ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VULKANER OG JORDSKÆLV Af Troels Gollander Dette er en pdf-fil med Vulkaner og jordskælv. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres www.syntetisktale.dk
Troels Gollander Vulkaner og jordskælv GLOBUS
Globus Globus består af 6 grundbøger: Vulkaner og jordskælv Verden er skæv Skabt af is, vind og vand Geo-aktivitet Globus-bøgerne indeholder en række opgaver og forslag til aktiviteter. De kaldes Geoaktivitetet. Til langt de fleste Geo-aktiviteter er der hjælp at hente på aktivitetsarkene i lærervejledningen. Vejr og uvejr Du store verden Der skal arbejdes Til hver grundbog udgives en lærervejledning med baggrundsstof og ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet. Lærervejledningen indeholder desuden en række aktivitetsark til fri kopiering, en litteraturliste samt nyttige adresser. Globus har sin egen hjemmeside på: www.globus.gyldendal.dk Her kan man finde relevante links og nyt om serien og de 6 temaer.
Indhold 30.000 dræbt på få minutter Historien om det 20. århundredes værste vulkanudbrud, hvor 30.000 mennesker mistede livet. Hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor vulkanudbrud og jordskælv? Hvordan opstår vulkaner og jordskælv og hvordan dannes bjergkæder og oceaner? Tæt på vulkaner Om forskellige vulkantyper og forskellige former for vulkanisme. Vulkaner og mennesker Vulkanudbrud koster mange menneskeliv, men hvorfor er de egentlig så farlige? Og hvordan kan vulkanisme udnyttes? Tæt på jordskælv Hvordan måler man jordskælvets styrke? Kan man overhovedet forudsige et jordskælv, eller skal man satse på forebyggelse? Jordens fremtid Vi kan lære om Jordens fremtid ved at studere dens historie. Selv om vulkaner og jordskælv er farlige naturfænomener, er de en vigtig del af Jordens liv. Stikord Her er der også henvisninger til, hvor i bogen svære ord og begreber er forklaret og vist på figurer. 6 11 23 28 33 40 47 46 3
30.000 dræbt på få minutter Øerne øst og syd for Puerto Rico kaldes De Små Antiller. Mange af øerne har aktive vulkaner - deriblandt Martinique og Montserrat (se side 9). En straffefange overlevede vulkanudbruddet på grund af de tykke mure i fangehullet. Han kunne senere rejse rundt med et amerikansk cirkus og fremvise sine brandsår. Den 8. maj 1902 eksploderer vulkanen Mont Pelée på øen Martinique. To store askeskyer skyder ud af vulkanen. Den ene farer mod himlen, den anden bevæger sig med stor hastighed ned mod havnebyen St. Pierre. Det er en glohed sky, og da den rammer byen, tilintetgør den alt liv i løbet af et øjeblik. Eller i hvert fald næsten alt liv. To mænd redder mirakuløst livet en straffefange og en skomager. Straffefangen afsoner sin straf i et underjordisk fangehul med tykke mure og det er hans held. Han bliver fundet i live fire dage efter katastrofen. Senere bliver han benådet og rejser rundt med et cirkus, hvor han fremviser sine brandsår. Katastrofen på den lille ø i De Små Antiller kom til at koste 30.000 mennesker livet. Det gør vulkanudbruddet til det værste i det 20. århundrede. Men hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor boede folk så tæt på en farlig vulkan? Var de slet ikke blevet advaret forinden? Hvorfor flygtede de ikke? Lad os rejse tilbage i tiden for at få svar på nogle af disse spørgsmål. 6
Dragen vågner Indbyggerne i St. Pierre var stolte af deres by. Den lå smukt ud til vandet med vulkanen Mont Pelée i baggrunden. Ingen var bange for vulkanen. Den blev betragtet som en venlig, søvnig drage. Men en dag vågnede dragen. Allerede et par måneder inden vulkanudbruddet fik byens indbyggere den første advarsel. Den ellers så fredelige vulkan begyndte at lugte af svovl, og der faldt et tyndt lag aske over byen. Et par modige mænd klatrede op ad bjerget for at se, hvad der foregik. De vendte hjem og kunne fortælle, at det gamle indtørrede krater nu var fyldt med kogende vand, og at der stod damp op fra sprækker og huller. I slutningen af april tog askeregnen til, og røgen fra vulkanen begyndte at genere byens indbyggere. En kvinde skriver i et brev til sin søster: Vi kan se Mont Pelée fra vinduerne i vort hus, og skønt den er ca. 6 km væk, kan vi høre larmen. Byen er dækket af aske. Lugten af svovl er så stærk, at hestene på gaderne stopper og pruster. Mange mennesker er nødt til at have våde lommetørklæder for ansigtet for at beskytte sig mod den stærke svovlrøg. Min mand forsikrer mig om, at der ikke er umiddelbar fare. Hendes mand var amerikansk konsul på øen. Han var helt på linje med øens politikere. De mente heller ikke, at indbyggerne havde grund til at være bange. Politikernes holdning hang nu nøje sammen med, at der snart var valg på Martinique. Det var derfor vigtigt, at folk blev på øen og stemte. Den lokale avis skrev da også mere om valget end om det rygende bjerg. Men befolkningen i St. Pierre kom aldrig til at afgive deres stemme! Dagene op til katastrofen Ugen før katastrofen skriver avisen stadig mest om det kommende valg og man minder beroligende om den årlige skovtur til bjerget: Hvis vejret er fint, vil deltagerne tilbringe en dag, de længe vil have i behagelig erindring. Men om natten bliver folk i byen vækket af et voldsomt udbrud fra Mont Pelée. Fra vinduerne kan de se store flammer og en kulsort sky stå op fra bjerget. Dagen efter må selv avisen erkende, at der er visse problemer med bjerget. Skovturen bliver aflyst, og avisen skriver, at solen nu har svært ved at trænge gennem den sorte, askefyldte sky over byen. Husdyrene fornemmer også, at noget er grueligt galt. De bræger, vrinsker og brøler desperat ude på markerne. Og på en sukkerfabrik for foden af Mont Pelée oplever arbejderne en uhyggelig invasion af giftige myrer og edderkopper, der er drevet på flugt af varmen fra vulkanen. De går til angreb på sukkerfabrikkens heste. Mændene må oversprøjte hestene med vand for at holde dem fri af krybet. Ingen dør ved dette angreb. Men det gør der til gengæld, da giftige slanger indtager byens gader. Soldater bliver tilkaldt for at skyde slangerne. Alligevel må man dagen efter konstatere, at omkring 50 mennesker de fleste børn er døde efter slangebid. 7
Den store katastrofe Mont Pelées udbrud bliver stadig voldsommere, og endnu en katastrofe indtræder: Kratersøen på toppen af vulkanen løber over. Det kogende vand bliver på vej ned ad bjerget forvandlet til et gigantisk mudderskred, der river store sten, døde husdyr og træstammer med sig. Sukkerfabrikken rammes, og et ukendt antal arbejdere bliver levende begravet. Nu breder panikken sig for alvor blandt indbyggerne, men de har ingen mulighed for at forlade byen. Politikerne har sørget for at placere vagter langs vejene. Vagterne skal sikre, at ingen flygter, før de har afgivet deres stemme ved valget. To dage før katastrofen mærker indbyggerne kraftige rystelser fra nogle undersøiske vulkanudbrud tæt ved øen. I den forbindelse ødelægges de kabler, der sikrer folk på Martinique telegrafforbindelse. De er nu isoleret fra omverdenen. Dagen før katastrofen bliver indbyggerne i St. Pierre vækket tidligt om morgenen af et enormt drøn fra Mont Pelée. Det regner med aske og klippestykker ned over byen. Selv skibene, der ligger ude på vandet, bliver ramt. Men de fleste skibe bliver liggende, da de tror sig i sikkerhed så langt fra land. På avisen er journalisterne også stadig optimistiske, og de skriver stadig mest om det kommende valg. Det skulle blive deres sidste linjer... Torsdag den 8. maj kl. 7.52 sker det så! Vulkanen Mont Pelée eksploderer, og en glohed gas- og askesky strømmer ned ad bjerget og rammer byen St. Pierre. På nær den omtalte straffefange og en meget heldig skomager bliver alle i byen dræbt øjeblikkelig. De 18 skibe, der ligger for anker ude ved kysten, bliver også ramt. 16 skibe kæntrer, og to brænder op. Nogle af de overlevende fra skibene kan bagefter fortælle, hvordan asken klæbede til huden og brændte den i stykker. Det var i det hele taget et uhyggeligt syn, der mødte oprydningsholdet. Byen lå i ruiner, og overalt lå der døde, der var brændt til ukendelighed. Der var ikke en stump tøj på nogen af dem, ikke et eneste hår, skrev en journalist. Vulkanudbruddet blev så kraftigt, fordi størknet lava havde sat sig som en prop i Mont Pelées kraterhul. Derved var der opstået et meget stort gastryk på samme måde som når man ryster en sodavandsflaske. I løbet af ganske få minutter var St. Pierre forvandlet til en bunke rygende ruiner - som var der smidt en atombombe over byen. 8
Dansk skib redder overlevende Det danske krigsskib Valkyrien patruljerede ved De Vestindiske Øer, der var danskejede på det tidspunkt, hvor Mont Pelée gik i udbrud. Skibet sejlede til Martinique og hjalp til med at bjerge folk fra nogle af de landsbyer, der ikke var ramt, men hvor indbyggerne af gode grunde var i panik. Da skibet halvanden måned senere kom til Danmark, fik besætningen en heltemodtagelse. Kan det ske igen? I midten af 1990 erne var det lige ved at gå galt igen på en af naboøerne til Martinique. De 9.000 indbyggere på den lille ø Montserrat (se kortet side 6) mærkede kraftige jordrystelser i 1995. Alle vidste, at øens vulkan var vågnet efter 400 års dvale. I årene efter fulgte flere kraftige eksplosionsagtige udbrud. Over halvdelen af indbyggerne var på det tidspunkt flygtet fra øen, og resten var flyttet til såkaldte sikre områder langt væk fra vulkanen. Men selv her måtte indbyggerne bære masker på grund af aske og giftige gasser fra vulkanen. I sommeren 1997 skulle det vise sig, at ingen områder var helt sikre. Endnu et udbrud sendte en lavine af aske og glødende klippemateriale ned ad vulkanen. 10 mennesker i sikre områder blev dræbt. I dag er vulkanen igen gået i dvale, og indbyggerne er begyndt at vende tilbage til Montserrat. Ingen ved, hvornår vulkanen igen vågner op til dåd. Men alle ved, at det kun er et spørgsmål om tid. Det vil ske igen! Du undrer dig måske over, at folk ikke bare flytter væk fra vulkanerne, når de nu ved, at faren lurer. Ja, en af grundene er, at aske og lava fra vulkaner med tiden bliver til frugtbar landbrugsjord. En anden grund er, at de fleste farlige vulkaner ligger i fattige lande, hvor folk ikke har råd til at flytte. Det er typisk familier, der netop lever af at dyrke den frugtbare jord, som vulkanen har skabt ved tidligere udbrud. I 1997 frygtede man en gentagelse af katastrofen på Martinique, da man på Montserrat oplevede et voldsomt vulkanudbrud. Redningsfolkene måtte bære masker på grund af den vulkanske aske. Hvorfor bo ved en vulkan? Mont Pelées udbrud på Martinique er det mest dødbringende i det 20. århundrede. Men måske vil vi opleve endnu større tab af menneskeliv i dette århundrede. En halv milliard af Jordens befolkning lever nemlig konstant i fare for at blive dræbt i forbindelse med et vulkanudbrud. De lever i skyggen af en af verdens omkring 1.500 aktive vulkaner. 9
De 10 værste vulkanudbrud i det 20. århundrede Vulkanens navn Land Årstal Antal dræbte Mont Pelée Martinique 1902 30.000 Nevado del Ruiz Colombia 1985 23.000 Santa Maria Guatemala 1902 6.000 Keluit Indonesien 1919 5.110 Mt. Lamington Ny Guinea 1951 2.942 Lake Nyos Cameroun 1986 1.700 La Soufriere St. Vincent 1902 1.565 Taal Filippinerne 1911 1.335 Merapi Indonesien 1931 1.300 Mt. Agung Indonesien 1963 1.184 Måske er en del af forklaringen også, at vi mennesker har det med at fortrænge farer. Vi ved godt, at det er farligt at køre uden cykelhjelm. Men vi gør det alligevel, fordi vi tænker: Det sker ikke for mig. Mange mennesker, der bor ved en vulkan, har det på samme måde. De regner med, at en vulkan, der ikke har været aktiv i mange hundrede år, er udslukt. For dem er vulkanen et fredeligt bjerg eller en sovende drage. Men sovende drager har det med at vågne! Geo-aktivitet Hvor er der lige nu vulkanudbrud og jordskælv? Følg med i, hvor der forekommer vulkanudbrud og jordskælv, mens I arbejder med denne bog. Læs aviser, se tv og søg de nyeste oplysninger på Internettet. Oplysningerne kan I samle på en opslagstavle i klassen. Brug aktivitetsark 1. 10 Vulkanudbruddet på Montserrat i 1997 lignede på mange måder udbruddet på Martinique ca. hundrede år tidligere. Men belært af historien var de fleste flyttet til sikre områder på øen.
Hvorfor vulkanudbrud og jordskælv? Jordskælv og aktive vulkaner Se godt på dette kort. Det viser, hvor på Jorden der ligger aktive vulkaner, og hvor der forekommer jordskælv (jordskælvszoner). Som du kan se, er der er en sammenhæng mellem, hvor der er vulkaner, og hvor der er jordskælv. Hvorfor er det mon sådan? Og hvorfor er det ikke alle steder på Jorden, der rammes af vulkanudbrud og jordskælv? Hvorfor oplever vi fx ikke disse naturkatastrofer i Danmark? For at få svar på disse spørgsmål må vi først bladre lidt i Jordens historiebog. Geo-aktivitet Se godt på kortet øverst på siden og diskutér, hvorfor det kun er nogle bestemte steder, der rammes af jordskælv og vulkanudbrud. Kender I nogle lande, som ofte er udsat for jordskælv eller har mange vulkaner? 11
Jorden dannes Jorden er under konstant udvikling. Den ændrer hele tiden udseende. Det sker bare så langsomt, at vi normalt ikke lægger mærke til det. Men meget er sket siden klodens fødsel for næsten 5 milliarder år siden. Ja, der findes faktisk ikke et eneste lille klippestykke, der er lige så gammelt som selve Jorden. Alt er nedbrudt og omdannet til nyt. Resten af skyen kredsede rundt om den unge sol, og her opstod mindre hvirvler. Efterhånden trak stoffet i disse hvirvler sig sammen og blev til de ni planeter i vores solsystem. Vanddamp fra vulkaner Jorden blev dannet på samme tid som resten af vores solsystem. Dengang for 5 milliarder år siden trak en sky af støv og gasser sig sammen. De første mange millioner år var Jorden en gloende varm kugle. Den var overalt dækket af vulkaner, hvorfra der strømmede flydende klippemateriale, giftige gasser og vanddamp. Der var så varmt på Jorden, at vanddampen ikke lige med det samme blev til flydende vand. I de første mange millioner år var vores klode et brændende inferno med en himmel totalt dækket af tunge skyer af vanddamp og giftige gasser. Jorden blev efterhånden koldere. Dampen blev til vand, og de første regndråber faldt på de varme klipper. Derefter regnede det i millioner af år, og der blev dannet floder, søer og have. Der var intet liv, men vanddampen fra vulkanerne var en af de vigtigste forudsætninger for, at der senere kunne opstå liv. De havde skabt flydende vand! Skyen drejede rundt, og temperaturen steg voldsomt. Specielt inde i midten. Her blev Solen dannet. Geo-aktivitet Hvad hedder solsystemets planeter? Brug aktivitetsark 2. 12
Solsystemet Solsystemet består af Solen, de ni planeter og deres måner. Jorden er den tredje planet fra Solen. Planeterne er meget forskellige, men Jorden er langtfra den eneste klode med vulkaner. Solsystemets største vulkan hedder Olympus Mons. Den ligger på planeten Mars og er omkring 27 kilometer høj altså mere end tre gange højere end de højeste bjerge på Jorden. Jordens opbygning I dag består Jordens overflade ikke længere af gloende varme klipper. Men der er stadig masser af varme tilbage fra dengang, Jorden blev skabt. Man skal ikke ret langt ned under overfladen, før man finder meget høje temperaturer. Det er aldrig lykkedes os mennesker at bore mere end 12 km ned gennem Jordens overflade, men allerede i den dybde er der temperaturer på omkring 300 C. Og så er 12 km ikke meget sammenlignet med, at der er over 6.000 km ind til Jordens centrum, hvor der er ufattelig høje temperaturer. Bevægelser i kappens materiale virker som transportbånd, der får jordskorpens plader til at bevæge sig rundt på Jordens overflade. Men hvorfra ved vi, hvordan Jorden ser ud under overfladen? Jo, geologerne har dannet sig et ganske godt billede af Jorden ved at studere de bølger, der opstår i Jorden i forbindelse med rystelserne under jordskælv. Bølgerne bevæger sig fx forskelligt i faste og flydende lag, og det kan aflæses på fintfølende instrumenter. På den måde har geologerne fundet frem til, at Jorden består af tre forskellige lag. Disse lag kaldes skorpen, kappen og kernen. Jorden har altså en opbygning, der minder om et æg, hvor de tre lag som bekendt hedder: skallen, hviden og blommen. Geo-aktivitet Lav en model af Jordens indre. Brug aktivitetsark 3. 13
Skorpen - 0,5% af Jordens vægt Jordskorpen er meget tynd set i forhold til Jordens størrelse. Skorpen er tyndere, end æggeskallen er i forhold til ægget. I gennemsnit er skorpen 35 km tyk. Under de store bjergkæder er den meget tykkere, mens den under oceanerne kan være ned til 5 km tyk. Kappen - 67% af Jordens vægt Under skorpen ligger kappen. Dette lag er omkring 2.900 km tykt. Kappen består både af flydende og fast klippemateriale. Klippematerialet i kappen er konstant i bevægelse. Det bevæger sig rundt i cirkelbevægelser, og derved sendes en del af det op mod skorpen. Kernen - 32,5% af Jordens vægt Den inderste del af Jorden kaldes kernen. Her er både tryk og temperatur ufatteligt store. Kernen består af metallerne jern og nikkel. Man skelner mellem den ydre kerne og den indre kerne. Den ydre kerne er flydende, mens den indre kerne er fast. Man har beregnet, at temperaturen i den indre kerne er 4-5.000 C. Det er næsten lige så meget som ved Solens overflade. Geo-aktivitet Jordskorpen bevæger sig. Brug aktivitetsark 4. Hvad hedder de tektoniske plader? Brug aktivitetsark 5. Hvilken vej bevæger pladerne sig? Brug aktivitetsark 6. Kontinenter på rejse Som nævnt er klippematerialet i Jordens kappe konstant i bevægelse. Disse strømme virker som transportbånd, der flytter rundt på jordskorpen og den øverste del af kappen. Det har nemlig vist sig, at jordskorpen ikke består af én stor sammenhængende plade, men derimod af en række store og mindre plader, der tilsammen udgør Jordens overflade. Jordens overflade er altså som et puslespil, hvor brikkerne flytter sig rundt. Teorien om, at Jorden består af nogle plader, der bevæger sig rundt, er ret ny. Geologerne kalder teorien pladetektonik. Denne teori forklarer ikke alene udbredelsen af vulkaner og jordskælv. Den 14
giver også svar på, hvordan oceanerne og de enorme bjergkæder er dannet. Pladetektonikken forklares bedst ud fra kortet nederst side 14. Det viser, hvordan jordskorpen er inddelt i syv store og en række små plader. De kaldes tektoniske plader. Man skelner mellem kontinentplader og oceanbunds-plader. De tektoniske plader har i løbet af de sidste mange millioner år bevæget sig rundt på Jordens overflade næsten som isflager på havet. I forbindelse med at pladerne er gået fra hinanden eller stødt sammen, er der opstået vulkanudbrud og jordskælv. Pladerne bevæger sig fra 2 til 20 cm om året. Det lyder måske ikke af så meget, men det betyder, at verdenskortet er under konstant forandring i løbet af Jordens historie. Verdenskortet har ændret sig Tegneserien her viser, hvordan verdenskortet har ændret sig de seneste 225 millioner år. For 225 millioner år siden Alle kontinenterne er samlet i ét stort landområde. På dette tidspunkt indtager de første dinosaurer landjorden. For 65 millioner år siden Nu har landområderne bevæget sig længere fra hinanden. Atlanterhavet er dannet, men Nordamerika, Grønland og Europa hænger stadig sammen. Indien har startet sin rejse fra syd til nord, og Australien har revet sig løs fra Antarktis (Sydpolen). Det er på det tidspunkt, hvor de sidste dinosaurer uddør. Verdenskortet i dag Her er så det verdenskort, vi kender i dag. Men det er stadig under konstant forandring. Pladernes bevægelser fortsætter. Indien bevæger sig stadig mod nord, og sammenstødet med Asien får Himalaya-bjergkæden til at blive et par mm højere hvert år. Nordamerika og Europa/Afrika bevæger sig også fra hinanden. Disse bevægelser betyder, at Atlanterhavet hvert år vokser med 2-3 cm. Eller lige så meget som dine fingernegle. For 180 millioner år siden Det store landområde er delt på midten med et hav imellem. Bemærk, at Indien på det tidspunkt befinder sig langt mod syd. 15
Plader mødes vulkaner og jordskælv opstår Langt de fleste jordskælv og vulkanudbrud opstår altså, når de tektoniske plader gnider mod hinanden. Man kan groft sagt sige, at der er tre muligheder for gnideri : Pladerne går fra hinanden Pladerne støder sammen Pladerne glider forbi hinanden I alle tre tilfælde giver det anledning til bulder og brag. Men der sker ikke helt det samme i de tre tilfælde og der er også forskel på, om det er oceanbunds-plader eller kontinent-plader, der mødes. Geo-aktivitet Bring de fire verdenskort i orden. Brug aktivitetsark 7. Byg de fire verdenskort i flamingo. Brug aktivitetsark 8. Verden om 65 millioner år. Brug aktivitetsark 9. Kan du samle puslespillet? Brug aktivitetsark 10. Jorden er et puslespil Kast lige et blik på Afrikas vestkyst og Sydamerikas østkyst. Kan du se, at de passer sammen som to brikker i et puslespil? Det opdagede man allerede for omkring 400 år siden. Men det var først i starten af 1900-tallet, at tyskeren Alfred Wegener (1880-1930) fik den idé, at jordskorpen består af en række plader, der bevæger sig. I starten var der ikke mange, der troede på Wegeners teori, men han fik overbevist en del, da han gjorde dem opmærksom på, at bjergarterne i Sydamerika og Afrika lignede hinanden. Selv om bjergene i dag ligger langt fra hinanden, indeholder de blandt andet de samme forstenede rester af dyr og planter. Det peger på, at de to kontinenter engang må have hængt sammen. Alfred Wegeners teorier er senere blevet udbygget, og i dag er alle eksperter enige om, at pladetektonikken er den teori, der bedst forklarer, hvorfor der opstår vulkaner og jordskælv. Samtidig forklarer teorien, hvordan de store oceaner og bjergkæder er opstået. I dag kan pladernes bevægelser måles af satellitter. 16
Når pladerne bevæger sig fra hinanden Hvis du skærer dig i armen, går huden fra hinanden, og ud strømmer blodet. På samme måde er det under Atlanterhavet, hvor to oceanbunds-plader går fra hinanden. Her er det blot flydende klippemateriale, der strømmer ud. Flydende klippemateriale under Jordens overflade kaldes magma, mens det kaldes lava, når det trænger op over Jordens overflade. Klippematerialet størkner, når det kommer i kontakt med vandet, og gennem millioner af år er der på den måde dannet en bjergkæde under havet. Bjergkæden under Atlanterhavet hedder Den Midtatlantiske Ryg. Med sine 65.000 km er den meget længere end nogen bjergkæde på land. Det meste af Den Midtatlantiske Ryg ligger under havets overflade, men et par steder rager den op. Island er en sådan bjergtop på Den Midtatlantiske Ryg. Island vokser med andre ord i takt med, at Den Eurasiske Plade og Den Nordamerikanske Plade går fra hinanden. De vulkanudbrud, der opstår, når to plader bevæger sig fra hinanden, er som regel ikke så voldsomme. Det samme gælder for de jordskælv, der opstår i en sådan sprækkezone. Kappen Island ligger oven på Den Midtatlantiske Ryg, og landet vokser i takt med, at Den Nordamerikanske Plade og Den Eurasiske Plade går fra hinanden. Mange steder kan man tydeligt se, hvordan landet flækker. Den Eurasiske Plade og Den Nordamerikanske Plade går fra hinanden, hvilket får Atlanterhavet til at blive et par cm bredere hvert år. 17
Når pladerne bevæger sig imod hinanden Når to tektoniske plader støder sammen, udspilles der til gengæld altid voldsomme begivenheder. Disse sammenstød er både skyld i vulkanudbrud, jordskælv og bjergkædefoldninger. Japangraven I Japan ved man alt om, at det resulterer i både voldsom vulkansk aktivitet og i jordskælv, når to oceanbunds-kanter støder sammen. En oceanbunds-kant og en kontinent-kant støder sammen. Her er det Nazca-pladen og Den Sydamerikanske Plade. En oceanbunds-kant og en kontinent-kant støder sammen Ved Sydamerikas vestkyst støder en oceanbundskant (Nazca-pladen) og en kontinent-kant (Den Sydamerikanske Plade) sammen. Nazca-pladen er den tungeste, og den glider derfor ind under Den Sydamerikanske Plade. På vej ned smelter dele af Nazcapladen, og magma stiger op mod jordskorpen. Det er grunden til, at man finder så mange aktive vulkaner i Andesbjergene. Se tegningen øverst på siden. To oceanbunds-kanter mødes Nogle steder er det to oceanbunds-plader, der støder sammen. Her vil den ene plade også glide ind under den anden. Det er på denne måde, øgruppen De Små Antiller er dannet og altså også vulkanen Mont Pelée. Her er det Den Caribiske Plade, der glider ind under Den Nordamerikanske Plade. De voldsomme jordskælv og vulkanerne i Japan er ligeledes et resultat af, at to oceanbunds-kanter mødes. Sammenstødet betyder også, at der dannes store havdybder. Japangraven ud for Japans kyst er et godt eksempel på dette. Se tegningen til venstre. 18
Mount Everest, der er verdens højeste bjerg, er stadig i voksealderen. Hvert år bliver det et par millimeter højere. To kontinental-kanter støder sammen Verdens højeste bjerg hedder Mount Everest. Det er ca. 8.850 m højt og det vokser stadig. Hvert år bliver Mount Everest et par mm højere. Hvordan kan det nu lade sig gøre? Jo, det skyldes, at to kontinental-plader støder sammen. Det er Den Indo-australske Plade, der støder ind i Den Eurasiske Plade. De to plader er nogenlunde lige tunge, og derfor vil ingen af dem blive tvunget ned af den anden. I stedet skubber pladerne hinanden opad. På den måde er bjergkæden Himalaya dannet, og det er grunden til, at bl.a. Mount Everest stadig vokser. Bjerge, der dannes på den måde, kaldes foldebjerge. Geo-aktivitet Lav et foldebjerg. Brug aktivitetsark 11. Verdens højeste bjerge og største havdybder? Brug aktivitetsark 12. Hvordan er vulkanerne dannet? Brug aktivitetsark 13. Hold et foredrag om pladetektonik. Brug aktivitetsark 14. Når Den Indo-australske Plade støder ind i Den Eurasiske Plade, får det Himalaya til at skyde i vejret. 19
Når to plader bevæger sig forbi hinanden, opstår der brud. De kaldes for forkastninger. K Når pladerne bevæger sig forbi hinanden Pladerne kan altså gå fra hinanden eller støde sammen. Men der er også en tredje mulighed: De kan bevæge sig forbi hinanden. Det går heller ikke helt stille for sig. Det kan indbyggerne i den amerikanske millionby San Francisco skrive under på. Når to plader bevæger sig langs med hinanden, opstår der kraftige spændinger i pladerne. Det vil på et eller andet tidspunkt frembringe et brud, som det fremgår af tegningen. I forbindelse med bruddet opstår jordskælv. Den slags brud, som opstår ved, at to plader bevæger sig forbi hinanden, kaldes forkastninger. Den amerikanske millionby San Francisco ligger uheldigvis ved verdens mest berømte forkastning. Den hedder San Andreas-forkastningen. Den har ved flere lejligheder kostet mange menneskeliv. San Francisco blev bl.a. ramt af et jordskælv i 1906. Det kostede over 400 menneskeliv. Geo-aktivitet I den amerikanske delstat Californien kan man mellem millionbyerne San Francisco og Los Angeles tydeligt se den berømte og berygtede San Andreasforkastning. I kan selv få en fornemmelse af, hvad der sker ved en forkastning. Tryk jeres hænder hårdt mod hinanden. Skub dem derefter i hver sin retning. Hvad kan I mærke? 20
Hot spots Ikke alle Jordens vulkaner ligger tæt ved kanten af en af jordskorpens plader. Øgruppen Hawaii er et godt eksempel. Hawaii ligger nemlig midt på Stillehavs-pladen. Altså langt fra en zone, hvor to plader støder sammen eller bevæger sig fra hinanden. Alligevel er der masser af vulkaner på Hawaii. Ja, hele øgruppen er dannet af vulkaner. Hvordan kan det nu lade sig gøre? Geologerne havde i mange år svært ved at forklare dette. Her var åbenbart tale om vulkanudbrud, som ikke kunne forklares ved hjælp af teorien om pladetektonik. I dag ved vi, at der findes særlige varme pletter (hot spots), hvor varmt klippemateriale kan finde vej op gennem svage punkter i jordskorpen. På den måde er Hawaii-øerne dannet, selv om de ligger inde midt på en tektonisk plade. Hot spots-vulkaner på Hawaii-øerne sender tyndtflydende lava ud over store områder. Det sker ofte, at huse bliver ramt, men lavaen bevæger sig heldigvis så langsomt, at folk kan nå at flygte forinden. Vulkanudbrud i Danmark Der er ingen grund til at frygte vulkanudbrud i Danmark. Vi befinder os et godt stykke fra steder, hvor tektoniske plader mødes og der findes heller ingen hot spots under Danmark. Men for 50-60 millioner år siden så verdenskortet noget anderledes ud (se side 15). Dengang var fordelingen af land og hav anderledes, og nord for Danmark var der vulkansk aktivitet. Det ved man, fordi der på øen Fur i Limfjorden er fundet vulkansk aske. 21
Det geologiske kredsløb Der findes vel næppe noget mere klippefast end bjerge. Men selv bjerge slides og forsvinder man siger, at bjergene eroderer. Denne erosion sker bare så langsomt, at vi ikke lægger mærke til det, men i løbet af Jordens historie er mange bjergkæder eroderet bort og nye opstået. Tegningen her viser nogle af de mange påvirkninger, som et bjerg udsættes for. Læg mærke til, at det eroderede materiale fra bjergene transporteres med floderne ud i havet, hvor det aflejres på havbunden. I forbindelse med de tektoniske pladers bevægelse kan dette materiale senere blive skubbet op og komme til syne igen som et nyt bjerg. På billedet herunder ses nogle sorte striber af vulkansk aske. Man har talt over 180 askelag i klinten, der i øvrigt består af ler. Det, at den vulkanske aske ligger lagvis, fortæller os, at der har været mange udbrud men med års mellemrum. Tykke askelag tyder på voldsomme udbrud, mens tyndere askelag tyder på mindre udbrud. Oprindeligt var lagene vandrette. Men istidens store gletsjere (se Skabt af is, vind og vand i Globus-serien) har skubbet lagene op på samme måde som de har skubbet Møns Klint op. Derfor er lagene i klinten på Fur nogle steder næsten lodrette. Geo-aktivitet Hvad slider på et bjerg? Brug aktivitetsark 15. Gå tæt på en bjergkæde. Brug aktivitetsark 16. Askelagene på øen Fur fortæller os, at der for 50-60 millioner år siden var vulkaner tæt ved Danmark. 22
Tæt på vulkaner Vanddamp og gasser I det foregående kapitel så vi på, hvorfor der opstår jordskælv og vulkanudbrud. I dette kapitel går vi tæt på vulkaner for at undersøge, hvad der egentlig sker under og over Jordens overflade, når det for alvor går løs. Aske og støv Vulkanske bomber Krater Skakt En klassisk vulkan De fleste ser nok et flot kegleformet bjerg for sig, når de hører ordet vulkan. Men vulkaner kan se ud på mange forskellige måder og vulkansk aktivitet er meget andet end vulkaner. Lad os dog starte med at se på en typisk vulkan. Tegningen til højre viser tværsnittet af en vulkan. Den er i øjeblikket i udbrud, og det er ikke første gang, kan man se. Vulkanens forskellige lag fortæller os, at den flere gange har udspyet aske og lava. Som næsten alle andre vulkaner befinder den sig i et område, hvor jordskorpen er tynd og skrøbelig. Det vil som regel være i nærheden af, hvor to tektoniske plader mødes. Under Jordens overflade har flydende klippemateriale derfor haft mulighed for at presse sig op. Det befinder sig i et såkaldt magmakammer. Så længe det flydende klippemateriale er under jorden, kaldes det som nævnt magma. Når det er kommet op af vulkanen, kaldes det lava. På grund af det enorme tryk presses magmaen op gennem vulkanen. Da denne vulkan tidligere har været i udbrud, finder magmaen vej op gennem en tidligere skakt. Men som du kan se på tegningen, er der i dette tilfælde også dannet en sideskakt og et sidekrater. Et krater er det hul, hvorfra det vulkanske materiale kommer ud. Lava er ikke det eneste materiale, der kommer op af jorden i forbindelse med et vulkanudbrud. Samtidig udspyes aske, støv og mange forskellige gasarter. Ordet aske er lidt misvisende, for det er ikke resterne af noget, der er brændt. Den aske, der kommer op af en vulkan, ligner ganske vist aske fra et bål eller en brændeovn, men den består af små, rødglødende klippestykker. Hvis disse klippepartikler er meget små, kaldes det vulkansk støv. Det kan blive slynget mange kilometer op i atmosfæren. Det kan svæve rundt i årevis, hvilket kan have store konsekvenser for klimaet (se side 41). I forbindelse med nogle vulkanudbrud bliver der udspyet store klippestykker. De kaldes meget passende vulkanske bomber. Geo-aktivitet Lav et vulkanudbrud. Brug aktivitetsark 17. Magmakammer Sidekrater Sideskakt 23
Både hovedkrater og sidekratere ses tydeligt på vulkanen Mount Batur på den indonesiske ø Bali. Forskellige vulkantyper Der findes ikke to ens vulkaner, men de kan alligevel inddeles i forskellige typer: Eksplosionsvulkaner er som navnet fortæller dannet ved et enkelt, kraftigt udbrud en eksplosion. Keglevulkaner er de flotteste vulkaner. De består ofte af skiftevis aske og lava. Keglevulkaner dannes, når lavaen er tyktflydende og derfor ikke løber så langt væk fra krateret. Keglevulkan Skjoldvulkaner er dannet af mere tyndtflydende lava, der løber længere væk fra krateret. Derfor breder de sig over et større område end keglevulkaner. Skjoldvulkaner rejser sig ikke lige så flot i landskabet som keglevulkaner, og de indeholder som regel mindre aske. Skjoldvulkan 24
Hverfjall i Island er en typisk askevulkan. Krateret har en diameter på godt 1 km, men selve vulkanen er kun 150 m høj. Hverfjall er dannet for ca. 2.500 år siden. Askevulkaner indeholder derimod kun aske og altså ingen lava. Askevulkaner er sjældent ret høje, og da de ikke består af fast klippe, er de ikke så holdbare som andre vulkantyper. Spaltevulkaner dannes, når lavaen flyder ud af en spalte. De ligner ikke almindelige vulkaner, hvor lavaen er væltet ud af et kraterhul og har dannet et bjerg. Geo-aktivitet Forskellige vulkantyper. Brug aktivitetsark 18. Varme kilder, gejsere og mudderpøle Spaltevulkan Den varme magma i Jordens skorpe skaber ikke altid vulkanudbrud. Den kan også være årsag til mere fredelig vulkansk aktivitet som varme kilder, gejsere og mudderpøle. Varme kilder opstår, når magmaen opvarmer regnvand. Regnvandet siver ned gennem klipperne og opvarmes af magmaen, og når det bobler tilbage til overfladen, har man en varm kilde. Hvis vandets temperatur er passende, er det et udmærket sted at snuppe sig et varmt karbad. Det har man gjort i Island lige så længe, der har boet mennesker på øen. Andre steder, som i New Zealand, har befolkningen benyttet de varme kilder, når maden skulle tilberedes. 25
Vulkaner under is Nogle steder i Island ligger der vulkaner gemt under de store gletsjere. Hvad tror du der sker, når en sådan vulkan går i udbrud? Ja, billedet her taler vist for sig selv. Det viser, hvad der skete i 1996, da en af vulkanerne under Islands største gletsjer (Vatnajøkull) gik i udbrud. Store mængder is smeltede og blev ført mod syd. Ingen mennesker blev dræbt, men veje og broer blev smadret af de voldsomme vandmasser. En islandsk gletsjer kaldes også en jøkel og disse enorme vandstrømme kaldes derfor for jøkelløb. I Island benyttes de varme kilder af både lokale og turister. Gejseren er en imponerende variant af den varme kilde. Her bliver regnvandet varmet så kraftigt op i nogle hulrum i undergrunden, at det omdannes til damp. På grund af det voldsomme tryk kan vandet komme op på temperaturer omkring 300 C, selv om vand jo under normale forhold koger ved 100 C. På et tidspunkt bliver trykket så stort, at vand og damp sprøjter op gennem et hul i overfladen. Det er sådanne springvand, der kaldes gejsere. Nogle gejsere er så præcise, at man næsten kan stille uret efter dem. Old Faithful i USA s mest berømte nationalpark, Yellowstone, lever virkelig op til sit navn. Den er både gammel og trofast. Turister har gennem årene siddet parat for at nyde det imponerende syn, når springvandet starter med ca. 80 minutters mellemrum. Men på et tidspunkt vil Old Faithful miste sin evne til at sprøjte. Sådan er det allerede gået for den islandske Geysir, der ellers har lagt navn til alverdens gejsere. 26
Gejseren Old Faithful i USA er en af verdens kendeste gejsere. Den lever op til sit navn ved trofast at sprøjte vand op i luften med regelmæssige mellemrum. Mudderpøle er også en slags varme kilder. Mudderpølene kendes fra mange steder med vulkansk aktivitet. Her er vandet blandet med findelt klippemateriale, så der er dannet en tyk muddergrød, som bobler lystigt. Det ser fredsommeligt ud, men man skal ikke dyppe fingrene i grøden, med mindre man ønsker en kraftig forbrænding. I områder med vulkansk aktivitet ses ofte små mudderpøle, hvor findelt klippemateriale er opløst i gloende varmt vand fra undergrunden. 27
Vulkaner og mennesker Vulkaner er farlige naboer. Men de betyder ikke kun død og ødelæggelse. Vulkaner giver også fordele, som mennesker har forstået at udnytte. I dette kapitel skal vi både se på fordele og ulemper ved vulkaner. Vulkaner dræber Ordet vulkanudbrud får de fleste til at tænke på strømme af brændende varm lava. Men lavaen udgør langt fra den største trussel for de mennesker, der lever tæt ved en vulkan. Lava bevæger sig forholdsvis langsomt ned ad bjerget, og dens bane er normalt til at forudsige. Mange andre og langt større farer lurer for den halve milliard mennesker, der lever tæt ved Jordens aktive vulkaner. Glødende askeskyer har været årsag til over halvdelen af alle dødsfald i forbindelse med vulkanudbrud inden for de sidste hundrede år. Disse glødende skyer af gas og aske bevæger sig ned ad vulkanen med flere hundrede kilometer i timen på samme måde som snelaviner. Ingen har mulighed for at flygte, og stort set alt levende bliver dræbt på grund af skyens høje temperatur. Det var netop en sådan glødende sky, der dræbte de næsten 30.000 indbyggere på øen Martinique i 1902. Skyen er tung og bevæger sig derfor langs jorden som scenerøgen ved en rockkoncert. Den brænder alt op på sin vej. Mudderstrømme er en anden farlig dræber. Det var en mudderstrøm, der begravede arbejderne på sukkerfabrikken ved foden af Mont Pelée. Mudderstrømme fra et enkelt vulkanudbrud har undertiden dræbt flere tusinde mennesker. I 1985 var voldsomme mudderstrømme skyld i, at næsten 23.000 mennesker mistede livet i Colombia. Den 6 kilometer høje vulkan Nevado del Ruiz gik i udbrud, hvilket fik kolossale mængder is og sne til at smelte. Det skabte enorme mudderstrømme, der væltede ned over de nærliggende landsbyer. På sin vej ned ad vulkanen rev mudderstrømmene klippestykker og træer med sig, hvorved de blev farligere. Selv om nogle af landsbyerne lå 50 km fra vulkanen, havde beboerne ikke en chance. Huse blev væltet omkuld alt blev knust og flået fra hinanden. Heldigvis blev mange reddet, da en række landsbyer blev dækket af de enorme mudderstrømme forårsaget af et vulkanudbrud i Colombia i 1985. På side 29 ses Mount St. Helens i udbrud. Læs mere side 44-45. 28
29
Hungersnød og sygdom Vulkanudbrud kan også på lidt længere sigt koste mange menneskeliv. Historien rummer mange tragedier, hvor mennesker nær et vulkanudbrud har fået ødelagt deres boliger og marker. I 1700-tallet havde vulkanen Laki i Island et voldsomt udbrud, der kostede hver femte islænding livet. De blev ikke ramt af hverken lava eller glødende askeskyer, men af store mængder vulkansk aske, som ødelagde markerne. Det medførte hungersnød og sygdom, og mange mistede livet. De overlevende måtte i mange år leve i sult og fattigdom. Kan man forudsige vulkanudbrud? Vulkanudbrud er betydeligt lettere at forudsige end jordskælv. I forbindelse med Mont Pelées udbrud var der jo masser af advarsler. Problemet var bare, at myndighederne ikke tog dem alvorligt og endda forhindrede folk i at flygte. I dag ved vulkanologer følgende: Inden et voldsomt vulkanudbrud kommer der ofte små jordskælv. De opstår, når magmaen bevæger sig op gennem jordskorpen. Vulkanologer måler gassernes sammensætning og foretager flere andre typer målinger for at vurdere risikoen for et udbrud. Flodbølger forårsaget af vulkanudbrud kan også koste mange menneskeliv. I 1883 sprang det meste af den indonesisk ø Krakatau i luften, da øens vulkan eksploderede. Lyden fra eksplosionen kunne høres på en tredjedel af Jordens overflade. Eksplosionen satte store vandmasser i bevægelse, og op til 40 meter høje flodbølger skyllede ind over de mange små landsbyer på naboøerne. 36.000 mennesker omkom. Trykket fra eksplosionen var så kraftigt, at det kunne måles på alverdens barometre, og selv i Danmark kunne der registreres ændringer i vandstanden. Den varme magma får også vandets temperatur under og over jorden til at stige. Vulkaner ændrer ofte form inden et udbrud. Den indespærrede magma får vulkanens sider til at bule ud. Det kan ikke ses med det blotte øje, men kun måles med særlige apparater. Over vulkanen kan der måles bestemte gasarter inden et udbrud. Geo-aktivitet Hvilke advarsler fik man, før Mont Pelée gik i udbrud på Martinique? 30
Den frugtbare jord Mennesket har en fantastisk evne til at udnytte naturen. Det gælder også vulkanisme. Mange mennesker bosætter sig tæt ved vulkaner, fordi jorden ofte er meget frugtbar i området. Det skyldes, at vulkansk aske og lava med tiden bliver til næringsrig landbrugsjord. Hvor lang tid der går, før det vulkanske materiale er omdannet til frugtbar jord, afhænger både af klimaet og af hvilken type materiale, der er kommet ud af vulkanen. Både lava og aske indeholder mineraler, som er nyttige for mange planter. I Indonesien dyrkes ofte ris på vulkansiderne, og man skal ikke længere væk end Italien for at se frodige marker på Europas højeste vulkan, Etna (3.350 m). Her ses vinstokke, oliventræer og appelsintræer på vulkanens sider. Disse afgrøder nyder godt af den næringsrige, vulkanske jord. Mange vulkaner er omgivet af frodige marker, da aske og lava fra tidligere udbrud efterhånden bliver til næringsrig landbrugsjord. Den flotte keglevulkan på billedet ligger i Filippinerne, der sammen med Indonesien hører til de lande i verden med flest aktive vulkaner. Varmen kan udnyttes I århundreder har mennesket udnyttet de varme kilder til at bade og tilberede maden i. I dag er udnyttelsen sat i system i bl.a Island, New Zealand og Japan. Her pumper man det varme vand fra undergrunden op og anvender det til opvarmning af huse og svømmebassiner. Ja, i Island kan man endda dyrke bananer i drivhuse opvarmet af vand fra undergrunden, selv om den slags sydfrugter ikke ligefrem er noget, man forbinder med et land så langt mod nord. 31
På dette varmekraftværk i Island udnyttes det varme vand i undergrunden både til fremstilling af elektricitet og til opvarmning af huse. Spildevandet lukkes ud i en sø, der er blevet kendt under navnet Den Blå Lagune. Her kan man bade året rundt, og vandet siges at være godt mod diverse hudsygdomme. Flot ser det ud, men det er både et farligt og usundt arbejde at hente svovl ved denne kratersø på øen Java i Indonesien. Det varme vand i undergrunden kan også omdannes til elektricitet. Det sker på elværker, der på mange måder ligner dem, vi har i Danmark. I Danmark producerer vi elektricitet ved at afbrænde kul eller olie. Varmen opvarmer vand, så det bliver til damp, der igen driver nogle generatorer. Generatorerne laver elektricitet. I flere lande med vulkansk aktivitet har man kraftværker, hvor man ikke behøver at afbrænde kul og olie for at frembringe vanddamp til at drive generatorerne. Her pumpes det varme vand fra undergrunden ind i kraftværket, hvor det forvandles til damp. Sådanne kraftværker har en række fordele. Dels kan man producere billig elektricitet, og dels slipper man for den forurening, der opstår ved afbrænding af olie og kul. Svovl til tændstikker Indonesien er verdens mest vulkanplagede land. Alene på øen Java er der omkring 120 vulkaner, hvoraf en fjerdedel betegnes som aktive. Denne voldsomme aktivitet skyldes, at Den Indo-australske Plade årligt bevæger sig ca. 6 cm mod nord, hvor den mases ind under Den Eurasiske Plade. Java er meget tæt befolket, og det er medvirkende til, at en tredjedel af alle de mennesker, der omkommer i forbindelse med vulkansk aktivitet, er indonesere. Men befolkningen forstår også at udnytte fordelene ved de mange vulkaner. Den frugtbare, vulkanske jord er gennem tusinder af år blevet udnyttet. På billedet til venstre samles svovl ved et vulkankrater. Det er et usundt job, for arbejderne indånder masser af giftige gasser, og mange er omkommet, fordi de er blevet overrasket af voldsomme gasudslip fra vulkanen. Men lønnen er god efter lokale forhold op til 800 kr. om måneden. Svovl er kun ét eksempel på, at råstoffer og mineraler kommer op til overfladen i forbindelse med vulkansk aktivitet. Det har vist sig, at mange ædle metaller som guld, sølv og platin ligger i nærheden af pladegrænserne. Eller i områder, hvor der for mange millioner år siden var aktive pladegrænser. Lidt populært sagt frembringes de ædle metaller af de enorme energimængder, der udløses, når pladerne mødes. 32
Tæt på jordskælv Måske har du prøvet at knække en plastiklineal ved en fejltagelse naturligvis. Du skulle lige se, hvor meget den kunne bøje. I starten gik det ganske godt. Men pludselig fik du bøjet linealen så meget, at den brækkede. Lidt på samme måde er det med jordskælv. Næsten alle jordskælv opstår i nærheden af, hvor to tektoniske plader mødes. Pladerne kan i årevis gnide mod hinanden, uden der sker noget dramatisk. Klippematerialet i pladerne har ligesom plastik-linealen en vis bøjelighed. Men på et tidspunkt bliver spændingen for stor, og enorme mængder energi udløses. De fleste jordskælv sker mange kilometer under Jordens overflade. Det sted, hvor det første brud sker, kaldes hypocenter. Men de kraftige rystelser breder sig i alle retninger som ringe i vandet. På Jordens overflade bliver jordskælvet kraftigst lige oven over det sted, hvor bruddet er sket. Det sted kaldes epicenter. Hvorfor er jordskælv så farlige? Pludselig begyndte det hele at ryste, og jeg omfavnede min mor. Huset faldt sammen omkring os. Mens jeg lå under murbrokkerne, forsøgte jeg at trække vejret langsomt for ikke at gå i panik. Men hvert minut føltes som et helt år. Sådan fortalte den 20 årige Omur Kinay, da hun var reddet ud af ruinerne og lå på hospitalet. Hun var en af de heldige efter et jordskælv i Tyrkiet i august 1999. 17.000 mennesker omkom under sammenstyrtede huse deriblandt Omurs mor. Epicenter Jordskælvsbølger Hypocenter Forkastning Det sted under Jordens overflade, hvor bruddet sker, kaldes hypocenter. Herfra breder jordskælvsbølgerne sig i alle retninger. Rystelserne er kraftigst lige oven over hypocentret. Dette sted kaldes epicentret. 33
Omkring 17.000 mennesker omkom under sammenstyrtede huse, da Tyrkiet blev ramt af et voldsomt jordskælv i 1999. Det er ikke nødvendigvis de kraftigste jordskælv, der dræber flest mennesker. Et af historiens kraftigste jordskælv fandt sted i 1964. Men selv om det havde en styrke på 8,4 på Richterskalaen (se side 36), kostede det kun 131 mennesker livet. Hvorfor? Jo, ganske enkelt fordi der ikke boede ret mange mennesker i den del af Alaska, hvor jordskælvet fandt sted. Men selv storbyer kan slippe billigt. I 1989 ramte et kraftigt jordskælv millionbyen San Francisco i USA. 62 mennesker mistede livet. Det var selvfølgelig slemt nok, men året forinden var 25.000 mennesker omkommet ved et noget svagere jordskælv i Armenien. Og det fandt endda ikke sted i nærheden af en storby. Den store forskel i antallet af dødsofre skyldes, at man i fattige lande som Armenien og Tyrkiet ikke har råd til at jordskælvssikre husene. Langt de fleste mennesker omkommer nemlig, fordi de bliver begravet i sammenstyrtede huse. I rige lande som USA og Japan gør man meget for at sikre husene i de byer, der er mest udsatte. Derfor 34
Et jordskælv på 7,6 på Richterskalaen er altødelæggende. Billedet her er fra Taiwan, 1999. er befolkningen i rige lande ikke så udsatte som i fattige lande. Her må befolkningen betale med deres liv! Geo-aktivitet Byg et jordskælvssikkert hus. Brug aktivitetsark 19. Sådan kan huse gøres mere sikre De to højhuse på tegningen ligner hinanden, men kun det ene er jordskælvssikret. Huset til højre, er bygget på betonsøjler. Det betyder, at hele bygningen vil svaje samtidig i tilfælde af jordskælv. Det mindsker risikoen for sammenstyrtning. 35
Richterskalaen 3,0 Svagt 4,0 Moderat 5,0 Stærkt 6,0 Ødelæggende 7,0 Altødelæggende 8,0 Katastrofalt Føles som Møbler Møbler Svagere Mange huse Jordens en lastbil, og biler flytter sig bygninger og broer overflade der kører ryster. og træer styrter ødelægges. bøjer forbi. bøjer. sammen. tydeligt. Richterskalaen En seismograf er et apparat, der kan måle selv meget svage jordskælv og vise dem som streger på et stykke papir (se foto side 39). Overalt i verden er der opsat seismografer. De registrerer hvert år omkring 800.000 jordskælv. I gennemsnit er det dog kun ca. 10 jordskælv om året, der resulterer i alvorlige skader og tab af menneskeliv. Langt de fleste jordskælv er så svage, at ingen mennesker bemærker dem. Men det er vigtigt for seismologerne (eksperter i jordskælv) at indsamle alle oplysninger. Måske kan et lille jordskælv være et tegn på, at et stort og kraftigt er på vej. For at kunne sammenligne jordskælvs styrke benytter man den såkaldte Richterskala. Jordskælv under 3,0 på Richterskalaen kan næsten ikke mærkes af mennesker, men fra omkring 6,0 bliver det for alvor farligt. Det kraftigste jordskælv, der nogensinde er registreret, var på 9,3 på Richterskalaen. Flodbølger Jordskælv kan, på samme måde som vulkanudbrud, forekomme under havoverfladen. Selv om disse jordrystelser sker langt fra beboet område, kan de koste mange menneskeliv. Jordrystelserne i havbunden sætter nemlig store vandmasser i bevægelse og skaber enorme flodbølger. En sådan flodbølge kaldes en tsunami. I 2004 skabte et jordskælv på bunden af det Indiske Ocean 10 meter høje flodbølger, som ramte kysterne ved Sumatra, Thailand, Sri Lanka, Indien og Østafrika. Omkring 300.000 døde! Japans kyster har også med jævne mellemrum været hårdt ramt. På åbent hav kan man ikke se, at der er fare på færde, men når vandmasserne bliver presset ind i de smalle bugter langs Japans kyst, kan flodbølgerne blive op til 20-30 meter høje. 36
De 10 værste jordskælv i 100 år Land Årstal Styrke på Ricterskalaen Antal dræbte Sydøstasien 2004 9.0 300.000* Kina 1976 8.0 242.000* Kina 1920 8.6 200.000 Japan 1923 8.3 143.000 Peru 1970 7.8 69.000 Italien 1908 7.5 60.000 Iran 1990 7.7 50.000 Tyrkiet 1939 8.0 32.000 Iran 2003 6.7 26.000 Armenien 1988 6.9 25.000 *Der er stor usikkerhed om dette Verdenshistoriens værste jordskælv menes at have dræbt 830.000 mennesker. Det fandt sted i 1556 i Kina. Kan jordskælv forudsiges? Kun fjolser og sjovere prøver at forudsige jordskælv. Ordene er sagt af Charles F. Richter (1900-1985). Det er manden, der har lagt navn til den skala, som angiver, hvor kraftige jordskælv er. I dag er man tilbøjelig til at give ham ret. Vi ved, hvorfor jordskælvene opstår. Vi ved, i hvilke områder risikoen er størst. Men selv de dygtigste seismologer kan ikke forudsige et jordskælv! Meget er forsøgt. Slanger og abers adfærd er studeret, fordi man mener, at dyr opfører sig anderledes lige inden et jordskælv. Det har ikke givet sikre resultater. Selvfølgelig har man også undersøgt, om der kom uventede udsving på seismograferne inden et kraftigt jordskælv. Men heller ikke det har givet de ønskede resultater. Med jævne mellemrum kommer der nye forslag, men indtil videre har resultaterne været skuffende. En gang imellem har man dog mulighed for at varsle et jordskælv, nogle få sekunder inden det går løs. Det havde man fx i 1995, da Mexico City blev ramt af et jordskælv. Det havde sit centrum et stykke uden for byen, og det tog 72 sekunder, før bølgerne havde forplantet sig gennem undergrunden og ind til millionbyen. På 72 sekunder kan man godt nå at tage visse forholdsregler på atomkraftværker, og måske kan man også nå at lukke for gasledninger. Skoleeleverne kan også godt nå at krybe ind under skolebordene for at beskytte sig mod nedfaldende mursten. Men kan folk i højhuse nå ud i tide? Næppe. Nogle mener derfor, at det er bedst ikke at advare befolkningen. Det skaber bare en masse panik, som kun gør situationen endnu værre. Geo-aktivitet Forestil dig, at du befinder dig i en storby, hvor der er risiko for jordskælv. Du er måske på ferie i Istanbul, Athen eller San Francisco. Ville du gerne varsles om et jordskælv, et minut inden helvedet bryder løs? Eller vil du helst leve i lykkelig uvidenhed? Hvad ville du gøre, hvis du virkelig blev advaret, mens du var i en skole? i et tog? i et storcenter? i et højhus? Vil du gå i panik? 37