Kom indenfor Årsberetning IKEA Danmark FY14



Relaterede dokumenter
Kom indenfor! Årsberetning IKEA Danmark FY13

Kom indenfor TAK TIL ALLE MEDARBEJDERE FOR EN STOR OG ENGAGERET INDSATS I FY15 TAK TIL ALLE MEDARBEJDERE FOR EN STOR OG ENGAGERET INDSATS I FY15

Salling Group & Verdensmålene

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Løsninger til fremtidens landbrug

Rum til flere hos IKEA

Inspiration. til at engagere medlemmer

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Alle kan lave mad! Sanne Vinther Arla Fonden

VÆKST VIA INNOVATIV STRATEGI

2018 UDDANNELSES POLITIK

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

VIL DU LAVE EN GOD FORRET- NING? - Start din egen Schmidt butik

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Eksamen nr. 1. Forberedelsestid: 30 min.

Er det vi stræber efter! Vi ved vores vision er ambitiøs, men vi er overbeviste om, at vores store kundefokus i fremtiden vil blive en afgørende fakto

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet

Lokal case v. FAB. BL og Almennet ERFA møde 19. marts 2019, Middelfart

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale

GØR DET, DER ER VIGTIGT

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

NSF. - innovation og koncepter

mortenmunster.com Sæson 2 IF SKADEFORSIKRING DROPPEDE BONUS- ORDNINGEN I ALLE SINE 4 LANDE HER ER, HVAD DER SKETE

Introduktion til vores nye 2021-strategi

Interview med butikschef i Companys Original

Fødevarestyrelsens 13 strategi 16

Vækst og Forretningsudvikling

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Den nemme vej til den rigtige løsning

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Mind Your Own Business Prisen

VISION OG KERNEVÆRDI

Markedsføring & Kommunikation. Værdien i et stærkt samarbejde

Kommunikationsstrategi 2022

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

HAVORRED i STRATEGI FYN FYN <

Hurtig, smidig og pålidelig kaffeløsning til selvbetjening

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Strategi og FN s 17 verdensmål

STØT ODENSE Q SPONSORKONCEPT ODENSE Q af Qvinder for Qvinder

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Transkript:

Kom indenfor Årsberetning IKEA Danmark FY14

En sund forretning starter med et godt kundemøde Hvis vi vil vokse og skabe et bedre IKEA de næste mange år, skal vi møde kundernes behov og styrke deres tillid til IKEA IKEA Danmark satte i regnskabsåret 2014 kundemødet i fokus. Vi skal gøre hverdagen lidt bedre for de mange mennesker, der besøger både varehuse og hjemmeside. I 2014 åbnede vi et helt nyt varehus i Aarhus, og med fem stærke varehuse og et endnu bedre ecommerce er vi godt forberedt til bedre kundemøder. IKEA Danmark har haft et godt år. Vi har investeret i både kundeoplevelser, lavere priser på mange produkter og lavere transportpriser, så det nu er billigere at bestille varer på nettet og transportere dem hjem fra varehusene. Vi har styrket vores sortiment og lanceret flere særkollektioner og nyheder, vi har ansat flere medarbejdere i varehusene og introduceret nye spændende retter i restauranterne. Vi har hele året haft stort fokus på at forbedre kundens oplevelse af IKEA via katalog, web og varehus. Vi har f. eks. investeret i wifi i alle varehuse, så kunderne gratis kan bruge vores app, der har afløst papir og blyant i købssituationen. Med den nye app, bedre ecommerce og lavere transportpriser åbner vi nu flere døre for kunderne og er altid klar, når de er det. En ny transparent bonusordning Det var også i år, at IKEA Danmark overgik til det globale One IKEA Bonus program. Det betyder, at alle har samme mulighed for at bidrage til IKEAs vækst og få del i resultatet. Jeg er klar over, at det ikke lykkedes alle forretningsenheder at nå deres mål i året, der gik. Men vi må aldrig tage en bonus for givet. Og i det nye regnskabsår får vi alle en ny mulighed for at bidrage til, at IKEA Danmark når sine mål. IKEAs grønne linje er en god forretning IKEA gør det muligt for kunderne at bidrage til at forandre verden en LED pære ad gangen. Samtidig gør vi som virksomhed alt, hvad vi kan, for at minimere vores eget energiforbrug og agere ansvarligt. Vi håndterede f. eks. vores affald så godt, at affaldshåndtering i to varehuse i FY14 udgjorde en indtægt. Det er en historie, der fortjener et større publikum at bæredygtighed er sund fornuft. Derfor begynder vi nu at fortælle om vores ansvarlige fodaftryk med større stemme og stolthed. Sammen gør vi IKEA Danmark endnu bedre De sidste års positive resultater betyder, at vi kan tillade os at investere i kunder og medarbejdere. Vi har luft til at forfølge nye idéer, der vil forstærke kundens oplevelse af IKEA. Og vi har overskud til at vise, hvem vi er. Vi vil fortsat løfte blikket, lytte til kundens behov og vise alt det gode, vi kan. Vi håber dermed at fastholde danskernes interesse for boligindretning og IKEA, og vi byder velkommen til et nyt og spændende år! Dennis Balslev, Administrerende direktør 4% omsætningsvækst i FY14

FY14 i korte træk September IKEAs hjemmehold besøger for første gang to danske familier og hjælper dem med at opfylde deres drømme og behov. November Den 10. november startede årets Tøjdyrskampagne. Kampagnen indsamlede 10,1 mio. euro i FY14 og har siden 2003 indsamlet i alt 67 mio. euro til bedre uddannelse af mere end 11 mio. børn i 46 lande. Januar Vi lancerer særkollektionen BRÅKIG, der er udviklet i samarbejde med danske ArtRebels. Marts IKEA Danmark udvider servicepakken med Møbeltaxa, en service som gør det nemt at få transporteret både sine varer og sig selv hjem. Juli IKEA Danmark udvider endnu engang servicepakken, denne gang med installationsservice til vores køkkenkunder. Oktober Vi lancerer særkollektionen TRENDIG. IKEA Danmark styrker servicepakken ved at sænke priserne på indkøbs- og leveringsservice, en service hvor vi finder og leverer varerne til kunderne. December IKEA Global og IKEA Danmark - lancerer loyalitetsprogrammet Tack! for medarbejderne i hele verden. Februar IKEA lancerer for første gang kampagnen En lysere fremtid for flygtninge. For hver LED pærer, IKEA solgte i kampagnen donerede IKEA Foundation 1 euro til UNHCR. Kampagnen indsamlede i alt 7,7 mio. euro. Efter vi har spurgt vores Facebook-venner, lancerer IKEA Danmark 10 nye retter i restauranten flere af dem er danske. April For ottende gang lanceres kollektionen IKEA PS. Denne gang en kollektion til hjem i bevægelse. Juni Vi lukker det gamle IKEA Aarhus og åbner et nyt og mere inspirerende varehus lidt længere oppe ad vejen. Mads Kristensen, varehuschef i IKEA Gentofte, kåres som en af Danmarks bedste varehuschefer og vinder Tuborgfondets Retail Award. Vi lancerer særkollektionen ÅRGANG. Vi holder loppemarked i Taastrup og Odense. August Varehusene bygger badeværelsesafdelingerne om og gør klar til FY15 Det nye IKEA katalog sendes på gaden. Årets tema er bad og soveværelser: Hvor hver dag starter. Hvor natten begynder. Vi holder loppemarked og nabofest i Gentofte.

Vores kommercielle fokus skaber vækst I ÅR HAR VI SERVERET: 745.444 soft ice 9.243.745 kødboller (710.070 portioner) 1.474.351 hotdogs 1.144.485 kanelboller En solid og velforankret businessplan for FY15-17 har i år givet os et fælles fundament at stå på. IKEA Danmark står stærkest, når vi står sammen, fokuserer og arbejder med fælles prioriteringer mod samme mål. FY14 beviser, at IKEA Danmark er god til at drive de projekter, vi sætter i søen, og levere gode resultater. Kodeordene er kraftsamling og fælles engagement på tværs af organisationen. Her er et overblik over de kommercielle agendaer i FY14. Fokus på soveværelser og køkkener Soveværelser og køkkener er to vigtige områder for IKEA. Det er områder i hjemmet, hvor danskerne bruger meget tid sammen med familie og venner. I IKEA ved vi, at den rigtige løsning i disse rum kan gøre hverdagen lettere, og vi har sat meget ind på at inspirere danskerne med vores fantastiske sortiment. Årets investeringer i flere medarbejdere, højere kompetence, lavere priser og bedre kundemøder har resulteret i vækst på begge områder, hvilket giver os nye muligheder for fremtiden. Børnenes IKEA bliver større Alle varehuse har i FY14 styrket afdelingen for børn, og vi har fået fantastisk respons. Vi står stærkt hos de danske børnefamilier, og vi har året igennem investeret i både gode oplevelser og løsninger til Danmarks familier. Vi har udvidet servicepakken Vi har hele året haft stort fokus på at forbedre kundens oplevelse af IKEA før, under og efter købet. Vi har sænket priserne på indkøbs- og leveringsservice, hvor vi tilbyder at finde varerne på lageret og køre dem hjem til kunden. Vi kan også samle møblerne og så har vi introduceret Møbeltaxaer i hovedstadsområdet og i Aarhus. Mange kunder kommer til IKEA på cykel og har brug for en taxa, der kan køre både dem selv, cykel og varer hjem igen. Vi lytter mere IKEA Danmark skal være et spejl af danskerne. Derfor er vi meget optaget af at lære dem at kende. Hvordan bor de, hvad er deres behov, og kan de lide det, de ser? Som en del af denne responsøvelse har alle varehuse nu fået et antal HappyOrNotmaskiner, der placeres rundt omkring i huset for at spørge vores besøgende, hvad de tænker om en service, ventetiden, en udstilling eller en oplevelse. Styrken er, at vi kan reagere hurtigt, hvis kunderne ikke svarer positivt. ecommerce skal styrke vores tilgængelighed Den nye app, gratis wifi i varehusene og de lavere transportpriser er alt sammen en del af vores multichannelstrategi. Vi åbnede i FY14 flere døre for kunderne, for at sikre, at vi altid er klar, når kunden er det. Alle tiltag er baseret på dialoger med kunderne, hvor vi lytter til deres behov. Vi fortsætter med at udvikle vores ecommerce og styrke indsatsen for at øge tilgængeligheden for kunderne digitalt.

Vi investerer i fremtiden 3.4 milliarder i omsætning (mia. kr.) FY10 Danmark 2,9 FY11 Danmark 3,0 FY12 Danmark 3,2 FY13 Danmark 3,3 FY14 Danmark 3,4 IKEA Danmark tiltrækker flere besøgende end nogensinde før. Samtidig er vi blevet bedre til at gøre gæster til kunder og derved skabe et godt resultat. Årets gode resultat hviler på et skærpet fokus på kundernes behov, lave priser, omkostninger og en ny vilje til at investere i fremtiden. IKEA Danmark skal vokse indefra. Der er ikke meget medvind i den danske makroøkonomi i disse år, derfor må vi udvikle vores egen virksomhed ved at tænke nyt. Målet er at overgå kundernes forventninger, hver gang vi møder dem. Et stærkt resultat Med en omsætning på 3,4 mia. kr. og en omsætningsvækst på 4% har FY14 været et godt år for IKEA Danmark. Resultatet skyldes en langsigtet indsats for at øge tilgængeligheden og styrke vores serviceniveau, og vi ser en positiv udvikling i alle enheder og på de digitale kanaler. Vi ser også en stor vækst indenfor IKEA Food, efter vi har skærpet indsatsen for at gøre oplevelsen i vores restauranter endnu bedre. Vi har et sundt omkostningsniveau, og vi har udviklet bruttomarginalerne, hvilket har bidraget til den højere lønsomhed. Finans foregår på gulvet Vi ønsker at sætte en god, solid og relevant agenda for, hvordan vores medarbejdere kan bidrage til at udvikle virksomheden. Derfor har IKEA Danmark indført en økonomisk tankegang, der handler om at motivere og inspirere frem for at kontrollere. Hvis vi skal styrke medarbejdernes interesse for at tænke nyt, skal vi løfte blikket fra rapporter og analyser og vise, at finans foregår midt i butikken på gulvet hver eneste dag. Målet er flere engagerede dialoger, som hjælper vores varehuschefer til at turde investere der, hvor det giver mest mening. Årets investeringer Årets store investering var det nye varehus i Aarhus. Men vi har også investeret i lagerstyring, bedre servicepakke og i kompetenceløft af medarbejdere. Desuden investerer vi løbende i lavere priser, for når vi tjener penge, skal kunderne også mærke det. Årets investeringer skal tilsammen gøre IKEA Danmark klar til fortællingen om bedre service. Kompetenceløft, nærværende ledere og højere kommercielle standarder skal lette overgangen fra mekanisk til personligt salg. Vi tænker langsigtet Det er det langsigtede perspektiv, der gør IKEA Danmarks finansielle fortælling anderledes end konkurrenternes. Årets resultat er frugten af en langsigtet indsats for at opbygge tillid til vores tilbud på det danske marked. Danskerne kender os, og vi kender dem. Derfor ved vi også, at de store investeringer giver gode afkast på den lange bane. Taastrup Gentofte Odense Aarhus Aalborg 844 705 414 531 202 FY = Financial Year. IKEAs finansielle år løber fra 1. september til 31. august. 4% i omsætningsvækst 2,15 milliarder IKEA Danmark har investeret 2,15 mia. kr. i nye varehuse, ombygninger i de eksisterende og i bedre kundeoplevelser siden vi åbnede vores nye hus i Odense i 2009. 1% har IKEA Danmark i gennemsnit sænket priserne med hvert år i de sidste 5 år. 10,7 millioner besøgende i 5 varehuse 829 770 469 560 291 894 803 497 588 403 945 803 512 591 425 24,8 millioner besøgende på IKEA.dk 920.000 medlemmer af IKEA FAMILY 2.167 medarbejdere i 5 varehuse 959 842 517 627 432 FY10 FY11 FY12 FY13 FY14 1.852 1.810 1.933 1.980 2.167

Det er vores designfilosofi, der gør IKEA unik For IKEA handler det ikke bare om at producere ting, men om at gøre tingene bedre. Det er nysgerrigheden, der driver os til at prøve det uprøvede til at udvikle og finde nye løsninger til priser, hvor alle kan være med. Vores designfilosofi er skabt ud fra en passioneret tro på, at alle har ret til en bedre hverdag. Vi kalder den Democratic Design, og den styrker vitaliteten og giver med sin mangfoldighed en endeløs række af muligheder for den enkelte til at indrette sig. Democratic Design Vi ønsker at skabe produkter, som vores kunder elsker, og som lever op til alle fem dimensioner: 1 Funktion gør hverdagen lettere 2 Form/design gør hverdagen smukkere 3 Kvalitet sikrer holdbare produkter 4 Bæredygtighed tager ansvar på tværs af værdikæden og gør det bæredygtige liv muligt for mange flere 5 Lav pris ved at være smarte og innovative kan vi gøre det hele til så lave priser, at de mange mennesker har råd til at købe godt design IKEA sortimentet består af ca. 9.500 artikelnumre På verdensplan sælger IKEA en BILLY reol hvert 10. sek. I Danmark solgte vi i FY14 en BILLY reol hver 6. minut.

Fire særkollektioner i FY14 TRENDIG skandinavisk design med et asiatisk twist TRENDIG er en serie af skandinavisk design skabt af designere, teknikere og produktudviklere direkte på fabriksgulvet i Kina. BRÅKIG - kreativ udvikling med legekammeraterne fra ArtRebels IKEA vil gerne lege med andre, der tænker ud af boksen. BRÅKIG er skabt i samarbejde med designkollektivet ArtRebels. Med rødder i DIY-tankegangen skabte vi en spændende kollektion, der vakte global begejstring med sit fine farveunivers. Vores sortiment er vores vigtigste værktøj. Derfor lancerer IKEA hvert år en række særkollektioner, der tager afsæt i Democratic Design og styrker vores kommercielle agenda. Kollektionerne bringer ny dynamik til vores sortiment, og kunderne får mulighed for at få noget ekstra med hjem. Men kun i en begrænset periode. Her er fire populære lanceringer fra FY14. IKEA PS godt design går aldrig af mode Urbaniseringen er en global trend. Med årets IKEA PS kollektion On the move havde vi fokus på mennesker og hjem i bevægelse. 14 unge designere fra alle verdenshjørner har skabt et fleksibelt og smukt design til få kvadratmeter. ÅRGANG - fleksibelt og smukt design til et hjem i bevægelse En kollektion, der har ramt lige ind i retrobølgen. Med et kig i arkiverne genskabte vi et udvalg af gamle danske og svenske designklassikere fra 1950-1970 erne i en opdateret streg og nye materialer.

Vi vil være Danmarks bedste arbejdsplads Det er IKEAs mål at integrere holdbarhed i alt, hvad vi gør. Denne grundholdning former også vores syn på mennesker. Vi tror på vores medarbejdere, og vi investerer i deres langsigtede udvikling. Derfor tilbyder IKEA mange muligheder for den, der bliver længe. Det har fået større betydning for flere medarbejdere at være i en virksomhed, der tager ansvar for den forretning, de driver, og som bygger på en vision og et sæt værdier, der giver mening. Det har IKEA gjort, siden Ingvar Kamprad grundlagde IKEA og skrev sit testamente. Frem mod 2020 er det IKEAs mål at blive Danmarks bedste arbejdsplads. Det kræver bl.a., at vi bliver bedre til at fortælle historien, om den måde vi driver vores virksomhed på, og de værdier der driver os. Det kræver mennesker at skabe en bedre hverdag for mennesker, derfor finder vi stadigt flere anledninger til at investere i vores medarbejderes faglige og personlige udvikling. Deres kompetence, tillid og overskud er forudsætningen for bedre kundemøder.

Investering i medarbejdere i FY14 I regnskabsåret 2014 øgede vi vores investeringer i mennesker for at motivere vores medarbejdere til at give kunderne en endnu bedre oplevelse, og for at styrke vores position som en moderne og attraktiv arbejdsplads, fuld af muligheder og med plads til mennesker i alle aldre og nationaliteter. Bonus til medarbejdere i Gentofte og Aarhus Udbetaling af One IKEA bonus til medarbejdere i to varehuse. Det var ikke alle enheder, der nåede deres mål i FY14, men alle havde samme mulighed for at bidrage til IKEAs vækst og få del i resultatet. Med bonusordningen One IKEA BONUS anerkender vi resultater, som hjælper os til at forbedre vores virksomhed og styrke vores position som en god arbejdsplads Teresia Palm HR chef, IKEA Danmark Tack! til loyale medarbejdere I december 2014 offentliggøres det beløb, som medarbejdere, der har været i IKEA Danmark i mere end 5 år, får i ekstra pensionsindbetaling som led i loyalitetsprogrammet Tack! Alle medarbejdere modtager samme beløb uanset afdeling, stilling og lønniveau. Ny elevuddannelse i Aars I 2014 startede 14 elever på et nyt elevforløb, der skal øge kvaliteten af uddannelsen med en styrket merkantil faglighed og et hold engagerede lærere. Vores elever er vores fremtid, og det er vores intention, at de skal være i IKEA længe. Derfor styrker vi nu fokus på både faglighed og IKEAs værdier og kultur for at gøre de kommende medarbejdere til kulturskabere. Mere af det grå guld IKEA Danmark har haft fokus på seniorer siden 2006. Ud af godt 2.000 medarbejdere er de 106 i dag 55 år eller ældre, og det er resultatet af en målrettet strategi, der skal styrke både diversitet og kultur. Vores seniorer er gode rollemodeller for de yngre, og de bidrager til dynamikken på arbejdspladsen. 100 kulturbærere til Älmhult I 2014 sendte vi 100 medarbejdere på kursus i Älmhult i Småland, der både rummer IKEAs historie og fremtid. I Älmhult er hele værdikæden og produktsortimentet repræsenteret, og det er her, nye produktidéer bliver til. Et kursus i Älmhult er en investering i næste generation af IKEA ledere og medarbejdere.

Et lysende eksempel på hvordan vi hele tiden udvikler os Bæredygtighed bør ikke være et luksusgode forbeholdt de få. For at vi for alvor kan gøre en forskel, skal bæredygtige produkter være tilgængelige og attraktive for de mange. Derfor er bæredygtighed bygget ind i alt, hvad IKEA gør og tænker. Målet er, at 90% af vores sortiment skal være klassificeret som mere bæredygtigt i 2020. Et af de bedste eksempler på denne mission er vores populære lampe VIDJA, som IKEA årligt sælger 440.000 af. Den er, med et gennemtænkt redesign fra vores produktingeniører, både blevet mere bæredygtig, bedre og billigere. VIDJA består af ni dele mod oprindeligt 33. Det har reduceret arbejdsprocesserne væsentligt. Og mængden af råmateriale er halveret. En palle indeholder nu 128 VIDJA lamper mod 80 før. Det reducerer transportudgifterne. 94-95% af alt råmaterialet bliver udnyttet til at producere den nye VIDJA. 70% af VIDJAs råmateriale kan genbruges. VIDJAs pris er faldet fra 225.- til 149.- IKEAs produkter er altid på vej. Vi evaluerer det, vi har lavet i dag, og spørger os selv, hvad vi kan gøre bedre i morgen.

Affaldssortering er en spirende forretning I IKEA Danmark har vi i mange år haft fokus på affaldssortering, og en stor og fælles indsats har i år sat sit tydelige præg på bundlinjen: I FY14 reducerede vi omkostningerne til bortskaffelse af affald fra varehusene yderligere. Vi har over de seneste fem år sænket udgiften fra ca. 500.000 kr. om måneden til ca. 100.000 kr. om året. Affaldssortering er en underprioriteret ressource i danske virksomheder. I IKEA Danmark er vi nu kommet så langt, at vi i to varehuse tjener penge på at sortere affald. Det skyldes, at vi betaler penge for at komme af med blandet affald, mens vi kompenseres for sorteret affald. Vi ser et stort potentiale for forbedringer ved at involvere og uddanne medarbejderne i affaldssortering, og på at tydeliggøre resultaterne af vores sortering. I det kommende år er det målet at generere en samlet indtægt for affald til IKEA Danmark. Samtidig ønsker vi at give de gode sorteringsvaner videre til vores kunder, der både kan finde spændende sorteringsløsninger i varehusenes køkkenafdelinger og kommunernes affaldssorteringsguide på IKEA.dk. I Odense har vi også afprøvet en genbrugsordning, hvor vi købte brugte møbler tilbage og solgte dem videre for den pris, vi gav for dem. Vi tester ordningen i Aalborg i oktober. Vidste du, at vi i IKEA Danmark det sidste år sorterede 88% af vores affald? Det er 3% over vores mål for året. Det kommende år er vores mål at 90% af affaldet sorteres. Materialer som papir, plast og metal genbruges i fremstillingen af nye produkter

BÆREDYGTIGE NØGLETAL Relativt energiforbrug (kwh forbrugt per solgt kubikmeter produkter) Gennemsnitlig andel af affald, sorteret til genanvendelse IKEA Danmark (alle varehuse) FY11 FY12 FY13 FY14 66,38% 58,15% 58,40% 56,55% IKEA Danmark (alle varehuse) FY11 FY12 FY13 FY14 63,67% 72,68% 78,58% 87,61% Salg af LED pærer Danmark er i top 3! IKEA Danmark (alle varehuse) FY13 FY14 425.269 stk 1.200.000 stk I FY14 udgjorde salget af produkter og løsninger til et mere bæredygtigt liv derhjemme 5,3% af IKEA Danmarks samlede omsætning, hvilket kun overgås af IKEA Sverige (med 5,9%) og IKEA Norge (med 6,3%). Det globale gennemsnit er 3,9%. Salg af LED pærer. I FY14 solgte IKEA Danmark 1,2 mio. LED pærer. Dette giver en besparelse i CO 2 -udledningen svarende til 5.270 bilture rundt om jorden. Forudsætning for vores LED beregning: Én 8,1W LED pære erstatter én 41W halogenpære. Der er anvendt en årlig brændetid på 1.440 (4x30x12) timer, samt en CO 2 - udledning for elektricitet på 445 g/kwh. Bilens CO 2 -udledning er sat til 120 g/km, som er d en maksimale udledning for de biler, IKEA indkøber som firmabiler.

Sammen skaber vi en bedre hverdag IKEA Danmark har i mange år samarbejdet med udvalgte organisationer, der som vi drives af ønsket om at gøre en ægte forskel. IKEA Danmark har i FY14 fem partnerskaber med fokus på børn og miljø. Målet er at bidrage til en bedre hverdag i det samfund, vi er en del af, derfor er alle vores samarbejder langsigtede. Vores samarbejde med UNICEF går tilbage til slutningen af 1990 erne og handler bl.a. om vidensdeling om f.eks. logistiksystemer og effektiv pakning af varer. I 2014 flyttede UNICEF ind i FN Byen i København. IKEA har doneret indretningsløsninger til et funktionelt kontor, hvorfra UNICEF hjælper udsatte børn. Arla Fondens MADlejr er en lejrskole med mad, måltider, sundhed og natur som temaer, og hvor råvarerne og maden er omdrejningspunkt for læringen. IKEA ser et stort udviklingspotentiale i samarbejdet i årene fremover. I juni indledte vi et samarbejde med Arla Fonden omkring MADlejr. Sammen vil vi skabe mulighed for, at børn lærer om madlavning og gode madvaner, lægge grunden til en sund livsstil og styrke det sociale samvær. MADlejren giver også mulighed for at sætte fokus på, hvordan vi alle kan leve lidt mere bæredygtigt ved bl.a. at arbejde med sæsonens varer, mindske madspild og sortere affald. I FY14 donerede IKEA indretningsløsninger til MADlejren på Fyn. Vores samarbejde med Red Barnet startede i 1990 erne, hvor de bidrog til vores adfærdskodeks der bl.a. skal forebygge og forhindre børnearbejde. I 2014 var IKEA Danmark igen en af hovedsponsorerne for Red Barnet og Mary Fondens Fri for Mobberi Børnestafetten i Aarhus og København. Stafetten sætter fokus på en vigtig problematik og giver en masse børn en rigtig god dag. Vi kunne igen i år, sammen med vores IKEA FAMILY kunder, donere et rekordstort beløb til Red Barnet og deres arbejde i Danmark. Hver gang IKEA FAMILY medlemmer handler, donerer IKEA 25 øre til Red Barnet. I FY14 donerede vi 398.304 kr., som vi supplerede med 67.006 kr. fra salg af reservedele. WORKING TOGETHER TO INSPIRE SUSTAINABLE SOLUTIONS Insert Partners logo in this area IKEA har samarbejdet med WWF Verdensnaturfonden siden 2002. Vi samarbejder om en lang række ting, men vores primære fokus er at fremme ansvarlig skovdrift, udbrede bedre dyrkningsmetoder af bomuld samt energiforbedringer. I maj og juni gennemførte vi en kampagne med fokus på affaldssortering. Hver gang vi solgte en affaldsspand, donerede vi 10 kr. til WWF. Sammen med vores kunder indsamlede vi 200.000 kr. til WWF. I FY14 var IKEA igen en af hovedsponsorerne på FSC Design Award, og vi arrangerede en inspirationstur for konkurrencens vinder og de 8 runner ups. På turen mødte de designstuderende bl.a. IKEAs designchef og globale sustainability manager, der gav indblik i, hvordan IKEA arbejder med designprocesser og bæredygtighed.

De lokale ideer og resultater styrker hele IKEA Danmark IKEA Danmark nyder godt af de mange lokale initiativer i vores fem varehuse, som alle tager udgangspunkt i kundernes behov. FY14 bød på flere succeshistorier, der alle bidrager til IKEA Danmarks vækst, fortælling og udvikling. Lopper styrker det lokale sammenhold Loppemarkeder styrker IKEAs engagement i lokalsamfundet og gør den bæredygtige tankegang synlig for flere. Desuden er loppemarkeder helt i tråd med IKEAs ånd og værdier. Genbrug og genanvendelse af materialer og møbler er en del af designfilosofien Democratic Design, og gamle ting kan give ny inspiration til indretningen i andres hjem. Derfor afholdt varehusene i Taastrup, Odense og Gentofte i juni og august 2014 loppemarkeder. Overskud fra standepladserne går ubeskåret til lokale projekter. Gentofte donerede 21.900 til projektet Læs for livet. Taastrup donerede 16.000 til Familiens Hus i Taastrup. Odense donerede 19.400 til MG&BK U, der er et samarbejde mellem Skrillingeskolen, den lokale fodboldklub og Middelfart kommune. ecommerce I FY14 har vi haft fokus på bedre kundemøder også digitalt. Vi har skabt mere simple og effektive processer internt og vi har styrket vores samarbejde med salgsafdelingen. Vi har sat flere artikler til salg på IKEA.dk, forbedret måden vi præsenterer sortimentet på og gjort det nemmere for kunderne at finde det, de søger. Samtidig har vi gjort det billigere at få varen transporteret hjem. Ved at skabe en simpel og gennemsigtig prisstruktur er det blevet nemmere for kunderne at vælge, om de vil handle i varehuset eller på websitet. Henriette Thiim, Chef i ecommerce Kundesupport Kundesupport har været på en dannelsesrejse i FY14. Vi er i dag et videnscenter, der samler viden om kunderne før, under og efter de handler, og vi har arbejdet på at sikre, at denne viden kommer videre til varehusene, så vi sammen kan give en endnu bedre kundeoplevelse næste gang. Vi har i FY14 skabt et nyt Kontakt os univers på IKEA.dk for at styrke dialogen med vores kunder. Her er bl.a. mulighed for selvbetjening 24/7 og for at få svar på de mest stillede spørgsmål. Interne kunderundersøgelser viser, at vi har øget tilfredsheden hos kunderne på områderne faglig kompetence og løsningsforslag. Dorthe Josefine Nielsen, Chef i Kundesupport IKEA Taastrup IKEA Taastrups succes hviler på to ben: Kunderne og medarbejderne. Vi skal sørge for, at det er inspirerende, nemt og bekvemt, at handle i varehuset, og hver kunde skal føle sig velkommen og godt behandlet af venlige og kompetente medarbejdere. FY14 har været et godt år. En omsætningsvækst på 3,3% har resulteret i 10% flere IKEA medarbejdere end året før, og vi er nu 447 kolleger til at betjene de næsten 2,7 millioner besøgende i vores flotte varehus. Vi har haft stor fokus på vores kunder og med det høje engagement og den vilje som findes hos alle ansatte i IKEA Taastrup, er jeg sikker på, at vi vil forsætte med at vokse og udvikle varehuset i de kommende år. Andres Olsen, Varehuschef i Taastrup IKEA Aarhus IKEA Aarhus vil styrke kundernes oplevelse i hver eneste kontakt. FY14 var præget af opbygningen af vores nye varehus. Under opbygningen havde vi fokus på kunder og medarbejdere, og med change management lykkedes det at give 400 medarbejdere en ejerskabsfølelse for deres nye arbejdsplads samarbejde der viser IKEA, når vi er bedst. I juni havde vi en flot lukning af det gamle varehus og en lige så flot åbning af det nye. Vi er stolte af vores nye varehus med indretningsløsninger, som er tilpasset vores lokale marked og kunder. Vi har i Aarhus haft et rigtig godt år og kan igen i år udbetale bonus til alle medarbejdere. Lena Vandal, Varehuschef i Aarhus IKEA Gentofte IKEA Gentoftes opgave er helt basal: Det er at give kunden en god oplevelse. I FY14 har vi, gennem bl.a. træning og spil, arbejdet med fokus på Min kunde. Indsatsen har skabt bedre kundeoplevelser og bidraget væsentligt til vores vækst i FY14, og den er årsag til, at alle medarbejdere i Gentofte igen i år får bonus. I FY14 udvidede vi også vores service til at omfatte Møbeltaxa, som især er aktuelt for kunder uden bil. Taxaen bringer varerne hjem her og nu og tager gerne kunden og en eventuel cykel med. Møbeltaxa bruges af knapt 900 kunder - hver måned. Mads Kristensen, Varehuschef i Gentofte IKEA Odense IKEA Odense er vidne til en kunderevolution. Vi har fokus på vores kunder og vil møde kunden med åbenhed og interesse for den enkeltes behov. FY14 har budt på fremgang i omsætning i både varehus og restaurant, der samlet nåede 517,4 mio. kr. Vi har styrket kundeoplevelsen ved at fokusere på inspiration og ved at have en høj standard i varehuset. Det har givet gode resultater på vores interne kundeundersøgelser, der viser, at kunderne er tilfredse med deres besøg i IKEA Odense. Peter Elmose, Varehuschef i Odense IKEA Aalborg IKEA Aalborg har fokus på kundens totale indkøbsoplevelse, hvor vi møder kunden med en oprigtig interesse for den enkeltes behov. Vi ser tilbage på et FY14 med en fin vækst på 1,7% som skal ses i lyset af åbningen af et nyt og flot IKEA Aarhus, som vi måtte forvente, at nogle kunder ville søge tilbage til. Med vores fokus på at forbedre kundeoplevelsen i hele varehuset, bidrager også vores Restaurant og Bistro positivt. Vi er særligt stolte over, at vores interne kundeundersøgelse viser, at 91% af vores kunder er tilfredse med besøget i vores restaurant. John Kristian Sørensen, Varehuschef i Aalborg

IKEA kataloget 2015 sætter scenen for årets fokusområder: Soveværelser og badeværelser. Det er her, hver dag starter, og her natten begynder. Badeværelset er sammen med soveværelset IKEAs største vækstområde for FY15 og har et stort potentiale. Businessplan FY15-17 sætter en ny agenda for IKEA Danmark. Vi skal møde vores kunders behov og styrke deres tillid til IKEA gennem bedre kundemøder og mere service. Derfor sætter vi flere medarbejdere på gulvet, og vi styrker deres evne til at gøre flere kunder glade. Vores kunder kan stadig gøre det hele selv, hvis de ønsker det. Men de behøver det ikke. For med til historien om vores nye businessplan hører også en lang række nye servicer, som bygger videre på det IKEA vi i forvejen kender og holder af. Vejen til vækst går gennem sove- og badeværelset Flere dygtige medarbejdere med kompetence og nærvær Vi vil sætte endnu mere fokus på at sikre fremtidens lederskab og medarbejdere i IKEA. Vi skal kunne tiltrække og fastholde en ny generation af talentfulde og serviceorienterede medarbejdere, der kan bidrage til IKEA Danmarks fortsatte vækst. Involvering af medarbejdere Vores medarbejdere er nøglen til vækst gennem bedre og mere inspirerende kundemøder. Derfor har vi i FY14 arbejdet med at formidle grundtanken i vores businessplan FY15, så alle kender deres mål og ved, hvordan den enkelte kan bidrage til væksten.

Kunden står øverst på vores agenda Når FY15 klinger af, skal vores kunder kunne mærke en forskel i IKEA. De skal sige, at det er nemmere at finde en medarbejder, når de har brug for en. Og at medarbejderne har både kompetence og nærvær. De skal kunne mærke, at IKEA er med helt fremme, og at de bliver mødt af moderne muligheder og et åbent netværk, når de besøger varehuset. De skal opleve, at det er nemt at gå i IKEA både på nettet og i varehuset. De skal kort sagt kunne mærke, at vi er her for dem. I regnskabsåret 2015 forventer vi en fortsat stigning i antallet af besøgende, og vi tror på, at vi har forudsætningerne på plads for at øge såvel omsætning som resultat i forhold til regnskabsåret 2014. Markus Ekewald Salgschef Simonne Gorju Kommunikation & Indretningschef Anders Nordtorp Property & Ekspansionschef Dennis Balslev Administrerende direktør Adam Petersson Økonomichef Vi vil investere i vækst. Vi vil være proaktive og bruge mulighederne i vores koncept som en styrke til at give kunderne det, de ønsker. I FY15 vil vi derfor fortsat investere i udvikling af vores varehuse. I lavere priser, bedre servicepakke og flere gode kundeoplevelser. Lena Gaarde Marketingchef Peter Langskov Logistikchef På de indre linjer vil vi fortsat investere i højere kompetencer og sætte endnu mere fokus på at sikre fremtidens lederskab og medarbejdere i IKEA. Edward Moreno IKEA Food & Kundeservicechef Teresia Palm HR chef