Hypnose Af Lene Outzen Foghsgaard, journalist Ud af 44 børn i alderen 5-17 år slap de 41 af dem af med deres angst efter få behandlinger.
Tandlæge, men også hypnotisør sådan kureres patienter med odontofobi blå bog: Ulf Broch. Uddannet tandlæge i Oslo 1978. Tandlæge i Aalborg Kommunale Tandpleje siden 1979. Efteruddannet som hypnotisør med speciale i odontofobi i 2007. Medlem af foreningen Dansk Selskab for Klinisk Hypnose. En undersøgelse, tandlæge Ulf Broch fra Aalborg Kommunale Tandpleje lavede for et par år siden, viste, at succesraten for hans behandlinger med hypnose lå på 91 procent. Ud af 44 børn i alderen 5-17 år slap de 41 af dem af med deres angst efter få behandlinger. Tallene holder stadigvæk, forklarer Ulf Broch og opfordrer kolleger på alle større tandplejeklinikker til at søge om at komme på den etårige Diplomuddannelse i hypnose. Der er behov for det, konstaterer han. Jeg bruger hypnosen til at give patienten kontrol over sin tandlægeskræk, og når jeg arbejder, bruger jeg en tilladende og accepterende metode, hvor patienten påtager sig et medansvar for at få styr på angsten. Tandlæge Ulf Broch har hypnotiseret børn og unge med odontofobi siden 2007. Han er ansat i Aalborg Kommunale Tandpleje, født og opvokset Oslo, hvor han også er færdiguddannet i 1978. På det tidspunkt blev der uddannet for mange tandlæger i Norge, og derfor rejste mange til Sverige eller Danmark for at få erfaring, forklarer han. Jeg havde hørt specielt godt om den danske børnetandpleje, som det hed sidst i 70 erne, og søgte til Aalborg i 1979, hvor jeg har været lige siden. De fleste af mine norske studiekammerater rejste hjem, men vi var tre, der blev dansk gift og blev hængende. Tilbuddet om hypnose til børn og unge med tandlægeskræk er en del af et større fokusområde, som Aalborg Kommunale Tandpleje kalder for TiT- projektet Tryghed i Tandplejen. Hele tandplejeteamet er en del af projektet, hvor også den anerkendende kommunika- behandling af tandlægeskræk gennem Randi Abrahamsen, der tilbage i 2005 holdt et oplæg på et fagligt aftenmøde. Randi Abrahamsen er senere også blevet min kollega i Aalborg Kommunale Tandpleje. De bagvedliggende teknikker tiltalte mig, men også at uddannelsen kun kunne søges, hvis man i forvejen har en faglig ballast. Den etårige Diplomuddannelse i hypnose, som Ulf Broch fik mulighed for at tage tilbage i 2006, udbydes af Dansk Selskab for Klinisk Hypnose. Uddannelsen tilbydes læger, tandlæger eller psykologer, der bruger hypnosen inden for deres fagområde. Forløbet virker måske omfattende, når man lige modtager programmet for uddannelsen, men jeg mener at for at kunne arbejde optimalt med hypnose, kræver det, at man fordyber sig i emnet. Uddannelsen foregår sideløbende med, at man passer sit job, og når jeg gerne vil reklamere for den, er det fordi, den bygger på gode etiske retningslinjer. At kun fagpersoner med mindst en 3½ års videregående og autorisationsgivende sundhedsuddannelse kan blive optaget på studiet tion indgår som et vigtigt redskab. signalerer en stor seriøsitet. Jeg blev introduceret til hypnose som metode til
Ingen hokus pokus Folk kan være skeptiske, når de første gang hører, at jeg behandler med hypnose. Det har noget at gøre med alle de sceneshows, der har kørt på tv, hvor hypnotisører for eksempel får granvoksne mænd til at hoppe rundt som frøer eller opføre sig som generte skoledrenge. Når jeg arbejder med hypnose, skal jeg ofte bruge kræfter på først at afmystificere, hvad jeg kan og gør. Jeg forklarer, at patienten ikke skal være bange for at miste kontrollen, fordi min måde at arbejde med hypnose på er anerkendende og ikke autoritær. Jeg udsteder ikke ordrer til mine patienter, men samarbejder med dem. Ulf Broch forklarer, at når man arbejder med hypnose og tandlægeskræk, behøver man ikke at gå lige så dybt i bevidstheden, som når for eksempel en psykolog anvender hypnose. Den problematik, som tandlægeskrækken udspringer af, kan tit klares i et højere bevidsthedslag. I sidste ende er det dog afhængigt af det samarbejde, tandlægen kan opnå med patienten og så selvfølgelig, hvilken slags angst, det handler om. Er der tale om en generel angst, eller er det en angst, der er hægtet op på en bestemt begivenhed i fortiden? Tandlægen og hypnotisøren fortæller, at der ikke altid findes en forklaring. Han oplyser, at ca. 10 procent af befolkningen i dag menes at lide af odontofobi, og det tal gælder for både børn og voksne. Ud af gruppen af danskere med tandlægeskræk, siger man dog, at hver tiende patient ikke vil være modtagelig for hypnose. Jeg mener, hypnose skal være et tilbud til en udvalgt/henvist patientgruppe med odontofobi, men også de almindeligt såkaldte bange patienter kan få glæde af den gode kommunikation, som jo er en vigtig del af hypnosen. Samtidig er jeg af den opfattelse, at kan tandlægeskrækken kureres for altid, så er det til hver en tid den bedste løsning for patienten. En eventuel narkosebehandling løser kun de aktuelle tandproblemer. Hvad er hypnose? Koncentreret opmærksomhed. En ændret bevidsthedstilstand, karakteriseret af: Øget modtagelighed for suggestioner. Evne til at modificere perception og hukommelse. Evne til at kontrollere autonome funktioner. Evne til ændret smerteopfattelse. Barber 1996 Hvad kan hypnose? Hypnose er en genvej til god kommunikation. Hypnose er en anden måde at kommunikere på. Hypnose giver adgang til det ubevidste, men patienten bestemmer, hvad behandleren får at vide. Hypnose kan skabe koncentration mod indre processer og indre oplevelser. Hypnose kan blandt andet kurere odontofobi.
Hvad er tandlægeangst? Angst i aktion er en medfødt menneskelig reaktion, der ligger gemt i urhjernen. Hos patienter med odontofobi kan angsten udmønte sig i en konkret ubehagelig oplevelse, det kunne være en tandlægeoplevelse, eller en oplevelse på sygehuset eller hos ørelægen. Det kan også være, at der er tale om en mere generaliseret angst. Nogle patienter er generelt lidt ængstelige i forhold til alt nyt. Der findes ikke altid en direkte forklaring på, hvor angsten stammer fra. I udgangspunktet er angstreaktionen den samme hos både børn og voksne. Men hvordan foregår en behandling helt konkret? Ulf Broch skitserer et typisk forløb. Baggrund: Patienten er henvist fra egen tandlæge, der har vurderet, at hypnose kan være indiceret og i visse tilfælde et alternativ til behandling med generel anæstesi. Når Ulf Broch behandler, opfordrer han altid til, at der er en forælder til stede sammen med barnet eller den unge. Det er vigtigt, at også forældrene føler sig trygge, for det smitter af på deres børn. Både forældre og barn har på forhånd sagt ja til at forsøge en behandling med hypnose. Fobianamnese danner grundlag Sofie på syv år kommer sammen med sin mor. Efter at vi har hilst på hinanden, spørger jeg lidt ind til eventuelle fordomme om hypnose. De fleste har brug for at den på en anden måde end et ungt menneske, og derfor skal skemaet tilpasses. Typiske spørgsmål til barnet: 1. Hvornår og hvorfor begyndte du at være bange? 2. hvad er du mest bange for? (Og herefter mere konkret) 3. får du ondt i maven eller andre steder, når du tænker på, at du skal til tandlæge? Hvornår begynder det? 4. Hvad tror du kan hjælpe? 5. Hvad kan du godt li at lave? 6. Har du en favoritfilm eller figur? Typiske spørgsmålet til den unge/den voksne: 1. Hvornår og hvordan begyndte det? 2. Hvad tror du er årsagen til din angst? 3. hvad er du mest bange for? (Og herefter mere konkret) 30 procent af mine patienter med tandlægeskræk har forældre, der selv er bange for at gå til tandlæge. Bagom spørgsmålene Ulf Broch Når jeg spørger barnet, hvad det godt kan li, eller den unge/voksne patient, hvornår de har det bedst, giver det et indtryk af, hvilke positive oplevelser patienten høre om min måde at arbejde på. Jeg gør meget ud af 4. får du ondt i maven eller andre steder, har med i rygsækken. De oplevelser er samtidig de at fortælle, at patienten hele tiden vil være med i, hvad når du tænker på, at du skal til tandlæge? ressourcer, jeg bruger til at bearbejde angsten med. der foregår, og at jeg blot guider ham eller hende. Hvornår begynder det? Når jeg spørger ind til problemet, prøver jeg at finde Patienten vil hele tiden kunne sige fra, hvis det ikke 5. Er det flovhed over tænder eller angst? frem til, helt konkret, hvilken del af tandlægebesøget, føles ok. Forløbet starter med, at jeg laver et kvalitativt 6. Har du andre fobier/læger, hospitaler? patienten er bange for. Er det lyden af boremaskinen, interview, en såkaldt fobianamnese, som danner 7. Er der andre med tandlægeskræk i familien? er det bedøvelsen eller selve nålen, eller er det dét at grundlag for den senere behandling. Ved hjælp af fobi- 8. Hvordan, hvornår har du det bedst i dit liv? have mange ting i munden samtidig? Nogle siger, at anamnesen kan jeg danne mig et overblik over patien- 9. Hvad tror du kan hjælpe? de er bange for det hele. Når jeg spørger nærmere ind tens angst og den mulige årsag. Alt efter, om det er et 10. Kender du til forskellige afslapningsformer? til reaktionen, om de får ondt i maven, ryster på hæn- barn eller en ung, jeg har i stolen, arbejder jeg med to derne eller noget helt tredje, forsøger jeg at indkredse forskellige spørgeskemaer. Mindre børn vil opleve ver- den særlige reaktion, som angsten sætter i gang. Og
Etårig diplomuddannelse: 7 moduler á to dage. 12 timers individuel supervision. Diplomopgave. Praktisk gruppe-eksamen. rer, hvis jeg stiller spørgsmål, som barnet eller den unge ikke kan svare på. Nogle hypnotisører ser helst, at forældrene sidder udenfor, men jeg oplever, at jeg godt kan fokusere på begge parter, og jeg synes, at det er en stor fordel, at far og/eller mor er med, fordi en del af angsten netop kommer fra forældrene. 30 procent af mine patienter med tandlægeskræk har faktisk forældre, der selv er bange for at gå til tandlæge. Hvis jeg formår at skabe trygge forældre, kan det smitte af på barnet. Er det lyden af boret, der er problemet, så vil jeg træne det ved for eksempel at holdet bordet tæt på munden, mens patienten er i trance, og vi stille og roligt taler om angsten. Det går hurtigere fra gang til gang med at fordybe sig, og jeg guider dem ind i trancetilstanden. For mig at se er det en fordel, at det er tandlægen selv og ikke en psykolog, der arbejder med patientens angst for tandlæger. Hvis det var en psykolog havde vedkommende jo for eksempel ikke mulighed for at fokusere helt specifikt på tandlægedelen ved at benytte boret, nålen osv. i behandlingen. Patienten kan sagtens svare, selvom han/hun er i trance, men ofte har vi valgt, at det kun er mig, der taler, men at patienten bruger et signal for ja og nej til at kommunikere med. Det kan være at ryste på hovedet eller måske løfte en finger. Det tandfaglige indgreb Om der skal bores, lakeres, pudses tænder eller andet, sker efter aftale fra gang til gang typisk i løbet af tred- når jeg stiller patienten spørgsmålet, hvad han eller hun tror vil kunne hjælpe, siger mange, at det ved de ikke! Senere, i løbet af anden eller tredje behandling, finder de dog ofte selv svaret. Når jeg spørger ind til barnets favoritfilm eller yndlingsfigur, er det for at bruge svaret til at opdage nogle af de positive følelser, filmen, bamsen, figuren eller måske computerspillet udløser hos patienten. gå ud og ind af trancen flere gange i løbet af behandlingen. Mindre børn er så spontane, at de sagtens kan gå ud og ind af hypnosen og alligevel få noget ud af den. Hypnose med mindre børn er på den måde meget anderledes og mere uformel. Det er nemmere at finde frem til ting, patienten holder af og er god til, når han eller hun er afspændt. En afspænding eller en fordybelse kan være en tranceinduktion. Det kan være, at jeg beder patienterne kigge Første behandling på et punkt i loftet og blive ved at Efter den indledende samtale, der fokusere lige dér, det kan være jeg typisk varer tyve minutter til en Kun fagpersoner med beder dem forestille sig en uendelig halv time, vil jeg lave nogle mindst en 3½ års videregående trappe, som de går ned ad. Det kan afspændingsøvelser sammen med og autorisati- være, de skal tælle langsomt fra ti patienten, lidt i retning af den slags til et. Jeg forsøger at få patienten til onsgivende meditation og afspænding, man at fordybe sig ind i sig selv, hvilket kender fra for eksempel yoga eller sundhedsuddannelse er skridtet hen imod at komme i pilates. Det vil være muskelafspænding kan blive optaget på trance. Første session tager typisk og vejrtrækningsøvel- en time længere må den ikke studiet ser, der skal få patienten til at slappe vare. af i kroppen, og er barnet gammelt nok til det, vil jeg allerede Ulf Broch Jeg foretager aldrig selve den kliniske behandling første gang. Det er under første behandling begynde at arbejde med de ressourcer, vi sammen har fundet frem til. Jeg kalder også aftalt på forhånd, så jeg kan møde patienten og eventuelt pårørende på en mere afslappet måde. det at finde patientens ressource-anker. Det er svært at sætte alder på, hvornår patienten er klar til at hjælpe mig på vej med det, men som regel, fra barnet er ti år gammelt, vil det være i stand til at samarbejde omkring de positive oplevelser, der lagrer sig. For mindre børn vil det være mere en leg, og små børn vil ofte De næste behandlinger Andet besøg vil være lidt en gentagelse af det første. Der vil normalt gå en uge imellem behandlingerne, og ud fra, hvad vi planlagde første gang, arbejder vi videre. De fleste forældre forholder sig roligt eller supple-
je og påfølgende besøg. Antallet vil jo her være afhængigt af behandlingsmængden antal huller. Rent praktisk bliver det aftalt, hvordan behandlingen skal foregå, om der skal bedøves, brug af pausehånd og om der fortsat er brug for hypnose. Under hele behandlingen taler vi sammen, og jeg holder barnet eller den unge nøje underrettet om, hvad jeg gør, og hvilke redskaber jeg bruger, hvis de ønsker det det er der ikke alle, der gør. Nogle patienter bliver trygge ved at følge med i et spejl og få information undervejs, og andre vil gerne nøjes med at aftale, hvad der skal laves inden behandlingen starter. Det er ikke anderledes, end det er med almindelige patienter. God kommunikation Jeg plejer at sige, at dét vi kan opnå på en times hypnose, måske kræver ti timers snak at nå frem til. Når jeg taler om, at hypnose giver en god kommunikation, handler det om, at jeg får en god kontakt med patienten og også kontakt til det ubevidste, hvor der kan ligge hindringer for positiv udvikling. Det giver også adgang til at give suggestioner, som kan ændre for eksempel smerteopfattelsen. Man kan også bearbejde tidligere dårlige oplevelser hos en behandler. Ofte er en til tre behandlinger nok til, at patienten kommer af med sin angst. Hypnotisører savnes! Når man taler med Ulf Broch, sniger der sig ikke så få danske ord og vendinger ind, men tandlægen fortæller, at selvom han har forsøgt, har han aldrig kunnet lære at tale dansk. Spørger man til, hvordan børn med tandlægeangst, der i forvejen er pressede, reagerer på en norsk stemme, er der smil i stemmen, da han fortæller, at han altid, som noget af det første, spørger patienten, om han eller hun kan forstå, hvad han siger. 99 procent svarer, at det kan de godt. Ulf Broch mener, at det letter kommunikation væsentligt, når man sidder overfor det menneske, man er i dialog med. Jeg stiller også kontrolspørgsmål undervejs både for at kontrollere sprogforståelsen, men også det indholdsmæssige. Det er en del af den gode kommunikation. Kropssprog og betoning har en stor betydning. Siden Ulf Broch begyndte at behandle børn og unge for tandlægeangst i 2007, har han haft omkring 30-40 patienter årligt ikke kun fra Aalborg, men også fra enkelte nabokommuner, blandt andet Viborg, Hjørring og Vejle. Hypnose som behandling er jo ikke ny, men der er ikke særlig mange herhjemme, der arbejder med børnehypnose. Som det ser ud nu, findes der, så vidt jeg er informeret, tandlæger med kompetencer i hypnose i Aarhus, Odder og Odense og her i Aalborg, hvor vi er to, der er uddannede. Jeg kan kun opfordre tandlæger med speciel interesse for de tandlægeangste patienter til at søge om at komme på Diplomuddannelsen. For mig at se er der behov for en uddannet tandlæge/hypnotisør i alle større tandplejer. Når jeg arbejder, bruger jeg en tilladelse og accepterende metode, hvor patienten påtager sig et medansvar for at få styr på deres angst. Ulf Broch
Case: 1 Signe, syv år. Lider af tandlægeskræk. Behandling for caries i mælketænder. Aalborg Kommunale Tandpleje. Fortalt af Jens Peter, Signes far. Jeg husker det som om, hun altid har været bange for at gå til tandlæge. Men hun har også været nervøs for tandbørstning i det hele taget har der været dårlig karma, når det har handlet om hendes tænder. Da Signe var tre år, fik jeg konstateret en hjertesygdom, der har gjort, at jeg har været meget ud og ind af sygehuse. Det har givet noget utryghed, så måske hendes tandlægeangst hænger sammen med det? Det er ikke så galt, når vi går ind ad døren til tandlægen og sidder i venteværelset og egentlig heller ikke, når hun skal åbne munden. Men hvis der skal lyses i munden, tænderne skal pudses, eller hun har et hul, går hun helt i baglås. Da vi besøgte Ulf Broch lod han tingene tage den tid, det tog. Det gjorde en stor forskel. Andre tandlæger har også forsøgt at tage det roligt og skabe tillid, men ofte er de til sidst gået for hurtigt frem, og det er endt som et nederlag for Signe. Huller i tænderne For et halvt år siden konstaterede egen tandlæge, at Signe havde to huller i tænderne. Da hun var for angst til, at der kunne foretages en behandling, foreslog han, at vi fik en tid hos Ulf Broch. Enten måtte hun i fuld narkose eller i hypnosebehandling, det var sådan landet lå. Vi var rigtig glade for tilbuddet, og som far var jeg ikke betænkelig. Også Signe var positiv, og jeg er egentlig overrasket over, hvor hurtigt Ulf Broch fik skabt en tillid. Vi har nu været hos ham á to omgange, to til tre behandlinger hver gang. Jeg tror, han brugte første gang på at opbygge tillid og gangen efter fik hun så selve behandlingen. Signe fik en pille og lattergas, og det gik stille og roligt, især lattergassen tog lang tid. Ulf Broch valgte at trække en tand ud, hvilket hang sammen med hendes angst for lyden af bordet. Det var en mælketand, der alligevel ville falde ud. For Signe var det en positiv oplevelse. Faktisk kan hun dårligt huske, at hun har fået tanden trukket ud det tolker jeg positivt. Angsten kvit? Man kommer måske i starten og vil gerne snakke en hel masse om årsagen, men det er der egentlig ikke brug for. Ulf Broch tager udgangspunkt i barnet og taler med hende. Han spørger for eksempel, hvad hendes yndlingsbamse og hendes yndlingssang i MGP hedder, og så skriver han det ned og husker det til næste gang. Jeg oplevede, at hun fint klarede at give de informationer, tandlægen spurgte efter. Jeg sad bare med på sidelinjen. Vi har forsøgt nogle gange at vende tilbage til egen tandlæge, men jeg oplever, at vi må have lidt flere behandlinger hos Ulf Broch, eller måske ligefrem vælge ham som tandlæge. Der er dog utrolig lang ventetid, da han er den eneste i kommunen, der kan hypnotisere mod odontofobi. Signe er tryg ved Ulf Broch, men vi er også meget opsatte på at få det til at fungere ved egen tandlæge. Jeg tror desværre ikke, at Signe helt er kureret for sin angst endnu. Min hjertesygdom er der stadig, og jeg skal på hospitalet ind imellem, hvilket påvirker min datter. Som forældre kræver det tillid og åbenhed, når man er med til en hypnose-seance, men på intet tidspunkt har det virket grænseoverskridende. At det er mig og ikke Signes mor, der har været med, handler om, at min hustru nok ville blive nervøs undervejs, og den nervøsitet ville bare smitte af på Signe.
Case 2: Caroline, ti år. Lider af tandlægeskræk. Behandling: Blivende tænder trækkes ud. Aalborg Kommunale Tandpleje. Fortalt af Ida, Carolines mor Caroline skulle have trukket tænder ud, fordi to nye seksårstænder gnavede hul i de mælketænder, der sad ved siden af. Hun fik noget beroligende, men drikken smagte dårligt og hjalp ikke, syntes hun. Caroline har i forvejen en lav smertetærskel. Tænderne kom ud, og hun reagerede ikke så meget under selve behandlingen. Det kom først gradvist bagefter. Faktisk har hun aldrig haft huller i tænderne og er derfor aldrig blevet boret, hun har bare ikke haft lyst til at komme til tandlæge og har altid haft ondt i maven inden. Har det været et almindeligt eftersyn eller tandrensning, har det egentlig været ok når hun først var blevet overbevist om, at der ikke skulle ske noget større. Halvandet år efter, at Caroline fik trukket mælketænder ud, var der igen problemer. Denne gang var det to rokketænder, der ikke ville falde ud. De gav hende tandkødsbetændelse, og tandlægen fik den ene tand skåret fri fra tandkødet, men den anden måtte trækkes ud. Caroline var nervøs og græd, men ikke mens hun sad i stolen. Hypnose som mulighed Ulf Broch kom på banen, da Caroline var godt ti år og var blevet røntgenfotograferet, fordi hun skulle have ganebøjle. Hun var hos en specialtandlæge, der forklarede, at der ikke var plads til nye tænder, og at nogle af de eksisterende voksede uden på de andre. Ganebøjlen var spændende, syntes Caroline, men problemet var tandudtrækningen. Hun var meget utryg ved situationen. Hendes skoletandlæge ringede til os, da hun fik henvisningen fra specialtandlægen, for hun vidste jo godt, hvordan Caroline havde det. Tandlægen mente, det kunne være en god idé med en behandling hos Ulf Broch. Jeg er glad for, at hun var så omsorgsfuld og havde derfor fuld tillid til forslaget. Caroline var lidt skeptisk, for hun havde set udsendelser med hypnose i fjernsynet, hvor folk kommer i dyb trance. Jeg sagde til hende, at jeg selvfølgelig ikke vidste, hvad det gik ud på, men at jeg ikke kunne forestille mig, at det ville være ligesom i de programmer, hun havde set. Vi fik tre tider hos Ulf Broch og besked om, at Caroline først ville blive tandbehandlet anden eller tredje gang. Første gang skulle hun kun ind at snakke. Caroline satte tempoet Caroline følte sig hurtigt ret tryg ved Ulf Broch. Han gjorde meget ud af at spørge ind til hende og til de ting, hun kunne li, så han havde noget at tale med hende om under behandlingen, der kunne lede tankerne væk. Samtidig spurgte han ind til, hvad der gjorde hende angst. Her svarede hun, at hun var bange for, at det gjorde ondt. Jeg sad og lyttede, Caroline klarede stort set selv at svare for sig. Ulf Broch var utrolig god til at snakke med hende, og dét, at han taler norsk, brugte han som en åbning. Han startede med at rose hende, fordi hun var så god til at forstå ham. Han var i det hele taget hurtig til at skabe tillid. Han skrev alt ned, hun fortalte ham. Det var Caroline, der satte tempoet og var med til at bestemme, hvad hun ville være med til. Hun kom blandt andet over i tandlægestolen, hvor Ulf Broch lavede noget afspænding med hende. Her blev hun bedt om at tænke over, hvem der skulle rykke hendes tænder hun, og hvad hun kunne forestille sig som bedøvelse: Den beroligende drik eller lattergassen? Caroline syntes, at det var lidt skræmmende, men hun havde jo en uge indtil næste gang, og igen var det et eksempel på, at hun fik lov til at være medbestemmende. Hun var helt rolig, da hun kom næste gang. Ned i mindste detalje Min datter kom ikke i så dyb en trance, som jeg troede, og anden gang prøvede hun lidt lattergas for at se, om det var dét, hun gerne ville. Lattergassen var befriende, sagde hun, det ville hun godt prøve. Ulf Broch talte meget roligt og i den samme rytme hele tiden. Ordene var aldrig dikterende, men imødekommende. Han fortalte mig, at nogle kan synes, at han går for meget i dybden, når han forklarer, hvad der skal ske, men for Caroline var det det helt rigtige. I detaljer gennemgik han hele den behandling, hun skulle igennem. Hvor lang tid hun skulle have lattergas, hvor lang tid, han ville bedøve tandkødet osv. Han talte til og med hende, aldrig henover hovedet eller ned til hende. Selvfølgelig var Caroline nervøs den tredje gang, men slet ikke på samme måde som tidligere. Hun definerede det som: Mor jeg har ikke ondt i maven, bare lidt kriller. Ulf Broch var i det hele taget meget opmærksom på at aflæse hendes signaler, om hun så bange ud, om der var smerter. Et par gange sagde hun, at det gjorde ondt, og det lyttede han til og gjorde alt for at afhjælpe det spurgte ind til, om det var lyden eller fornemmelsen, hun reagerede imod. Fremtiden? Kort tid efter, at hun havde fået trukket tænderne ud, var hun hos egen tandlæge for at få tjekket sin ganebøjle. Hun var nervøs for, at de kom til at røre sårene, der stadig ikke var helet inde i munden, så det ville begynde at bløde, men hun var ikke panisk. Jeg tror først, vi ved, om hun er fri for sin angst, når hun skal igennem en ny behandling med bedøvelse, men umiddelbart virker hun mere tryg. En del af angsten har helt sikkert fortaget sig, og jeg vil klart anbefale andre forældre med tandlægeangste børn at forsøge sig med hypnose.