Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen
Dagligliv Skriften skabte historien Af Hans Henrik fafner Mærker i ler, inskriptioner i sten og streger på papir. Siden det første skriftsprog dukkede op for omkring 10.000 år siden, har skrifttegn haft utallige former. Fælles for dem alle er, at de har skabt civilisationer og været de vigtigste hjørnestene i menneskets nyere historie. Lerbrikker blev brugt til at tælle Nogle af historiens tidligste skrifttegn er fundet på 10.000 år gamle lerbrikker. De små brikker har efter alt at dømme været populære, for de er blevet udgravet over det meste af Mellemøsten flest i Irak og Kuwait. Brikkerne er dekorerede med forskellige mønstre og figurer, men deres præcise betydning er endnu ikke blevet tydet. Formentlig blev lerbrikkerne brugt til optællinger eller handel. Således kunne et bestemt mønster symbolisere fx et antal får eller et mål korn. Ifølge én teori kunne nogle af brikkerne sågar repræsentere værdien af flere andre, så ejermændene kunne føre relativt komplicerede regnskaber. Arkæologer har også fundet flere hule lerkugler, som indeholdt brikker. Kuglerne kan have fungeret som en art forseglet arkiv, der kunne åbnes i tilfælde af en uoverensstemmelse. At lerbrikkerne var en tidlig skrift, underbygges af, at de tilsyneladende gradvist forsvandt omkring 3000 f.kr., hvor kileskriften og hieroglyfferne holdt deres indtog. Arkæologen Leonard Woolley fandt mange lerbrikker under sine udgravinger i ruinbyen Ur i 1920'erne. 8000 f.kr. polfoto/corbis 40 Historie 16 2009
Øl blev skrevet med en spids krukke. 3300 f.kr. 1618 opdagede den spanske ambassadør i Persien en række mærk- I værdige inskriptioner. På ruinerne af kongebyen Persepolis så han trekantede tegn, der havde form som en pyramide eller små obelisker. Kopier af tegnene blev trykt og udgivet i Europa, men vakte ingen større opsigt. De fleste lærde anså dem for at være ornamenter eller sågar fodspor efter fugle. I virkeligheden skulle tegnene vise sig at være alle moderne skrifters udgangspunkt: kileskriften. Meget tyder på, at skriften blev opfundet af sumererne i det sydlige Mesopotamien (omtrent nutidens Irak). Efterhånden som området udviklede sig til en af oldtidens rigeste kulturer, spredte kileskriften sig op langs floderne Eufrat og Tigris. Især i statsadministrationen i Babylon viste den nye opfindelse sit værd. Nu kunne Lertavler med kileskrift blev bl.a. brugt til regnskab her en opgørelse over et øl-lager. Kileskrift skabte alle andre skrifter Fra Mesopotamien spredte kileskrift sig til hele oldtidens kendte verden og blev grundlag for alle moderne skrifter. Mad blev angivet med en skål og et hoved. magthaverne holde styr på det store rige og dets mange ressourcer og gennemføre komplicerede optegnelser. Kileskriftens popularitet skabte et stort behov for skrivere, og histori- Antal blev angivet med bl.a. cirkler og buer. ens første formaliserede skolesystem blev grundlagt. Her blev unge uddannet til at holde styr på bl.a. tempeldrift, landbrug, skibsbyggeri og transport. Med tiden blev kileskriften eksporteret først mod nord til hittitterne i vore dages Tyrkiet, hvorfra den vandrede gennem Centralasien til Kina. Mod vest videreudviklede fønikerne kileskriften, der senere blev til de hebraiske og arabiske skrifttegn. Senere i historien blev det til det græske alfabet og siden det latinske. british museum & SHUTTERSTOCK Den første kileskrift bestod af piktogrammer. Med tiden blev tegnene mere abstrakte og kunne kun skrives og læses af uddannede skrivere. Historie 16 2009 41
Dagligliv Faraonerne holdt skriften hemmelig Skrift gav magt. Derfor forsøgte de egyptiske faraoner og præster at begrænse antallet af hieroglyf-skrivere for at bevare deres egen magt. De egyptiske hieroglyffer var magtens tegn. De, der kunne læse og skrive, havde indblik i rigets forhold og kunne bl.a. se, hvor meget korn arbejderne høstede, og hvor hæren var stationeret. De egyptere, som ikke magtede skriftens tegn, var reduceret til simple arbejdere eller menige soldater. Faraonerne ønskede ikke at dele ud af magten, og derfor var det meget få egyptere, der blev indviet i kunsten at læse og skrive. Historikerne vurderer, at Egypten i 3000 f.kr. havde omkring en mio. indbyggere. Af disse mestrede højst et par tusinde de svære hieroglyffer. I den græsk-romersk periode (332-60 f.kr.) var befolkningen vokset til fem mio., men antallet af hieroglyflæsere var ikke vokset i samme takt. Årsagen var, at præsteskabet med tiden udvidede hieroglyfskriften for at holde på deres magt. De oprindelige 800 tegn blev til hele 5000. At hieroglyffer var forbeholdt de få, blev også årsagen til skriftens undergang. Da de stiliserede efterkommere af kileskriften begyndte at dukke op som det arabiske alfabet, kunne faraonernes snørklede tegn ikke klare konkurrencen. Jobbet som skriver var yderst eftertragtet i oldtidens Egypten. Men det var kun forbeholdt de mest priviligerede. 3200 f.kr. Stenplader afslørede Linear B I 1907 udgravede arkæologen Arthur Evans et stort antal lerplader med en ukendt skrift på Kreta. Han brugte de næste 40 år af sit liv i et forgæves forsøg på at tyde den, men først i 1952 knækkede den unge Michael 2000 f.kr. Ventris gåden ved at sammenligne skriften kaldet Linear B med andre skrifter fra oldtiden. Forskning har siden vist, at skriften var en tidlig form for græsk. Og at Linear B påvirkede skriftsproget, der kom fra Mellemøstens fønikere, og udviklede sig videre til det latinske alfabet. Ligesom kileskriften blev også Linear B brugt til bl.a. lageroptegnelser. Orden i alfabetet I oldtidsbyen Ugarit (i dagens Syrien) blev kileskriften langsomt til de moderne alfabeter. Ugaritterne skabte et strengt 1420 f.kr. I Ugarit blev kileskrift reduceret til blot 31 tegn. fonetisk alfabet, der bestod af 31 konsonanter, og satte tegnene i rækkefølge. Grundtrækkene i det ugaritiske alfabet kan i dag ses i moderne europæiske skriftsprog. akg-images 410.000 f.kr. 1790 f.kr. 1500 f.kr. 850 f.kr. Hulemænd ridser grafiske symboler på knogler ved byen Bilzingsleben i Tyskland. Tegnene en række parallelle streger har formentlig en betydning, men forskerne har endnu ikke løst deres gåde. Hammurabi, Babylons konge, får nedfældet en lov med kileskrift i sort basalt. Teksten indeholder beskrivelser af kongens ubegrænsede magt og formaner alle borgere om at rette sig efter hans ønsker. I Nordkina dukker et fuldt færdigt skriftsprog pludselig op for 3500 år siden det udvikler sig senere til moderne kinesisk. Forskere har kortlagt, at de kinesiske skrifttegn kom fra Mesopotamien via Det Hittitiske Rige (nutidens Tyrkiet) og Mongoliet. Grækerne ændrer fønikernes alfabet og tilføjer nye tegn, så den nye skrift passer bedre til europæiske sprog. De tilføjer bl.a. et system af vokaler, som senere udvikler sig til selvstændige bogstaver. 42 Historie 16 2009
Amerikas ældste skrift Tidligere antog historikerne, at maya-indianerne var det eneste folk i Den Nye Verden med et skriftsprog. Men alene i Mellemamerika har forskerne nu identificeret 18 forskellige skriftsprog. Det ældste er fundet på den såkaldte Cascajal-sten, som blev opdaget i 1990'erne under et vejbyggeri i Østmexico. Den viste sig at tilhøre olmek-kulturen og stamme fra før 900 f.kr. Dermed er skriften mindst 400 år ældre end andre skriftsprog i Amerika. Stenen indeholder 28 forskellige hieroglyffer, som endnu ikke er tydet. Ifølge forskerne minder olmekernes hieroglyffer ikke om andre kendte skrifter og er muligvis opstået uafhængigt af andre skriftsprog. De latinske bogstaver Gennem handel spredte fønikernes alfabet sig i hele Middelhavsområdet. Det havde blot 22 bogstaver, som hver repræsenterede en lyd. Modsat fx egypternes hieroglyffer egnede de nye skrifttegn sig til de fleste sprog og var let at lære. I Europa tog grækerne de fønikiske bogstaver til sig. En gren af græsk udviklede sig i Syditalien til det latinske alfabet. Med Romerrigets succes blev de latinske bogstaver indført i næsten hele Europa. Ifølge græske historikere lærte den fønikiske prins Kadmos grækerne alfabetet. 900 f.kr. Cascajal-stenen er 36 cm høj og indeholder i alt 62 tegn. 1100 f.kr. Uløste skriftgåder I dag kan sprogforskere læse og forstå de fleste af fortidens skriftsprog. Men en lille håndfuld mystiske skrifter vækker stadig undren. Proto-elamitisk Arkæologer har fundet over 1500 lertavler med proto-elamitisk i Iran. Skriften minder om sumerisk kileskrift, men alle linjer ender med et tal, så skriften har muligvis været brugt til administration. Indus-skrift Trods mange forsøg er inskriptioner fra indus-kulturen i Indien og Pakistan endnu ikke tydet. Skriften er ca. 4500 år gammel og består af over 300 forskellige tegn. Etruskisk Etruskernes alfabet var afledt af det græske og beslægtet med det latinske. Forskerne kan derfor problemfrit læse etruskisk, men de kan ikke forstå det, fordi de ikke kender ordenes betydning. Rongorongo Påskeøens oprindelige skriftsprog, rongorongo, blev brugt helt op i 1700-tallet, men i dag er tegnenes betydning ukendt. I alt kendes ca. 25 inskriptioner. Tartessisk Skriften blev brugt i den sydvestlige del af Den Iberiske Halvø, inden romerne erobrede området. Tartessisk kendes kun fra omkring 100 stenplader og er muligvis inspireret af fønikisk. scanpix/akg-images & British museum 521-486 f.kr. 300 f.kr. 400 e.kr. 800-tallet Kong Darius af Persien får hugget en enorm inskription på en 400 meter høj klippevæg i nutidens Iran. Indskriften står på tre forskellige sprog og bliver senere brugt til at løse kileskriftens gåde. Mayaernes hieroglyffer opstår. Skriftsproget var kompliceret, fordi tegnene repræsenterede en lyd, et ord eller smeltede sammen og ændrede betydning. Da forskerne fik tydet hieroglyfferne, blev det tydeligt, at mayaerne især skrev om krig, tortur og vold. akg-images Japanerne begynder at benytte sig af de kinesiske skrifttegn. Senere udvikler de også deres egne, rent fonetiske bogstaver, men kinesiske tegn forlader ikke japansk og bruges endnu i dag. Punktum og orddeling indføres i de europæiske klostre og griber snart om sig. I de ældste græske og latinske tekster var sætningerne skrevet som én sammenhængende række bogstaver. Historie 16 2009 43
Dagligliv 150-1100 Små bogstaver 789 gjorde læsning let Runerne kom fra Jylland Runetegnenes fødsel er omgærdet af mystik, men rester af de gamle skrifttegn findes stadig i det islandske alfabet. Runerne gik af brug omkring 1100-tallet. Som de fleste europæiske skriftsprog er også runealfabetet inspireret af det latinske alfabet. Hvornår og hvor de første runetegn så dagens lys, er historikerne dog i tvivl om. Formentlig dukkede de første runer op omkring år 150 e.kr. Fund af primitive runer i bl.a. Rumænien og Tyskland tyder på, at tegnene kan være opfundet langs Donaus bredder. Men også inskriptioner i det sydlige Schweiz og Norditalien minder om en art runer og kunne indikere, at de latinske bogstaver blev forvandlet til runer i dette område. En tredje hypotese er, at de kantede tegn opstod blandt germanere i nutidens Sønderjylland, hvor mange af de tidligste runer netop er fundet. Runerne var i brug i Skandinavien, indtil de latinske bogstaver afløste dem omkring 1100-tallet. Indtil da var tegnene flittigt blevet brugt på mindesten og smykker og i forbindelse med ceremonier. Rester af runeskriften findes i dag i det islandske alfabet, hvor tegnet Þ kaldet thorn angiver en th-lyd. Runer blev bl.a. brugt på mindesten over vikinger, der var faldet i kamp. & polfoto/corbis Romernes latinske alfabet bestod kun af store bogstaver. Med tiden udviklede det sig til en art skråskrift, som ofte kun skriveren selv kunne læse. I 789 gennemførte frankerkongen Karl den Store en reform, der ensrettede skriften i hans rige. Bl.a. indførte kongen et system af store og små bogstaver, som vi kender i dag. Dermed udryddede kongens reform det klassiske latinske alfabet, som kun blev skrevet med store bogstaver. Munkene gav alfabetet personligt præg, men gjorde det svært at læse. 846-870 Munke fandt på ny skrift Den slaviske kong Rastislav ønskede at frigøre sig fra den romerske kirke og oversætte Bibelen til sit folks sprog. Han fik hjælp af to byzantinske munke, som opfandt et skriftsprog, glagolitisk, til formålet. En af munkenes elever udviklede senere det kyrilliske alfabet, og i flere århundreder blev begge skrifter brugt sideløbende i slaviske områder. Glagolitisk bruges i dag i mindre omfang i Kroatien. 1086 Ca. 1130 Ca. 1439 Konkubinen Hu Yuxiu opfinder nü shu, der kommer til at fungere som de kinesiske kvinders hemmelige skrift i mange århundreder. Skriften er inspireret af kinesiske tegn, men i stedet for ord eller stavelser repræsenterer tegnene lyde. Nü shu bliver især populær blandt det feudale Kinas overklasse-kvinder, som lever i isolation. I 1950'erne mistænker Kinas leder Mao vestlige agenter for at bruge nü shu, og skriften forbydes. Den sidste kvinde, der kunne nü shu, døde i 2004. Gotisk skrift bliver populært blandt Europas mange skrivemunke. Den nye skrifttype er let og hurtig at skrive og passer perfekt til en tid, hvor de mange nye universiteter kræver flere bøger. Tyske Johann Gutenberg trækker på bl.a. kinesisk teknologi og opfinder trykpressen. I 1453 producerer han sin første bog: en bibel. Med tiden udvisker bogtrykkerkunsten de lokale varianter i skriftsproget i Europa. 44 Historie 16 2009
1799 Rosetta-stenen Under Napoleons felttog i Egypten fandt hans soldater en stor granitsten med inskriptioner på græsk, demotisk og i hieroglyffer. Ved at sammenligne skrifterne lykkedes det i 1823 forskeren Jean-Francois Champollion at tyde en række egyptiske navne. Og snart kunne resten af hieroglyfferne læses. Tilbage til hieroglyfferne? Japanske Heeryon Cho, forsker i informationssociologi, har skabt et piktogramsprog, som sætter børn i stand til at kommunikere med hinanden udelukkende ved brug af tegninger akkurat som egypterne gjorde med hieroglyffer. De første forsøg har vist, at piktogram-sproget er forholdsvis let at lære og kan benyttes, uanset hvilket sprog brugerne taler til daglig. Med snart 450 piktogrammer bliver det nye skriftsprog udvidet hele tiden. Ideen om moderne hieroglyffer er dog ikke ny. Den tyske Rosetta-stenen vejer 760 kg og stammer fra år 196 f.kr. Vor tid matematiker Gottfried Wilhelm Leibniz legede allerede i 1600- tallet med tanken om at skabe et komplekst piktogram-sprog, der kunne udtrykke alle tanker og følelser. Et sådant skriftsprog ville være totalt uafhængigt af talesprog og kunne bruges af alle, mente han. Ifølge nogle forskere er vi allerede i en vis grad vendt tilbage til hieroglyffer. De påpeger, at fx moderne logoer, advarselsskilte, vaskeanvisninger og såkaldte smileys svarer til egypternes hieroglyffer. Moderne vaskeanvisninger har samme funktion som egypternes hieroglyffer: De kommunikerer ved hjælp af tegninger. Shutterstock Konstruerede skriftsprog De fleste populære skriftsprog har gennemgået en langvarig, naturlig udvikling. Andre er konstrueret af enkeltpersoner, men har alligevel fået succes. Cherokesisk Indianeren Sequoyah opfandt i 1819 et skriftsprog til sin cherokeestamme. Skriften har 85 tegn og bruges i dag af ca. 10.000 personer. Sejong Sequoyah N'ko I 1949 konstruerede forfatteren Solomana Kante N'ko-skriften i irritation over, at hans sprog ikke havde en skrift. I dag bruges N'ko i bl.a. Guinea og Elfenbenskysten og Mali. Armensk Munken Mesrop Mashtots opfandt i år 405 det armenske alfabet for at oversætte Det Nye Testamente til armensk. Mashtots' opfindelse er siden blev Armeniens officielle skriftsprog. Hangul Den koreanske kong Sejong indførte i 1446 hangul-skriften. Den erstattede de besværlige og upopulære kinesiske tegn, som ikke passede til koreansk. Pollard-skrift I begyndelsen af 1900-tallet opfandt missionæren Sam Pollard et skriftsprog til det sydøst-asiatiske hmong-folk. Skriften har gennemgået flere reformer, men er stadig yderst populær i de bjergrige egne af Kina. getty images & Princeton 1645 1873 1928 1980'erne Den svenske avis Post- och Inrikes Tidningar udkommer for første gang. Avisen fungerer som det officielle Sveriges talerør og udkommer stadig. Det gør den til verdens ældste eksisterende avis. Riffelproducenten E. Remington and Sons sender en funktionel skrivemaskine på gaden. Maskinen bliver en bragende succes, og dens moderne tastatur bliver snart kopieret af andre producenter. getty images Præsident Atatürk reformerer Tyrkiets skriftsprog ved at skifte arabiske tegn ud med latinske. De nye bogstaver gør tyrkisk lettere at skrive og læse, og antallet af analfabeter falder voldsomt. Computere bliver så billige, at almindelige forbrugere får råd til dem. Programmer til tekstbehandling gør snart bogstaverne elektroniske.