Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der ikke andre der gør, og det værste du som pædagog kan gøre er at lade som ingenting og lade tiden læge alle sår, selvom det er følelsesmæssigt hårdt, men det vil altid være svære at tale uden om, end at tale om. Når børn mister: Tab er alt lige fra små ting som fx ynglings legetøjet som er blevet væk til store ting som skilsmisse, alvorlig sygdom i sin nærmeste familie og dødsfald. Og reaktionerne kan være meget forskellige hos hvert enkelt barn. Nogle reagerer voldsomt med øget aggressivitet, vrede og andre ved at være stille og indadvendt. Man oplever ofte at barnet er bange, utrygt, usikker, konflikt søgende, og grædende. Behovet for at have kontrol og fysisk nærhed og omsorg ses ofte hos barnet. Barnet vil, modsat voksne, træde ind og ud af sorgen og i kraft af barnets almen udvikling vil det have behov for at vende tilbage til tabet og se på det med nye øjne. Som medarbejder er det vigtigt at kende barnets historie godt ( her særligt tiden omkring tabet) så vi kan hjælpe barnet med at sætte ord på både de store og små tab og evt. forklare dem sammenhængen i det der er sket. I denne sammenhæng er tale guld for at kunne hjælpe barnet optimalt. Det er vigtigt at vi ikke siger til barnet, at det bare kan komme til os hvis det har lyst til at snakke, men selv er opsøgende og tager kontakt til barnet. Undgå også at bruge sætninger som: Det var godt det ikke var dig. Det skal nok gå. Det kunne være værre. Brug i stedet fx sætninger som disse: Hvad føler du? Hvad tænker/synes du om det? Hvad kunne du godt tænke dig? Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Skilsmisse: Det er for barnet en stor omvæltning når forældrene bliver skilt, og for at kunne give barnet det rette hjælp, er det derfor vigtigt at forældrene informere personalet om det.
Vi som personale, skal sørge for en god kontakt med begge forældre, og vi skal være opmærksomme på barnets reaktionsmønster, og handle derefter. Sygdom i barnets nærmeste familie: Ved alvorlig eller livstruende sygdom hos en forælder eller søskende, vil det være af stor betydning for vores hjælp til barnet at vi løbende bliver underrettet om forløbet. Dette forløb kan være opslidende for familien og tage meget overskud, derfor skal vi som medarbejdere være ekstra opmærksomme på signaler og være lydhøre. Vi skal sørge for at vuggestuen eller børnehaven er barnets trygge sted at være. Vi vil opfordre til at selv det helt lille barn bliver inddraget i forløbet for krisen barnet vil gennemleve det bedst når det er en del af processen, frem for at være tilskuer. Dødsfald i barnets nærmeste familie: Vi skal være opmærksom på barnets reaktionsmønster og vi skal sætte de fornødne ressourcer ind for at hjælpe barnet. Barnet skal have mulighed for at sige farvel, og mindes den døde, og det kan vi fx gøre ved at skabe rum til billeder af den afdøde på barnets plads. Ledelsen og personalet skal sørger for en løbende kontakt med familien. Det kan være svært for dem at få hverdagen til at fungere og her skal vi hjælpe dem så godt vi kan. Ulykker i institutionen eller på ture: Alle medarbejder i Espebo Børnecenter har været, eller vil blive tilbudt et førstehjælpskursus, så vi kan være bedst mulig rustet i en ulykkessituation. Når vi går på tur ud af Espebo skal der medbringes en mobil så det er muligt hurtigt at komme i kontakt med institutionen eller alarmcentralen. Vi sørger for at der er et tilstrækkeligt antal personale med på ture, alt afhængig af hvilken alders / børnegruppe vi er på tur med. Hvis barnet kommer alvorligt til skade i Espebo vil vi hurtigt tage af sted med barnet og kontakte jer forældre og derefter møde jer på skadestuen. Ved mindre uheld som fx en flænge i panden kontakter vi jer forældre først og så kan I selv tilse barnet i institutionen, og vurdere om det har behov for at komme på skadestuen. Hvis uheldet sker på en tur, og der er brug for en ambulance til skadestuen vil vi hurtigt sende barnet af sted sammen med ambulance personalet, vi kontakte jer forældre og dernæst går vi hjem med resten af børnene. Det vil være for risikabelt for de andre børn at lade dem gå hjem med for få voksne, så derfor må vi vælge at prioritere sådan.
Forholdsregler på ulykkestedet: Stop eller begræns ulykken og yd øjeblikkelig førstehjælp. Tilkald hjælp. Kontakt institutionen. Sørg for at resten af børnene kommer forsvarligt hjem til institutionen. Politiet kontakter familien ( standardprocedure ved alvorlig ulykker) I disse situationer er der meget vigtigt at vi kan få fat i jer forældre, så derfor skal I sørge for at give os besked når I ændre telefonnr., skiftet arbejde eller flytter. Hvad gør vi når et barn dør i vores varetægt eller vi får en meddelelses om et barns død: Det er vigtigt at hændelses forløbet er den samme for alle, derfor skal forældrene til barnet og personalet informeres. Når personalet er informeret aftales det hvordan resten af dagen skal forløbet, hvem der evt. skal ringe rundt til forældre. Børnene skal informeres. Evt. implicerede medarbejder nedskriver hændelsesforløbet så hurtigt så muligt. Ledelsen skriver brev til forældregruppen ( se vedlagt bilag). Ledelsen kontakter kommunen. Ledelsen aftaler med kommunen, hvem som udtaler sig. Markering af dødsfaldet er en stille stund på stuerne med evt. stearinlys tændt og blomster. Snak med børnene om barnet, finde billeder af oplevelser med barnet og fortæl små historier. Lad børnene spørge om alt det de vil, og ingen spørgsmål er forkerte. Og husk at disse snakke og spørgsmål vil fortsætte lang tid fremover. De forskellige ritualer kan være med til at gøre det skete mere virkeligt, hindre fantasier og skabe struktur og orden i kaos. Ledelsesteamet eller den pædagog som er tættest på familien tager kontakt til familien. Fortæller dem hvad Espebo vil gøre i situationen og spørg til hvad forældrene ønsker vi skal gøre og hvordan de vil have at vi imødekommer deres ønsker. Vi skal være åbne i vores dialog og tilbyde vores hjælp til familien som kan have svært ved at rumme dagligdagen. Sker dødsfaldet i en familie med anden etnisk baggrund skal vi søge informationen om hvordan man i dennes kultur gør ved dødsfald i familien. Vi skal spørge ind til om det er i orden at vi deltager i begravelsen.
Personalet: Hvis en kollega dør eller udsætte for en alvor situation informere lederen eller souschefen. Lederen indkalder til kort møde - mindes - og informerer om hvordan, vi skal forholde os m.h.t. denne dag/situation. Der skal gives info om hvornår, hvor og hvordan det er sket. Børn og forældre skal underrettes ( også de som er fraværende eller på ferie) det er lederens ansvar at det er klare præcise informationer der ikke kan misforstås. Hvem tager sig af den afdødes arbejde? Hvem tager sig af børnene som var tilknyttet den afdøde? Ved større ulykke eller ved dødsfaldet i institutionen hvor pressen ønsker at skive om det, er det vigtigt at beskytte ansatte og familie, og sørge for at det kun er en fra ledelsen som udtaler sig (I samråd med kommunen). Lederen sender blomster og kondolencekort til familien fra Espebo og fra personalet. Familien skal orienteres om hvad vi foretager os i anledning af dødsfaldet og de skal spørges af hvad de forventer af os som institution. Hvis de ansatte ikke kan fortsætte deres arbejde den dag, aftales det med lederen og kommunen, hvilke forholdsregler der tages vedrørende pasning af børnene. Hvis en ansat kommer til skade i Espebo er det vigtig at vi kan komme i kontakt med dennes pårørende og derfor skal alle ansatte sørge for at deres numre skrives på sedlen som ligger på kontoret. Alt personale skal så vidt muligt og ønsket, kunne deltage i begravelsen af en kollega. Lederen iværksætter i samråd med personalet den fornødne, professionelle hjælp der måtte være nødvendig. Generelt: Ved både sygdom og dødsfald vurdere vi om der skal sendes blomster, eller tegninger til den som er ramt af sygdommen eller til de som har mistet. Vi skal som personale gruppe være opmærksomme på hvordan vi kan hjælpe hinanden, og vi skal gennem ledelsen have den hjælp vi har brug for, til at kunne bearbejde sorgen. HUSK AT VI OGSÅ HAR MERE MATRIALE OM SORG OG KRISE PÅ P-STUEN OG VI OGSÅ HAR BØGER OM EMNET. Som også kan udlånes til forældre.
Bilag: Espebo Børnecenter har i dag fået en sørgelige meddelelse at xx er død. Det skete i går dag på grund af. Vi har brugt megen tid på at snakke om det der er sket, og det vil vi også gøre fremover. Vi ved endnu ikke hvornår begravelsen skal finde sted, men vi vil samle ind til en buket (ca. kr. pr. barn). Der er også en del fra Espebo Børnecenter som gerne vil med til begravelsen. Det er en god ide at sige farvel på den måde. Vi vil tale nærmere om dette og andre spørgsmål i morgen aften kl. 20 i Espebo Børnecenter. I opfordres derfor til at møde op i det omfang det nu kan lade sig gøre med så kort varsel. Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid herefter. Børn reagerer på forskellige måder efter et dødsfald.fx. vil nogle børn ikke snakke om dødsfaldet, men lader som om intet er sket. Andre børn græder meget - er rastløse og urolige, andre har svært ved at koncentrerer sig, og andre igen får fx ondt i maven eller i hovedet. Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler og taler med dem om det. Her er tale guld. Med venlig hilsen Espebo Børnecenter