Kirke Menneske r Bidrag til en Informationsplan for folkekirken i Aalborg Stift Aalborg, den 29. januar 2009 Bilag 1 På mediernes vilkår af Poul Jacobsen, formand for bestyrelsen for Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg Stift Indledning En forudsætning for kirkens informationsarbejde er at forstå de grundlæggende vilkår og de væsentligste mekanismer i mediernes rolle i og samspil med samfundet. Figur 1 Informationstjenesten skal præge det billede af folkekirken, der i massemedierne præsenteres for mennesker Medier Kirkens direkte forkyndelse Gudstjenester, Kirkelige handlinger Sjælesorg Diakoni Undervisning Aktiviteter Kirkens egne medier Kirkeblade Stiftsavis Hjemmeside Med henvisning til figur 1 kan samspillene mellem kirke, massemedier og mennesker symboliseres ved cirklernes overlapning. Informationstjenestens fokus er den kommunikation, der sker til mennesker gennem massemedierne. Ud over de selvstændige massemedier har kirken sine egne (masse)medier, der i figuren er markeret, hvor de tre cirkler lapper over hinanden. Disse medier er c:\dokumenter\aktiviteter\informationstjenesten\.doc Side 1 af 6
også inden for Informationstjenestens synsfelt, idet der er et aktivt samspil mellem dem og Informationstjenesten, selv om de ligger uden for Informationstjenestens ansvar. Den væsentligste del af kirkens kommunikation sker direkte i alt det kirkelige arbejde. Det er derfor her, størstedelen af forkyndelsen skal ligge. Dette arbejde ligger uden for Informationstjenestens fokus og synsfelt og er derfor ikke behandlet i det følgende. I det følgende er der gennemgået nogle væsentlige forhold for de tre elementer og deres samspil. 1 Mennesker Religion eksisterer stadig Der har op gennem efterkrigstiden været en opfattelse af, at efterhånden som oplysningen vandt frem, ville de religiøse emner blive tvunget tilbage. Viden og forståelse ville erstatte overtro. Det er også sket i et vist omfang. Men parallelt hermed er opmærksomheden både i videnskabelige kredse og alment i stigende grad flyttet fra årsagssammenhænge til det formålsrettede. Det har gjort det legitimt at stille spørgsmål som hvorfor er vi her? og Hvad er formålet med mit liv? og det har generelt givet øget rum for det religiøse. Man kan se det i ugeblade og i tv: Religiøse eller åndelige emner fylder stadig meget. Og de trives fint sammen med oplysning og videnskabeligt baseret fornuft. Troværdighed frem for autoritet Med den øgede oplysning i samfundet og med den udvikling, der i øvrigt har fundet sted, er der generelt meget mindre respekt for formelle autoriteter i dag end i tidligere generationer. Mens embedet tidligere kunne give indehaveren autoritet, er det nu snarere sådan, at det er indehaverens personlige troværdighed, der skal give institutionen autoritet. Kirken som sådan opfattes ikke som en organisation, der med særlig vægt kan udtale sig om det sande, det gode, det rigtige. Det er ikke kun en følge af folkekirkens berøringsangst over for enhver form for formel autoritet, men også af det man positivt kan kalde den øgede demokratisering. Troværdighed er vigtigere end autoritet. Individualisering Den øgede individualisering i samfundet og forbrugskulturens fokus på de potentielle køberes ønsker og behov har medvirket til at give mennesker forventninger om at blive taget alvorligt. Belæring accepteres ikke i samspillet mellem selvstændige/selvbevidste og jævnbyrdige parter. Dette forhold på de kommercielle områder spejler sig også i borgernes forhold til samfundets institutioner. Borgerne har rettigheder og forventninger. Det gør sig også gældende i forhold til kirken. Tro og overtro Der har vist altid i kirkehistorien været et skisma mellem på den ene side den officielle og institutionaliserede religion med dens dogmer, læresætninger og billeder, og på den anden side den overtro der har haft tag i almindelige mennesker. Nyere forskning arbejder med en antagelse om, at det rent udviklingshistorisk måske er sådan, at det er de basale religiøse elementer, der er kommet først, hvorefter de i takt med samfundenes øgede kompleksitet er blevet institutionaliserede. De forskellige trossamfund har hver især produceret en formaliseret og sammenhængende fortælling oven på de basale religiøse elementer. Frem for at tage afsæt i de officielle religioner som de mest fuldgyldige kilder til tro og religion, kan man se de basale religiøse elementer som de centrale og 1 Notatet er i meget væsentlig grad inspireret af Stig Hjarvard: En verden af medier - Medialisering af politik, religion, sprog og leg. Samfundslitteratur 2008. Side 2 af 6
bærende for tro og religiøse forestillinger. De institutionaliserede religioner er snarere sekundære og efterrationaliserende. Denne forståelse hænger fint sammen med den ændring, der er sket i mediebilledet. Tidligere var det kirken, der kunne komme til orde, dels fordi den havde de forklaringssystemer, der kunne få tingene til at hænge sammen, dels fordi det var den, der havde talerstolen. I forlængelse heraf blev nogle trosforestillinger tidligere betragtet som udtryk for overtro, og de havde lavstatus i medierne. Men nu er kirkens fortrinsstilling som autoritet på trosspørgsmål ophørt. Mange af de folkelige trosforestillinger har fået en mere fremtrædende plads. Afstanden mellem disse folkelige trosforestillinger og folkekirken er i takt hermed blevet mere synlig opleves måske støre. Globaliseringen har med de mange rejsemuligheder og den lette kommunikation på tværs af kontinenter og kulturer betydet, at østlige religioner har været lettilgængelige og har udgjort alternative overbygninger og åndelige verdensbilleder. Medier Medierne bliver selvstændige Vi må konstatere, at medierne har overtaget en række sociale funktioner, som tidligere blev varetaget af kirken. Det er imidlertid ikke kun kirken, men samfundet som helhed, der i stigende grad bliver underlagt eller bliver afhængigt af mediernes logik. Tidligere var massemedierne redskaber for samfundets institutioner. Bøger og tidsskrifter tjente religionen, videnskaben og den kulturelle offentlighed, og aviserne var redskaber for de politiske partier og bevægelser. Radio og tv blev med en sammensat politisk styring holdt til en neutral og afbalanceret repræsentation af mange institutioners interesser. De sidste ca. 20 år har vi set en økonomisk selvstændiggørelse af medierne. De har sluppet båndene til de gamle institutioner og fungerer nu mere på egne økonomiske betingelser det vil sige styret af markedet. Aviserne er ikke mere ejet af interesseorganisationer. Venstre-pressen, Arbejderbevægelsens aviser og så videre findes ikke mere. Aviserne og i stigende grad tv-stationerne ejes af økonomiske interesser. De skal derfor ikke understøtte ideelle målsætninger, men er overvejende styret af økonomiske interesser. Det betyder ikke, at der ikke er politiske og interessemæssige forskelle på medierne, men det betyder, at medierne skal finde ud af at overleve økonomisk på markedsvilkår. De skal kunne sælge deres produkt! Og det virker dobbelt: Hvis de ikke kan skaffe købere (læsere/seere/lyttere), kan de heller ikke sælge deres annoncer. Sagt meget firkantet: Medierne skal med deres udvælgelse og redigering af stof skaffe øjne til at se annoncørernes budskaber. Medierne orienteres mod markedet Medierne må orientere sig mod deres marked og ikke mod de institutioner, der tidligere sikrede deres økonomi. De skal tilrettelægge deres budskaber efter, hvad der kan skaffe publikum købere og dermed sikre økonomien. Når medierne vender sig mod kunderne, for at betjene dem, er det kundernes meninger, holdninger og smag, der er afgørende for, hvad der bliver bragt. En udsendelsesrække som Åndernes magt er eksempel på denne ændrede prioritering. De almene, folkelige trosforestillinger har fået en meget højere status. På de vilkår kan medierne ikke overtage leverandørernes budskaber. Medierne bliver selv producenter af indholdet. Side 3 af 6
Rekvisitdepot Kirken har ikke bare mistet sin autoritet og sit monopol på religiøse og åndelige emner. I vidt omfang har den også mistet kontrollen over, hvordan sådanne emner præsenteres og behandles, når medierne tager dem op. Emnerne tages op, når medierne finder det belejligt, og de tages op på en måde, der kan skaffe læsere og seere. Det betyder ikke, at kirkens ritualer og værdier ikke formidles i medierne, men kirken har rollen som leverandør af råstof. Den kan få lov til at levere ritualer, når medierne kan bruge dem. Kirkens historier, myter, bygninger og fremtrædende personer fungerer som rekvisitter i mediernes design. Medier og mennesker Formidling af tro og etik Der er foretaget en undersøgelse af, hvad danskerne anvender som kilder til at tale om åndelige spørgsmål og om kampen mellem det onde og det gode. Det er en bredt anlagt undersøgelse, hvor også det åndelige er bredt defineret. Det viser sig, at diskussioner med familie og venner er den hyppigste form, danskerne anvender som anledning til at beskæftige sig med åndelige spørgsmål. Dernæst følger tv-programmer, faglitteratur og internetsider. Det er værd at notere sig, at kirkegang og bibellæsning er mere marginale. Bibellæsning er den svarmulighed, der er benyttet mindst. På spørgsmål om, hvilke medier der har været kilde og som i særlig grad har gjort indtryk på dem, er svarene, at det er de fiktive og fortællende medier tv, film, romaner og computerspil som leverer de fleste historier. Religiøse skrifter (herunder bibelen, salmebogen og diverse kirkelige tryksager) kommer på en sidsteplads. Medierne som kanal Medierne spreder en masse budskaber. Men hvilke? Der er en mangfoldighed af medier, og inden for hvert af dem er der mange forskellige budskaber herunder mange religiøse budskaber. De er kun i begrænset omfang formidlere af institutionaliserede religiøse samfunds kernetekster og holdninger, men til gengæld leverer de en overflod af religiøse enkeltelementer, som de blander på en ny måde. Medierne kæmper om brugernes opmærksomhed, og med det stigende antal medier bliver kampen hårdere. Det er helt afgørende at fange og fastholde kundernes opmærksomhed. De enkelte medier er derfor mindre optaget af, hvilket budskab de formidler, men mere optaget af, om de kan formidle det på en måde, der skaffer kunder. Medierne har givet de basale religiøse elementer en helt ny status ved at være lydhøre over for almindelige menneskers tro. På den måde er medierne med til at ændre det religiøse landskab. Som leverandør af forkyndelse oplever kirken, at det bliver stadig vanskeligere at komme igennem i en form, der er loyal overfor det budskab, den gerne vil formidle. Kirken kan kun sjældent levere sit eget produkt, men er henvist til at være leverandør af råstof. Medier som sprog Den måde, medierne taler om det religiøse stof på, afspejler markedsforholdene. Når det religiøse stof bliver underkastet mediernes formatering, er konsekvensen sædvanligvis, at det religiøse antager populærkulturelle former. Det betyder, at religionen bliver præget af en mere individualiseret, underholdnings- og forbrugerorienteret indstilling. Side 4 af 6
Det er stærkt begrænset, hvad der findes af direkte forkyndende udsendelser. Radioen transmitterer morgenandagten, og hver søndag er der en gudstjeneste. På tv er det mere begrænset. De få medier, der formidler direkte forkyndende og holdningspræget information, har meget begrænsede oplag og seer- og lyttertal. De henvender sig til en begrænset målgruppe. Når der på de landsdækkende kanaler er udsendelser med decideret religiøst indhold, er det oftest udsendelser, der er designet og produceret af medierne ikke af kirkerne. Og de udsendelser, der får de relativt store seertal, er dem, der benytter en genre, der i forvejen er populær. Det gælder fx Åndernes magt (en blanding af reality og lettere dokumentar) og Jesus og Josefine (julekalender), hvorimod udsendelser som Tal med Gud og Deadline 2. sektion opnår kun helt marginale seertal. Tv-kirken er produceret af kirken, og man har tilstræbt en tv-venlig gudstjeneste. Alligevel når udsendelsen kun et meget lille publikum og ingen, der ikke i forvejen ville gå i kirke. Medier som miljø Mediernes samspil med hinanden og med samfundets institutioner forandrer betingelserne for menneskers interaktion og kommunikation. Allerede fremkomsten af bogtrykkerkunsten ændrede kirkens kontrol over menneskers omgang med de bibelske tekster. I dag har medierne overtaget en række af de fællesskabsformidlende opgaver, som tidligere lå i kirken, familien og skolerne. Medierne konstituerer et dagligt fællesskab og tilhørssted. Før var det traditionsforvaltende institutioner (familien, kirken og skolen), der leverede moralsk orientering for det enkelte individ. I dag søger den moderne dansker til medierne for at afsøge tidssvarende normer for passende adfærd og holdninger og for at høre de store fortællinger. Medierne har også fået en central rolle i ritualiseringen af livets store og små begivenheder. For hverdagen er det ikke (kun) morgenandagten og aftensangen, der markerer overgangene mellem dag og nat. Det er i fuld så høj grad nyhedsudsendelserne i diverse medier. Ikke mindst tv har tiltaget sig en rolle i ritualiseringen af samfundsmæssige overgange som begravelse af præsidenter og indsættelse af kongelige overhoveder. Her bliver mediernes omfattende iscenesættelse af begivenheden afgørende for, at den formår at blive en fælles og følelsespræget erfaring for hele nationen. Medierne bliver også en vigtig ramme for udførelsen af det kollektive sorgarbejde, som udspiller sig i tilknytning til tragiske begivenheder. Medierne indbyder os alle til at deltage i de store følelser, og de leder os gennem et forløb det være sig sorgarbejdets forskellige faser eller forventninger og udløsning ved festlige lejligheder. Ved sådanne stærkt ritualiserede begivenheder ser man ofte et interessant samspil mellem medierne og kirken. Hvad enten der er tale om tragiske begivenheder som tsunamien eller om et glædeligt prinsebryllup, indtager transmissionen af den kirkelige handling en central rolle. Hvor den altovervejende del af mediedækningen sker gennem mediernes egen virksomhed og gennem de sædvanlige medieformater som nyheder, dokumentar, interview m.m. skal de afgørende ceremonielle handlinger helst foregå gennem en direkte tv-transmission, hvor tv-mediet overlader ordet til andre institutioner. Kirken Folkekirken har en solid forankring i den danske befolkning. Dens institutionelle rammer i form af bygninger indgår i vores fælles historie og kultur. Den har været aktiv medspiller i opbygningen af et sundhedsvæsen og et skolevæsen. Dens ritualer har dannet rammer om menneskers liv i generationer. Dens værdier har præget samfundet på alle niveauer i generationer. Side 5 af 6
Kirkens værdier har en uforanderlig karakter. I en verden, der ændrer sig, står kirken vagt om de værdier, der ikke er underlagt modeluner eller kulturelle svingninger. Dens styrker ligger derfor måske i at fastholde en værdimæssig forankring i en verden i hurtig forandring. Danmark har i mange henseender været et monokulturelt område. I trosspørgsmål har folkekirken næsten haft et monopol og ikke haft store udfordringer fra andre store grupperinger. Folkekirken har nydt godt af denne institutionelle tryghed med rammer og vilkår, der kun langsomt ændres. Men den udfordres i disse år af meget hurtige ændringer i samfundet ikke mindst foranlediget af udviklingen på kommunikationsområdet. Det er ikke kun kirkens værdier og budskab, men i høj grad formuleringen og formidlingen af dem, der udfordres. Og folkekirken har ikke en stærk organisatorisk struktur til at forholde sig til hurtige udfordringer fra omgivelserne. Mange enkeltpersoner og grupperinger har naturligvis forholdt sig til udviklingen på kommunikationsområdet og gennemført ændringer eller iværksat initiativer som reaktion på udviklingen. Det har givet mange nyttige erfaringer og megen viden. Informationstjenestens opgave er at bidrage til en professionalisering af folkekirkens formidling via massemedierne. Side 6 af 6