Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Baggrund Nærværende notat skal ses som et styrings- og koordineringsnotat, der fastlægger nogle gældende principper i visitationen af tilbud til ældre med funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov. Der er således ikke tale om et borgerrettet dokument. Notatet følger efter en længere proces med klarlægning af snitflader mellem Sundhed og Kultur samt Social og Arbejdsmarked hvad angår praktisk bistand og personlig pleje, socialpædagogisk støtte og forskellige former for botilbud. I maj 2011 målrettede de to forvaltninger et udredningsarbejde om indsatser på den sociale servicelovs 83 og 85 herunder snitfladerne mellem de to forvaltninger. Formålet med udredningsarbejdet har været at nå frem til klare og mere entydige snitflader på disse paragrafområder. En nedsat arbejdsgruppe fremlagde forslag om gældende principper, og disse blev godkendt af de to forvaltningsdirektører: Altid den mindst indgribende men fagligt hensigtsmæssige og forsvarlige foranstaltning. Altid den mest omkostningseffektive løsning (på kommuneniveau) til det fastsatte serviceniveau, under hensyntagen til, at det skal være fagligt og kvalitetsmæssigt hensigtsmæssigt og forsvarligt. Altid sigte mod færrest mulige forskellige medarbejdere i borgerens hjem. Altid sikre, at normalområdet og specialområdet samarbejder, sådan at et-hvert incitament til kassetænkning undgås. Altid have en tilgang til borgeren, hvorefter borgeren skal kunne klare mest muligt selv, også selv om borgeren skal anstrenge sig meget og det vil være svært for borgeren. Næste skridt var udarbejdelsen af et oplæg til en snitflademodel på 83 og 85 samt 107 og 108. Den 7. maj 2013 tilsluttede de to direktører sig snitflademodellen, og efterfølgende godkendte Social- og Sundhedsudvalget de nye snitflader. Med den nye snitflademodel var det således større klarhed om opgavefordelingen imellem de to forvaltninger. Der blev herefter nedsat en styregruppe med det formål at sikre implementering af notatets formål og indhold, samt at klarlægge mulige gråzoner. I styregruppen blev der bl.a. arbejdet med spørgsmålet om, hvad der definerer en specialiseret plads på et døgntilbud, dvs. hvornår leveres grundlæggende og basal pleje og praktisk bistand (som kan leveres af Social og Arbejdsmarked), og hvornår er der tale om specialiseret pleje (som skal leveres af Kultur og Sundhed). Et underpunkt til dette var spørgsmålet om, hvornår der skulle visiteres fra socialpædagogisk døgntilbud til plejebolig. I besvarelsen blev taget udgangspunkt i kriterierne for visitation til plejebolig, samt en vurdering af nødvendigheden af en socialpædagogisk ind-
Side 2/5 sats. På baggrund af dette blev udarbejdet en række anbefalinger, samt forslag til ansvarsfordeling og samarbejdsprocedurer. Anbefalingerne danner grundlag for de følgende forslag til gældende principper i vurderingen af, hvornår det er hensigtsmæssigt, at ældre med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse visiteres til plejebolig. I udarbejdelsen af principperne har der været inddragelse af en konsulent fra Socialstyrelsen med specialviden på området, dette med henblik på at sikre en faglig kvalificering af principperne. Om målgruppen og borgerens perspektiv Målgruppen, som notatet drejer sig om, defineres ud fra kombinationen af alder, funktionsnedsættelser og plejebehov. Dvs. at der kan være tale om alle former for funktionsnedsættelser, ligesom målgruppen heller ikke kan afgrænses til en specifik aldersgruppe. Spørgsmålet om, hvor man skal bo og have sit hjem, hvilket socialt netværk der er, og hvem der leverer støtte og pleje, er alt sammen helt afgørende rammer for den enkelte ældres liv. Mange af de borgere, for hvem plejebolig kan blive relevant, vil have boet mange år i et socialpædagogisk døgntilbud. Her vil den ældre kende rutinerne, have opbygget relationer til andre beboere og medarbejdere, ligesom der på stedet vil være vigtig viden om vedkommende, bl.a. dennes livshistorie, interesser, vaner, gode pædagogiske fremgangsmåder osv. At flytte fra socialpædagogisk døgntilbud til plejebolig vil derfor være et stort skift, som vil være forbundet med flere potentielle tab og udfordringer. Når vi er bevidste om dette og samtidig ønsker, at alle borgere, uanset funktionsnedsættelser, har ret til medbestemmelse og udnyttelse af deres medborgerskab, kræver det, at vi går langt for at sikre, at den enkelte borger høres og respekteres i spørgsmålet om, hvor vedkommende skal bo. Dette skal balanceres med, at der tages hånd om de svageste borgere, som grundet svære psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, måske ikke længere er i stand til at vurdere, hvad der er i deres eget bedste. Derfor har de professionelle også et ansvar for at vurdere, om borgeren er bedst hjulpet i en plejebolig, hvor personalet er uddannet til at håndtere somatiske lidelser og dertilhørende pleje. Principper I spørgsmålet om, hvor en borger skal bo og hvordan vedkommende bedst hjælpes, er der først og fremmest tre overordnede principper, som gør sig gældende: 1. Selvbestemmelse: Borgeren skal i videst muligt omfang selv bestemme, hvor vedkommende vil bo. Dette følger også af frit valgs-ordningen i forhold til både plejebolig og specialiseret døgntilbud. 2. Fleksibilitet: Hjælpen skal, i det omfang det er muligt, komme til borgeren. Dette sker bl.a. via et godt samarbejde mellem de to forvaltninger. Fleksibiliteten kommer bl.a. til udtryk ved, at basale plejeopgaver kan løses af personalet i Socialafdelingens døgntilbud, ligesom hjemmeplejen kan løse specialiserede opgaver hos borgere i sådanne døgntilbud. 3. Omkostningseffektiv: Der skal vælges den mest omkostningseffektive løsning under hensyntagen til, at den samtidig skal være fagligt og kvalitetsmæssigt forsvarlig. Det
Side 3/5 betyder, at borgerens mest fremtrædende behov, skal kunne imødekommes af det personale, der indgår i grundnormeringen på døgntilbuddet. I tillæg hertil foreslås det, at følgende principper skal ligge til grund for vurderingen af, om en borger i et socialpædagogisk døgntilbud skal tilbydes en plejebolig: Den ældre skal opfylde de første 5 kriterier for visitation til plejebolig. I forhold til det 6. kriterium om styrkelse af socialt netværk, skal det indgå i vurderingen af, om borgerens behov bedst og billigst dækkes i en plejebolig. I den konkrete sag tages der udgangspunkt i borgerens behov og trivsel Man må derfor vægte henholdsvis selvbestemmelse, socialt netværk, specialiseret pædagogik, samt plejebehov som følge af somatisk sygdom. Opholdet i socialpædagogisk døgntilbud kan suppleres med specialiseret pleje (efter 83 og 138), som leveres af Kultur og Sundhed (rammerne for dette fremgår af 7. Maj notatet). I vurderingen af, hvilke opgaver, der kan uddelegeres til personalet i det socialpædagogiske døgntilbud, og hvilke opgaver der skal løses af hjemmesygeplejen tages der udgangspunkt i de generelle aftaler om specialiseret sygepleje og aftaler om delegering af sygeplejeydelser. 1 Når borgerens plejebehov, herunder behov for specialiseret pleje og sygepleje, overstiger de specialpædagogiske behov, skal borgeren tilbydes en plejebolig. Er borgerens plejebehov opfattende nok, vil dækning af disse behov have forrang, således at man sikrer, at borgeren får den nødvendige pleje. Samtidig vil en borger med omfattende plejebehov typisk have begrænset mulighed for at deltage i aktiviteter og samvær i Socialafdelingens døgntilbud. Kan den nødvendige pleje således ikke leveres på en fagligt forsvarlig og omkostningseffektiv måde i Socialafdelingens døgntilbud, skal borgeren visiteres til en plejebolig. Opholdet i plejebolig kan evt. suppleres med en socialpædagogisk indsats fra Socialafdelingen. Den socialpædagogiske indsats er kendetegnet ved, at den tager udgangspunkt i faglig viden, f.eks. om den konkrete psykiske funktionsnedsættelse, som borgeren har, og om virksomme pædagogiske metoder. Derudover besidder det pædagogiske personale viden om den enkelte borgers livshistorie, personlighed, særlige kommunikations- og reaktionsmåder osv. 1 Specialiseret sygepleje er kendetegnet ved, at selve forløbet er komplekst. Dette kan bl.a. betyde, at forløbet er foranderligt med hyppige og uforudsigelige ændringer, som kræver en omfattende sygeplejefaglig viden og kompetence. Specialiseret sygepleje indbefatter bl.a. komplekse og teknisk specialiserede opgaver, der udføres i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Sygepleje vil i nogle tilfælde kunne uddelegeres, og dette vil altid ske efter en sygeplejefaglig vurdering af opgavernes kompleksitet.
Side 4/5 Der kan således også blive tale om en uddelegeret socialpædagogisk indsats. F.eks. kan Socialafdelingen i en overgangsperiode, efter at borgeren er flyttet i plejebolig, yde en indsats i det nye botilbud med det formål at formidle viden om pædagogiske metoder og yde sidemandsoplæring i forhold til den konkrete borger. Når en borger i et socialpædagogisk døgntilbud får et større behov for pleje, end der på forsvarlig vis kan dækkes i det aktuelle botilbud (jævnfør de nævnte principper), arrangeres et møde mellem myndighederne i de to forvaltninger med henblik på at visitere borgeren til plejebolig, evt. med socialpædagogisk indsats. Konsekvenser og dilemmaer Ovenstående principper foreslås således som gældende i spørgsmålet om, hvornår det er hensigtsmæssigt, at ældre med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse visiteres til plejebolig. Som nævnt tager principperne udgangspunkt i vores mål om at fremme den enkelte borgers medborgerskab og mestring. Principperne er ligeledes udfærdiget med baggrund i, at vi ønsker den bedst mulige hjælp sammensat på en omkostningseffektiv måde. Dette sikres ved, at medarbejderne primært udfører de opgaver, som de er uddannet til, men at der samtidig er en fleksibilitet i systemet, således at der kan finde oplæring og uddelegering sted. Det giver ikke mening at etablere parallelle systemer, men med samarbejde og klare aftaler kan opgaverne løses i fællesskab på tværs af special- og normalområdet. Med de foreslåede principper udnyttes de faglige kompetencer således optimalt, samtidig med at der tages hensyn til omkostningsniveauet. Intentionen hermed er bl.a. at imødekomme den demografiske udvikling, hvor man bl.a. forventer flere udviklingshæmmede ældre. Alligevel kan det vise sig nødvendigt at foretage ændringer, i tillæg til principperne. Principperne og aftalerne om uddelegering og samarbejde ser vi som den bedste løsning på en svær opgave. Vi kan således allerede nu identificere nogle fremtidige dilemmaer og udfordringsbilleder, som kalder på opmærksomhed: Der kan vise sig at være grænser for uddelegeringen, dvs. at man kan komme i situationer, hvor uddelegering ikke kan betale sig, hverken menneskeligt eller økonomisk. De økonomiske konsekvenser er endnu uvisse, om end modellen vurderes at være den mest omkostningseffektive. Den demografiske udvikling kan nødvendiggøre yderligere tilpasninger og evt. tilførsel af nye midler. Udgangspunktet er at løfte opgaverne med de eksisterende ressourcer. Implementeringen af principperne og konsekvenserne heraf skal imidlertid følges tæt, hvorefter man må evaluere på omkostningerne og indsatsen for borgerne. Vi ved, at der med befolkningsudviklingen vil komme flere opgaver og yderligere behov for pleje- og omsorgsindsats både på special- og normalområdet. Med principperne og den fælles opgaveløsning kan vi forhåbentlig tage brodden af dette, men vi kan ikke vide, hvor langt det rækker. Der kan således opstå behov for både økonomiske og organisatoriske ændringer. Hvis borgere skal kunne flytte fra social-
Side 5/5 pædagogiske døgntilbud til plejeboliger, kan det på sigt blive relevant med forskellige tilpasninger. Man kunne forestille sig, at man forsøgte at samle ældre, der kommer fra specialområdet, i plejeboliger samme sted. Dette vil både give fordele for borgernes sociale netværk og udvikling af medarbejdernes pædagogiske kompetencer. Ligeledes kan det med tiden blive nødvendigt at ansætte mere plejepersonale i døgntilbuddene i Socialafdelingen. Dette bl.a. som følge af, at der bliver flere udviklingshæmmede ældre og dermed flere basale plejeopgaver, som skal løses i Socialafdelingens døgntilbud. Endelig kan det på sigt overvejes at udvikle specialiserede plejeboliger i samdrift mellem de to forvaltninger. Resume: I notatet foreslås en række principper som gældende i visitationen af botilbud til ældre borgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov. De vigtigste principper kan opsummeres som: Borgerens selvbestemmelse og tilknytning til bostedet vægtes højt. Fleksibilitet i opgaveløsningen er derfor afgørende, bl.a. ved brug af oplæring og uddelegering af opgaver imellem de to forvaltninger. Indsatsen skal samtidig være omkostningseffektiv og fagligt forsvarlig, dvs. at vi skal undgå parallelsystemer og løbende vurdere, hvor omfattende og komplekse borgerens plejebehov er. Når borgerens plejebehov overstiger mulighederne for at kunne profitere af den socialpædagogiske indsats og miljøet på døgntilbud i Socialafdelingen, skal borgeren kunne tilbydes en plejebolig.