REVIEW I FAGET ENGELSK 2015 Udarbejdet af Robert Lee Reviever, Louise Wandel og Karoline Søgaard, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag
Indledning Dette review er en oversigt over tekster, som betragtes som særligt vigtige for forståelsen af undervisning i fremmedsprogfagene i dette tilfælde engelsk. Teksterne er valgt ud fra deres relevans for sproglærere i folkeskolen. Teksterne sigter mod både at dække grundlæggende, forskningsbaseret viden om fremmedsprogstilegnelse og om forskningsbaseret viden om fremmedsprogsundervisning. Grundlæggende viden for en sproglærer er, at undervisningen skal sigte mod, at eleverne får mulighed for at modtage input, producere output og indgå i interaktion med andre. Desuden er det en forudsætning for, at eleverne udvikler sproglig præcision og korrekthed, at der sættes eksplicit fokus på sprogets formside. Undervisning i fagenes kulturdimension, kommunikative aspekter, ordforråd og grammatik skal altså foregå i sammenhæng. Der skal arbejdes struktureret med både ordforråd og grammatik, samtidig med at fokus på sprogets kommunikative indhold og funktion fastholdes. Task-baseret undervisning er en tilgang til undervisning i fremmedsprog, som lader læreren arbejde integreret med både elevernes kommunikative og interkulturelle kompetencer, sproglige korrekthed og sproglige præcision. Derfor er netop den kommunikativtfunktionelle tilgang valgt som didaktisk omdrejningspunkt i relation til de valgte tekster. Det har været en del af udvælgelseskriterierne, at teksterne skulle være relativt korte og relativt let tilgængelige. Teksterne er overvejende på dansk - dog indgår enkelte fremmedsprogede tekster. Reviewet refererer væsentlige forskningsresultater fra en periode, der rækker fra vor nutid og til omkring tyve år tilbage. Disse forskningsresultater understøtter en undervisning, som skaber optimale forudsætninger for alle elevers aktive tilegnelse af kommunikative og interkulturelle kompetencer. Titlerne er primært fundet i fagtidsskriftet Sproglæreren og i det peer-reviewede danske tidsskrift Sprogforum. Desuden er inddraget forskningsformidlende tekster på målsproget, fra f.eks. British Councils hjemmeside. Ud over de korte tekster i selve reviewet anføres til sidst i dokumentet henvisninger til enkelte længere tekster, websites og til fagtidsskrifter. Disse kan måske indgå som inspiration til møder i fagteams. Reviewet er udarbejdet af: Robert Lee Revier, Louise Wandel og Karoline Søgaard 2
Reviewets indhold er disponeret i følgende fire områder: 1. Sproglig opmærksomhed og sproglig bevidsthed 2. Focus-on-form grammatik og ordforråd 3. Taskbasering og kommunikativ sprogundervisning 4. Tidligere sprogstart 3
Emneområde 1: Sproglig opmærksomhed og sproglig bevidsthed Language awareness og noticing Titel: Sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed Forfatter: Helle Pia Laursen og Lars Holm Årstal: 2010 Emne: Sproglig opmærksomhed og sproglig bevidsthed Relevans: Denne artikel giver en forklaring af begreberne sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed. Artiklen gennemgår en række måder at arbejde med sproglig opmærksomhed på i andetsprogsundervisning, som også er relevante for fremmedsprogsundervisningen. Kort beskrivelse: Artiklens forfattere er begge lektorer ved Institut for pædagogisk antropologi ved DPU, hvor de beskæftiger sig med dansk som andetsprog og flersprogethed. I artiklen redegør de to forfattere for begreberne sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed. Især begrebet sproglig opmærksomhed behandles. Opmærksomhed kan rette sig mod forskellige dimensioner af sproget fra de mindste dele som eksempelvis fonemer og morfemer over sprogbrug og sprogfunktioner til sprogets rolle som identitetsmarkør. Disse tilgange afspejler forskellige sprogsyn: et strukturalistisk, et funktionelt og et, der anskuer sproget som socialt skabt. Sproglæreren skal være opmærksom på, hvad målet med sprogundervisningen er, hvilke sider af sproget, der inddrages i sprogundervisningen og hvordan. I artiklen præsenteres en model over, hvilke indholdsmæssige dimensioner af sproget opmærksomheden kan rettes mod i undervisningen. På mikroniveau indgår dimensioner som grammatik, semantik og ortografi, mens der på makroniveau indgår dimensioner som sproglig variation, sprogforandring og sprogtilegnelse. Alle disse dimensioner kan, iflg. forfatterne, med fordel indgå i sprogundervisning, der har som mål at udvikle elevers viden om sprog, deres nysgerrighed og deres interesse for sproget som fænomen. Forfatterne går herefter videre til at komme med en række eksempler på, hvordan der konkret kan arbejdes med sproglig opmærksomhed i sprogundervisningen. Eleverne kan f.eks. samle ord og vendinger på fremmedsproget, som de møder uden for skolen eller de kan finde eksempler på forskellige udtryk, f.eks. faste vendinger i lydoptagelser. Forfatterne beskriver også, hvordan der kan leges med sprog i sprogundervisningen, det kan være gennem rim og remser eller gennem leg med sprogets betydning. Afslutningsvis redegøres for måder at inddrage flere sprog i undervisningen på. Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Bogen kan bestilles via folkebiblioteket Reference: Laursen, H. og Holm, L. (2010). Sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed (s. 96-111) i Dansk som andetsprog: pædagogiske og didaktiske perspektiver. Kbh. Dansklærerforeningen. 4
Titel: Language awareness Forfatter: Ronald Carter Årstal: 2003 Emne: Sproglig opmærksomhed Relevans: Denne artikel fremstiller kortfattet, hvad language awareness er og hvordan begrebet er blevet brugt historisk set. Kort beskrivelse: Ronald Carter er professor emeritus ved Nottinghams Universitet. Hans forskningsområde er anvendt lingvistik. I denne korte artikel gives en beskrivelse af, hvad language awareness er. Udtrykket kan bedst oversættes med sproglig bevidsthed og sproglig opmærksomhed. Historisk set har udtrykket både været foreslået som alternativ til den traditionelle tilgang til sprogundervisning med formalistisk grammatikundervisning og oversættelse, men også som en reaktion mod den negligering af sprogets formside, som nogle kommunikative tilgange til sprogundervisning fremførte. Language awareness bruges nu også til at dække over tilgange, som beskæftiger sig med længere tekster (både mundtlige og skriftlige) og hvori det forudsættes, at sprogbrug ikke er neutral, men altid er en del af noget socialt, hvorfor det er vigtigt, at learnere bliver opmærksomme på, at sprog både kan bruges til at dække over og afsløre alle teksters sociale og ideologiske natur. Language awareness indebærer ikke blot et fokus på sprog i sig selv, men også på de kognitive fordele ved at reflektere over sprog. Sådanne fordele kan forstærkes gennem metoder, som highlighter særlige træk ved sproget og aktivt involverer learneren. Sprogtilegnelsesforskning har understreget, at det er fordelagtigt, at learneres opmærksomhed rettes eksplicit mod målsproget. Dette kan f.eks. gøres gennem aktiviteter, som understøtter, at learneren selv finder frem til sprogets regler gennem induktive aktiviteter. Task-baseret undervisning har vist sig særligt effektivt til at fremme netop dette. Sprog: Engelsk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Key Concepts in ELT er tilgængelig online på http://eltj.oxfordjournals.org/ Reference: Carter, R. Language awareness. ELT journal, 57, s. 64-65. Link: http://eltj.oxfordjournals.org/content/57/1/64.full.pdf+html 5
Titel: Noticing Forfatter: Robert Batstone Årstal: 1996 Emne: Noticing at lægge mærke til sprog Relevans: I denne korte artikel redegøres for begrebet noticing, at lægge mærke til. Artiklen bidrager til forståelsen af, at det er nødvendigt at learnere lægger mærke til sprog, før dette sprog kan blive noget, de rent faktisk har lært. Kort beskrivelse: Robert Batstone er forsker med særlig interesse i fremmed- og andetsprogsundervisning. Da artiklen blev skrevet, var han ansat ved Institute of Education ved University of London. I artiklen beskrives det, hvordan sprogligt input bliver til intake, som kan bidrage til sprogtilegnelsesprocessen. Dette kræver, at learneren lægger mærke til særlige træk ved inputtet. Dette kan gøres ved, at learnerens opmærksomhed rettes mod særlige træk i inputtet. Dette kan både gøres eksplicit, f.eks. gennem metasproglige forklaringer eller implicit, f.eks. ved at give ord i en tekst, som man gerne vil, at learnere lægger mærke til, forskellige farver. Det er vigtigt, at læreren, når han eller hun tilrettelægger undervisning, tager højde for, at learnere ofte vil kunne undgå brug af den sproglige form, man som lærer har planlagt, de skal bruge. Derfor er disse lægge mærke til aktiviteter nødvendige. Når eleverne skal lægge mærke til bestemte sproglige fænomener, er det en kompleks proces. De skal både lægge mærke til form og betydning. Derfor er det en god idé at sørge for, at learnerne har mulighed for at møde og lægge mærke til det samme sproglige fænomen mere end én gang. Desuden foreslås det, at man muligvis skal sørge for, at eleverne får mulighed for at koncentrere sig om sproglige fænomeners form og betydning på adskilte tidspunkter. Til sidst i artiklen foreslås det, at receptive og produktive tasks kan gennemføres adskilt og at receptive tasks med fordel kan gennemføres før produktive. Sprog: Engelsk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Key Concepts in ELT er tilgængelig online på http://eltj.oxfordjournals.org/ Reference: Batstone (1996). Noticing. ELT journal, 50, s. 274 6
Titel: Sproglig opmærksomhed en tilgang til at styrke sproglæring fra den tidlige barndom Forfatter: Danièle Moore Årstal: 2014 Emne: Sproglig opmærksomhed fra den tidlige barndom Relevans: Artiklen beskriver, hvordan udviklingen af børnenes sproglige opmærksomhed danner grundlag for al sprogindlæring. Artiklen er relevant for undervisning i begyndersproget, men kan med fordel anvendes på alle klassetrin i folkeskolen da elevernes bevidsthed om sprog og sproglæring gør læringen nemmere. Kort beskrivelse: Artiklen belyser, hvordan eleverne allerede fra de små klasser gennem sproglig opmærksomhed kan blive bedre til at lære nye sprog og til at forstå de sprog, de taler. I artiklen ser Moore tilbage på de sidste 30 års forskningsresultater inden for feltet language awareness, sproglig opmærksomhed. Ved hjælp af undervisningsaktiviteter arbejder eleverne med at opdage sproglige fænomener i kendte og ukendte sprog, hvilket støtter dem i egen hypotesedannelse om, hvordan sprog fungerer. Language awareness er altså en metode, der lægger op til, at eleverne reflekterer over sprog og sproglæring. Artiklen giver et bud på seks væsentlige læringsmål til at understøtte elevernes sproglige opmærksomhed: dyrs kommunikation, nonverbal kommunikation, sprogenes system, den sociale brug af sproget, funktionelle forskelle i brugen af tale- og skriftsprog, sproglig mangfoldighed og refleksion over sproglæring. Ved hjælp af eksempler forklarer Moore, hvordan undervisningen kan understøtte udviklingen af elevernes metasprog, dvs. det sprog man bruger til at tale om sprog med. Metasproglige kundskaber vil, ifølge Moore, gøre det nemmere for eleverne at overføre viden fra et sprog til et andet. Derudover understreger hun, at eleverne kan reflektere over alle sproglige niveauer: det metasproglige niveau (sproget), det metatekstuelle niveau (tekster), diskurserne (det metadiskursive niveau) og konteksten den sproglige handling udformer sig i (det metapragmatiske niveau). Moore mener ikke, at det at lære sprog er en sum af målbar sproglig kunnen, hvor sproget på modermålsniveau er målet. Sproglæring er derimod et felt, hvor barnet lærer for at kunne lære, for at finde ud af hvem det selv er, og for at åbne sig for verden. Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Sprogforum 58 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på sprogforum@unipress.au.dk eller købes via forlagets hjemmeside www.unipress.dk Reference: Moore, D. (2014). Sproglig opmærksomhed. Sprogforum 58, s. 41-48 7
Emneområde 2: Focus-on-form grammatik og ordforråd Titel: Focus-on-form med afsæt i nordamerikansk forskning Forfatter: Kirsten Haastrup Årstal: 2004 Emne: Focus-on-form Relevans: Artiklen skildrer, hvordan tilgangen form-fokuseret undervisning (Focus on Form) er opstået i tilknytning til den kommunikative tilgang, og forklarer, hvorfor sprogforskere har set et behov for, at undervisning i fremmedsprog ikke kun fokuserer på elevernes evne til at kommunikere mundtligt (fluency) men også koncentrerer sig om elevernes evne til at bruge sproget korrekt (accuracy). Kort beskrivelse: Kirsten Haastrup var en meget aktiv dansk fremmedsprogsforsker. Hun var i mange år redaktør på sprogmagasinet Sprogforum. Da hun skrev artiklen, var hun forskningsprofessor på CBS. I artiklen forklarer Haastrup, hvordan flere nordamerikanske sprogforskere (herunder den kendte canadiske sprogforsker Merill Swain) undersøgte, hvilken effekt den kommunikative tilgang havde på elevernes sprogtilegnelse. Disse undersøgelser blev bl.a. foretaget blandt elever, der havde deltaget i de såkaldte immersion, eller sprogbads-, programmer, hvor de blev undervist på et andet fag end deres modersmål i skolen. Disse undersøgelser viste, at til trods for, at eleverne fik store mængder sprogligt input og fik gode receptive kompetencer ligesom de havde en høj grad af fluency, blev deres kompetencer med hensyn til sproglig korrekthed ikke så gode som forventet. Dette ledte forskere til at lede efter en tilgang til sprogundervisning, som ville kunne føre til en øget korrekthed for fremmedsprogslearnere. Haastrup forklarer videre i artiklen, hvad det teoretiske fundament for form-fokuseret undervisning er. Hun beskriver forskellen mellem Focus on FormS og Focus on Form, og klargør hvorfor form-fokuseret undervisning ikke er det samme som traditionel grammatik undervisning, men en undervisning, som forsøger at få eleverne til at reflektere over væsentlige formaspekter fra alle sprogets niveauer dvs. både de niveauer som omhandler det grammatiske niveau, men også de niveauer som omhandler pragmatik og diskurs. Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Sprogforum 30 kan bestilles på pluk@au.dk eller ses på http://library.au.dk/fileadmin/www.bibliotek.au.dk/campus_emdrup/sprogforum_arkiv/sprogforum_no._30 2004_Sproglig_opmaerksomhed.p df Reference: Haastrup, K (2004): Focus-on-form med afsæt i nordamerikansk forskning. Sprogforum 30. Sproglig opmærksomhed s. 6-14. 8
Titel: Comparing focus on form and focus on forms in second-language vocabulary learning Forfatter: Batia Laufer Årstal: 2006 Emne: Form-fokuseret sprogundervisning, eksplicit fokus på læring af ordforråd Relevans: Artiklen gør opmærksom på, at form-fokuseret undervisning gælder ligeså meget ordforråd som grammatik. Tillige fremlægger artiklen bevis på, at sprogundervisning der tilsættes eksplicit fokus på ord, giver et langt større læringsudbytte end undervisning uden eksplicit fokusering på ord. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter Batia Laufer (BL) bestrider et professorat ved Afdeling for Engelsk Sprog og Litteratur på Haifa Universitet, Israel, hvor hun i årevis har forsket i ordforrådstilegnelse og -didaktik. Artiklen, som omhandler form-fokuseret sprogundervisning, er opdelt i tre dele. Den første del er en kort gennemgang af den litteratur, som har haft til formål at kortlægge effekten af form-fokuseret undervisning på fremmed- og andetsprogstilegnelse. Selvom størstedelen af denne litteratur udelukkende har beskæftiget sig med læring af grammatik, fremhæver BL, at ordforråd ligeledes kan og bør gøres til genstand for sproglig opmærksomhed. Med udgangspunkt i ordforrådstilegnelse beskriver BL to forskellige måder, hvorpå form-fokuseret sprogundervisning som regel realiseres i praksis. Den ene tilgang kaldes fokus på form (i entalsform), og går ud på at arbejde nærmere med ord, der forekommer i en kommunikativ sammenhæng, og som derved er indholdsforankret. Den anden tilgang, som modsætningsvis bærer betegnelsen fokus på former (i flertalsformen), drejer sig om at arbejde eksplicit med ord, der er isoleret fra en sammenhængende tekst, og som derved ikke er indholdsforankret. Den anden del af artiklen er en beskrivelse og afrapportering af en undersøgelse, forfatteren foretog med henblik på at afdække den påvirkning, de to tilgange til form-fokuseret sprogundervisning måtte have på læring af ordforråd. Resultaterne viste, at begge tilgange til form-fokuseret undervisning førte til en øget tilegnelse af ord i sammenligning med undervisning uden fokusering på ord. Resultaterne viste til gengæld ingen statistisk forskel mellem de to form-fokuserede tilgange. Med afsæt i undersøgelsens resultater og de betingelser, der præger fremmedsprogtilegnelse, fastslår BL i den sidste del af artiklen, at effektiv ordforrådstilegnelse kræver eksplicit bearbejdning af ord gennem form-fokuseret undervisning. De betingelser der forårsager behovet for begge former for systematisk fokusering på ordforråd er begrænset undervisningstid samt begrænset eksponering til målsproget uden for det formelle læringsrum. Sprog: Engelsk Dokumenttype: artikel Tilgængelighed: Tidskriften CMLR kan downloades eller bestilles på AU Library, Campus Emdrup. Reference: Laufer, B. (2006). Comparing Focus on Form and Focus on FormS in Second Language Vocabulary Learning. The Canadian Modern Language Review/ La Revue Canadienne des langues vivantes, 63, s. 149-166 9
Titel: Tilegnelse og testning af ordforråd Forfatter: Lars Stenius Stæhr Årstal: 2009 Emne: Eksplicit fokus på læring af ordforråd Relevans: Artiklen har været med til at danne grundlag for engelskfagets ordforrådslæringsmål (Vejledningen for faget engelsk, 2014: Afsnit 1.1), og giver et forskningsbaseret bud på, hvordan arbejdet med ordforråd i grundskolen kan systematiseres med hensyn til både ordudvælgelse og eksplicit bearbejdning af de udvalgte ord. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter Lars Stenius Stæhr (LSS) er freelance Associate Manager hos Novo Nordisk A/S. Han har tidligere været ansat lektor ved Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet. Artiklen beskæftiger sig med ordforrådstilegnelse og didaktik. Indledningsvis lægger LSS ud med to bemærkninger. Den første er, at lærerene i grundskolen bør arbejde eksplicit og systematisk med udviklingen af elevernes ordforråd. Flere danske undersøgelser viser, at elevernes engelskordforråd ikke ligger på et tilstrækkeligt niveau. Med den anden bemærkning konstaterer LSS, at en forudsætning for at lærerne bevidst kan rette opmærksomhed mod ordforråd er, at de er i besiddelse af viden om ordforrådstilegnelse og -didaktik. I forlængelse af disse udsagn fremlægger LSS centrale aspekter af ordforrådstilegnelse og didaktik. Fremlæggelsen gør bl.a. opmærksom på, at ordforrådstilegnelse er en gradvis, langsommelig og kompleks proces. Derudover fremhæves det, at ordforrådstilegnelse ikke kun drejer sig om at lære flere ord. Den går nemlig også ud på at erhverve sig dyb, indgående viden om de ord, man allerede har kendskab til. Med hensyn til didaktik opridser LSS to forskellige tilgange til ordforrådsundervisning. Under den indirekte tilgang forventes der, at ordforrådstilegnelsen sker som følge af, at sprogindlærerene eksponeres for målsproget uden bevidst fokusering på ordforråd. Under den direkte tilgang arbejdes der bevidst med udvikling af ordforråd. En række undersøgelser viser, at den direkte tilgang er mere effektiv end den indirekte tilgang. Med udgangspunkt i den direkte tilgang giver LSS derfor nogle praktiske retningslinjer for ordudvælgelse og eksplicit bearbejdning af de udvalgte ord. Det centrale udvælgelseskriterium er ordets hyppighed, da de hyppigste ord giver den bredeste tekstdækning og derved er med til at understøtte tekstforståelse. I denne didaktiske sammenhæng nævner LSS hjemmesiden The Compleat Lexical Tutor, der tilbyder en bred vifte af gratis redskaber, som kan bruges i forbindelse med ordforråd. Afslutningsvis gennemgår LSS en række ordforrådstest, som kan bruges til at afdække elevernes aktuelle ordforrådsniveau. De fleste af disse test er tilgængelige på nettet, men det er ikke alle, der egner sig til brug i grundskolen. Sprog: Dansk Dokumenttype: Kapitel i bog Tilgængelighed: Bogen Sprogfag i forandring kan bestilles via folkebiblioteket, på AU Library, Campus Emdrup eller købes via forlagets hjemmeside www.samfundslitteratur.dk. Reference: Stenius-Stehr, L. (2009/11). Tilegnelse og testning af ordforråd i Gregersen, A. S. (red.). Sprogfag i forandring pædagogik og praksis. Samfundslitteratur. 10
Titel: Teaching grammar as a liberating force Forfattere: Richard Cullen Årstal: 2008 Emne: Sproglig opmærksomhed, Form-fokuseret undervisning. Relevans: Artiklen argumenterer, at form-fokuseret undervisning, hvor grammatikken ses som en resurse, vil udvide frem for at begrænse elevens måder at udtrykke sig på. Kort beskrivelse: Richard Cullen er Institutleder ved Centre of Language Studies and Applied Linguistics ved Canterbury Christ Church University i England, og han har gennem mange år beskæftiget sig med form-fokuseret undervisning. Som nævnt i artiklen om form-fokuseret undervisning af Kirsten Haastrup, så handler tilgangen om øget inddragelse af sproglige former i undervisningen. D.v.s. at der ikke er tale om en tilbagevenden til traditionel grammatikundervisning, hvor grammatiske emner bliver gennemgået og øvet helt løsrevet fra den øvrige undervisning. Cullen skriver med reference til Merill Swain, at output tasks, hvor learnerne får mulighed for at producere sprog, er en nødvendig forudsætning for, at deres intersprog kan udvikle sig. Med andre ord: eleverne skal prøve kræfter med opgaver, hvor de selv skal producere sprog både mundtligt og skriftligt, det er ikke tilstrækkeligt, at de får input. For det er først, når de bliver presset til at producere sprog, at de bliver sprogligt opmærksomme. Det er her, at de lægger mærke til sprogets form og til deres egne sproglige mangler. I artiklen redegør Cullen herefter for, hvilke kendetegn form-fokuseret undervisning skal have, for at undgå at blive traditionel grammatikundervisning. Disse omfatter bl.a., at eleven ikke tvinges til at bruge bestemte grammatiske strukturer, men kan vælge frit blandt de strukturer, de selv kender, at eleven møder opgaver, hvor teksten er simplificeret og hvor eleven derfor selv må tilføre den nødvendige grammatik, eller at eleven arbejder med tasks, hvor elevens sproglige opmærksomhed øges og eleven selv kan se (lægge mærke til), hvor han/hun mangler sprog. Afslutningsvis giver Cullen konkrete eksempler på, hvilke typer opgaver der inkluderer ovennævnte kendetegn og hvordan man kan integrere dem i fremmedsprogsundervisningen. Sprog: Engelsk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: ELT Journal Volume 62/3 July 2008. Reference: Cullen, Richard (2008) Teaching grammar as a liberating force. ELT Journal Volume 62/3 11
Emneområde 3: Taskbasering og kommunikativ sprogundervisning Titel: Er kommunikativ undervisning kommunikativ? Forfattere: Karen Lund Årstal: 1999 Emne: Kommunikative undervisningsaktiviteter Relevans: Er relevant for tilrettelæggelse af kommunikative, læringsmålstyrede undervisningsaktiviteter på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Karen Lunds artikel fra 1999 er en klassiker. Den er således genoptrykt i Sprogforums jubilæumsnummer fra 2010. I artiklen redegøres for, hvorfor og hvordan egentlige kommunikative undervisningsaktiviteter er helt basale for elevernes sprogtilegnelsesproces: Kommunikativ praksis er ikke målet, men selve midlet til at lære et sprog man lærer at kommunikere ved at kommunikere. Med udgangspunkt i fejlopfattelser af, hvad kommunikativ undervisning er, opstiller Karen Lund klare kriterier for, hvad god kommunikativ undervisningspraksis indebærer: en liste til tjek af ens egen undervisning. Kommunikative undervisningsaktiviteter er ikke samtaleøvelser, hvor eleverne træner allerede kendt stof, men kontekster hvor eleverne mundtligt eller skriftligt er nødsaget til at forhandle om betydning, dvs. henholdsvis bestræbe sig på at forstå en meddelelse og at udtrykke sig klart overfor sin modtager, som i fx problemløsningsopgaver, holdningskløftopgaver eller sociale interaktionsopgaver. Målsætningen for sprogundervisningen er i følge Karen Lund, at eleven opnår et fluent, korrekt og komplekst sprog. Hun pointerer afsluttende, hvordan disse mål opnås via forskellige aktiviteter, og at der derfor skal veksles mellem kommunikative aktiviteter, der er tilrettelagt ud fra klart definerede, forskellige læringsmål. For udvidet og mere specificeret målsætning for elevens sprogtilegnelse, se næste tekst: Kommunikativ kompetence (2001) og evt. Karen Lunds egen Kommunikativ kompetence hvor står vi (1996) på http://inet.dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/spr4/lunda.html Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Findes som fuldtekst på: http://inet.dpb.dpu.dk/infodok/sprogforum/spr14/lund.html Reference: Lund, K. (1999). Sprogforum 14, Er kommunikativ undervisning kommunikativ? s. 26-33 og Sprogforum 49-50, s. 43-52 12
Titel: Task force Forfatter: Michael Svendsen Pedersen Årstal: 2001 Emne: Tasks i sprogfagene: et bud på kommunikativ sprogundervisning Relevans: Artiklen diskuterer begrebet task-baseret undervisning, der fokuserer på elevernes læringsmuligheder. Artiklen henvender sig til undervisning på alle klassetrin. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter Michael Svendsen Pedersen er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet. I artiklen fokuserer han på det læringsrum, som tasken indgår i altså fokus på hvad en task kan anvendes til i undervisningen og hvordan den kan anvendes. En task definerer MSP som en kommunikativ opgave/en problemorienteret kommunikativ læringsaktivitet. En task-baseret undervisning bygger på et kognitivt sprogtilegnelsessyn, som knytter sig til et kommunikativt-funktionelt sprogsyn, hvor sprog er medie for kommunikation. I læringsprocessen fokuseres på at elev/eleverne skal tilegne sig et funktionelt sprog, at de skal udvikle deres intersprog gennem hypotesedannelse og brug af læringsstrategier, samt at eleverne skal tilegne sig et relevant sprog ud fra deres egne forudsætninger og med indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen i klassen. MSP giver eksempler på flere task-typer, fx puslespils-task, informationskløft-task, en problemløsningstask og en beslutningstagnings-task. Meget centralt i opbygningen af et task-forløb står de tre faser: en før-fase, hvor elevernes sproglige og kulturelle viden aktiveres, og hvor læreren sammen med eleverne skaber konteksten for det indholdsmæssige, det sproglige og det læringsmæssige. Herefter følger selve task-fasen, som indeholder planlægning-gennemførelse og fremlæggelse og som afslutning på forløbet en efter-task-fase med fokus på den sproglige efterbearbejdning. Afslutningsvis pointerer MSP, at en task-baseret undervisning kan være med til at sikre fokus på aktiviteter i et kommunikativt læringsrum. Sprog: Dansk Dokumenttype: artikel Tilgængelighed: Sprogforum 20 kan bestilles på pluk@au.dk eller ses på http://library.au.dk/betjeningssteder/campus-emdrupdpb/infodokvelkommen/infodokogsprogforum Reference: Sprogforum nummer 20/ 2001 Task 13
Titel: Implementing task-based learning with young learners Forfatter: David Carless Årstal: 2002 Emne: Brugen af tasks i fremmedsprogsundervisningen med seks-syv årige børn samt nogle af de udfordringer en sådan tilgang kan afstedkomme. Relevans: Artiklen omhandler brugen af en task-baseret tilgang med seks-syv årige elever, men udgangspunktet er, at task-baseret undervisning er fordelagtigt for fremmedsprogstilegnelsen, også med yngre elever. Den anviser fokusområder, som læreren skal være særligt opmærksom på, når task-baseret undervisning implementeres med yngre elever. Kort beskrivelse: Artiklens forfatter, David Carless, er ansat ved institut for engelsk ved The Hong Kong Institute of Education. Han er uddannet lærer og har desuden en kandidatgrad i anvendt sprogvidenskab samt en PhD-grad. Artiklen er baseret på studier af task-baseret undervisning med 6-7 årige børn, udført af tre lærere på tre forskellige skoler i Hong Kong. Artiklen diskuterer fire områder, som det er værd at tage stilling til, når taskbaseret undervisning implementeres med yngre elever samt kommer med forslag til, hvordan disse områder kan gribes an i undervisningen. De fire områder er: støj og adfærd, brug af modersmål, graden af elevdeltagelse samt den rolle som tegning og farvelægning spiller i undervisningen. Carless skriver, at det er forventeligt, at brugen af task-baseret undervisning giver et højere støjniveau i undervisningen, men skriver også, at graden af uproduktiv støj samt off-task opførsel stiger, når tasken enten er for nem eller for svær for eleverne. Det er vigtigt, at tasks tilrettelægges grundigt og at eleverne i øvrigt bliver gjort opmærksomme på formålet med tasken. Hvad angår brug af modersmål er det klart, at eleverne har en tendens til at bruge modersmålet, når de enten er meget optagede af indholdet i tasken eller hvis de har mangelfulde sproglige ressourcer. Han understreger, at det er vigtigt, at læreren selv er en god sproglig rollemodel for eleverne og bruger målsproget som kommunikationsmiddel. Desuden skal eleverne undervises i sprog, som kan bruges til interaktion, f.eks. can you repeat that, please. Derudover skal læreren gøre opmærksom på, at eleverne forventes at bruge engelsk og endelig skal en vis brug af modersmålet tillades. Om det tredje område, elevdeltagelse, skriver Carless, at hans studie peger på, at der kan forekomme ulige rollefordeling blandt eleverne, hvilket gør, at nogle elever får brugt målsproget mere end andre. Læreren kan forsøge at imødekomme dette ved at skabe en tryg atmosfære, hvor alle elever tør ytre sig og sørge for, at rollefordelingen blandt eleverne skifter fra lektion til lektion. Det sidste område, som nævnes i artiklen, er brugen af tegne- og farvelægningsaktiviteter. Læreren skal være opmærksom på, at der ikke bliver brugt for meget tid på sådanne aktiviteter, hvor der ikke produceres målsprog, men kan samtidig tage hensyn til, at disse aktiviteter kan virke motiverende og afslappende for eleverne. Sprog: engelsk Dokumenttype: artikel Tilgængelighed: ELT journal kan tilgås på http://eltj.oxfordjournals.org/content/by/year. Artiklerne er ikke frit tilgængelige. Reference: Carless, David (2002) Implementing task-based learning with young learners ELT Journal vol. 56/4, OUP 14
Emneområde 4: Tidligere sprogstart Titel: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger. Forfatter: Petra Daryai-Hansen, Annette Søndergaard Gregersen & Karoline Søgaard Årstal: 2014 Emne: Tidligere sprogstart og fremmedsprogsundervisning. Relevans: State-of-the-art artikel. Kortfattet opsummering af europæisk forskning inden for feltet tidligere sprogstart, der danner udgangspunkt for formulering af praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart i Danmark. Kort beskrivelse: Denne artikel opsummerer og diskuterer tre store europæiske forskningsprojekter samt et norsk projekt om tidligere sprogstart og fremmedsprogsundervisning. Projekternes fokusområder gennemgås kortfattet, og deres anbefalinger samles op til sidst i en dansk kontekst som anbefalinger på lovgivningsniveau og i forhold til planlægning og tilrettelæggelse af 1. og 2. obligatoriske sprog i Danmark på det kommunale plan og skoleniveau. Undersøgelserne viser, at eleverne generelt er glade for den tidlige(re) sprogstart, men at undervisningen skal tilrettelægges omhyggeligt, hvis den skal have en positiv effekt på elevernes sproglige og kulturelle læring. Alder er en faktor for optimal læring, men andre faktorer som tid, antal lektioner i forløbet og undervisningens intensitet og nærvær er lige så væsentlige faktorer for elevernes motivation og glæde ved læring. Undervisningen skal tilrettelægges i klare og genkendelige strukturer, forældrene inddrages, multimodale medier indgå og musik, sange, rim og remser anvendes centralt i elevernes møde med målsproget. I artiklens konklusion bringes ni anbefalinger til lærere i grundskolens tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk. Det understreges af artiklens tre forfattere, at den tidligere sprogstart stiller høje krav til lærernes didaktiske kompetencer til omhyggelig planlægning af undervisningsforløb. Sprog: Dansk Dokumenttype: Artikel Tilgængelighed: Sprogforum 58 kan bestilles på AU Library, Campus Emdrup og Aarhus Universitetsforlag på sprogforum@unipress.au.dk eller købes via forlagets hjemmeside www.unipress.dk Reference: Daryai-Hansen, P., Gregersen, A.,S., Søgaard, K. (2014). Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger. Sprogforum 58, Begyndersprog, s. 19-25. 15
Yderligere materiale til uddybende studium: Forskningsbaserede og praksisanvisende grundbøger Gregersen, A. S. (red.) 2011. Sprogfag i forandring - pædagogik og praksis. København: Samfundslitteratur. Nielsen, B. 2013. Vurdering af læremidler i praksis. København: Forlaget UCC. Kan købes via www.ucc.dk/forlag Praksisanvisende artikler Gregersen, A. S. (2013). Sprog er den bedste gave, man kan give sine børn Sproglæreren, 2013, nr. 2. Sproglærerforeningen, pp. 9-11. Gregersen, A. S. (2013). Flere sprog styrker identitet og dannelse. Fremmedsprog i skolen. VIA: Liv i skolen, nr. 2, maj 2013, 15. årgang, pp. 86-88. Gregersen, A. S. (2012). En verdensborger taler mange sprog. Sproglæreren nr. 2. Sproglærerforeningen, pp. 20-23. Willis, Jane (2008). Six types of tasks for TBL http://www.teachingenglish.org.uk/article/six-types-task-tbl Jane, Willis (2008). Criteria for identifying tasks http://www.teachingenglish.org.uk/article/criteria-identifying-tasks-tbl Hent yderligere inspiration og viden i sprogmagasiner og på websites som: Sproglæreren blad udgivet af sproglærerforeningen. http://sproglaererforeningen.dk/boiler/ Sprogforum. http://library.au.dk/betjeningssteder/campus-emdrup-dpb/infodokvelkommen/infodokogsprogforum/sprogforum-nr-1-til-35/ Learn English Kids: http://learnenglishkids.britishcouncil.org/en/ - masser af inspiration til gode aktiviteter til eleverne i indskoling og på mellemtrin Learn English Teens: http://learnenglishteens.britishcouncil.org/ - masser af inspiration til gode aktiviteter til eleverne på mellemtrin og i udskolingen Teaching English: http://www.teachingenglish.org.uk/?utm_source=te_medium=header-tab&utm_campaign=teachingenglish her er mange gode artikler, faglig debat og inspiration til engelskundervisningen. 16