Frederiksholms Kanal 16-18

Transkript

1 KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN / ARCHAEOLOGICAL REPORT 2011 Frederiksholms Kanal Vester Kvarter, Vor Frue Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. KBM3940 StineWozniak

2 Københavns Museum Vesterbrogade København V Telefon: Fax: sekr@bymuseum.dk Københavns Museum 2011

3 Indhold 1 Resumé Introduktion Kulturhistorisk baggrund og topografi Kulturhistorisk baggrund Arkæologisk baggrund Kulturhistorisk potentiale og målsætning Metode Udgravnings- og dokumentationsmetode Fundindsamling og registrerings parametre Prøvetagningsmetode Resultater Levn og bevaringstilstand Fundmaterialet Naturvidenskabelige analyser Kulturhistorisk tolkning og diskussion Evaluering Bevaringstilstand Fundmaterialet Kulturhistorie Referencer Litteratur Arkæologiske rapporter og arkivmateriale Københavns Museums Strategiske Dokumenter Internet referencer Administrative data Appendix Fotoliste A-nr liste Figurliste Tabelliste

4 Figur1. Gravningen Frederiksholms Kanal markeret med rødt. Beliggende syd for middelalderbyen. 4

5 1 Resumé I forbindelse med etablering af fjernvarme i baggården til Frederiksholms Kanal udgravedes et trace af en samlet længde på ca. 43,75 meter i en dybde af 1,2 meter og en bredde på 1 meter, således at der i alt blev opgravet o. 65,63m 3 jord ved arbejdet. Københavns Museum varetog det arkæologiske tilsyn, der resulterede i registrering af murværk fra tidligere bebyggelse i baggården samt opfyldslag. Periode:: tallet. Features: Murværk. Opfyldslag/nedrivningslag. Nøgleord: Nyere tid. Murværk. Due to construction of new district heating pipes in the backyard of Frederiksholms Kanal an 43,75 m long, 1,2 m deep and 1 m wide ditch and archaeological watching brief was undertaken by The Museum of Copenhagen. The watching brief resul ted in registration of masonry from earlier buildings. Period: 18 th and 19 th Century. Features: Masonry. Nøgleord: Postmedieval. Masonry. 5

6 2 Introduktion I forbindelse med etablering af fjernvarme i gårdarealet til ejendommen Frederiksholms Kanal 16-18, udgravedes et tracé tværs over gården og langs den ene sidebygning af en samlet længde på ca. 43,75 meter, i en dybde af ca. 1,2 meter og en bredde på ca.1 meter, således at der i alt blev opgravet o. 65,63m 3 jord ved arbejdet. Det berørte områdes beliggenhed umiddelbart syd for Slotsholmen og udenfor middelalderbyen i et planlagt kvarter fra slutningen af 1600-tallet gav muligheden for, at følge et kvarters opståen, fra de første opfyldslag til opførelsen af den planlagte bebyggelse og den videre udvikling. Og ikke mindst hvorvidt arkæologien stemte overens med de skriftlige kilder eller ej. Bygherre var Københavns Energi med Bo Keiser-Nielsen og Dan Viggers som kontaktpersoner. Entreprenørarbejdet udførtes af Aarslef Kamco. Københavns Museum varetog det daglige tilsyn ved arkæolog Stine Wozniak. 6

7 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi Frederiksholms Kanal udgør den sydlige del af kanalforløbet omkring Slotsholmen. Gaden løber fra Stormbroen i vest til udløbet i havnen ved Christians Brygge i sydøst. 3.1 Kulturhistorisk baggrund Gaden Frederiksholms Kanal er beliggende sydvest for Slotsholmen, og lå indtil opfyldningen af området i sidste halvdel af 1600-tallet i sundet sydøst for byen (se fig.2 nedenfor). Gaden var en del af et nyt planlagt kvarter, der anlagdes som led i udbedringen og udbygningen af Københavns befæstning i sidste halvdel af 1600-tallet. Byen undergik store forandringer i 1600-årene og udvidedes betragteligt især mod nordøst, hvor Frederiksstaden anlagdes. Men i den modsatte ende af byen blev der ligeledes indvundet nyt terræn, her dog i mindre skala. Her blev volden rettet ud, så dens forløb svarede til nuværende Vestergade fra Frederiksberggade til havnen ved Christians Brygge. Ved udvidelsen inddæmmedes vådområdet syd for Slotsholmen, og grundlaget for det nye kvarter var lagt. Frederiksholms Kanal gravedes etapevis gennem 1660 erne, hvor den opgravede jord benyttedes til opfyldningen af det nye kvarter. Selve byplanlægningen for kvarteret lå klar i 1670, og i 1684 stod det færdigbygget 1. Fig.2. Kort over København med kystlinien som den formodes at have haft sit forløb o Frederiksholms Kanal er markeret med rød cirkel beliggende i vandet s-v for Slotsholmen. Underliggende blå optegning viser nutidens havnefront Frederiksholms Kanal Nærværende gravning er foretaget i baggården til Frederiksholms Kanal De første ejendomme på matriklen kendes udelukkende fra kortmaterialet samt de skriftlige kilder. Her lå tidligere Det Plessenske Palæ, der fra 1728 var i den Plessenskes slægts varetægt. Ifølge de skriftlige kilder fra 1700-tallet rummede den bagerste del af 1 Bramsen 1987: 194ff 7

8 matriklen på daværende tidspunkt grundmurede staldbygninger, der fortsat står, ombygget og moderniseret, i baggårdens vestende 2 samt et grundmuret lysthus omgivet af en fint anlagt have med frugttræer og springvand. Ejendommen blev i ombygget til det dobbelthus, der ligger på matriklen den dag i dag. I 1886 køber grosserer R. Christensen ejendommen og flytter med kone og børn ind i en 10 værelser stor lejlighed på 2.sal møbleret efter datidens mode i overdådige klunkestil. Lejligheden med inventar er bevaret for eftertiden og blev i 1960 erne overdraget Nationalmuseet 3. Fig.3. Gården beliggende mellem Ny Vestergade og Ny Kongensgade anno 1757, Gedde Topografi Det berørte område ligger umiddelbart syd for Slotsholmen udenfor den middelalderlige og var oprindeligt et lavt vådområde med mindre holme. I sidste halvdel af 1600-tallet indgår området i udvidelsen af Vestervold, hvorefter det opfyldes og danner det rent fysiske afsæt for kvarterets grundlæggelse, der efterfølgende bebygges. Det berørte område består således mestendels af opfyldslag. 2 Nationalmussets Arbejdsmark : 71 3 Bramsen 1987: 221ff 8

9 Fig. 4. Tidligere udgravninger i området markeret med røde cirkler. 9

10 4 Arkæologisk baggrund Tidligere udgravninger i området giver et indblik i det liv, der kontinuerligt har udformet sig i kvarteret siden grundlæggelsen i sidste halvdel af 1600-tallet. Dels i form af opfyldslag fra den planlagte opfyldning i 1600-årene, dels i form af byggeprojekterne på stedet. Sidstnævnte registreredes i form af bolværker i 1998 langs Frederiksholms Kanal, hvor bolværkerne fra kanalens opførelse i 1660 erne dukkede frem. 4 Opfyldslagene fra den planlagte opfyldning er registreret i Stormgade 6 5 og Stormgade 14 6 i forbindelse med understøttelse af de nuværende bygningers fundamenter. I Stormgade 14 fremkom ligeledes murværk fra tidligere bebyggelse på matriklen understøttet af de indsamlede genstandsfunden. Ved Nationalmuseets ombygning i 1991 dukkede 1600-tals kælderfundamenter op med 1700-tals murværk ovenpå ved nuværende hovedindgang. 7 Og i Prinsens Palæ afdækkedes fundamentsrester fra tals kælder samt et brolagt gulv 8 KBM No J.nr Kulturlagsdybde (m) Moderne opfyld (m) Undergrund (under gadeniveau) Levn Bolværk KBM2804 2,3-3,6 Opfyldslag. Pælefundering Opfyldslag. Murværk J.nr. 1339/ J.nr. 1764/88 & 12/ ,3-1,5 0,6-1, Tabel 1. Tidligere arkæologiske udgravninger i området. Building structures, water pipes, roads, moats and gardens Kældermure, brolagt gulv tallet J.nr Frederiksholms Kanal J.nr. KBM2804. Stormgade KBM3603. Stormgade J.nr. 1339/91. Nationalmuseet J.nr. 1764/88 & 12/

11 5 Kulturhistorisk potentiale og målsætning Den arkivalske kontrol af de berørte områder viste, at de opfylds- og kulturlag, som er aflejrede i området samt tidligere bebyggelse i området, efter al sandsynlighed ville blive berørt af gravearbejdet. Frederiksholms Kanal og arealet omkring er beliggende indenfor et af Kulturarvsstyrelsen udpeget kulturarvsareal. Undersøgelsen på Frederiksholms Kanal foregik således i et område med et ekstremt stort arkæologisk potentiale, og gravearbejdet gav derved mulighed for at berøre flere problemstillinger. Kvarteret er, som beskrevet, et planlagt kvarter, hvis karakter skulle være en tilnærmelsesvis pendant til Slotsholmen, stilet mod de bedrestillede borgere i byen. Arkæologisk set kunne fremkomsten af tidligere bebyggelser på grunden kunne give et fingerpej om karreens oprindelige struktur, ud- og ombygninger. Sammenholdt med de øvrige arkæologiske iagttagelser i området og det skriftlige kildemateriale ville det potentielt være muligt at følge et kvarters udvikling fra den tidligste planlægning frem til nutiden. Yderligere ville jordlagene kunne fortælle om opfyldningens karakter, mens genstandsmaterialet kunne kaste lys over det levede liv i området; københavnernes hverdag. Ovennævnte overvejelser kan sammenkoges til to nedenstående problemstillinger, som udgravningen fokuserede på: Tidligere bebyggelser på grunden. Opfyldningens karakter. 11

12 6 Metode 6.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode Tracéets dybde, bredde og forløb var udlagt af Københavns Energi og Aarslef Kamco forestod det daglige gravearbejde med Københavns Museum på sidelinien varetagende det arkæologiske tilsyn. Tracéet løb tværs over baggårdens sydvestlige del i en bredde á 1 m og en dybde på 1,2 m. Der fremkom ikke større mængder fund, og størstedelen heraf var løsfund opgravet med maskine. Hvor genstande kunne lagrelateres, blev de indsamlet og hjemtaget. Der fremkom ingen jordlag eller konstruktioner, der skønnedes at kræve yderligere analyse, hvorfor der ikke blev udtaget nogle former for naturvidenskabelige prøver. Det fremkomne murværk blev indmålt i forhold til stående bygninger Arkæologisk tilsyn Det arkæologiske tilsyn bestod af et dagligt tilsyn, der løbende vurderede, hvor meget tilstedeværelse der var behov for. Der var således ikke en arkæolog tilstede, når der gravedes rør, kabler og lign. fri ved håndkraft. Hvor der blev afdækket fundamenter af arkæologisk interesse, blev disse overvejende registreret sideløbende med gravearbejdet, hvorved det forstyrrede gravearbejdet mindst muligt. Ligeledes blev den opgravede jord løbende undersøgt for fund, men kun sporadisk. Gravearbejdet udførtes i dagtimerne med en mindre gravemaskine og fra arkæologisk side med spade og graveske ved arkæologiske forekomster Dokumentationsmetode Dokumentation og registrering er foretaget af arkæologen manuelt i felten. De arkæologiske forekomster er navngivet fortløbende ud fra en A-liste ajourført i gravebogen. Fotos og tegninger blev navngivet i indført gravebogen efter samme system Arkivmateriale Al korrespondance på sagen forefindes i museets interne sagsarkiv. Nærværende rapport foreligger i papirversion i museets beretningsarkiv samt sammen med museets øvrige rapporter af nyere tid. Derudover foreligger en digitalversion på museets interne drev. 6.2 Fundindsamling og registrerings parametre Indsamling Fundindsamlingen i felten er foretaget i overensstemmelse med Københavns Museums indsamlingspolitik som den er angivet i Finds Handbook (Januar 2010, attachment 1) Registrering Forud for registreringen er den samlede hjemtagne fundmængde gennemgået af fundkoordinator Rikke Søndergaard Kristensen i samråd med feltleder Stine Wozniak. Fundene blev gennemgået i uvasket tilstand med henblik på at sortere i fundene, således at kun de for gravningen relevante fund i forhold til fundenes karakter samt fundforholdene, gik videre til registrering. Kun lidt blev frasorteret. De frasorterede fund var fra samme fundkontekst som de udvalgte fund. De frasorterede fund bestod af keramik (lertøj, stengods, kridtpibestilke). fra 1700-/1800-tallet. Disse frasorterede skår er alle af almindelig karakter som de kendes fra udgravninger i København. Frasorterede fund blev kasseret. 12

13 Fundene er registreret i IntraSIS databasen (K2011:09). Kun lagrelaterede fund er registreret. Der er ved alle fund relateret et stratigrafisk objekt. Ved fundregistreringen i IntraSIS er Københavns Museums skabelon for fundregistrering anvendt. Denne er engelsksproget. Ved hvert FO nr. (fund-id) er der på class niveau noteret under følgende felter: Name, Material, Type Fragmentation, Number, Weight, Length, Width, Diameter, Thickness, Provenance, Dating og Findcategory. Name-feltet angiver søgeord vdr. datering og type. Type-feltet angiver den oprindelige form/type som fundet stammer fra. Under Number skrives antallet af alle skår/fragmenter uanset om flere disse tilhører samme genstand. Mål noteres kun ved specialfund og i fald genstanden er hel eller næsten helt bevaret, eller hvis det på anden vis vurderes relevant. Dating-feltet angiver periodedateringen. Periodedateringerne er definerede af Nationalmuseet. Fundregistreringen er foretaget ud fra følgende principper: skår/fragmenter, som tilhører samme genstand, er registreret under ét fund-id i fald de er fra samme fundkontekst skår/fragmenter, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, skærvfarve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét FO nr. (fund-id) i fald de er fra samme fundkontekst derudover er der kun registeret én genstand under hvert FO nr. (fund-id). 6.3 Prøvetagningsmetode. Der fremkom ikke arkæologiske forekomster, der nødvendiggjorde prøvetagning til naturvidenskabelige prøver. 13

14 7 Resultater 7.1 Levn og bevaringstilstand Der registreredes et enkelt gennemgående opfyldslag, der dækkede det udgravede område ned til tracéets bundniveau i 1,2 m UGN. Derudover fremkom et nord-sydgående murværk. Murværket var ikke komplet og blev derfor registreret under flere A-numre. Ikke desto mindre er det med al sandsynlighed tilhørende een og samme bygning. Type Total 3 Tabel 2. Registrerede levn Lag Et enkelt gennemgående lag registreredes (A3). Laget strakte sig over det udgravede område fra o. 0,2 m UGN til tracéets bund i 1,2m UGN, og de steder der blev gravet dybere til en dybde á 1,3 m, fortsatte laget nedefter. Laget indeholdt store mængder teglbrokker og mørtel, men dets udbredelse i grøften ikke mindst i dybden gav ikke anledning til at tolke det som værende nedrivningslag fra det fremkomne murværk. Store dele af laget bestod af nedbrydning, men dette kunne ikke skelnes fra opfyldslaget. Det var ikke muligt at adskille eventuelle yderligere lag. De oprindelige opfyldslag blev opgravet fra og ved dannelsen af Frederiksholms Kanal og har formelig bestået af sand og delvist af jord, hvorfor nærværende lag snarere er en senere del af opfyldningen iblandet nedrivningslag fra tidligere bygninger på stedet Murværk No Fyldlag 1 Murværk 3 Murværket er registreret under 3 forskellige A-numre henholdsvis A1, A2 og A4. A2 og A4 er del af samme murværk, mens A1 adskiller sig herfra pga vinklen hvorved den, i fald den ikke var nedbrudt, ville have mødt A2 (se T1). En vinkel, der ikke umiddelbart stemmer overens med en bygnings forventede grundplan. Murværket fremkom i gårdens vestlige del i et nordvest-sydøstligt forløb knapt 0,50 cm ud i grøften. Bortset fra det vinkelmæssige aspekt adskilte A1 sig ikke fra det øvrige murværk i opbygning, tegltype og mørtel. A1-A4 fremkom i gårdens vestlige del i nord-syd-gående retning i 6 skifters højde o. 0,8 m UGN i skiftende røde og gulflammede tegl med hvidgrå, sandet, fedtet mørtel. Murværket er lagt på et fundament af syldsten i dimensionerne cm x cm. Murværket og syldstenene var flere steder stærkt nedbrudt andre steder helt bortgravet til fordel for rør- og kabelnedlægninger. Tegltypen er typisk for 1700-tallet, men benyttes generelt fra slutningen af 1600-tallet og fremefter. Ifølge Nationalmuseets Arbejdsmark er de eksisterende bygninger bagerst i baggården de oprindelige staldbygninger. I henhold til kilderne kan A2/A4 udmærket repræsentere levnene efter lysthuset, der skulle have stået i gården i tallet, og i så fald har ligget i gårdens bagerste del og haft en bredde på mindst 13 meter. Repræsenterer murværket lysthuset, har dette stået i baggården indtil midten af tallet. Der er dog intet i det fremkomne materiale, der taler imod, at murværket har hørt til en anden bygning. 14

15 Figur 5. A4 s forløb i den vestlige profil. 7.2 Fundmaterialet Det var ikke muligt at skelne lag i det gravede tracé, der stort set repræsenterede et og samme opfyldslag/brokkelag. Laget afspejlede områdets hurtige og planlagte opfyldning, hvorved det ikke som andre steder i København indeholdt store mængder genstande. Størstedelen af fundene var fragmenter af alment husgeråd, hvorfor et repræsentativt udsnit af fund, der formodedes at bidrage med en snævrere datering hjemtoges til nærmere analyse ved fundkoordinator Rikke Søndergaard Kristensen Hjemtagne fund 24 fragmenter af blådekorerede fajancefliser er eneste registrerede fund fra denne gravning (FO ) (Figur 1). De er alle fundet i A3. Flisefragmenterne er generelt små, men enkelte er bevaret i ca. 7 cm længde og 5 cm bredde. De blåmalede motiver er alle indskrevet i en dobbeltcirkel og alle fragmenter, hvor hjørner er bevarede, bærer hjørneornamentet oksehoved. Der menes at være fremstillet i Holland. Da fliserne er ensartede i dekorationsopbygningen, og at de er fundet i samme område, må de formodes at stamme fra samme opsætning. Fliserne har enten indgået i en opsætning på væg eller i en bordplade. Der er ikke nok bevaret af hovedmotiverne til en sikker motividentifikation, men der ses brudstykker af agerende figurer i landskaber og i interiører, ligesom der ses to fragmenter med skibsmotiv. Tykkelsen på fliserne er 0,8 cm Dateringen af fliserne ligger inden for anden halvdel af 1600-tallet og 1700-tallet. Da de er ret tynde(0,8 cm) og formentlig ikke har haft en fuld størrelse over 11x11 cm, kan de i princippet, ud fra størrelsen, dateres til 1700-tallet, måske endda efter 1750, men da det kan være risikabelt at datere fliser snævret, må den smalle datering blot opfattes som et fingerpeg og må derfor ikke stå alene. 15

16 Fig. 6. Registrerede fund (alle flisefragmenter) 7.3 Naturvidenskabelige analyser På baggrund af tracéets dybde i samspil med genstandsmaterialet og jordlagene skønnedes det ikke nødvendigt med udtagning af prøver til naturvidenskabelige analyser. 16

17 8 Kulturhistorisk tolkning og diskussion Baggården Frederiksholms Kanal har i følge de skriftlige kilder gennem årene, helt i tråd med området i øvrigt, rummet forskelligartede bygninger af praktiskøkonomimæssig karakter såvel som mere moderne prestige- og æstetikorienteret bebyggelse. Det fremkomne genstandsmateriale har en dateringsmæssig spændvidde, der dækker hele 1700-tallet, men kan på baggrund af fra flisernes størrelse forsigtigt indkredses til sidste halvdel af århundredet. Murværkets tegl er af en type, der forekommer fra efterreformatorisk tid og frem til 1800-tallet. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvorvidt murværket er en del af den oprindelige bebyggelse på matriklen, eller om det er en senere tilføjelse i form af det omtalte lysthus eller lignende. Det fremkomne murværk er i henhold til genstandsmaterialet nedrevet i midten af tallet. Fundene og laget er således ikke en del af den oprindelige opfyld af området fra slutningen af 1600-tallet, men deponeret i forbindelse med nedrivningen af bygningen. Opfyldslaget indeholdt så store mængder teglbrokker og mørtel, at der formentlig er tale om et brokkelag fra udjævningen af den nedrevne bygning. Enkelte steder blev der gravet dybere end de 1,2 m, men opfyldslaget A3 syntes at fortsætte nedefter, hvorfor det ikke er tolket som nedbrydningslag/brokkelag alene, men yderligere har karakter af opfyldslag. Opfyldslaget stemmer fint overens med det forventede opfylds af en planlagt opfyldning over forholdsvis kort tidshorisont modsat områder Frederiksstaden, hvor længere tids deponering af byens affald skabte grundlaget for det nye kvarter. Planen for kvarteret var, at bygningerne skulle danne en fornem sydlig ramme for slottet og Slotsholmen, et mål, der til fulde blev opfyldt. Smukt udsmykkede facader og lysthavelignende baggårde prægede det velhavende kvarter. Om end der er tale om en lille mængde genstandsfund og tolkninger herudfra må blive derefter stemmer genstandsmaterialet fint overens med kvarterets udtryk i øvrigt. Udover en række alment husgeråd hjemtoges 24 fragmenter af blådekorerede fajancefliser, der har indgået i en opsætning på en væg eller i en bordplade. Disse har angiveligt været at finde i en velhavende borgers hjem sammen med køkkenets husgeråd. 17

18 9 Evaluering 9.1 Bevaringstilstand Det fremkomne murværk var nedbrudt til omkring 6 skifter over syldstenene, hvilket vil sige o cm UGN, og var flere steder yderligere gennembrudt af nyere tids rør- og kabelføringer. Fundmaterialet var ikke overvældende stort, men I forholdsvis god bevaringsgrad. 9.2 Fundmaterialet Fundene vurderes til at have betydning i forhold til dateringen af de udgravede kontekster. De danner så at sige baggrund for udgravningen som helhed, og har forskningsmæssig relevans i forhold til den udgravede lokalitet. Men fundmaterialet er for lille til i sig selv at spille en rolle i forskningsøjemed, men flisefragmenterne vurderes til at være interessant i forhold til forskning i fliser generelt. 9.3 Kulturhistorie Det fremkomne arkæologiske materiale var som forventet, dog uden de egentlige opfyldslag, og stemte overvejende overens med de historiske kilder og kvarterets historie. Dette er dog ikke ensbetydende med, at gravningen arkæologisk set skuffede eller var unødvendig. Tværtimod er en bekræftelse af de historiske kilder ligeså interessant som det modsatte. Denne type anlægsarbejder må i sagens natur oftest ødelægge det fremkomne, hvorfor tilsynet er særdeles vigtig. 18

19 10 References 10.1 Litteratur Nationalmussets Arbejdsmark : 71. Bramsen, B., 1987, København før og nu og aldrig. Bd.2. Geddes Kort Udgivet af Københavns Kommunalbestyrelse Arkæologiske rapporter og arkivmateriale J.nr Frederiksholms Kanal J.nr. KBM2804. Stormgade KBM3603. Stormgade J.nr. 1339/91. Nationalmuseet J.nr. 1764/88 & 12/ Københavns Museums Strategiske Dokumenter Feature Typology Københavns Museum Field Manual Københavns Museum Finds Handbook Københavns Museum Projekthåndbog Københavns Museum Project Design Project design for archaeological investigations to be carried out on the Cityring Metro, stage 4 project in Copenhagen. Introductory report on the background knowledge, objectives, organisation and methodology. Københavns Museum. Rammeavtal, Bilag Public Procurement nr Københavns Bymuseum. Arkæologi I forbindelse med Cityringen. Konservering og Naturvidenskap. Københavns Museum. Report management Policy, Management and structure regarding reports at Copenhagen Museum. Københavns Museum Internet referencer KUAS Vejledning Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, kapitel 6. Konservering og Naturvidenskab, Antropologiske analyser. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside per 11. Available at: [Accessed ]. 19

20 11 Administrative data Case number KUAS Case number KBM County Municipality/City Parish KBM3940 Københavns Amt København Sokkelund Sogn Street/block Frederiksholms Kanal Duration field phase Staff Investigated area (m 2 ) and % of total Investigated volume (m 3 ) and % of total Coordination system X-coordinate Y-coordinate Height system Metres above sea level Contractor/Client Archive material Finds material Stine Wozniak 20

21 12 Appendix 12.1 Fotoliste F-nr. Beskrivelse Set fra Dato/sign. 1-5 A4 N 26/10-10 SW 6-7 UDGÅR 8 A4 I profilen N 1/11-10 SW 9-10 A4 ved SV-stik N 1/11-10 SW ; A-nr liste A- nr. Beskrivelse F- nr. 1 Fundament I 3 synlige skifter. Gulflammet tegl I dimensionerne: 0,25x0,13x0,07m. Hvidgrå fedtetsandet mørtel. Fortsætter I grøften mod vest. Forstyrres af rør mod øst. 2 Fundament af rode og gulflammede tegl. Mere grålig mørtel end A1, men meget lig. Dækket af mørtel, så ingen tegl erkendbare. Fortsætter I grøften mod NV og SØ. 3 Grøftens gennemgående lag mod syd. Brunt-gråt gruset brokke- og teglindholdigt. 4 Fundament I 6 synlige skifter o. 0,8 m UGN. Gul og rødflammet tegl I dimensionerne 0,06x0,12x0,26m lagt på syldrække med sten I dimensionerne 0,5-0,7mx0,4-0,5. Fortsættelse af A2. Grå stærk mørtel med indslag af kalk. A4 fremkommemr I grøftens midte da denne føres I sydvestlig retning. T-nr. Dato/sign /10-10 SW Figurliste Figur 1. Gravningen Frederiksholms Kanal markeret med rødt..4 Figur 2. Kort over København, som kystlinien formodes at have haft sit forløb o Figur 3. Gården beliggende mellem Ny Vestergade og Ny Kongensgade anno Figur 4. Tidligere udgravninger I området.. 9 Figur 5. A4 s forløb I den vestlige profil Figur 6. Registrerede fund Tabelliste Tabel 1. Tidligere arkæologiske udgravninger i området..10 Tabel 2. Registrerede levn.14 21

22 22