Store Strandstræde m.fl.

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2011 Store Strandstræde m.fl. Store Strandstræde 6-16, Sankt Annæ Øster kvarter, Garnisons Sogn, Københavns Amt. KBM 3960, KUAS /KBM0011 Stine Wozniak

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum 2011

3 Indhold Resumé Introduktion Kulturhistorisk baggrund og topografi Kulturhistorisk baggrund Topografi Arkæologisk baggrund Kulturhistorisk potentiale og målsætning Metode Fundindsamling og registreringsparametre Prøvetagningsmetode Resultater Vurdering Referencer Litteratur Arkæologiske rapporter og arkivmateriale Københavns Museums strategiske dokumenter Internet referencer Abbreviations Administrative data Appendix Figurliste Tabelliste Bilag Fotoliste

4 Fig.1. Udgravningen markeret med rød prik øst for middelalderbyen. 4

5 Resumé I forbindelse med anlæggelsen af fjernvarme i Store Strandstræde 6-16 fremkom et trævandrør løbende på langs af gaden. Perioder: tallet. KOnstruktioner: trævandrør. Nøgleord: vandforsyning. Due to a district heating project in Store Strandstræde 6-16 a waterpipe was registered. Periods: 17 th -19 th Century. Features: Wooden waterpipe. Keywords: Watersupply. 5

6 Fig.2. Tracéet tværs over Store Strandstræde tegnet op med rødt. 6

7 1 Introduktion I forbindelse med etablering af fjernvarme i Store Strandstræde 6-16 udgravedes et tracé á en samlet længde på o.67,5 m, i en dybde på 1,3-1,5 m og en bredde på omkring 1,5 m. Bygherre var Københavns Energi og entreprørarbejdet varetoges af Aarsleff Kamco. Københavns Bymuseum førte løbende arkæologisk tilsyn med sagen ved arkæolog Stine Wozniak i perioden 27 maj 2011 til 30 juni En del af tracéet krydsede Store Strandstræde, hvorved der potentielt kunne påtræffes vejlag fra den middelalderlige Store Strandstræde, der i 2007 registreredes langs Kongens Nytorvs nordøstlige facadelinie, og hvis gadeforløb, der ud fra det historiske kildemateriale at dømme, formodes at følge den nuværende Store Strandstræde. Derudover er der i området fremkommet en række fund fra især 1600-tallet, hvor det daværende englignende område opfyldtes. Samlet set vidnede den arkivalske kontrol således om et område med stort arkæologisk potentiale. 7

8 2 Kulturhistorisk baggrund og topografi 2.1 Kulturhistorisk baggrund Store Strandstræde Store og Lille Strandstræde dannede i 1600-tallet de østlige udfaldsveje fra middelalderbyens Østerport til Sankt Annæ Bro. Ved etableringen af Frederiksstaden sløjfedes eller tilpassedes det middelalderlige gadenet Frederiksstadens retvinklede ditto. Undtagelsen var Lille og Store Strandstræde, der bibeholdt det krumme forløb (se nedenfor). Store Strandstræde bebyggedes i 1600-tallet med boder og mindre bindingsværkshuse. I begyndelsen af 1900-tallet blev hovedparten af den sydvendte side af gaden nedrevet og 5-6 etagers bebyggelse rejstes overfor den nordvendte sides ældre bebyggelse primært bestående af 1700-tals huse, der for størstedelens vedkommende blev restaureret og ud- og ombygget i løbet af 1800-årene1. Figur 3. Kort over det gamle vejnet udenfor den gamle Øster Port, c Samtidig vises planlagt og eksisterende bebyggelse. Bemærk Lille Strandstræde og Store Strandstrædes skæve forløb i forhold til de vinkelrette gader, hvilket skyldes at de er de oprindelige middelalderlige udfaldsveje fra Øster Port, og langt ældre end de omkringliggende veje. Kort fra Lorenzen, V. 1942, kortblad II, kort Topografi Den oprindelige topografi i området omkring Kongens Nytorv er registreret sporadisk flere steder, men peger alle på et sumpet englignende terræn. Til eksempel blev der ved udgravningen for et garageanlæg i Landegreven i 1959 iagttaget bunden af et opfyldt mosedrag i en dybde 3,1 til 4,4 m UGN. Det konstateredes, at mosen havde strakt sig ind under nuværende Borgergade og Store Kongensgade mod Bredgade, samt under den mellemliggende del af nuværende Dronningens Tværgade. Lignende forhold er konstateret ved Bredgade og Store Strandstræde. Det omtalte mosedrag står formodentligt i forbindelse med den oprindelige kystlinie til omkring kote +1. Der er tale om den oprindelige Litorina kystlinie. Den gamle kysteng viser sig som en 20 cm tyk, mørk stribe under opfyldslagene, og ovenpå det let sandede grå moræneler Faber 1989:39ff. Christensen, B.P., 1963:3ff; Rosenkjær 1906:18ff, 78ff. 8

9 Fig.4. Tidligere arkæologiske gravninger i området markeret med rode prikker. 9

10 3 Arkæologisk baggrund Udgravningerne i området afspejler kvarterets historie fra Store Strandstrædes anlæggelse i slutningen af 1500-tallet og frem til nyere tid. De tidligste spor af, hvad der formodes at være den ældste del af Store Strandstræde fremkom i området foran den middelalderlige bymur langs nuværende Kgs. Nytorv Udover opfyldslag fra 1600-tallet, der dominerede i genstandsmaterialet samt bolværk fra Nyhavn og trævandrør iagttoges vejforløb og vejgrøft, der AMS-dateredes til sidste halvdel af 1200-tallet (grøften) og det tidlige 1300-tal (vejforløbet). Vejforløbet har et præcist sammenfald med den på det historiske kort indtegnede udfaldsvej, som løber over i nuværende Store Strandstræde. Dateringen af vejgrøften til 1200-tallet giver i så fald den nuværende Store Strandstræde en kontinuitet helt tilbage til midten af middelalderen (KBM3612). I Lille Strandstræde 14 (uden j.nr.1998) registreredes i overensstemmelse med ovenstående udgravning genstande fra 1600-tals opfyldningen i området. Det efterfølgende århundrede er registreret i Lille Strandstræde 8 (uden j.nr.1978), hvor en brønd i flensborgtegl fremkom, i opfyldslag ud for Nyhavn 33 (uden j.nr.2002) samt et murværk formentlig fra 1700-tallet i Store Strandstræde 3 (uden j.nr.1962). KBM No Uden j.nr.1962 Uden j.nr.1998 Uden j.nr.1978 Uden j.nr.1986 Uden j.nr.2002 KBM3612 Dept cultural layers (m) Dept modern debris (m) Subsoil level (metres above sea level) Type of remains Formodet 1700-tals murværk, nyere tids brønd tals genstande tals brønd. Trævandledninger tals opfylds lag. Middelalder vejlag. Tabel 1.Tidligere arkæologiske udgravninger. 10

11 4 Kulturhistorisk potentiale og målsætning Tilsynets primære fokus var, at forsøge at finde indikationer, på, at middelalderens Store Strandstrædes vitterligt har bibeholdt sit vejforløb fra middelalderen og frem til i dag, som udgravningen KBM3612 langs Kgs. Nytorv påviste sandsynligheden for. Herudover gav udgravningen mulighed for belysning af områdets brug og udvikling fra den tidlige formodede udfaldsvej til 1600-tallets opfyldning, der primært ses i genstandsmaterialet og senere perioders levede liv afspejlet i såvel genstandsmaterialet som levn efter bebyggelse. Middelalderlige vejlag Tidligere tiders levede liv herunder genstandsmateriale fra 1600-tallets opfyldning af området. 11

12 5 Metode Arkæologisk tilsyn Det arkæologiske tilsyn bestod af et dagligt tilsyn, der løbende vurderede, hvor meget tilstedeværelse der var behov for. Ved afdækning af kontekster af arkæologisk interesse, blev disse overvejende registreret sideløbende med gravearbejdet, hvorved det forstyrrede gravearbejdet mindst muligt. Gravearbejdet udførtes i dagtimerne med en mindre gravemaskine og fra arkæologisk side med spade og graveske ved arkæologiske forekomster Dokumentationsmetode Dokumentation og registrering er foretaget af arkæologen manuelt i felten. De arkæologiske forekomster er navngivet fortløbende ud fra en A-liste ajourført i gravebogen. Fotos blev navngivet og indført i gravebogen efter samme system Arkivmateriale Al korrespondance på sagen forefindes i museets interne sagsarkiv. Nærværende rapport foreligger i papirversion i museets beretningsarkiv samt sammen med museets øvrige rapporter af nyere tid. Derudover foreligger en digitalversion på museets interne drev. 5.2 Fundindsamling og registreringsparametre Tracéet var forholdsvist stærkt omrodet af nyere tids nedgravninger af rør og kabler, så jorden bestod overvejende af stabiltgrus og brokkelag, og der fremkom ingen fund. 5.3 Prøvetagningsmetode Der fremkom et enkelt trævandrør i tracéet krydsende Store Strandstrædes bund, men eftersom vandrøret ikke blev udgravet, blev der ikke udtaget prøve til dendrokronologisk undersøgelse. Tracéet bestod overvejende af recent fyld, og der fremkom ingen arkæologiske kontekster, der nødvendiggjorde udtagning af prøver til naturvidenskabelige analyser. 12

13 6 Resultater Tracéet var forstyrret af nyere tids nedgravninger af rør og kabler o.lign., og der fremkom ingen arkæologisk interessante jordlag. Eneste kontekst af arkæologisk interesse var et ø-v-løbende trævandrør, hvoraf toppen fremkom i bunden af tracéet i 1,3 m UGN. Vandrøret var o. 34 cm i diameter. Fig.5. Det øst-vestløbende vandrør i tracéets bund 1,3 m UGN, set fra nord. Foto: Københavns Museum. Trævandrør nedlægges i middelalderbyen fra 1600-tallet og fremefter og er alment forekommende i det arkæologiske materiale fra København. 13

14 7 Vurdering Udgravningen resulterede ikke i det forventede arkæologiske udbytte idet store dele af tracéet bestod af recent opfyld fra nyere tids gravninger. Hertil kommer at tracéet ikke gravedes dybere end 1,3 m UGN, hvor til eksempel de middelalderlige lag fra vej og vejgrøft (KBM3612) fremkom direkte på undergrunden i en dybde á 2,2 UGN. Ligeledes er det generelle billede fra de øvrige gravninger i området, at jorden er forstyrret fra gadeniveau og ned til 0,8-1 m UGN. Nærværende udgravning bør derfor ikke indgå nævneværdigt i en samlet vurdering af områdets arkæologiske potentiale, der fortsat må vurderes som værende højt. 14

15 8 Referencer 8.1 Litteratur Christensen, P.B., 1963: Undersøgelser og kortlægning af Københavns undergrund. Meddelelser fra Københavns Bygningsvæsen nr Faber, T. 1989: København før og nu og aldrig. Frederiksstaden og Nyhavn. Bd.6. Rosenkjær, H.N.: Fra det underjordiske København. Geologiske og historiske undersøgelser. København. Det Schønbergske Forlag Arkæologiske rapporter og arkivmateriale Uden j.nr.1962, Københavns Museum Uden j.nr.1978, Københavns Museum Uden j.nr.1986, Københavns Museum Uden j.nr.1998, Københavns Museum Uden j.nr.2002, Københavns Museum KBM Københavns Museums strategiske dokumenter Thomasson, J Guidelines for Contextual Documentation. Definitions and typology for contexts, sub groups and groups, principles for contextual grouping of contexts. Københavns Museum. Field Manual Københavns Museum Finds Handbook Københavns Museum Projekthåndbog Københavns Museum Project Design Project design for archaeological investigations to be carried out on the Cityring Metro, stage 4 project in Copenhagen. Introductory report on the background knowledge, objectives, organisation and methodology. Københavns Museum. Rammeavtal, Bilag Public Procurement nr Københavns Bymuseum. Arkæologi I forbindelse med Cityringen. Konservering og Naturvidenskap. Københavns Museum. Report management Policy, Management and structure regarding reports at Copenhagen Museum. Københavns Museum. 8.4 Internet referencer KUAS Vejledning Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, kapitel 6. Konservering og Naturvidenskab, Antropologiske analyser. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside per Abbreviations AA: The Antiquarian and Topographical Archive numbers used before 1988, Museum of Copenhagen F: Finds objects number, refer to IntraSiS database Fig: Figure 15

16 G: Group identity, refer to IntraSiS database KBM: Museum of Copenhagen (Københavns Museum) also used as Archive reference numbersto cases from Museum of Copenhagen KD: Copenhagen Diplomatatium MC: The Metro Company (Metroselskabet) Museum of Copenhagen: KBM P: Sample analysis identity, refer to IntraSiS database S: Stratigraphical object identity, refer to IntraSiS database The National Heritage Agency: KUAS (Kulturarvsstyrelsen) 16

17 9 Administrative data Case number KUAS /KBM-0011 Case number KBM3960 County Københavns Amt Municipality/City København Parish Garnisons Sogn Street/block Store Strandstræde 6-16 Duration field phase Staff Stine Wozniak Investigated area (m 2 ) and % of total Investigated volume (m 3 ) and % of total Coordination system X-coordinate Y-coordinate Height system Metres above sea level Contractor/Client Archive material uden j.nr.1962, uden j.nr.1998, uden j.nr.1978, uden j.nr.1986, uden j.nr.2002, KBM3612 Finds material 17

18 10 Appendix 10.1 Figurliste 2 Fig.1. Udgravningen markeret med rød prik øst for middelalderbyen Fig.2. Tracéet tværs over Store Strandstræde tegnet op med rødt Figur 3. Kort over det gamle vejnet udenfor den gamle Øster Port, c Samtidig vises planlagt og eksisterende bebyggelse. Bemærk Lille Strandstræde og Store Strandstrædes skæve forløb i forhold til de vinkelrette gader, hvilket skyldes at de er de oprindelige middelalderlige udfaldsveje fra Øster Port, og langt ældre end de omkringliggende veje. Kort fra Lorenzen, V. 1942, kortblad II, kort Fig.4. Tidligere arkæologiske gravninger i området markeret med rode prikker Fig.5. Det øst-vestløbende vandrør i tracéets bund 1,3 m UGN, set fra nord. Foto: Københavns Museum Tabelliste Tabel 1.Tidligere arkæologiske udgravninger

19 11 Bilag 11.1 Fotoliste Fotonr. Beskrivelse Set fra Dato/ini 1-2 Øst-vestløbende vandrør 1,3 m UGN. N SW 19