Kronprinsessegade m.fl.
|
|
- Svend Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2011 Kronprinsessegade m.fl. Sankt Annæ Vester Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 3957 Stine Wozniak og Rikke Simonsen
2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum
3 Indholdsfortegnelse 1 Resume Indledning Kulturhistorisk baggrund og topografi Arkæologisk historik Ældre arkæologiske lokaliteter Uddybende bemærkninger til særligt interessante iagttagelser i relation til KBM Kulturhistorisk potentiale og mål Metode Udgravningsmetode Arkæologisk tilsyn Dokumentation Resultater Kulturlag Fund Kulturhistorisk tolkning og diskussion Evaluering Litteratur Arkæologiske rapporter og arkivmateriale Københavns Museums strategiske dokumenter Internetreferencer Administrative data Appendiks Figurliste Tabelliste
4 Fig. 1. Oversigtskort over København. Den røde cirkel markerer udgravningen. 4
5 1 Resume I forbindelse med anlæggelse af fjernvarme i Nyboder, fra Suensonsgade til Hjertensfrydsgade, blev der ført arkæologisk tilsyn. I den øverste meter af traceet fremkom et gruset, sandet lag og direkte herunder lå undergrundsler. Der var intet oprindeligt muldlag, så det må være blevet gravet væk. Det kan muligvis være sket i forbindelse med anlæggelsen af boligerne i Nyboder, eller måske kan der være taget tørv i området til anlæggelsen af Ny Østervold, Sankt Annæ Skanse eller en af de senere skanser. Perioder: tallet. Features: Opfyldslag og undergrund. Nøgleord: Afgravet muldlag, byggemodning, Nyboder, befæstning, Ny Østervold, Skt. Annæ Skanse. Due to construction of new heating pipes in Nyboder, from Suensonsgade to Hjertensfrydsgade, an archaeological watching brief was undertaken. In the top meter of the trench a gravel sandy deposit was registered and right beneath this was the underground clay. There wasn t preserved any original topsoil above the underground, so it must have been dug away. This could have been done when the houses of Nyboder were build or maybe if turf was cut in the area for the building of Ny Østervold, Sankt Annæ Skanse or one of the later forts. Periods: 17th-18th century. Features: Fill and subsoil. Nøgleord: Removed topsoil, land development, Nyboder, fortification, Ny Østervold, Skt. Annæ fort. 5
6 2 Indledning I forbindelse med etableringen af fjernvarme på Kronprinsessegade samt kortere strækninger på Suensonsgade og gården til Hjertensfrydsgade har Københavns Museum ført arkæologisk tilsyn med gravearbejdet. Arbejdet foregik i perioden Der blev udgravet et trace på en længde af ca. 115 meter og med en bredde på omkring 2 meter. Gravedybden var indtil ca. 2,3 meter under gadeniveau. Således blev der ved arbejderne berørt mindst 350 m³ jord inden for Københavns volde. Bygherre på projektet var Københavns Energi. Det arkæologiske tilsyn blev forestået af arkæolog Stine Wozniak. Fig. 2. Kort over den nordligste del af København inden for voldene med bydelen Nyboder. Det udgravede trace er markeret med blåt. 6
7 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi Indtil 1600-tallet har området, hvor udgravningen fandt sted, været relativt kystnært, og spor efter forhistorisk aktivitet er bestemt muligt på stedet. De tættest beliggende kendte fund fra forhistorisk tid er en boplads i Amaliegade fra ældre stenalder, beliggende i 2,5 meters dybde, samt to fund af submarine bopladser i Frihavnen også fra ældre stenalder (Christoffersen 1985, s. 13ff). Området lå i de første mange århundreder efter Københavns opståen uden for byen nord for den middelalderlige Østervold, der var beliggende omtrent, hvor vore dages Gothersgade ligger. I de bevarede skriftlige kilder er omtale af både huse og gårde i området, men de er ikke nøjagtigt stedfæstet. En af de institutioner, som bliver nævnt, er Sankt Anna Hospital og Kapel, der må have ligget et sted mellem Gothersgade og Kastellet. Små 200 m syd for det gravede område er der tidligere påtruffet begravelser. Ramsing mente, at gravene var fra middelalderen og ud fra deres beliggenhed, vurderede han, at Skt. Anna Hospital og Kapel måtte have ligget i den nordlige ende af Nyboder (dvs. nær det udgravede område). Men deres beliggenhed er ikke påvist, og Christophersen foreslår alternative tolkningsmuligheder af gravenes tilhørsforhold til en af to kirker opført under Christian 4. (Christophersen 1985, s. 123f.). Kort efter år 1600 påbegyndte Christian 4. opkøb af grunde i området. I første omgang opførte han et lysthus umiddelbart uden for den middelalderlige befæstning, som med årene blev udbygget til Rosenborg Slot. Lige nordøst for det gravede området påbegyndte kongen i 1627 opførelsen af et kæmpe kastel, Sankt Annæ skanse, som skulle beskytte indsejlingen til København. Og snart efter fik han den ide at udnytte området mellem byen og Skt. Annæ Skanse ved at udvide byen helt ud til skansen, se Fig. 3. Det indebar, at Østervold omkring den middelalderlig by skulle nedlægges, og at en ny Østervold skulle opføres mellem Nørreport og Skt. Annæ Skanse. Arbejdet på den nye Østervold begyndte i Voldens forløb kendes ikke med sikkerhed, men den er formentligt lagt som skitseret på planen Fig. 3 mellem Nørreport og det midterste kronværk på Skt. Annæ Skanse. Det er uvist, hvor meget der rent faktisk blev opført af voldlinjen, men bevarede regnskaber fra samtiden tyder på, at arbejdet nåede ganske langt. Fig. 3. Forslag til udbygningen af Skt. Annæ Skanse og Ny-København, den såkaldte Oktagonplan, fra omkring
8 Vores viden om selve Sankt Annæ Skanse er også relativt begrænset, og der har ikke været meget fokus på anlægget. Som oftest omtales det bare i litteraturen som forløberen for Kastellet. Det fremgår af planen Fig. 3, hvordan skansen var planlagt til at se ud med tre bastioner og tre kronværker mod land og to halvbastioner mod sundet. Desuden fremgår det, at skansen var planlagt til at skulle anlægges halvt ude i vandet. I 1649 blev det vedtaget ikke at fuldføre Skt. Annæ Skanse, men i stedet opføre det betydeligt mindre Frederiks Kastel. Efter den svenske belejring af København blev Frederiks Kastel imidlertid ombygget til det større Citadellet Frederikshavn (Kastellet), som stadig står i dag. Vi ved ikke, hvor meget der egentlig blev opført af Sankt Annæ Skanse. Den er ikke vist på de senere kort med én undtagelse: På et svensk spionkort fra 1658, der er lavet umiddelbart inden svenskerne belejrede byen, er det midterste kronværk indtegnet (se Fig. 4). Det er svært at tro andet, end at det må være, fordi kronværket stadig lå der næsten 10 år efter, at det var blevet vedtaget at sløjfe Skt. Annæ Kastel og i stedet opførte Frederiks Kastel, som i 1658 var blevet en realitet. Skansens beliggenhed er ikke nøjagtigt kendt, men kan forsøgsvis rekonstrueres ud fra de gamle kort. Forchhammer har lavet en tegning over skanserne placering i forhold til hinanden, se Fig. 5, der viser, at Frederiks Kastels midterakse rykkes ca. 200 m mod nord i forhold til Sankt Annæ Skanse. Fig. 4. Udsnit af svensk spionkort tegnet af Erik Dahlberg Øverst til venstre ses Frederiks Kastel med det midterste kronværk fra Skt. Annæ Skanse indtegnet. Midt i billedet ligger Nyboder, og herunder ses Kongens Have. Fra Frederiks Kastel og til nederste højre hjørne af billedet løber den ny Østervold. De mørke vådområder, der er indtegnet til højre i billedet forbi Kongens Have er rester af voldgraven til den gamle Østervold, der endnu ikke er fyldt helt op. Fig Skt. Annæ Skanse, 2. Projekt, 3. Projekt, 4. Endelig udformning af Frederiks Kastel. Fra Forchhammer 1947, s
9 Thøger Bang har lavet et bud på en placering af Sankt Annæ Skanse og Frederiks Kastel i det moderne gadenet, som ses på Fig. 6. Undertegnede har også selv prøvet at indplacere digitaliseringer af Fig. 3 på et moderne kort, men der er adskillige vanskeligheder ved at få det til at passe: Der er flere bygningsværker fra Christian 4.s tid, som er tegnet ind på de gamle kort, og som stadig eksisterer i dag. Ved at lægge dem oven på hinanden burde alle elementer ligge korrekt. Der er imidlertid store afvigelser på de gamle kort, og selvom et element er korrekt indmålt, så er det ikke sikkert, at afstanden og vinklen hen til det næste element er rigtig. Det er ofte svært at få to kendte elementer til at passe sammen, og det skaber selvfølgelig meget usikkerhed om de øvrige ukendte elementers placering på kortet ikke engang Børsen og Tøjhuskomplekset, som hver i sær passer udmærket med det moderne kort, og som ligger lige ved siden af hinanden, passer på det moderne kort sammen på én gang. På Fig. 7 er skansen indplaceret ud fra Rosenborg Slot, dog skal skansen og voldlinien muligvis rykkes en anelse nord på, og derved vil den være i bedre samklang med Bangs rekonstruktion. Bemærk voldlinien tværs over den nordlige del af Nyboder/Grønland, som altså muligvis skal rykkes lidt nordpå, men stadig må den have ligget i området. Den del af voldlinien, der er tegnet op med rødt, angives på et kort fra omkring 1630 at være blevet opført det vil så sige, at det øvrige stykke af voldlinien ikke er opført på dette tidspunkt, men det er en plan for, hvor det skal ligge, og hvordan det skal se ud, der er gengivet på kortet. I forbindelse med anlæggelsen af Frederiks Kastel bliver voldlinien lagt noget nordligere, hvor den omtrentligt bibeholdes, indtil den sløjfes i slutningen af 1800-tallet, jf. Fig. 6 og 8/9. Som beskrevet er skansens beliggenhed delvis usikker pga. problemerne ved at overføre de gamle tegninger til moderne kort, men også fordi de anvendte kort er planer for anlægget. Det kan sagtens være, at noget er ændret i forhold til, hvad der oprindeligt var planlagt. Dog udgør den lange dæmning fra Sankt Annæ Skanse formentlig den dag i dag kernen i Langelinje (Forchhammer 1947, s. 82) den blev ført videre i både Frederiks Kastel og siden Citadellet Frederikshavn (Kastellet). Fig. 6. Sankt Annæ Skanse (prikket signatur) og Frederiks Kastel (1658) indplaceret på et moderne kort af Bang 1959, s Fig. 7. Digitalisering af Oktogonplanen forsøgt indsat på moderne kort. Grøn streg er en rekonstruktion af den gamle Østervolds forløb. Oktogonplanen ligger ikke helt korrekt. Som nævnt i teksten er det oftest ganske umuligt, da afstandene på de gamle kort ikke er korrekte mellem ting, der er identificerbare i forhold til den moderne topografi. Oktogonplanen er lagt ind primært efter Rosenborg Slot (og Langelinie). (Efter Simonsen 2010). Bemærk alligevel Christian 4. nye Østervold, der ligger hen over den nordlige del af Nyboder/Grønland (jf. nedenfor) og som senere bliver rykket nordpå, jf. Fig.6 og 8. 9
10 Nyboder Christian 4.s nye skanseanlæg og vold betød en betragtelig forøgelse af byens areal. Og han lavede ikke bare planer for befæstningens forløb, men også for hvordan den nye bydel skulle indrettes, som det fremgår af Fig. 3. Et af de første planlagte byggerier var boliger til flådens folk. De oprindelige boder, som blev opført under Christian 4., lå i området fra Hjortelængen, den nuværende Klerkegade, til Elefantgade, den nuværende Suensonsgade blev længerne fra Elefantgade til Elsdyrsgade/Hjertensfrydsgade opført af arkitekt Philip de Lange, som byggede de nye huse i to etager blev Elsdyrs-/Delfingade-længerne opført, i 1789 Krokodillegade og blev den tilbageværende del af Grønland bebygget (Reimer 1981). Således har området nord for Suenssonsgade, hvor gravningen foregik, oprindelig ligget i udkanten af Nyboder. Dette område blev kaldt for Grønland. Grønland var et stort ubebygget areal mellem bebyggelsen og befæstningen. Det blev gennem tiden brugt til eksercerplads, rettersted og tømmerplads for flåden, indtil det blev inddraget i udvidelsen af Nyboder og bebygget i flere etaper. Andre gader, som har relevans for udgravningen er Kronprinsessegade og Adelgade. Kronprinsessegade blev anlagt for enden af Kongens Have i begyndelsen af 1800-tallet, efter den store bybrand i 1795: For at skaffe penge til de mange tusinde brandlidte solgte kongen en del af Kongens Have fra. Først mange år senere blev gaden forlænget mod nord, så den førte gennem Nyboder op til Øster Voldgade: anlagdes Ny Kronprinsessegade fra Klerkegade til Elsdyrgade/Hjertensfrydsgade. Etapen nord herfor blev først ført igennem op til Øster Voldgade i 1930, mens den allersidste og sydligste del af strækningen fra Klerkegade til Sølvgade blev anlagt i 1931 (Bramsen & Fogtdal 1988, s. 430). Adelgade, som var en reminiscens fra Christian 4.s oktogon-byplan, og derfor løb skråt gennem Nyboder blev omkring 1870 rettet ud og kom til at løbe parallelt med Rigensgade og Borgergade. Pladsen foran længerne mellem Suensonsgade og Hjertensfrydsgade (jf. Fig. 2 og 9) er givetvis et levn fra Adelgades oprindelige forløb. Fig. 8 og 9. Udsnit af kort fra hhv og Bemærk, at på Fig. 8 er Kronprinsessegade endnu ikke anlagt, og Adelgade har et skråt forløb gennem Nyboder. Grønland ligger endnu øde hen. På Fig. 9 ses Kronprinsessegade for enden af Kongens Have samt stykke inde i Nyboder, men den er endnu ikke brudt igennem til Sølvgade og Øster Voldgade. Adelgade er rettet ud, og Grønland er fuldt udbygget. 10
11 4 Arkæologisk historik 4.1 Ældre arkæologiske lokaliteter Der har tidligere været flere arkæologiske undersøgelser i området omkring udgravningen. Nedenfor vises en oversigt over de relevante undersøgelser, som forefindes i det arkæologiske beretningsarkiv på Københavns Museum. KBM - nummer Navn 3221 Nyboder - De grå stokke 3165 Nyboder Skole, Øster Voldgade Dybde Dybde (m) kulturlag moderne (m) opfyld Undergrundsniveau 0,5-1,3 0-0,5 Ca. 3 KNN +/- 15 cm, ca. 1,3 under gadeniveau Nyboder 0, ,2 ca. 3,35 KNN, ca. 1 m under gadeniveau Levn 14 fundamenter og 1 teglstensgulv fra Christian 4.s Nyboder fra Derudover blev der registreret 6 profiler i traceet med bl.a. sættelag fra ældre brolægning. jf. teksten nedenfor Der blev registreret et påført lerlag over det oprindelige vækstlag; det var for forstyrret til endeligt at afgøre, hvorvidt det var påført i forbindelse med voldanlæggelse eller planering af området. Ældre brolægninger op til huset i baggården, oprindeligt vækstlag over undergrunden med sandet opfyld over, jf. i øvrigt teksten nedenfor. År 1981 Kronprinsessegade Rund plankebrønd med jernbånd. År Kronprinsessegade - - Se under Levn Registreringer foretaget af Ramsing. Den anvendte kote er uvis, men det fremgår af hans noter, at han har konstateret muldlag over undergrunden, og at det har været ca. 30 cm tykt. Undergrund: 3,81, Muld: 4,12 År Kronprinsessegade - - Se under Levn Undergrund: 3,70; Muld: 4,02 År Kronprinsessegade - - Se under Levn Undergrund: 3,76; Muld: 4,20?-Svært læseligt. Tabel 1. Arkæologiske fund fremkommet ved tidligere udgravninger i området. Jf. Fig
12 4.2 Uddybende bemærkninger til særligt interessante iagttagelser i relation til KBM 3957 I forbindelse med udgravningen KBM3221 blev det iagttaget, at i mindst 4 ud af 6 profiler var mulden var gravet af til undergrund, og at undergrunden efterfølgende havde ligget eksponeret. Øjensynligt var der ikke gravet ned i undergrunden, således at formålet var et andet end at fjerne mulden, som fx lertagning. Der var desuden spor efter smedearbejde i en af profilerne. Vedr. KBM2042 viste gravning af grøft i baggården, at der havde været ældre brolægninger op til huset, oprindeligt vækstlag over undergrunden med sandet opfyld over. Fundamentsgrøften til den stående bygning var gravet gennem opfyldslagene ned til undergrund. Fundamentet stod på den oprindelige undergrundsoverflade og var ikke gravet ned i denne (men muldlaget var gravet af). Fig. 10. Kort med angivelse af tidligere arkæologiske undersøgelser i området, jf. Tabel 1. Det gravede trace er vist med blåt. 12
13 5 Kulturhistorisk potentiale og mål Undersøgelsen vil naturligt rette sig mod spor efter forhistorisk eller tidlig historisk/middelalderlig menneskelig aktivitet samt aktiviteter fra Nyboders levetid. Der er enkelte efterretninger om områdets anvendelse og bebyggelse i de middelalderlige skriftlige kilder, men fra arkæologiske kilder har vi kun meget begrænset kendskab til områdets udnyttelse. Hvad der er foregået i området, før Nyboders anlæggelse er meget dårligt belyst. Og da dette kvarter har været langt mindre intensivt bebygget end de fleste steder i Indre by, kan det rumme del spor, som andre steder vil være gravet væk. Det arkæologiske tilsyn vil således fokusere på spor efter forhistoriske lokaliteter/aktivitet (ukendte) aktiviteter i historisk tid, herunder Grønlands anvendelse (som militært område, men også som et ubebygget område klods op ad Nyboder-bebyggelsen med bedre plads til forskellige foretagender) Sankt Annæs Skanse/Østervold/befæstningsarbejde 6 Metode 6.1 Udgravningsmetode Arkæologisk tilsyn Det arkæologiske arbejde bestod af et såkaldt tilsyn, som indebærer overvågning af entreprenørens gravearbejde. Såfremt jordfaste levn af arkæologisk interesse fremkommer, vil arkæologerne som regel have mulighed for midlertidigt at standse arbejdet, indtil de fortidige levn er registreret. Det vil dog i langt de fleste tilfælde være muligt, at arkæologerne kan registrere levn af interesse sideløbende med at gravearbejdet fortsættes. Traceet fra Suensonsgade til gårdene i Hjertensfrydsgade blev gravet med maskine af entreprenøren. Der blev ført tilsyn af 1 arkæolog. Pga. interessante resultater fra tidligere udgravninger i området blev gravearbejdet overvåget en stor del af tiden. 6.2 Dokumentation Da der ikke fremkom anlæg af arkæologisk interesse er der ikke oprettet nogen tegninger, fotos eller anden dokumentation. Sagen er ikke oprettet i Intrasis. I Sagsarkivet ligger der en arbejdstegning fra entreprenøren over traceet. 13
14 7 Resultater 7.1 Kulturlag Ved det arkæologiske tilsyn blev der iagttaget to gennemgående lag i traceet. Det var undergrundsler samt et gruset, sandet opfyldslag. Undergrunden lå ca. 1 m under gadeniveau og direkte herpå var påført det grusede, sandede opfyldslag. Der var ingen oprindelig muldjord over undergrunden, og denne må således have været gravet af på et tidspunkt, før opfyldslaget blev påført. 7.2 Fund Der fremkom få fund af keramikskår, formentlig fra Nyere tid. Disse blev ikke hjemtaget til museet. 8 Kulturhistorisk tolkning og diskussion Det mest interessante fund, som udgravningen bibragte, var i virkeligheden det, som ikke blev fundet nemlig det afgravede muldlag. Dette er også et kulturhistorisk spor, der viser en aktivitet i tidligere tider, og det vil være ønskeligt at få klarlagt formålet med den ganske udbredte afgravning af muldjorden, som blev konstateret under udgravningen. I forbindelse med KBM 2042 blev fundamentsgrøften til et af Nyboders stående huse iagttaget, og det kunne konstateres, at den var gravet ned til undergrund men ikke ned i undergrunden, som ellers oftest er tilfældet og at fundamentet var opført oven på undergrunden. Dette kunne pege på, at byggemodning var årsagen til afgravning af mulden også i det udgravede trace. Imidlertid var der netop en nedgravning til fundamentsgrøften: muldjorden i gården var intakt, dvs. at muldjorden var kun fjernet lokalt, hvor fundamentet skulle opføres. Der har tidligere på den strækning, hvor traceet blev gravet, stået bygninger, som blev revet ned i forbindelse med forlængelsen af Kronprinsessegade. På denne strækning må imidlertid være afgravet mere muld, end lige hvor fundamentet til boderne skulle stå, for der blev ikke konstateret bevaret muldjord, hvor baggårdene har ligget. Men at ikke al jorden systematisk er blevet gravet væk i forbindelse med anlæggelsen af Nyboder kan Ramsings iagttagelser af både muld og undergrund i Kronprinsessegade (År 1918_1-3) pege på. Derfor undrer den omfattende afgravning, som blev konstateret på denne udgravning samt på KBM En anden mulighed, som bør overvejes, er de befæstningsarbejder, som Christian 4. udførte i området. Området, hvor udgravningen KBM3221 foregik, var del af det ældste Nyboder fra Christian 4.s tid (og fundamenter fra disse boder blev da også fundet ved udgravningen), mens området Suensonsgade-Hjertensfrydsgade først blev bebygget senere og på Christian 4.s tid lå i udkanten af Nyboder, formentlig meget tæt ved Christian 4.s Østervold og ved Sankt Annæ Skanse. Befæstningen kan ikke have ligget rent fysisk i området, hvor KBM3221 blev gravet, da bebyggelsen var samtidig med befæstningen, og den har formentlig heller ikke ligget i det udgravede trace, da volden næppe har ligget lige klods op ad husene. 14
15 Når det alligevel er relevant at inddrage befæstningen, er det, fordi man bør overveje muligheden af, om mulden/græstørven kan være blevet fjernet til brug for befæstningsarbejderne. Det vides, at Christian 4. brugte enorme mængder græstørv til befæstningsarbejder rundt om middelalderbyen. Og det må der også være brugt til Skt. Annæ Skanse og Ny Østervold. Det forekommer nærliggende, at dette kunne tages i det endnu øde, ubebyggede nærområde. Resultatet af makrofossilanalyserne fra KBM 3221, der viser, at undergrunden lå blotlagt nogen tid, inden der atter var aktivitet i området, er i denne forbindelse ret interessante. De smedeslagger, som blev fundet ved udgravningen af KBM3221, kan være fra aktiviteter i tilknytning til bebyggelsen, men kan måske også stamme fra jernarbejde i forbindelsen med opførelsen af befæstningen. 9 Evaluering Selvom gravningen ikke bibragte nogle store arkæologiske fund, kan den alligevel bidrage til at belyse interessante historiske problemstillinger og udgør en brik i det store puslespil, som forhåbentlig kan stykkes sammen med tiden. Det kan ikke ud fra de foreliggende iagttagelser afgøres, om fjernelsen af mulden skyldes fx byggemodning eller befæstningsarbejder. Men et særligt fokus på makrofossilanalyser fra fremtidige kulturlag i området kan muligvis bidrage til en afklaring. Som prøverne fra KBM3221 viser, er der et potentiale for meget spændende resultater. 15
16 10 Litteratur Bang, T. 1959: Københavns Befæstning under Svenskekrigen. Et vendepunkt i Københavns historie. Historiske meddelelser om København. København. Bramsen, B. & Fogtdal, P København, før og nu og aldrig. Bind 5. København. Christophersen, A. 1985: København og omegn gennem 6000 år. En kortlægning af de arkæologiske interesseområder i Københavns kommune. Københavns Bymuseum. Forchhammer, O. 1947: København fra bispetid til borgertid, Byplanmæssig udvikling til Stadsingeniørens Direktorat Reimer, M. 1981: Hvorfor Nyboder ikke blev som det burde eller træk af 1700-tallets bygningshistorie. Marinehistorisk Tidsskrift 4. Simonsen, R. 2010: Københavns bastionære befæstning under Christian 4. Og Frederik 3. set fra en arkæologisk synsvinkel. Upubliceret kandidatspeciale. Københavns Universitet. 11 Arkæologiske rapporter og arkivmateriale Kbm 3221, Nyboder De grå stokke. Det arkæologiske beretningsarkiv, Københavns Museum. Kbm 2042, Nyboder. Hjertensfryds- og Delfingade. Det arkæologiske beretningsarkiv, Københavns Museum. 12 Københavns Museums strategiske dokumenter Thomasson, J Guidelines for Contextual Documentation. Definitions and typology for contexts, sub groups and groups, principles for contextual grouping of contexts. Københavns Museum. Field Manual Københavns Museum Finds Handbook Københavns Museum Projekthåndbog Københavns Museum Project Design Project design for archaeological investigations to be carried out on the Cityring Metro, stage 4 project in Copenhagen. Introductory report on the background knowledge, objectives, organisation and methodology. Københavns Museum. Rammeavtal, Bilag Public Procurement nr Københavns Bymuseum. Arkæologi I forbindelse med Cityringen. Konservering og Naturvidenskap. Københavns Museum. Report management Policy, Management and structure regarding reports at Copenhagen Museum. Københavns Museum. 13 Internetreferencer KUAS Vejledning Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, kapitel 6. Konservering og Naturvidenskab, Antropologiske analyser. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside på: [Accessed ]. 16
17 14 Administrative data Case number KUAS Case number KBM 3957 County Municipality/City Parish Street/block /KBM0008 Københavns Amt Sokkelund Herred Københavns Sogn Kronprinsessegade Duration field phase Staff Investigated area (m 2 ) and % of total Investigated volume (m 3 ) and % of total Coordination system X-coordinate Y-coordinate Height system Metres above sea level Contractor/Client Archive material Finds material Stine Wozniak, Rikke Simonsen 15 Appendiks Figurliste Fig. 1. Oversigtskort over København. Den røde cirkel markerer udgravningen Fig. 2. Kort over den nordligste del af København inden for voldene med bydelen Nyboder Fig. 3. Forslag til udbygningen af Skt. Annæ Skanse og Ny-København, den såkaldte Oktagonplan, fra omkring Fig. 4. Udsnit af svensk spionkort tegnet af Erik Dahlberg Fig Skt. Annæ Skanse, 2. Projekt, 3. Projekt, 4. Endelig udformning af Frederiks Kastel Fig. 6. Sankt Annæ Skanse (prikket signatur) og Frederiks Kastel (1658) indplaceret på et moderne kort... 9 Fig. 7. Digitalisering af Oktogonplanen forsøgt indsat på moderne kort Fig. 8 og 9. Udsnit af kort fra hhv og Fig. 10. Kort med angivelse af tidligere arkæologiske undersøgelser i området, jf. Tabel Tabelliste Tabel 1. Arkæologiske fund fremkommet ved tidligere udgravninger i området. Jf. Fig
Batteriet Sixtus. Batteriet Sixtus, Christianshavns Kvarter, Københavns Amt. KBM 3938
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2011 Batteriet Sixtus Batteriet Sixtus, Christianshavns Kvarter, Københavns Amt. KBM 3938 Stine Wozniak Københavns Museum Vesterbrogade 59
Læs mereChristianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2013 Wildersgade 7 Christianshavn Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 2148 København set fra Amager ca. 1587, inden
Læs mereKBM 4002 Torvegade. Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT KBM 4002 Torvegade Christianshavns Kvarter, Vor Frelser Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Sagsnr.: 2012-7.23.02-0095 C.W. Eckersberg.
Læs mereKrystalgade 1-9 & 4-10
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2011 Krystalgade 1-9 & 4-10 Krystalgade 1-9 & 4-10, Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KBM 3921 Amanda Summerfield og Stine
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereStore Strandstræde m.fl.
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2011 Store Strandstræde m.fl. Store Strandstræde 6-16, Sankt Annæ Øster kvarter, Garnisons Sogn, Københavns Amt. KBM 3960, KUAS 2011-7-24.02/KBM0011
Læs mereOBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold
OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...
Læs mereKBM 2366 Vestergade 29-31
KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereSBM1131 Kalbygård grusgrav
SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.
Læs mereRapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen
Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,
Læs mereStaderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby
SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.
ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereArkæologisk Forundersøgelse
Arkæologisk Forundersøgelse KNV00163, Gørslev Voldsted Sogn: Gørslev Herred: Bjæverskov herred Amt: Roskilde Amt, (Tidligere Præstø Amt) Stednr.: 050103 Sb.nr.: 1 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens
Læs mereKBM 3878 Gl. Kongevej
Beretning for tilsyn på KBM 3878 Gl. Kongevej København sogn, Sokkelund herred, Københavns Amt Arkæologisk tilsyn på Gl. Kongevej hvor der blev fundet murværksrest og pæle. Af arkæolog, cand.mag. Karen
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereDer er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).
Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester
Læs mereOBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005
OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereResultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.
KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har
Læs mereKØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT. Jernbanegade KBM 3998. Jacob Mosekilde
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT Jernbanegade KBM 3998 Jacob Mosekilde Forside: Jernbanegade set fra Rådhuspladsen. Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon:
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereKulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.
Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereBeretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.
Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereSIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen
Staderapport for etape 3 Perioden 18/5 til 15/6 2009 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Sb. nr. 13.03.03-204 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: motorvejen Pankas-Funder Matr. nr.: 2s Funder
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereKLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Læs mereFaaborg-midtfyn Kommune Plan og kultur Nørregade 4 5600 Faaborg Att: Else G. Jørgensen
Faaborg-midtfyn Kommune Plan og kultur Nørregade 4 5600 Faaborg Att: Else G. Jørgensen Vedr. budget for arkæologisk undersøgelse af areal forud for byggemodning, OBM 1613 Skovgård etape 2. Den arkæologiske
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereDer er to gader i Slangerup
Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade
Læs mereOversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling
Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereKBM 3969 Vigerslevparken
KØBENHAVNS MUSEUM / MUSEUM OF COPENHAGEN KBM 3969 Vigerslevparken Matrikel 1849, Vigerslev Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KUAS j.nr. 2012-7.24.02/KBM-0007 NIELS H. ANDREASEN 1 Københavns Museum
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup
Læs mereSIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard
Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177
Læs mereNÆM Kildemarksvej
NÆM 112 Kildemarksvej Kampagne: 09 06 KUAS nr. 7.24.02/NÆM 0004 Arkæologisk overvågning ved Kildemarksvej, Næstved sogn, Tybjerg herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.07.07. NÆM :112. Rapport for overvågning
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereBronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune
J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereKTM225 Oldager 8, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.09. Sb.nr. 106.
KTM5 Oldager 8, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.09. Sb.nr. 106. Kampagne: 03-06-004 KUAS nr. FOR-003.1-0356 Undersøgelse af profiler og flade i forbindelse med parcelhusbyggeri
Læs mereHAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264
HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereBeretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup
Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup i forbindelse med separatkloakering ROM nr. 3143 KORNERUP Matr.nr. 3a mm. Roskilde Dms., Sømme h., Københavns a. Stednr. 02.04.09-23 ROSKILDE MUSEUM CAND.MAG.
Læs mereSJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF:
Udgravningsberetning SJM 187 K3 SJM 187 Skjoldbjergvej 24, Vorbasse sogn, Stednr 190604, Slavs Herred, Ribe Amt, (KUAS Journal nr ) FF: Beretning for forundersøgelse forud for skovrejsning på 7 ha. nordvest
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereKulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt
Læs mereOBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2
OBM 2595, Gyngstruplund SØ et.2 - Forundersøgelse forud for råstofindvending. Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 422, 2013 Indledning...s. 3 Udgravningens forhistorie.....s. 3 Udgravningens
Læs mereRandrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder
1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereRapport. over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og 10.-11. juni 1996.
Sorø Amts Museum Al'IuøaIogllkAtlIslng ftiiiundaiii""tt. 5110. 4220Korør M.: 5S Rapport over de arkæologiske undersøgelser, i forbi delse med nedlægge se af fjernvarmerør i Fruegade, Slagelse. 6.- 7. og
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereKend din by 2. Nyborg Fæstning
Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig
Læs mereVSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497
VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereBygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:
Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereFæstningens Materielgård
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2011 Fæstningens Materielgård Bryghusgade 2, Vester kvarter, Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt KBM3889 Amanda Summerfield og
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård
Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.
Læs mereMølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder
1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3
Læs mereUdgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding
Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.
Læs mereSVM1548 Alstedvej, Alsted sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb. 64.
SVM1548 Alstedvej, Alsted sogn, Alsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.01.01. sb. 64. Kampagne: 15-10-2014 KUAS nr. Beretning for arkæologisk overvågning af gravearbejde nær Tuel å i et område med
Læs mereVHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder
VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal
Læs mereTilsyn i Nikolajgade. KBM 3939 Nikolajgade 9-22 Østre kvarter, Københavns sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt
KØBENHAVNS MUSEUM /MUSEUM OF COPENHAGEN Tilsyn i Nikolajgade KBM 3939 Nikolajgade 9-22 Østre kvarter, Københavns sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt Karen Green Therkelsen Københavns Museum Vesterbrogade
Læs mereSpor i byrummet efter det ældste Aarhus
Spor i byrummet efter det ældste Aarhus Af Connie Jantzen Både Aarhus Domkirke og Vor Frue Kirke og -Kloster er mid delalderlige bygninger; men derudover findes der vidnesbyrd om både vikingetidens Aros
Læs mereVi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.
Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint
Læs mereNr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138
HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 Arkæologisk undersøgelse af et 713 m2 stort areal tæt vest for Luisevej. Resultat: Resten af en tidligere undersøgt urnegrav fra jernalderen, 9 stolpehuller,
Læs mereHOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti
Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har
Læs mereFHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg
FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...
Læs mereFHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr
FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby
Læs mereRådhuspladsens historie
Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereKulturhistorisk rapport
Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd
Læs mereKAM Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr Sb.nr. 114.
KAM2010-016-1 Bispegården, Kalundborg sogn, Ars herred, tidl. Holbæk amt. Sted nr. 03.01.01. Sb.nr. 114. Kampagne: 19-11-2014 KUAS nr. 2010-7.24.02/KAM-0002 Beretning for overvågning af gravearbejde i
Læs mereHAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477
HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med
Læs mereStatusrapport. Forsvarskommandoens tidligere arealer ved Henriksholm, Vedbæk. Hørsholm Egns Museum. - arkæologisk forundersøgelse.
Statusrapport Forsvarskommandoens tidligere arealer ved Henriksholm, Vedbæk - arkæologisk forundersøgelse Hørsholm Egns Museum September 2011 J.nr. HØM 483 KUAS j.nr. 2011-7.24.02/HØM-0003 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereKort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1433 Barsbølmarkvej Jels by, Jels sogn, Gram herred, Region Syddanmark KUAS j.nr. 2010-7.24.02/HBV-0012 Her ses en af søgegrøfterne fra forundersøgelsen
Læs mereForundersøgelses Rapportering
Forundersøgelses Rapportering Forundersøgelse Dyekjærsvej 10 RSM 10.102 Oversigtbillede af Ringkøbing med markering af udgravningens placering. 2010 Tele Atlas / 2010 COWI A/S, DDO / Google Earth 2010
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Aars sogn, Aars herred, Aalborg amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 339 Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens
Læs mereASR 2379, P-Plads, Brorsons Allé, mat. 62a, Ribe Bygrunde, gl. Ribe Amt. SB-nr KUAS J. nr /ESM-0007
Udgravningsberetning ASR 2379, P-Plads, Brorsons Allé, mat. 62a, Ribe Bygrunde, gl. Ribe Amt. SB-nr. 190409-147. KUAS J. nr. 2010-7.24.02/ESM-0007 Beretning for større forundersøgelse forud for anlæggelse
Læs mereUdgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr.
Udgravningsberetning SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. 214804 Beretning for større forundersøgelse af en erhvervsgrund under
Læs mereARKÆOLOGISK BERETNING 2013 ARCHAEOLOGICAL REPORT
KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN ARKÆOLOGISK BERETNING 2013 ARCHAEOLOGICAL REPORT Jarmers plads Vestervold Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 1660 Rikke Simonsen Københavns
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave
Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.
Læs mereKONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af
Læs mereSVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24.
SVM1176 Gl. Antvorskov, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Sb.nr. 24. Kampagne: 11 05 KUAS nr. SVM01176 2. Kasser med deponeret knoglemateriale flere af knoglerne
Læs mereEMU Kultur og læring
EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne
Læs mere