Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation

Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1472 København K Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation 3. juni 2014, København Morten Hjorslev Hansen

Fugtkilder Byggefugt Fugt fra udeluften Nedbør - regn, sne (fygesne) Fugtproduktion ved indendørs aktiviteter: rengøring, madlavning, personer, tøjtørring, potteplanter tilfører fugt til indeluften Grundvand Brugsvand Utætte installationer (brugsvand, afløb, varme) HfB 1950:

Omgivelsernes indflydelse på fugtforholdene Nedbør Terrænhældning Belægninger Infiltration til dræn Infiltration og opfugtning af væg Ventilation Grundvandsspejlets beliggenhed Dræning Fugtspærre Fordampning fra gulv og vægge

RF= 100 %: Kondens! Kurven for RF=100 % kaldes mætningskurven Mætningskurven angiver det maksimale indhold af vanddamp i luft som funktion af temperaturen 25 20 15 10 5 Fugt i luft - vanddampdiagram Gram vand per m 3 luft 100 pct. RF 0-10 -5 0 5 10 15 20 25 30 C 90 80 70 60 50 40 30 20 10

Kriterier for skimmelvækst Skimmelvækst på savskåret træ Finsk model for skimmelvækst VTT Relativ luftfugtighed (%) 100 95 90 85 For koldt 0-4 uger 4-8 uger For varmt 80 > 8 uger 75 For tørt -10 0 10 20 30 40 50 60 Temperatur ( C)

Vanddampdiagram - krybekældre Relativ luftfugtighed (%) 100 95 0-4 uger 90 85 For koldt 4-8 uger For varmt 80 75 For tørt > 8 uger -10 0 10 20 30 40 50 60 Temperatur ( C) Sommer: RF stiger pga. afkøling Vinter: ventilationsluften skal opvarmes tilstrækkeligt for at kunne bære fugt som skal ventileres væk

Grundvandstandens variation over året Grundvandsspejl, mvs 1.6 1.2 0.8 0.4 0 Tryktransducer Manuelle pejlinger -0.4 jun-95 jul-95 aug-95 sep-95 okt-95 Dato

Opvarmet kælder med fugttilskud Fugtproduktion

Uopvarmet kælder uden fugttilskud Ingen fugtproduktion

Grundvandsspejl Grundvandsspejlet varier over året

Risiko ved udeluftventilerede krybekældre Erfaringsblad (19) 09 12 30

Situationen Tørt og godt Organiske materialer Lidt oplag Installationer Dårlige forhold for udførelse Højde mindre end 60 cm: der må ikke arbejdes i krybekælderen

Utilgængelig krybekælder Vanskelig renovering pga.: Stribefundamenter Kabler Rør Skillevægge står på bjælkelag Delvist terrændæk

Efterisolering - uisolerede krybekælderdæk Normalt uproblematisk at efterisolere uisolerede eller dårligt isolerede krybekælderdæk hvis: der isoleres højst op til svarende til 150 mm mineraluld (U-værdi 0,25 W/m 2 K) fugtforholdene forbedres Ved træbjælkelag anbefales: halvdelen af den samlede isolering placeres under bjælkelaget Dampspærre anbefales giver lufttæthed reducerer træk ved gulvet og radonopstrømning tætnes med butylstrimmel og klemmes med lister til bjælkesiderne tæt under gulvbrædderne eller der anvendes et egnet system af dampspærre og tape

Ventilation Bør ventileres med 1 ventilationsåbning per 6 m ydervæg Mindst 1 ventilationsåbning i hvert udadgående hjørne Ventilationsåbningerne areal bør være mindst 150 cm 2 Ventilationsåbninger i skillevægge i krybekælderen skal også tillade persontransport Underkant af ventilationsåbninger 80-100 mm over terræn Ventilationsåbninger skal udmunde under krybekælderdækket Ventilationsåbninger/-kanalers tværsnitsareal eller antal bør forøges med 50 % hvis ventilationskanalerne forkrøppes Ventilationen kan forbedres yderligere ved etablering af aftrækskanal fra krybekælder til over tag

Efterisolering af krybekældre Efterisolering af krybekælderdæk medfører risiko for skimmelvækst Ombygning til terrændæk: En forholdsvis sikker, men dyr løsning kræver speciel opmærksomhed på radon Ombygning til varm krybekælder: En forholdsvis sikker, men dyr løsning kræver speciel opmærksomhed på radon Løsninger hvor ventilationen i en kold krybekælder mindskes giver risiko for øget radonkoncentration i bygningen

Skimmelvækst på vindspærre under krybekælderdæk

BYG-ERFA Erfaringsblad (19) 121108 Kældre og krybekældre fugtsikring og varmeisolering https://bygerfa.dk/kaeldre -krybekaeldre

Klassificering af jordbunds- og grundvandsforholdenene iht. DS 436 Grundvandsspejl Under drænniveau Over drænniveau Meget permeabel 1 4 (sandet jord): Jordens permeabilitet k>10-4 m/s Ringe permeabel 2 3 (leret jord): k< 10-5 m/s

Evt. påstøbning på fundamentsklods Generel løsning Jordbunds- og grundvandsforhold i klasse 1, 2 og 3 Fugtisolering af fundamentsklods og mellem yder- og kældervæg Varmeisolering: Yderside kældervæg og i gulv Dræning Eventuelt geotekstil Drænende sand/grus filter Radonsuglag Inddækning af udvendig isolering

Evt. påstøbning på fundaments-klods Grundmursplade og XPS-/EPS-isolering Jordbunds- og grundvandsforhold i klasse 1, 2 og 3 Fugtisolering af fundamentsklods og mellem yder- og kældervæg Varmeisolering: Yderside kældervæg og i gulv Dræning Drænende sand/grus filter Radonsuglag Inddækning af udvendig isolering

Evt. påstøbning på fundamentsklods XPS-/EPS-isolering med drænriller Jordbunds- og grundvandsforhold i klasse 1, 2 og 3 Fugtisolering af fundamentsklods og mellem yder- og kældervæg Varmeisolering: Yderside kældervæg og i gulv Dræning Eventuelt geotekstil Drænende sand/grus filter Radonsuglag Inddækning af udvendig isolering

Evt. påstøbning på fundamentsklods Letklinker Jordbunds- og grundvandsforhold i klasse 1, 2 og 3 Fugtisolering af fundamentsklods og mellem yder- og kældervæg Varmeisolering: Yderside kældervæg og i gulv Dræning Eventuelt geotekstil Drænende sand/grus filter Radonsuglag Inddækning af udvendig isolering

Evt. påstøbning på fundamentsklods Makroporøs EPS-isolering Jordbunds- og grundvandsforhold i klasse 1, 2 og 3 Fugtisolering af fundamentsklods og mellem yder- og kældervæg Varmeisolering: Yderside kældervæg og i gulv Dræning Eventuelt geotekstil Drænende sand/grus filter Radonsuglag Inddækning af udvendig isolering

Opstigende grundfugt Fugtkilden er opstigende grundfugt hvis: Fugtniveauet i vægge aftager med højden over kældergulvet Skillevægge i kælderen er fugtige Kældergulve er fugtige

Kælder: infiltrationsvand Fugtkilden er infiltrationsvand hvis: Fugtighed i kælderydervægge er tilstede i isolerede øer/bånd Skillevægge i kælderen er tørre

Problemerne har været søgt løst længe SBI-Anvisning 7, 1950

Udtørring af kælderydervæg mod jord Gennemsnitstemperaturen ude i Danmark: 8 C RF i jord er ca. 100 % (tomater visner ved ca. 96 % RF) 100 % RF ved 8 C : vanddamptryk på ca. 1100 Pa Ved 47 % RF og 20 C i kælderen er vanddamptrykket inde ca. 1100 Pa Kældervæggen udtørrer mod jorden alt andet lige når RF i kælderluften er større end 47 % SKAL DER FUGTISOLERES PÅ UDVENDIG SIDE? - Ifølge Drænnormen DS 436 kan det være nødvendigt - For betonvægge er svaret nok ja - For murede vægge der tillader kapillarsugning kan udtørringsmuligheden uden udvendig fugtisolering måske være en fordel

Svenske erfaringer med renovering af krybekældre Charlotte Svensson Effekter av åtgärder i uteluftventilerede krypgrunder med fukt- och mögelskador Avdelningen för Byggnadsfysik,Lunds Tekniska Högskola, TVBH-3038. 2001 Spørgeskema til 102 boligejere Målinger af fugt- og temperaturforhold i og besigtigelse af 15 krybekældre Beregninger af fugt- og temperaturforhold Se også: www.fuktsakerhet.se

Se også: www.fuktsakerhet.se Afhælpningsmetoder Rensning af krybekælderens bund for organisk materiale Udlægning/udskiftning af plastfolie i krybekælderens bund Forbedret dræning Fungicidbehandling af materialer i krybekælderen Varmeisolering af krybekælderbunden og eventuelt af bjælker og vægge i krybekælderen Lufttætning af krybekælderen Udskiftning af materialer i krybekælderen Forbedring af ventilationen af krybekælderen Varmeisolering af bjælkelaget i over krybekælderen Ombygning til terrændæk Undertryk i krybekælderen Undertryk i krybekælderdækket Ombygning til varm krybekælder Affugtning af krybekælderen Opvarmning af krybekælderen

Afhjæpningsmetoder 2 Ozonbehandling af boligen Forbedret ventilation af boligen Øvrige tiltag Sædvanligvis anvendes en kombination af ovennævnte metoder Se også: www.fuktsakerhet.se

Sammenfatning af svenske erfaringer Udførelseskvaliteten har stor betydning Den ønskede effekt udeblev ved en række dårligt designede løsninger, fx manglende undertryk på grund af utætheder Varmeisolering af krybekælderkælderbunden resulterede i lav- og eller ingen risiko for skimmelsvampevækst (understøttes af beregningerne) Forudsat at luftkvaliteten er blevet god gennem afhjælpningen kan fugt- og skimmelproblemer i krybekælderen accepteres i begrænset omfang Sæsonstyring af ventilationen i krybekælderen eller opvarmning af krybekælderen kan være effektivt. Det forudsætter dog at husejeren har en forståelse af hvorledes sæsonreguleringen foregår Se også: www.fuktsakerhet.se

In this case: The moisture source is obvious

Sometimes measurement isn t really necessary watering the perimeter of the basement

Opvarmning vs affugtning Bygg og teknik 8/04

Fugtmålinger

Fugtmålinger

Ventilation af krybekælder om sommeren - RF som funktion af luftskiftet 105% G = 35 g/h V = 70 m 3 (G/nV = 1 g/m 3 for n=0,5 h -1 ) T ude = 20 C RF ude = 80 % Relativ fugtighed 100% 95% 90% 85% ude = 14 g/m 3 T inde = 17, 18 og 20 C 80% 0 1 2 Luftskifte [gange i timen] 17 C 18 C 19 C

Udtørring - konstruktionens tykkelse Dobbelt vægtykkelse: 4 gange så lang udtørringstid

sep-96 okt-96 nov-96 dec-96 jan-97 feb-97 mar-97 apr-97 maj-97 jun-97 jul-97 aug-97 aug-96 sep-97 okt-97 BYG ERFA 30 25 20 15 10 5 0-5 Jordtemperatur i uopvarmet kælder -0.50 m -1.10 m -1.70 m -2.30 m Udeluft Temperatur, C 2 1,5 1,5 1 0,5 0 0 1 2-0,5-0,5-1 -1,1-1,5-1,7-2 -2,3-2,5

Varmeisolering af kælderydervægge Udvendig varmeisolering er at foretrække frem for indvendig Udvendigt 25 Indvendigt 25 20 20 15 15 10 10 5 0 0,5 0 0,5 1 5 0» kondensrisiko 0,5 0 0,5 1 Temperaturforløb i kælderydervæg

Kan problemet løses inden for matriklen?

Aftrækskanal ført over tag Ventilationen forbedres ved etablering af aftrækskanal fra krybekælder til over tag.

Arbejdsmiljø www.bar-ba.dk

Arbejde i krybekældre der skal tages højde for: Der skal foreligge tilstandsrapport (fugt/vand og deraf følgende svampevækst, ekskrementer fra dyr, asbestfibre, andre isoleringsmaterialer, sprøjter, rod og uorden, utætte/ødelagte rør fx med gasudslip, adgangsveje, elinstallationer) Tidsbegrænsninger: under 60 cm krybekælderhøjde: 0 timer per dag 60-90 cm krybekælderhøjde: 1 time per dag 90-120 cm krybekælderhøjde: 2 timer per dag 120-190 cm: 4 timer per dag arbejde med en maksimal daglig arbejdstid på 2 timer vil fx typisk være delt op i perioder af 15 30 minutter med pauser indimellem Åbninger: mindst 60 x80 cm højst 15 m fra åbning til arbejdssted

Housing estate Århus

Brug af træfugtighedsmåler i nabomaterialer

Basement where to measure Meas urement line Measure ment points

Moisture variation with time and space 2.0 Træbjælkelag Højde over kældergulv (m) 1.5 1.0 0.5 0.0-0.5 Kritisk fugtniveau Sep 1996 Jan 1997 Sep 1997 10 20 30 Fugtindhold (vægt-%)

Basement wall moisture content variation different levels above cellar floor aug-96 sep-96 okt-96 nov-96 dec-96 jan-97 feb-97 mar-97 apr-97 maj-97 jun-97 jul-97 aug-97 sep-97 okt-97 60 50 40 30 20 10 0 +1.76 m +1.32 m +0.71 m -0.07 m Fugtindhold, vægtprocent

Slab on ground

Crawl space/cellar

Fugt i materialer - vandindhold Fugtindhold (vandindhold) i et vådt materiale: u = massen af vand/massen af tørt materiale + Findes ved: 1. Veje det våde materiale 2. Tørre materialet i ventileret ovn 3. Veje det tørre materiale + Resultatet angives i kg/kg eller vægt-%

Fugt i materialer - hygroskopisk fugtindhold - sorptionskurve Sorptionskurven viser sammenhæng en mellem RF i luften og vandindhold for porøse materialer. Sorptionskurven afhænger af temperaturen og af fugthistorien (opfugtning eller udtørring). Vandindhold (kg/kg) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 Træ 0 0,5 1 Relativ fugtighed

Fugt i materialer - overhygroskopisk fugtindhold - retentionskurve Retentionskurve for tegl Kaldes også suctionkurve Tryktransducer Relativ luftfugtighed (%) 99.9999 99.999 99.99 99.9 99 90 8070 50 10 0.08 0.25 Gipsblokke RF måleudstyr 100 0.20 Dyvler 80 Vandindhold (kg/kg) 0.15 0.10 Troxler 60 40 Vandmætningsgrad (%) 0.05 20 0.00 0 100 1000 10000 100000 1000000 10000000 100000000 1000000000 Suction (Pa)

Sammenhæng mellem fugt i tegl og i træ 1 Vandindhold, vægt-% 0.8 0.6 0.4 0.2 Tegl 0 0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Relativ luftfugtighed 30 Vandindhold, vægt-% 25 20 15 10 Træ 5 0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Relativ luftfugtighed

Fugtkilder Grundvand og nedsivende overfladevand drænes bort iht. DS 436 Norm for dræning af bygværker hvis forholdene tillader det

Afdækning af krybekælderbund Tidligere SBianvisning ved nybyggeri: Krybekældre bør have 80 mm betonbund gerne med 0,20 mm PEfolie fugtspærre med fald mod siderne og holdt 30 mm fra væggene Fugtspærre eller klaplag reducerer fugttilskuddet til luften i krybekælderen

Afdækning løser ikke alle problemer Bygg og teknik 8/04

Terrænhældning Der må ikke forekomme frit vand i bunden af krybekælderen

Fald bort fra bygningen Terræn og belægninger skal have fald bort fra bygningen d.v.s. 1:50 (terrasser 1:40)

Varmeisolering af krybekælddæk Krybekælderluften bliver koldere Varmetab mindskes Krybekælderluftens RF bliver højere

Varmeisolering af krybekælderbund Krybekælderluften bliver varmere Varmetab mindskes Jordtemperaturen bliver lavere, hvilket formindsker fordampningen (svingningen i jordtemperaturen over året bliver lavere) Krybekælderluftens RF bliver lavere

Varmeisolering af dæk, bund og vægge Krybekælderluften bliver koldere Varmetab gennem dæk mindskes Krybekælderluftens RF bliver højere (sammenlignet med tilfældet med isolering af bunden alene) MEN: indvending efterisolering (krybe)kældervæg

Bedre Udvendig varmeisolering af krybekældervæggene

Fugtforhold uden fugtspærre i krybekælderbund Beregninger! Jo mere ventilation jo bedre Sommer Vinter Sommer Uventileret J. Kurnitski HUT OBS! Finske klimaforhold Kraftigt ventileret

Beregninger af J. Kurnitski HUT OBS! Finske klimaforhold Uventileret bedst Fugtforhold med fugtspærre i krybekælderbund Sommer Vinter Sommer Kraftigt ventileret Uventileret

Fugtforhold med 50 mm EPS på krybekælderbunden Beregninger! Sommer Vinter Sommer Uventileret Kraftigt ventileret J. Kurnitski HUT 0,5 gange i timen OBS! Finske klimaforhold