Beskrivelser af workshops til dlf.org/lærertræf

Transkript

1 r af workshops til dlf.org/lærertræf Fælles oplæg Formiddag: Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut Eftermiddag: Uddannelseschef Bjørn Hansen, Tænketanken Cevea Workshops formiddag 1.1 Fra kommunikative aktiviteter til task-baseret engelskundervisning for indskoling og mellemtrin 1.2 Workshop i engelsk for mellemtrin og udskoling beskrivelse følger 1.3 Workshop i tysk beskrivelse følger 1.4 Sprogfag i et inklusionsperspektiv - om sproglig opmærksomhed som didaktisk princip i fransk 1.5 Evaluering af elevers matematiske kompetencer 1.6 Hvordan kan afgangsprøven i idræt være med til at understøtte det faglige arbejde i udskolingen? 1.7 Inspiration til designprocesser i håndværk og design 1.8 Workshop i håndværk og design beskrivelse følger 1.9 VIS-rutinen et fagdidaktisk værktøj til den faglige læseundervisning i historiefaget 1.10 Styr på mål 1.11 Sproglig udvikling i fagene 1.12 Få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din matematikundervisning Workshops eftermiddag 2.1 Systematisering, styrketræning og integrering af ordforrådstilegnelse i engelsk i indskolingen og på mellemtrin Language activities for teenagers 2.3 Tidligere sprogstart i tysk: centrale praksisanbefalinger med fokus på sproglig opmærksomhed 2.4 Autentisk sprogundervisning i fransk beskrivelse følger 2.5 Matematik og undervisningsdifferentiering beskrivelse følger 2.6 Hvordan kan vi i idrætsfaget arbejde med læringsmål for undervisningen med udgangspunkt i de nye fælles mål? 2.7 Workshop i håndværk og design beskrivelse følger 2.8 Innovation og entreprenørskab i håndværk og design 2.9 Hvad er der sket med historiefaget? 2.10 Styr på mål 2.11 Sproglig udvikling i fagene 2.12 Få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din sprogundervisning

2 Fælles oplæg Formiddag: Vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut Oplægget handler om betydningen af at have høje forventninger til alle elever. Om hvordan man kan arbejde professionelt med at fastholde høje forventninger til alle elever og om risikoen for og konsekvensen af at lærerne kommer til at sænke forventningerne til grupper af elever eller enkelte elever. Oplægget bygger primært på EVA s rapporter Høje forventninger til alle elever (2013) og Motiverende undervisning. Tæt på god undervisningspraksis på mellemtrinnet (2014). Eftermiddag: Uddannelseschef Bjørn Hansen, Tænketanken Cevea Workshops formiddag 1.1 Fra kommunikative aktiviteter til task-baseret engelskundervisning for indskoling og mellemtrin Engelsk indskoling og mellemtrin Karoline Søgaard, Professionshøjskolen UCC Forskning viser, at hvis elever skal blive så gode som muligt til et fremmedsprog, er det nødvendigt, at læreren helt fra starten fastholder et fokus på både ordforråd og grammatik samtidig med, at fokus på sprogets kommunikative indhold og funktion fastholdes. Task-baseret undervisning er en tilgang til undervisning i fremmedsprog, som lader læreren arbejde integreret med både elevernes kommunikative kompetencer, sproglige korrekthed og sproglige præcision. Den task-baserede tilgang nævnes i FFM som en særlig arbejdsmåde i faget. På workshoppen vil der blive vekslet mellem oplæg, der introducerer den task-baserede tilgang til engelskundervisningen, og hands-on aktiviteter, som giver deltagerne inspiration og idéer til at arbejde taskbaseret i den læringsmålstyrede undervisning med fokus på elever fra indskoling og mellemtrin 1.2 Engelsk mellemtrin og udskoling Nicolai Schartau, Professionshøjskolen UCC følger

3 1.3 Begynderundervisningen i tysk sprog i bevægelse Tysk Tanja Jessing, cand.pæd i tysk, læreborgsforfatter og forlagsredaktør for fremmedsprog Workshoppen vil give deltagerne viden om, inspiration og ideer til praktiske aktiviteter og forløb i den tidlige tyskundervisning med udgangspunkt i nyere forskning. Helt centralt for begynderundervisningen er arbejdet med ordforråd. Uden ord intet sprog. Eleverne skal derfor tilegne sig et ordforråd, som er klart til at blive brugt. Med afsæt i et kommunikativt sprogsyn vil workshoppen fokusere på sprogtilegnelsen gennem kombination af leg og læring med bevægelse, rim og remser, sange og rollespil, som kan bruges i den daglige undervisning. På den måde kan eleverne få en oplevelse af succes og sproglig selvtillid, der motiverer, engagerer og giver lyst til at lære tysk. Vi vil bl.a komme ind på: Konkrete aktiviteter med bevægelse Rollespil og tekster Sange Organisering af varierede sproglige aktiviteter Tilrettelæggelse af forløb Læringsstrategier Workshoppen vil bestå af en vekslen mellem oplæg, diskussion og afprøvning af konkrete øvelser og aktiviteter.

4 1.4 Sprogfag i et inklusionsperspektiv - om sproglig opmærksomhed som didaktisk princip i fransk Fransk Annette Søndergaard Gregersen, Professionshøjskolen UCC Oplægget diskuterer sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur. I oplægget stilles spørgsmål og der gives svar som oplæg, workshops og hands-on øvelser til inspiration og direkte anvendelse i og udenfor klasserummet på skolen: Hvorfor er en metalingvistisk viden nødvendig for elever i grundskolen? Eleverne bliver i stand til at overføre viden fra et sprog til et andet Eleverne bliver opmærksomme på sprog og sprogbrug i diverse sociale kontekster Eleverne bliver sprogligt opmærksomme på forskellige sprogsystemer Eleverne bliver opmærksomme på funktionelle forskelle i brug af tale og skriftsprog Følgende grundprincipper introduceres og afprøves. Der reflekteres over sprog og sproglæring vha. aktiviteter, der skal få eleven til at opdage sproglige fænomener i kendte og ukendte sprog Der dannes hypoteser om hvordan sprog fungerer Eleverne anvender deres sproglige viden på tværs af sprogene 1.5 Evaluering af elevers matematiske kompetencer Matematik Thomas Kaas, Professionshøjskolen UCC Hvordan kan læreren løbende evaluere elevers besiddelse af matematisk kompetence? Dette har været en udfordring for mange matematiklærere siden Fælles Mål 2009, hvor matematiske kompetencer blev en integreret del af målene for elevers matematiklæring. Workshoppen giver konkrete ideer til, hvordan matematiklærere løbende kan skaffe sig information om deres elevers besiddelse af matematisk kompetence og bruge disse informationer fremadrettet i undervisningen. Der indgår både teori om - og praksiseksempler på evaluering af elevers matematiske kompetencer. Workshoppen er rettet mod alle klassetrin.

5 1.6 Hvordan kan afgangsprøven i idræt være med til at understøtte det faglige arbejde i udskolingen? Idræt Birgitte Hedeskov, Professionshøjskolen UCC Afgangsprøven i idræt er en fantastisk mulighed for at få set nærmere på vores fag og blive skarpe på, hvad eleverne egentlig skal lære. På workshoppen vil vi med udgangspunkt i prøvens form og krav, undersøge hvilke konsekvenser den har for måden at arbejde med faget. Hvordan kan arbejdet med temaer og læringsmålstyret undervisning være med til at folde faget ud, og hvordan kan en samlet årsplanlægning for 8. og 9.klasse være basis for både en god idrætsundervisning og samtidig forberede eleverne til prøven? 1.7 Inspiration til designprocesser i Håndværk og design Håndværk og design Merete Weimann, Professionshøjskolen UCC Hvilken rolle skal design spille i det nye fag Håndværk og design? Hvordan har designbegrebet udviklet sig, og hvordan er spændingsfeltet mellem håndværk og design? 1.8 Hvad mener vi med design, hvad ligger der i dette begreb, når vi anvender det i forbindelse med undervisning? Hvordan rammesættes og igangsættes en god designproces? Hvordan bliver processen innovativ og entreprenant? Der zoomes ind på konkrete metoder til inspiration og idéudvikling, og der vises eksempler fra konkrete undervisningsforløb. På hvilke måder kan det være relevant at inddrage IT og medier i en designproces? Hvilket potentiale og faldgruber kan der være i de forskellige redskaber og medier, og hvordan kan de fx inddrages i forbindelse med inspiration, idéudvikling og eksperimenter. Der lægges op til at deltagerne undervejs bidrager med input, egne synspunkter og idéer. Håndværk og design Britta Thorlann følger

6 1.9 VIS-rutinen et fagdidaktisk værktøj til den faglige læseundervisning i historiefaget Historie Elisabeth Arnbak, lektor DPU Læsning af forskellige fagtekster indgår som en væsentlig del af undervisningen i faget historie, og allerede fra 3. klasse møder eleverne nye typer tekster, der er helt anderledes end de tekster, de læser i danskundervisningen. I workshoppen sættes der fokus på de faktiske læsekrav i faget historie og på, hvordan historielæreren kan integrere undervisning i tekstforståelsesstrategier, fagligt ordkendskab og begrebsforståelse i historieundervisningen, så det fagsproglige arbejde understøtter elevernes historiefaglige læring. Deltagerne præsenteres for VIS-rutinen og dens aktiviteter og de erfaringer, vi har gjort os med VIS-rutinen i Projekt VIS Nye Fælles Mål, tværfagligt Bodil Nielsen, Ph.d. Nye Fælles Mål skal omsættes til årsplaner og til tydelige læringsmål og tegn på læring i de enkelte undervisningsforløb. lige niveauer og faglig progression skal beskrives. Hvordan kan man formulere læringsmål og tegn for et forløb på nogle uger, sådan at de bliver hensigtsmæssige styringsredskaber for både lærer og elever, og hvordan kan man beskrive forskellige faglige niveauer? Hvordan kan man sammenfatte, hvad det vil sige at være god til fag X, i nogle få hovedområder, som er velegnede til at sammenfatte en længere periodes evalueringer af elevers fremskridt i forhold til fagets mål? 1.11 Sproglig udvikling i fagene Sproglig udvikling, tværfagligt Birgitte Holck Bækgaard, læringskonsulent, Undervisningsministeriet Med forenklede Fælles Mål er der indført et nyt tværgående tema, sproglig udvikling. Hermed er sproglig udvikling med sproglige mål skrevet ind i alle fag. Det er blevet faglærerens ansvar ud over at sætte faglige mål også at sætte sproglige mål. Vi skal se på, hvordan det kan gøres, og hvordan sproglige mål kan præcisere og konkretisere de faglige mål.

7 1.12 Få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din matematikundervisning Matematik, bevægelse Christian Ditlevsen og Nicole Hummelgaard, Dansk Skoleidræt Kom og få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din undervisning. Hjerner og- kroppe har brug for at komme i bevægelse, fordi det skaber bedre forudsætninger for at lære, koncentrere sig og bevare motivationen. Fysisk aktivitet kan hjælpe eleverne til at fastholde koncentrationen gennem skoledagen. På denne workshop vil du få gode idéer til, hvorledes fysisk aktivitet kan fremme en motiverende undervisning, der udfordrer den enkelte elev og styrker læringsprocessen. Du vil blive præsenteret for forskellige øvelser, som du straks kan anvende i din undervisning. Deltagerne prøver på egen krop en række praksisøvelser fra Sæt Skolen i Bevægelses inspirationskatalog. Øvelserne integrerer bevægelse og aktivitet i faget matematik. Oplægget giver svar på: Hvorfor skal man bevæge sig også i matematik? Hvordan kan man inddrage bevægelse så den giver mening for faget? Hvad kan man konkret tage fat på, som matematiklærer? Workshops eftermiddag 2.1 Systematisering, styrketræning og integrering af ordforrådstilegnelse i engelsk i indskolingen og på mellemtrin. Engelsk indskoling og mellemtrin Louise Wandel, Professionshøjskolen UCC Danske børns engelske ordforråd er ikke stort nok. Med de nye Forenklede Fælles Mål skal eleverne lære flere ord. I Fælles Mål 2009 skulle eleverne kunne 2000 ord. Nu er målet, at når eleverne går ud af 9. Klasse, så skal deres sproglige rygsæk rumme de 3000 mest brugte ord. Dette er en væsentlig forøgelse, og målet kan kun nås, hvis der arbejdes systematisk med elevernes ordforråd. Effektiv ordforrådstilegnelse kræver eksplicit bearbejdning af ord gennem kommunikativ og samtidig også form-fokuseret undervisning. På workshoppen vil der blive vekslet mellem oplæg om ordforrådstilegnelse og hands-on aktiviteter, som giver deltagerne inspiration og idéer til at arbejde med ordforrådstilegnelse i den læringsmålstyrede undervisning med fokus på elever fra indskoling og mellemtrin.

8 2.2 Language activities for teenagers Engelsk mellemtrin og udskoling Lena Smith Boysen, folkeskolelærer og engelskvejleder på Bredagerskolen i Jelling Hvordan aktiverer, motiverer, overtaler, lokker og udfordrer vi som undervisere de ældste elever til at lære og bruge engelsk som classroom language? Få nye ideer og inspiration til engelskundervisningen med de ældste elever. Der vil blive mulighed for at blive introduceret til samt selv afprøve en række aktiviteter og øvelser, der kan anvendes til teenagere. Workshoppen tilbyder inspiration og ideer til generelle øvelser og aktiviteter, der kan anvendes meget bredt og således ikke er tilknyttet et bestemt emne. Der fokuseres først og fremmest på mundtlig kommunikation samt bevægelse i undervisningen. 2.3 Tidligere sprogstart i tysk: centrale praksisanbefalinger med fokus på sproglig opmærksomhed Tysk Petra Daryai Hansen, Professionshøjskolen UCC Målet med workshoppen er at give et kort overblik over centrale praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart i tysk samt at klæde deltagerne på til at kunne arbejde struktureret og integreret med sproglig opmærksomhed i den kommunikative fremmedsprogsundervisning. I workshoppen diskuterer vi centrale praksisanbefalinger inden for feltet tidligere sprogstart. Forskning viser, at hvis elever skal blive så gode som muligt til et fremmedsprog, er det bl.a. nødvendigt at arbejde fokuseret med sproglig opmærksomhed på alle alderstrin. Der skal arbejdes struktureret med både ordforråd og grammatik samtidig med at fokus på sprogets kommunikative indhold og funktion fastholdes. Workshoppen bruger den task-baserede undervisning som et eksempel på en tilgang til undervisning i fremmedsprog, som lader læreren arbejde integreret med både elevernes kommunikative og interkulturelle kompetencer og deres sproglige korrekthed og præcision.

9 2.4 Autentisk sprogundervisning i fransk Fransk Mie Schroeder, lærer på Distriktsskole Smørum og formand for opgavekommissionen i fransk 2.5 Matematik og undervisningsdifferentiering Matematik Michael Wahl Andersen, Professionshøjskolen UCC følger 2.6 Hvordan kan vi i idrætsfaget arbejde med læringsmål for undervisningen med udgangspunkt i de nye fælles mål? Idræt Jesper Maar Lange, Professionshøjskolen UCC I denne workshop vil vi arbejde med aktuelle og relevante spørgsmål i forhold til idrætsfagets nye betingelser omkring de forenklede Fælles Mål og en idrætsundervisning med udgangspunkt i mål: Hvordan kan vi bruge de nye fælles mål i vores undervisningspraksis? Hvad betyder det for idrætsfaget, at vi skal have større opmærksomhed på læringsmål for undervisningen? Hvordan kan vi finde eksempler på gode læringsmål for idrætsundervisningen? 2.7 Håndværk og design Bolette Kremmer Hansen, Professionshøjskolen Metropol

10 2.8 Innovation og entreprenørskab i håndværk og design Håndværk og design Ove Eskildsen, University College Lillebælt Innovation og entreprenørskab har en særlig plads i håndværk og design. I workshoppen vil vi forsøge at udrede begreberne og der vil blive givet konkrete eksempler på hvordan innovation og entreprenørskab kan implementeres i faget. Endvidere vil der blive drøftet, hvordan HD-lokaler kan indrettes, så der iscenesættes innovativ og entreprenant undervisning. 2.9 Hvad er der sket med historiefaget? Historie Jens Aage Poulsen, lektor, Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Workshoppen tager afsæt i nogle resultater af og udfordringer i aktuelle undersøgelser bl.a. om lærere og elevers forståelse af historiefaget og brug af læremidler. På workshoppen drøftes også: Færdigheds- og vidensmål i Forenklede Fælles Mål er rettet mod kompetencer (Vide hvordan ) og peger ikke mod bestemte emner og temaer. Hvordan kan de så forstås og bruges i tilrettelæggelse af undervisningen. Konkrete ideer til varierede måder at undervise og lære på i historiefaget Afprøvning korte eksempler på opgaver/øvelser, der kan styrke elevernes kompetencer til historisk refleksion og være aktive medskabere af historie.

11 2.10 Nye Fælles Mål, tværfagligt Bodil Nielsen, Ph.D. Nye Fælles Mål skal omsættes til årsplaner og til tydelige læringsmål og tegn på læring i de enkelte undervisningsforløb. lige niveauer og faglig progression skal beskrives. Hvordan kan man formulere læringsmål og tegn for et forløb på nogle uger, sådan at de bliver hensigtsmæssige styringsredskaber for både lærer og elever, og hvordan kan man beskrive forskellige faglige niveauer? Hvordan kan man sammenfatte, hvad det vil sige at være god til fag X, i nogle få hovedområder, som er velegnede til at sammenfatte en længere periodes evalueringer af elevers fremskridt i forhold til fagets mål? 2.11 Sproglig udvikling i fagene Sproglig udvikling, tværfagligt Birgitte Holck Bækgaard, læringskonsulent, Undervisningsministeriet Med forenklede Fælles Mål er der indført et nyt tværgående tema, sproglig udvikling. Hermed er sproglig udvikling med sproglige mål skrevet ind i alle fag. Det er blevet faglærerens ansvar ud over at sætte faglige mål også at sætte sproglige mål. Vi skal se på, hvordan det kan gøres, og hvordan sproglige mål kan præcisere og konkretisere de faglige mål.

12 2.12 Få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din sprogundervisning Sprogfag, bevægelse Christian Ditlevsen og Nicole Hummelgaard, Dansk Skoleidræt Kom og få inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din undervisning. Hjerner og- kroppe har brug for at komme i bevægelse, fordi det skaber bedre forudsætninger for at lære, koncentrere sig og bevare motivationen. Fysisk aktivitet kan hjælpe eleverne til at fastholde koncentrationen gennem skoledagen. På denne workshop vil du få gode idéer til, hvorledes fysisk aktivitet kan fremme en motiverende undervisning, der udfordrer den enkelte elev og styrker læringsprocessen. Du vil blive præsenteret for forskellige øvelser, som du straks kan anvende i din undervisning. Deltagerne prøver på egen krop en række praksisøvelser fra Sæt Skolen i Bevægelses inspirationskatalog. Øvelserne integrerer bevægelse og aktivitet i sprogfag Oplægget giver svar på: Hvorfor skal man bevæge sig også i sprogfag? Hvordan kan man inddrage bevægelse så den giver mening for faget? Hvad kan man konkret tage fat på, som sproglærer?