MAGASINET Nr. 97 Marts 2015 127. årgang Nyt fra Det Danske Missionsforbund Ytringsfrihed Ledere baner vej Sommerstævne i uge 30 International mission Marius Sørensen Spejderbacille
MAGASINET l e d e r Magasinet udgives af Det Danske Missionsforbund (DDM). Det udkommer som indstik i domino og sendes til DDM s menigheder for lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DDM s synspunkter eller teologiske grundlag. domino udkommer 6 gange om året, og kan modtages på privat adresse for 295 kr. Henvendelse til ddm@email.dk Ansvarshavende Forbundsrådet v/formand Finn Kier-Hansen Redaktion Peter Götz, peter@goetz.dk, i samarbejde med Forbundsrådet Annoncer Annoncører henvises til domino: Erik Damm, annoncer@domino-online.dk Næste udgivelse til afhentning i din menighed Medio maj Ekspedition FrikirkeNets Servicekontor: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00 Grafisk design Janie Conrad Riisager, janier@domino-online.dk Tryk Jørn Thomsen Elbo, Kolding Missionsforbundets sekretariat Rosenlunden 17, 5000 Odense C tlf. 66 14 83 31, fax, 66 14 83 00 Nordea reg.nr. 2374 konto 0370110700 ddm@email.dk, www.missionsforbundet.dk Forsiden Et sommerstævne har mange oplevelser Hvad er koden? Det spørgsmål møder os dagligt, for eksempel når du kører Dankortet gennem terminalen i shopping centeret, når du vil åbne din Facebook-profil og mange andre steder. At kende koden er forudsætningen for at komme ind til det, som ligger bag. Koden er ligesom en nøgle. Den er nødvendig for at lukke op. Ja, jeg tror på korsets gåde, synger vi i påskesalmen Hil dig frelser og forsoner. Korsets gåde er det mysterium, at Gud iklæder sig menneskeskikkelse og i vores sted dør på korsets for at bringe frelse til en hel verden. Det er virkelig en gåde. At få øje på denne gåde er ikke så svært. Den kan alle se. Mange afviser gåden med vantro. Andre siger med Grundtvig: Ja, jeg tror på korsets gåde. Det store spørgsmål er, hvordan man kan komme ind i den dimension, hvor man af hjertet tror på det gådefulde. Hvad er det, der lukker op for troen på Kristi fuldbragte værk på korset? Svaret er, at det er ikke nok at kunne se gåden. Man må kende koden for at kunne løse gåden og dermed træde ind i troens rum. Uden korsets kode vil korset forblive en uløst gåde. Men hvad er koden? Hvad er det, der lukker op for korsets kraft i vores liv? Hvad er det, der får os til at tro på korsets gåde? Korsets kode er Jesu Kristi opstandelse påskemorgen. Det er englens triumferende ord fra den tomme grav: Han er ikke her. Han er opstået. Det er Maria Magdalenes og disciplenes ord: Vi har set Herren. Det er din og min oplevelse af at møde den levende Jesus. Først i mødet med den levende Jesus kan vi gribe troen på korsets gåde. Når dette skrives, er der en stor debat i Danmark om, hvorvidt Jesus opstod fra de døde eller ej. Præster og biskopper kommer med forklaringer og bortforklaringer. Men hvordan skulle vi kunne forstå korsets gåde uden at tro på påskemorgens triumf? Det er opstandelsen, der viser, at Jesus på korset har overvundet døden, og at vi ved hans kors kan få del i et evigt liv i fællesskab med en levende Gud. Uden opstandelsen giver korset ingen mening. Det er i lyset af opstandelsen, at vi kan tro på, at Jesu korsdød betyder noget i vores liv. Det er opstandelsen, der lukker op til det, som Jesus tilvejebragte på korset. Det er mødet med Jesus, som er den nøgle, der lukker op til troens rum. Påskemorgens opstandelsestriumf er koden til at forstå langfredags gåde. Ja, jeg tror på korsets gåde, fordi jeg kender korsets kode: Jesu Kristi opstandelse. Han lever! John Nielsen Missionsforstander Vi ses i uge 30 til sommerstævne på Lindenborg søndag den 19. lørdag den 25. juli 2015 Side 2
Ytringsfrihed Har verden fået en ny urørlig religion? Dette skrives i kølvandet på begivenhederne i Paris og København i januar og februar Som frikirkefolk i Danmark med en fra folkekirken afvigende måde at forsamles og tilbede Gud på - skal vi træde varsomt. For den grundlovssikrede ret til samvittighedsfrihed, trosfrihed og talefrihed, som Grundloven gav os i 1849, var i allerhøjeste grad et udtryk for, at der skulle være plads til sådan nogle som os. Vi var, og vi er fremdeles et mindretal i Danmark, der hver dag får lov til at tænke, tro og tale og dermed ytre os i overensstemmelse med vores samvittighed. Vi hylder altså samvittighedsfriheden og vi værner om ytringsfriheden uden den havde hele frikirkebevægelsen i vores land ikke haft nogen chance. Intentionen Det er imidlertid vigtigt at forstå, at ytringsfriheden blev et begreb i vores grundlov og i de grundlæggende menneskerettigheder for at give minoriteterne frihed til at komme til orde uden at skulle halshugges for deres synspunkter. Det være sig politiske eller religiøse. Det skulle være muligt og lovligt at have en overbevisning, der adskilte sig fra normen. Misbrug Det er derfor et helt relevant spørgsmål, om hensigten med ytringsfriheden nu bliver misbrugt som en urørlig og hellig ret, der åbner døren for, at hvem som helst kan sige hvad som helst hvor som helst. Religion Det er muligt, at store dele af den vestlige verdens talsmænd og tegnere er så sekulariserede, at de har glemt religionens rolle i resten af verden. Men hvad der tegnes og trykkes i Danmark og Frankrig, ses og læses ikke kun af danskere og franskmænd. Hvad der måske i en vestlig tradition forstås som satire og godmodige oplæg til dialog, læses hele jordkloden rundt i helt andre traditioner, hvor underfundighed og syrlige spydigheder slet ikke forstås som andet end angreb og nedgørelse. Når satire bliver til spot Derfor har Birthe Rønn Hornbech fat i noget vigtigt, når hun i dagbladet Politiken (17/2) Krystalgade, København den 19. februar 2015 Her var der en, der stod på mål for friheden til at tro, tænke og tale anderledes. Respekt. Men maner denne begivenhed alligevel til overvejelse om, hvordan vi bruger ytringsfriheden. Foto: Peter Gøtz spørger: Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor det er så sørens demokratisk at tegne profeten Muhammed som en hund? Ytringsfriheden blev jo ikke en grundlovssikret ret, for at flertallet skulle forhåne et mindretal. Tværtimod giver frihedsrettighederne os ret til at leve i Danmark med vor forskellige tro og kultur. Men uden gensidig respekt kan vi ikke leve med vore forskelligheder. Undskyld, jeg spørger, men hvorfor er den slags tegninger så vigtige for de såkaldte danske værdier? Hvorfor skal der kæmpes så indædt for dem, og hvorfor skal vi i trods blive ved med at bringe dem, når de ikke rykker noget som helst i Danmark bortset fra at nedgøre mennesker med religiøse følelser? Den nye religion Er ytringsfriheden nu blevet den nye religion den seneste (af)gud? Er dette, at krænke hvem som helst når som helst i tegning og tale blevet så helligt og urørligt, at alt er muligt? Er retten til at ytre sig nu blevet en grundlovssikret ret til at håne og nedgøre? Er forgudelsen af ytringsfriheden endt med at være en ny religion? Respekt Vi kan være aldrig så inderligt overbeviste om vores tro og vores gudsbillede. Det giver os ingen ret til at latterliggøre andres tro og billede af deres gud. Og som troende på en Gud, der er alles skaber skulle vi måske netop have en helt særlig respekt for og anerkendelse af andre troende, hvad de så end har lært at kalde deres Gud eller filosofi. Som vi ønsker at blive respekteret, må vi respektere andre. Gør vi ikke det, skal vi læse lidt mere om Jesus. Peter Götz Side 3
Missionsforbundets ledere Fokus var rettet mod fremtiden, da cirka 90 ledere fra MBU og DDM mødtes til den årlige lederdag lørdag den 10. januar i Aarhus At være leder er at gå foran og vise andre vejen. For at kunne det, må man som leder nødvendigvis selv vide, hvor man skal hen, og nogle gange må man selv anlægge vejen, som andre kan gå på. Der var derfor indkaldt til vejarbejde for Missionsforbundets ledere. Dagen var tilrettelagt med inspiration fra Esajas Bog 57:14: Ban vej! Ban vej for mit folk! Ryd sten og hindringer af vejen, hvor mit folk skal gå! Missionsforstanderen lagde ud med et oplæg om, hvordan man bygger en vej, og med udgangspunkt i Missionsforbundets nuværende virkelighed pegede han på en mulig vej at gå. Lederdagen var et vigtigt skridt i den igangværende visionsproces, og alle deltagere blev involveret i dagens udfordringer. Nana Holm Green og Ruth Cilwik Andersen guidede deltagerne gennem en række øvelser, der skabte livlig debat på kryds og tværs af menighederne. Den enkelte blev udfordret på spørgsmålet: Hvor er du i forhold til at tænke nye visioner? Optimistisk? Forventningsfuld? Afventende? Bekymringsfuld? Eller faktafokuseret? I løbet af eftermiddagen bidrog en række personer med forskellige indlæg under overskriften I have a dream, og alle fik efterfølgende mulighed for at bidrage med tanker om, hvordan disse drømme kunne blive til virkelighed. På kreativ vis blev der bygget en vej som et udtryk for mange af de tanker, der var oppe at vende. Mellem de forskellige indslag og de mange muligheder for dialog var der bøn og lovsang, og dagen sluttede med, at alle deltagerne stod skulder ved skulder på den kreativt anlagte vej, hvorfra de blev sendt af sted med velsignelse. Mission i Danmark-udvalget arbejder nu videre med processen og forventer at kunne præsentere den endelige vision på årets sommerstævne. Poul Erik Jensen, menighedsrådsmedlem i Aalborg: Det var en rigtig god oplevelse på lederdagen at arbejde sammen med både optimisterne og de bekymrede for i fællesskab at arbejde med: Hvor går den vej, som vi skal bygge? Kort før jeg satte mig til tasterne for at skrive mine tanker om lederdagen, havde jeg netop læst, hvad Jesus sagde til sine forvirrede disciple skærtorsdag aften: og han (Helligånden) vil åbenbare for jer, hvad fremtiden bringer. (Johannesevangeliet 16:13, Bibelen på hverdagsdansk). Jeg tror på, at vi i Guds folk vil få åbenbaret, hvor vi skal bygge vej og hvordan. Og det sker i en proces, hvor vi sammen søger denne åbenbaring fra Gud. Det var det, vi arbejdede med på lederdagen, og hvor var det godt! Side 4
baner vej Jesper Olsen, ungdomspræst i Aarhus: Jeg synes, at det var yderst berigende at være med på lederdagen. Det var opløftende at se, hvordan ledere i DDM var engagerede og bidrog med nye idéer i forhold til visionsprocessen. Derudover var jeg glad for, at man valgte at afsætte god tid til at søge Gud gennem lovsang og bøn. Birgit Breindahl, menighedsrådsformand i Næstved: Det var en skøn, vedkommende lederdag med fokus på, at vi må i arbejdstøjet. At det er vigtigt at have fundamentet i orden og fokus på det, som er vigtigt. At vi må og skal have fokus på at nå de unge og skabe en ramme, hvor de føler sig velkomne, sådan at de også op i voksenalderen bliver i vores menighedsfællesskab. Side 5
En buket af internationale o vil præge sommerstævnet I sidste nummer af Magasinet præsenterede vi den amerikanske missionsforbunder John Wenrich, der vil guide os til at være missionale menigheder. Siden da er flere kommet på talerlisten Jens-Petter Jørgensen Fra Norge får vi besøg af Jens-Petter Jørgensen - manden, Gud brugte til at starte den lutherske, karismatiske fornyelsesbevægelse Oase i Norge, og som siden da har stået i en tjeneste, der har gjort ham til en meget efterspurgt konferencetaler i alle kirkelige sammenhænge i Skandinavien. Jørgensen er nu præst i en luthersk frikirke og desuden timelærer på Ansgarskolen i Kristiansand. Hans væsen og hans forkyndelsesform formidler et stærkt Jesusnærvær. Han er forfatter til flere bøger. Peter Prothero Fra England kommer Peter Prothero, der er Seniorpræst i Equippers Church Surrey, London. Prothero er optaget af at udvikle en menighed, der kan være et ressourcecenter for andre menigheder. Han har gennem årene været involveret i menighedsplantning, i grundlæggelse af en kristen friskole og opstart af et tværkirkeligt, månedligt ledernetværk, hvilket har gjort ham til mentor for ledere i både kirke og erhvervsliv. I en årrække var han en del af lærerstaben på Kolding internationale Højskole. Jariya Sornmayura Fra Thailand kommer Jariya Sornmayura, som gæster stævnet i forbindelse med mediecenteret Fredens Stemmes 50-års-jubilæum. Jariya er leder af Fredens Stemme, der med forskellige redskaber spreder evangeliet ud over Thailand. Jubilæet vil blive fejret på festlig vis onsdag eftermiddag. Sven-Axel Conrad Fra Danmark kommer Sven-Axel Conrad, der er leder af Impact People International, og som gennem denne tjeneste afholder forsoningskonferencer, der skaber grobund for fred mellem stridende stammefolk samt enhed mellem kirkeledere i Tanzania. Han vil på stævnet tale om at være sendt til verden i forsoningens tjeneste. Jeg lever og ånder for forsoningens stærke livs- og samfundsforvandlende tjeneste, siger Conrad, der selv har oplevet både splittelse og forsoning i sin tjeneste som præst i en dansk pinsekirke. Conrad, hvis tjeneste gennem mange år har vekslet mellem Danmark og Afrika, har et stort hjerte for enhed mellem alle kirker og kristne. Mange andre talere og undervisere Af andre danske talere kan nævnes Henrik Holmgaard, præst i Baptistkirken Bethel i Aalborg; Gunni Bjørsted, præst i Osted og Vanløse Frikirke; Lone Møller-Hansen, generalsekretær i Baptistkirken; John Nielsen, missionsforstander i Det Danske Missionsforbund, og fra Kirkernes Integrations Tjeneste kommer Hans Henrik Lund, der vil tale på en multietnisk aften. I det teologiske værksted kan man møde baptistpræsten Ole Lundegaard og Thomas Baldur, præst i Vadum Kirkecenter. For alle aldersgrupper Som sædvanligt bliver der noget for alle aldersgrupper. Dagen begynder med God morgen Gud, som tilrettelægges af et team fra Vestermarkskirken i Grindsted under ledelse af Pia Søgaard. Der bliver naturligvis Kidz, Connected, One og Platform, som hver især målretter deres tilbud til forskellige aldersgrupper af børn og unge. Cafe 50+ inviterer til spændende eftermiddage over en kop kaffe, og når solen går ned over Roskilde Fjord, kan man nyde aftenkaffen til lyden af gamle salmer og sange i Holbæk Baptistkirkes pølsevogn eller i Cafételtet. Grillstarter Som noget nyt begynder stævnet i år med en grillfest, der munder ud i et åbningsmøde. Så når campingvognen og forteltet er slået op søndag eftermiddag, er det bare at begive sig ned mod fjorden for at spise den bestilte og færdiglavede grillmad, alt imens du sikkert får travlt med at hilse på de mange venner og bekendte, som du måske ikke har set siden sidste års stævne. Vi ses til sommerstævne i uge 30 på Lindenborg søndag den 19. lørdag den 25. juli Side 6
g danske talere Side 7
Begivenheder, der formede os Vi har bedt Peder Mørch, Aalborg, om at finde gode historier frem fra vores fælles fortid INTRO: Det Danske Missionsforbund (DDM) er nu 126 år gammelt, og måske er det spændende for nogle i vores yngre generationer at kigge ind i den historie, som ligger bag vores nuværende kirkesamfund. Som inspiration til denne og senere artikler benyttes gamle jubilæumsbøger og biografier: Det Danske Missionsforbunds 25 aars jubilæum, 1913. J. Jensen-Maar, 1933, Det Danske Missionsforbund 50 år, 1938. En dansk vækkelsesbevægelse 1963, Med Glædesbud, 1988, Sendebud, 1988 og Livet over Læren, 2013. Af Peder Mørch (Jens) Marinus Sørensen (MS), 1880-1954 Frederikshavnerdrengen fik sit kald, da den norske evangelist Cathrine Juell, der besøgte familien med madvarer og økonomiske midler (far var død, og mor stod tilbage med seks børn), lagde hænderne på MS og bad: Kære Gud, frels denne gut og gør ham til dit redskab. Han betragtede denne oplevelse som sin egentlige kaldelse. MS blev udlært maskinarbejder, og hans omvendelse var ved Jensen-Maars møder i København, hvor han arbejdede på Burmester & Wains skibsværft. Forinden havde han været på valsen til Tyskland. I 1909 begyndte han gerningen som forkynder, og i 1912 blev han antaget som prædikant i DDM. I 1922 rejste han til Den norsk-danske frikirke i Brooklyn, USA. Her blev han ordineret som præst, og da han vendte tilbage til Danmark, brugte han titlen pastor. Denne betegnelse blev først almindelig i Danmark i slutningen 1940 erne. Han var en høj og slank mand og fik tilnavnet Lange Sørensen. MS var et Gudbenådet redskab i den vækkelse, der var i Sønderjylland efter genforeningen i 1920. I de følgende år ledte han mange hundrede til Gud. Han igangsatte teltmission, som ikke var så velset, men blev til megen stor velsignelse gennem MS og andre forkyndere. Han kaldte sit telt for Sammenkomstens telt. Store flokke samledes om ham, og Rødekro var første sted med vækkelsesmøder. Han var ikke vellidt blandt de sønderjyske gejstlige. Hans store indsats i Sønderjylland satte sig spor i flere kirkesamfund. Herningegnen og Aarhus oplevede også store vækkelser gennem MS. MS var impulsiv og altid parat til at kæmpe for sin herre. Med sit humør og gåpåmod havde han let ved at komme i kontakt med mennesker. Men der var dybde og alvor bag, hvilket parret med hans medfødte veltalenhed gjorde ham til en prædikant af Guds nåde. Engang, da han havde holdt en prædiken over teksten om Jesus og Peter, spurgte han pastor Johannes Nørgaard om hans mening. Svar: Jeg synes, der var for meget Peter og for lidt Jesus. MS var rejseprædikant, men fra 1940 var han præst i Aarhus og senere indtil sin død i Tylstrup. Han blev begravet på Løkken kirkegård. Med sin første kone, Karoline, drev han sommerpensionatet Havblik i Løkken en del år. I disse år var pensionatet rammen om en række vennestævner. Han blev senere gift med Astrid Kragelund. Marinus Sørensen, der blev betegnet som en af Jensen-Maars fire åndelige sønner, har beskrevet sit levnedsløb i bogen Fra maskinværksted til prædikestol. Endvidere har han skrevet sangen: Hvad er dit mål her for livet, du som så rastløs går frem? samt andagtsbogen Hvedekorn, som overtegnede fik af enken Astrid i gave ved overhøring i 1960. Flere ældre læsere af Magasinet kan sikkert huske og fortælle om MS. Kilder: Det Danske Missionsforbund 50 år, 1938. En dansk vækkelsesbevægelse, 1963. Fodspor blandt frikirkefolk, 1985. Har vi glemt? Det var interessant at læse missionsforstander John Nielsens indlæg i Magasinet. John Nielsen fortæller om alle de mange aktiviteter, vi har i vores kirker. Han slutter med at spørge, om vi har glemt, hvad der er vores kerne? Har vi glemt, at vi først og fremmest skal præsentere Jesus for andre? Tak til John for dette stykke og dets dristighed til eftertanke. Lad os ikke glemme, at missionen er forbundet til os, og at Kristus og kirken er forbundet og altid har været det. Det har altid hørt sammen, det er vores kirkers ære og formål. Nogen har sagt til mig: Vagn, du tilhører en anden tid. Ja, men det gør evangeliet ikke. Det er sandt, måske opnår jeg næste gang at blive 90 år, men vores længsel er den samme. Under mine år i Bethel på Amager, sluttede vi aldrig et møde, uden at der blev opfordret til at knæle ved første bænk med modtagelse af Kristus som Herre og frelser. Tak og lov for det. Lad os ikke rives med af tiden. Herre Jesus hjælp os til, at vi ikke er vanekristne og selvglade. Der står et lille ord i Lukasevangeliet 10:42: Men et er nødvendigt, Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende. Med taknemlighed. Med kærlig hilsen Vagn Birk Side 8
u d l a n d - T h a i l a n d Rejseholdet samler sig Dr. Jariya på jubilæumsbesøg Der er fuld gang i forberedelserne frem mod sommerstævnet på Lindenborg i uge 30. Her skal vi tage forskud på fejringen af Fredens Stemmes 50-års-jubilæum, der officielt finder sted i Chiang Mai i oktober. Jariaya, der nu i tre år har været den daglige leder af Fredens Stemme, vil under hele stævnet blive integreret i programmerne på stævnets forskellige platforme. I sit vidnesbyrd vil hun smitte med glæden over at være, hvor hun oplever, Gud har sat hende. Hun vil vise glimt af de seneste produktioner og sige tak for al den støtte og forbøn, som Fredens Stemme får fra Danmark. Det er ikke alle, der kan nøjes med festlighederne på Lindenborg i anledning af 50-års-jubilæet for Fredens stemme. De må ganske enkelt af sted til Chiang Mai for at deltage i en farverig fest, som næsten kun thailændere kan gøre det. Derfor har der samlet sig et rejsehold, som under ledelse af Neel Götz og Viggo Søgaard, tager til Thailand. Turen vil foruden at indeholde selve jubilæumsfesten byde på alt muligt fra besøg blandt burmesere i flygtningelejren Mae La over flyvning til Mae Hong Son til elefantridning og meget, meget mere. Flere oplysninger hos Neel Götz, der endnu har nogle få pladser tilbage: neel@goetz.dk tlf. 20 41 65 75. DDM-volontører til Thailand I fængsel og dog fri Det bliver med at være det helt store mirakel med menigheden i fængslet i Udon Thani. Somwang, der som den første blandt fangerne blev kristen, har en helt særlig historie. Først mødte Jesus ham i et syn, så blev han helbredt. Derefter tog han kontakt til Fredens Stemme, hvis udsendelser han havde hørt på. Han blev kristen og mere end det en nidkær missionær, der fik lov til at danne en menighed i fængslet. I dag vidner mere end 3.000 nuværende og tidligere fanger om at være kommet til tro på Kristus. Julie er en af de seks volontører, der i marts er på tur i Thailand. Julie er fra Osted, hvor hun gennem juniorarbejdet kom ind i kirken. Siden 2013 har hun været en del af Vanløse Frikirke, og i august 2014 efter en tur til Australien som au pair blev hun volontør i Vanløse. Julie forventer at komme hjem med rygsækken fuld af nye perspektiver på at drive mission i en anden verdensdel. Side 9
u d l a n d - g h a n a u d l a n d - g h a n a Visioner og planer for fremtiden Senio Det var ikke en badeferie, da Ghanaudvalget sammed med Father s Homes bestyrelse i januar tog til visionskonference i Takoradi støttet af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Det var meget givende at have tid til at komme rundt til hjemmene i Anto og BU og se, hvordan arbejdet har udviklet sig for derefter at drøfte udfordringer og muligheder i Father s Homes arbejde. Konkret udbytte Udbyttet af konferencen er, at den har styrket vores relationer og samarbejde. Helt konkret har vi i fællesskab udarbejdet en plan for forskellige indsatser, der vil være med til at styrke Father s Homes kerneopgave: at kunne række ud til de allersvageste børn i samfundet og hjælpe dem til at komme til at høre til i en familie. Samtalerne udmøntede sig for eksempel i tiltag som at gøre hjemmet i Anto mere synligt med et vejskilt, at flytte babyerne ud til Anto og at uddanne dem, der driver kyllingefarm. Partnerskabet mellem Father s Home og Missionsforbundet er blevet uddybet i forbindelse med den tre dage lange konference. Og vi kom også et smut i Guineabugtens bølger. Når alderen er 65+, og temperaturen er 30+, skal man være noget sej for at kaste sig ud i hårdt arbejde. Men det var altså, hvad de gjorde; de fem seniorvolontører, der den 15. januar rejste til Ghana for at give en hånd på børnehjemmet i Anto. Rejsens varighed var en måned, og halvdelen af tiden skulle der arbejdes, mens den anden halvdel blev anvendt til at være turister i landet. Det hele under kyndig vejledning af Ulla og Bøje Pedersen, som tidligere har opholdt sig 10 år i Nigeria. Klar til mange opgaver Med på turen var blandt andet Bartholin Thomsen, som er formand for genbrugscentret i Va- Side 10
rvolontører i Ghana dum. Eftersom genbrugscentret gennem årene har støttet børnehjemmet med mange hundredtusinder kroner, blev det en helt særlig oplevelse for ham at se og opleve stedet og børnene. Han kom dog ikke bare for at se på; nej, han havde det klart bedst, når der var noget at rive i. Som han sagde: Jeg er ikke kommet herned for at samle æg i en måned! Den opgave var der så andre, der tog sig af. Hver dag lægger hønsene på farmen nemlig omkring 120 æg, som indsamles, rengøres og sættes i bakker til salg. Den årlige produktion på over 40.000 æg, vil blive fordoblet, når hønsene i det nye hus inden længe bliver læggeklare. Den første arbejdsdag blev brugt til at få lavet en kraftig oprydning omkring det store hus samt at få lavet nogle nye bænke af bambus. Senere gik volontørerne i gang med at grave ud og støbe til en forbedring af adgangsforholdene til hønsehusene, og endelig hjalp man med støbearbejde i forbindelse med det nye vaske- og lagerhus, som er ved at blive opført. Tid til hygge Ind imellem var der naturligvis tid til at hygge sig med børnene, de voksne medarbejdere samt Camilla, vores dygtige volontør på stedet, som nød at få selskab fra Danmark. Stor TAK fra Ghanaudvalget til de fem friske seniorer, som gav tid, penge og arbejdskraft til børnehjemmet i Anto. DU kan støtte konkrete projekter i Ghana eller du kan lade din støtte være generel, hvis du foretrækker det. Det giver modtagerne større bevægelsesfrihed til at løse aktuelle behov. Småprojekter 2015: Ungdomslejr for 60 deltagere: 10.000 kr. Videreuddannelse (et år) til en af de unge: 5.000 kr. Hjælp til en fodermølle til farmen: 10.000 kr. Hjælp til en varebil, som skal transportere æg og kyllinger: 10.000 kr. Vitaminer/medicin til børn: 5.000 kr. Mad til en måned: 8.000 kr. Side 11
m i s s i o n s f o r b u n d e t s b ø r n o g u n g e Spejderbacillen og respekt for andre Spejdersporten er mere end grønne skjorter, junglehistorier og lejrbål. Claus Thomsen, der er leder i spejdergruppen i Stenum, giver her sit bud på spejderarbejdet og kulturen Alle er velkomne Hvis der er nogle, der spørger mig, hvorfor jeg er spejder, må de være forberedt på et meget langt svar: Alle børn har en medfødt fantasi og en trang til at opdage nye ting. Et godt eventyr fanger børn og unge. Det er her, spejderbevægelsen kommer i spil. Det er helt fantastisk, at de tanker Baden- Powell fik i 1907, stadig danner grundlag for alle spejdere over hele jorden. At være spejder er ikke kun at tage på tur, lugte af røg, have mudder på tøjet, rode i lokalerne og tage på sommerlejr uden at fylde toilettasken til bristepunktet. Det er i høj grad et spørgsmål om, at de unge tager en beslutning om, at de ovennævnte ting er noget, der følger med, når man er en del af et fantastisk fællesskab. Det fantastiske fællesskab Dette fællesskab har mange værdier, som man ikke finder i ret mange andre fritidsaktiviteter. Alle børn og unge er tilvalgt, inden de starter. Det vil sige, at der ikke er nogle adgangskrav eller fravalg senere, som gør, at der ikke er plads i fællesskabet. I den lokale spejdergruppe bliver mange uddannet til at tage ansvar for sig selv og andre, til at vise respekt og ikke mindst til at dygtiggøre sig i forskellige færdigheder, som kan være meget nyttige i det videre livsforløb. Et ungt menneske, som bliver udnævnt til patruljeleder, vokser utroligt meget og bliver klar over, at der er andre end én selv, der skal tages hensyn til. Begrebet respekt får pludselig en central plads i ens måde at omgås andre mennesker på. Det samme kan mærkes på en ulveunge, der bliver udnævnt til bandefører, selv om ansvar og forventninger ikke kan sammenlignes. Bare det at have ansvar for nøglen til bandekassen er en kæmpestor ting. Sig vi i stedet for jeg På en sommerlejr - uanset om det er en vandrelejr, strandlejr eller kanolejr kan man ikke bare melde sig ud af fællesskabet, da alle lejrene er et fællesprojekt, hvor alt ikke drejer sig om lille mig eller mine behov. Uanset om det er weekendture eller sommerlejre, lærer spejderne, at det er både spændende og meget lærerrigt, når vi ikke siger jeg, men vi. Er man først kommet dertil, hvor man er spejder, vil det følge én resten af livet, fordi det er blevet helt naturligt at have respekt for andre, og fordi man ved, at det ikke er farligt at tilvælge andre mennesker. Og hvem synes ikke, at det er lidt fedt at kunne lave de rigtige knob, når man får råd til at købe en båd eller bare skal pakke en gave pænt ind eller hejse et flag? Når vi snakker om, at spejderideen blev grundlagt i gamle dage, og der bliver snakket om dyder, der måske kan lyde lidt ude af trit med nutiden, må vi huske på, at spejderarbejdet lever i nutiden, og selvfølgelig bruger de ting, der er fulgt med den moderne udvikling. Men det er stadig mennesker, der omgiver os alle, og vi er stadig fulde af følelser. Som spejder i Missionsforbundets Spejdere har vi heldigvis et fundament, som er det bedste, man kan tænke sig. Hvis vi ser på vores korpsmærke, kan vi se, at korset er i centrum; det både forpligter og fortæller os, at det er meget vigtigt, at vi også er forkyndende i det daglige spejderarbejde. Spejder i morgen og i overmorgen Fremtidens spejderarbejde ser nok ikke meget anderledes ud, end det gør i dag. Fremtidens spejderleder kan være os alle, der kan se værdien i at give børn og unge et fundament for resten af livet, og som ikke siger; nu ofrer jeg en aften om ugen. Der er brug for ildsjæle, nøjagtig som i alt andet frivilligt, kristent ungdomsarbejde. Side 12