næste omgang 15