KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2011 Krystalgade 1-9 & 4-10 Krystalgade 1-9 & 4-10, Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KBM 3921 Amanda Summerfield og Stine Wozniak
Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: sekr@bymuseum.dk www.copenhagen.dk Københavns Museum 2011
Indhold 1 Resumé... 5 2 Introduktion... 7 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi... 8 3.1 Kulturhistorisk baggrund... 8 3.2 Topografi... 8 4 Arkæologisk baggrund... 10 5 Kulturhistorisk potentiale og mål... 11 6 Metode... 12 6.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode... 12 6.2 Fundindsamling og registreringsparametre... 12 6.3 Prøvetagningsmetode... 12 7 Resultater... 13 7.1 Levn og bevaring... 13 8 Kulturhistorisk tolkning... 14 9 Vurdering... 15 9.1 Litteratur... 15 9.2 Arkæologiske rapporter og arkivmateriale... 15 9.3 Københavns Museums strategidokumenter... 15 9.4 Internet referencer... 15 9.5 Abbreviations... 15 10 Administrative data... 17 11 Appendix... 18 11.1 Figurliste... 18 11.2 Tabelliste... 18 11.3 Fotoliste... 18 11.4 A-nr.liste... 18 3
Figur 1. Udgravningen markeret med rød prik. 4
1 Resumé I forbindelse med anlæggelse af fjernvarme på strækket Krystalgade 1-9 og 4-10 udgravedes et trace på ca. 53 m. Københavns Museum fulgte gravningen med periodeisk fra d.24 februar 2011 15 april 2011, der resulterede i registrering af en brolægning. Perioder: 16-1700-tallet. Konstruktioner: Brolægning Nøgleord: Gade. Due to construction of new district heating pipes at Krystalgade 1-9 and 4-10 an 53 m long ditch was excavated by The Museum of Copenhagen. The watching brief resulted in registration of a paving. Periods: 17 th -18 th Century. Features: Paving. Keyword: Street. 5
Figur 2. Det udgravede trace markeret med rødt. 6
2 Introduktion I forbindelse med anlæggelsen af fjernvarme ved på strækket Krystalgade 1-9 og 4-10 udgravedes et trace á en samlet længde på ca. 53 m i en dybde på mellem 1,5 og 2 m og en bredde på omtrent 2 m. Københavns Energi var bygherre og Kamco Årslef varetog gravearbejdet. Københavns Museum v. arkæolog Stine Wozniak førte det arkæologiske tilsyn. Den arkivalske kontrol af det berørte område viste, at der med stor sandsynlighed ville påtræffes kulturlag samt levn efter tidligere generationer af bebyggelse. 7
3 Kulturhistorisk baggrund og topografi 3.1 Kulturhistorisk baggrund Krystalgade gik tidligere under navnet Skidenstræde, hvilket henviste til den åbne rende, Byens Rende, der løb på strækningen fra Skt. Petri Kirkes kor via Krystalgade mod øst gennem nuværende Landemærket, Vognmagergade og Christen Bernikowsstræde indtil sidst i 1400-tallet. Krystalgade bibeholdt dog det lident flatterende navn Skidenstræde, og blev først officielt tildelt navnet Kristalgade i 1818 i. I 1728 brændte hele Krystalgade, hvorefter den under genopbygningen blev udvidet og gadestrækket blev reguleret. og efterfølgende i forbindelse med genopbygningen og efterfølgende af englændernes bombardement i 1807, hvorfor kun få af gadens nuværende bygninger er ældre end 1807. Et eksempel herpå fra 1786 ligger på hjørnet Krystalgade/Fiolstræde. 3.1.1 Krystalgade Den nordlige side af Krystalgade mellem Fiolstræde og Købmagergade blev rasseret under bombardementet, i 1807, og alle bygningerne på dette stræk er opført i perioden efter 1807. 3.2 Topografi Krystalgade ligger i den nordlige del af den voldomkransede middelalderby. Terrænet ved Krystalgade går fra kote 7,51 KNN til kote 5,3 KNN. 8
Figur 3. Tidligere arkæologiske udgravninger i området. 9
4 Arkæologisk baggrund De arkæologiske forekomster i umiddelbar nærhed af nærværende gravning vidner om områdets beliggenhed indenfor middelalderens volde og ekspansion i de efterfølgende århundreder. I Fiolstræde 8 umiddelbart syd for nærværende gravning fremkom i kælderen gulvlag fra 1200-årene (KBM2203). Og i krydset Krystalgade/Købmager er registreret kulturlag fra 1500-årene (KBM3052). Fra renæssancen og fremefter er ligeledes flere steder iagttaget arkæologisk interessante forekomster i området. I 1933 fremkom der i forbindelse med udvidelsen af Daells Varehus en stor vandbeholder/brønd fra 1600-tallet. Og nær herved undersøgtes I 1953 en brønd af flensborgtegl (NM 142/78). Murværk fra 1600-årene fremkom i 1994 under kloakering på Regensen i form af et 0,5x0,5 m stort murværk på kampestensfundament. I forbindelse med anlæggelsen af fjernvarme i Skindergade 6-8 blev der afdækket fundamenter og kulturlag dækkende perioden fra renæssancen og fremefter (KBM3781). PÅ hjørnet St. kannikestræde/købmagergade blev der i forbindelse med en mindre nedgravning registreret murværk fra bebyggelse efter branden i 1728. KBM No NM142/78 Dept cultural layers (m) Dept modern debris (m) Subsoil level (metres above sea level) Type of remains Fundamenter fra ovne 2203 Middelalderlige kulturlag. 2573 3052 3781 Tabel 1. Tidligere arkæologiske undersøgelser i området. Murværk fra hus opført efter 1728 branden Kulturlag fra middelalder og renæssance Fundamenter og kulturlag fra renæssance og nyere tid 10
5 Kulturhistorisk potentiale og mål Med baggrund i det historiske kildemateriale samt tidligere arkæologiske udgravninger i området herskede der ingen tvivl om, at tilsynet potentielt ville kunne yde et væsentligt bidrag til belysning af områdets udvikling fra middelalderen og fremefter. Det arkæologiske tilsyn fokuserede således på registrering af levn efter forrige århundreders aktiviteter i området fra middelalderen og frem i form af murværk, kulturlag og et daterbart genstandsmateriale. 11
6 Metode 6.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode 6.1.1 Arkæologisk tilsyns metode Det udgravede tracé var stærkt forstyrret af diverse kabel- og kedningsarbejder i nyere tid, hvorfor det arkæologiske tilsyn nedtonedes og udførtes sporadisk efter behov samt efter aftale med gravemandskabet, der kontaktede museets arkæolog ved formodede arkæologiske interesser. Gravearbejdet udførtes i dagtimerne med gravemaskine og fra arkæologisk side med graveske og spade ved arkæologiske forekomster. 6.1.2 Dokumentationsmetode Dokumentation og registrering er foretaget manuelt af arkæologen i felten. De arkæologiske forekomster er navngivet fortløbende ud fra en A-liste ajourført i gravebogen. Fotos og tegninger blev navngivet og indført i gravebogen efter samme system. 6.1.3 Arkivmateriale Beretningen samt sagsrelaterede oplysninger og dokumentation er arkiveret hos Københavns Museum under sagsnummer KBM3821 og internt sagsnummer 1946. En elektronisk kopi af beretningen sendes til Kulturarvsstyrelsen (KUAS), en kopi sendes til bygherre, mens en digital- og papirkopi forefindes i arkivet hos Københavns Museum. 6.2 Fundindsamling og registreringsparametre Der fremkom ingen fund af arkæologisk interesse. 6.3 Prøvetagningsmetode Der fremkom ingen arkæologiske kontekster, der nødvendiggjorde udtagning af prøver til naturvidenskabelige analyser. 12
7 Resultater 7.1 Levn og bevaring Tracéet var som nævnt stærkt forstyrret af nyere kabel- og ledningsarbejder, hvorfor det arkæologiske udbytte var yderst sparsomt og blot bestod af en enkelt brolægning (A101). 7.1.1 Brolægning I krydset Krystalgade/Peder Hvidtfeldtsstræde fremkom dele af en brolægning 1,2 m UGN. Brolægningen, der var forstyrret af kabler, bestod af 3 tilnærmelsesvis kvadratiske sten á 0,25x0,25 m liggende på række i nordvest-sydøstlig retning delvist omkranset af knytnævestore sten. Brolægningen var lagt i blåt let-leret sand, og der var ingen yderligere erkendbare lag i tilknytning til brolægningen. Ligeledes var der heller ingen relaterbare fund, hvorfor en datering ikke kan defineres snævrere end 16-1700-tallet. Figur 4. Brolægningen A101 13
8 Kulturhistorisk tolkning Tracéet domineredes af en række moderne forstyrrelser, hvilket betød, at de arkæologiske forekomster var langt under det forventede. Den eneste fremkomne arkæologiske kontekst var en rest brolægning i krydset Krystalgade/Peder Hvidtfeldtsstræde i 1,2 m UGN. Brolægningen er en del af gaden, der grundlagdes, efter sløjfningen af renden i slutningen af 1400-tallet, og dateres derfor bredt til de efterfølgende århundreder. 14
9 Vurdering En vurdering baseret på udgravningens resultater ville ikke være hensigtsmæssig idet forstyrrelserne i tracéet var af et så ødelæggende omfang, at kontekster af arkæologisk interesse ikke ville være erkendbare. De tidligere gravninger samt det historiske kildemateriale taget i betragtning må området fortsat vurderes som indehavende et stort ajkæologisk potentiale. 9.1 Litteratur Bramsen, Bo og P. Fogtdal 1988: København før og nu og aldrig. Bd.4. 9.2 Archaeological reports and archive material KBM2203 KBM2573 KBM3052 KBM3781 KBM3817 Krystalgade 20-26 Uden j.nr. 9.3 Museum of Copenhagen strategy documents Thomasson, J. 2011. Guidelines for Contextual Documentation. Definitions and typology for contexts, sub groups and groups, principles for contextual grouping of contexts. Københavns Museum. Field Manual 2010. Københavns Museum Finds Handbook 2010. Københavns Museum Projekthåndbog 2009. Københavns Museum Project Design 2009. Project design for archaeological investigations to be carried out on the Cityring Metro, stage 4 project in Copenhagen. Introductory report on the background knowledge, objectives, organisation and methodology. Københavns Museum. Rammeavtal, Bilag 1 2009. Public Procurement nr 2009-070118 Københavns Bymuseum. Arkæologi I forbindelse med Cityringen. Konservering og Naturvidenskap. Københavns Museum. Report management 2010. Policy, Management and structure regarding reports at Copenhagen Museum. Københavns Museum. 9.4 Internet references KUAS Vejledning 2010. Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, kapitel 6. Konservering og Naturvidenskab, Antropologiske analyser. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside. 9.5 Abbreviations AA: The Antiquarian and Topographical Archive numbers used before 1988, Museum of Copenhagen F: Finds objects number, refer to IntraSiS database Fig: Figure G: Group identity, refer to IntraSiS database 15
KBM: Museum of Copenhagen (Københavns Museum) also used as Archive reference numbersto cases from 1988. Museum of Copenhagen KD: Copenhagen Diplomatatium MC: The Metro Company (Metroselskabet) Museum of Copenhagen: KBM P: Sample analysis identity, refer to IntraSiS database S: Stratigraphical object identity, refer to IntraSiS database The National Heritage Agency: KUAS (Kulturarvsstyrelsen) 16
10 Administrative data Case number KUAS sbnr.020306-499 Case number KBM 3921 County Københavns Amt Municipality/City København Parish Vor Frue Sogn Street/block Krystalgade 1-9, 4-10 Duration field phase Staff Stine Wozniak Investigated area (m 2 ) and % of total Investigated volume (m 3 ) and % of total Coordination system X-coordinate Y-coordinate Height system Metres above sea level Contractor/Client Archive material Finds material 17
11 Appendix 11.1 Figurliste www.copenhagen.dk... 2 Figur 1. Udgravningen markeret med rød prik.... 4 Figur 2. Det udgravede trace markeret med rødt.... 6 Figur 3. Tidligere arkæologiske udgravninger i området.... 9 Figur 4. Brolægningen A101... 13 11.2 Tabelliste Tabel 1. Tidligere arkæologiske undersøgelser i området.... 10 11.3 Fotoliste Fotonr. Ini/dato Beskrivelse Set fra 1-2 7-3-11 SW Brolægningen A101 N 11.4 A-nr.liste A.nr. Beskrivelse Dato/ini. 101 Brolægning af 0,25x0,25m kvadratiske flade sten samt mindre knytnævestore sten i 1,2 m UGN. 7-3-11 SW 102 Sættelag for A101 af blåt let-leret sand á o. 2 cm. s tykkelse. 7-3-11 SW 18
19