w w w.dyrlaegemagasinet.dk

w w w.dyrlaegemagasinet.dk N r. 4 august 2011 M A G A S I NE T F O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R Find Kanylen i midten 8. årgang ISSN Nr. 1603-8002 l æ s i n d e i b l a d e t Grisen som model for osteomyelitis Af dyrlæge PH.D.-studerende Louise Kruse Johansen Seminar om smerter hos kat Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen Drægtige søer skal slippes løs af journalist (DJ) Charlotte Rafn Idiopathic headshaking in horses af DYRLÆGE Helene Sahlertz

Bundsolid Professionel Personlig Vælg en bank, som forstår dig Hvorfor ikke vælge en bundsolid bank, som forstår de økonomiske muligheder eller udfordringer, du kan møde som dyrlæge? Hos Lån & Spar Bank kan vi tale om andet end renter og vilkår. Vi står selvfølgelig klar med økonomisk rådgivning, når du har brug for det. Men vi vil ligeså gerne tale med dig om udviklingen af din praksis. Og så kan vi tilbyde dig korte beslutningsprocesser og individuelle, fleksible løsninger. Det betyder, at du får et godt overblik over, hvad der kan lade sig gøre og dermed større økonomisk frihed. Både nu og på sigt. Det begynder med et møde Ring til os på 3378 2388 og aftal et møde så finder vi sammen ud af, hvad der skal til for at skabe et solidt økonomisk fundament for dig - både professionelt og privat. Du kan også se mere på www.lsb.dk

Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn charlotte@horisont.dk INDHOLD 4/11 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på e-mail: tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: 39 90 80 00 Fax: 39 90 82 80 www. scanpublisher.dk ISSN Nr. 1603-8002 Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Mårhunden skal være udryddet i 2015 af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Grisen som model for osteomyelitis Af dyrlæge PH.D.-studerende Louise Kruse Johansen 6 Seminar om smerter hos kat Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen, Falke Dyreklinik, NæstvED 10 Drægtige søer skal slippes løs af journalist (DJ) Charlotte Rafn 12 Antibiotika-forbruget er faldet af journalist (DJ) Charlotte Rafn 14 Idiopathic headshaking in horses: Could trigeminal neuralgia be the cause? DYRLÆGE Helene Sahlertz 16 Forsikringsoversigt hund 20 Exercise-Induced Collapse hos Labrador Retrievere Af Gry Rauff Mikkelsen 23 Fordøjelighed hos islandske og varmblodsheste Af Ph.D studerende Rasmus Bovbjerg Jensen 26 Faxe Dyrehospital åbner dørene for et nyt moderne hestehospital Af journalist Lone Lauritzen 30 Prissætning vejen til en sund forretning af dyrlæge og virksomhedsrådgiver Christian Kolthoff, executive MBA og stifter af konsulenthuset praqtice. 34 Forandringens årti 2000-2010 for Gartnernes Forsikring Af Torsten Dalsgaard Pedersen, cand. merc., marketingchef, Gartnernes ForsikrinG 37 Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 2968 I perioden 1. januar 30. juni 2010 dyrlæge magasinet 4 3

Mårhunden skal være udryddet i 2015 af journalist (DJ) Charlotte Rafn Judas-halsbånd, sms-fælder og vildtkameraer. Det er nogle af de våben, der bliver taget i brug i krigen mod mårhunden, der bliver betragtet som en trussel mod andre dyrearter i den danske natur For nylig satte miljøminister Karen Ellemann en mårhund fri i naturen ved Skjern Enge. Mårhunden var steriliseret og udstyret med et gps-halsbånd. Formålet med udsætningen var, at den skulle opsøge en ny mage og dermed lede jægere på sporet af dens artsfæller. Nu håber vi, at han hurtigt finder en ny vestjysk kæreste. Hvis Skjern Å- området bliver invaderet af mårhunde, kan dyrelivet tage alvorligt skade. Mårhunden er en trussel mod mange arter i den danske natur, og hvis vi ikke sætter ind, bliver vi oversvømmet af dem, sagde miljøminister Karen Ellemann (V) den gang. Intens jagt De steriliserede mårhunde med gpshalsbånd er populært blevet kaldt Judasdyr, og de er kun en af de metoder, der nu er taget i brug for at komme rovdyret til livs. En anden metode er sms-fælder. I modsætning til almindelige fælder, som ifølge lovgivningen skal tilses to gange dagligt, skal de kun tilses, når der faktisk er gået et dyr i fælden. Endelig er der opsat 150 vildtkameraer på steder, hvor der er mistanke om, at mårhunde holder til. Kameraerne er med til at af- eller bekræfte mistanken og dermed lette jægernes arbejde. Naturstyrelsen samarbejder med ornitologer og jægere i kampen mod mårhundene. Således er der givet tilladelse til, at jægere må skyde ved foderpladser og fra skydetårne. Desuden må mårhunden skydes hele året fra en time før solopgang til en time efter solnedgang. Siden 2008 er der registreret godt 100 mårhunde i Danmark, langt de fleste i Vestjylland. Der er også meldinger om, at der er set mårhunde på Sjælland og på øerne, men myndighederne kan ikke bekræfte disse observationer. Sunde og raske dyr Den intense jagt på mårhunden skyldes, at mårhunden bliver betragtet som en invasiv art, der kan gøre skade på den danske natur. Det lille rovdyr, der har bredt sig fra Rusland og vest på gennem Europa, spiser fugle, æg, fisk og mindre dyr. Det er en dygtig svømmer, og det har en fantastisk evne til at klare sig under næsten alle forhold. Den får seks til ti unger om året. Desuden er mårhunden bærer af flere smitsomme sygdomme. Hundesyge er fundet på mårhunde lige syd for grænsen., og det har fået myndighederne i Danmark til at frygte, at sygdommen skulle brede sig til Danmark. Det er dog ikke sket. Vi har undersøgt omkring 70 mårhunde, og der er ikke fundet tegn på hundesyge. Tvært i mod har de dyr, vi har fået ind, været sunde og raske dyr, siger Trine Hammer Jensen, dyrlæge, DTU Veterinærinstituttet. Det er også kendt, at mårhunde kan være bærere af rabies, parvovirus og Echinococcus multilocularis, også kaldet rævens lille bændelorm. Det er en parasit, som ikke er farlig for mårhunde, hunde eller katte, men som til gengæld kan føre til sygdom hos mennesker, hvis vi for eksempel spiser bær, der gennem mårhundens afføring er blevet inficeret med parasitten. Sygdommen kan hos mennesker være dødelig. Den danske indsats mod mårhunde er koordineret med de øvrige nordiske lande i et fælles EU-projekt. Miljøminister Karen Ellemann (V) satte for nylig en mårhund fri i Skjern Å-området. Den var steriliseret og forsynet med gps-halsbånd og skal lede jægere på sporet af dens artsfæller. Planen er, at mårhunden ikke yngler i Danmark i 2015. Foto: Steen Evald

Denne side er reserveret MERIAL Se www.merial.com

Grisen som model for osteomyelitis Af dyrlæge PH.D.-studerende Louise Kruse Johansen komparative terapeutiske aspekter I faggruppen for Patologi ved KU LIFE har vi igennem de sidste år haft fokus på forskellige infektionssygdomme hos huspattedyr som model for tilsvarende tilstande hos mennesker. På de danske svineslagterier diagnosticeres der hvert år i forbindelse med kødkontrol flere tusinde tilfælde af pyæmi, hvor lokalisation i knogler er hyppigt. Vores seneste studier viser, at der er sammenlignelige aspekter af osteomyelitis hos mennesker og svin, hvilket gør grisen til et oplagt forsøgsdyr inden for forskningen i osteomyelitis. For nylig har vi udviklet en grisemodel for osteomyelitis hos børn. En lignende model er ikke tidligere etableret i grise og har vist sig yderst komparativ til den humane situation med hensyn til både patogenese og patoanatomi. Til efteråret skal et nyt studie så belyse, om grisemodellen er velegnet til anvendelse i fremtidige behandlingsstudier, hvor kirurgisk oprensning af knoglen indgår. Derfor skal et antal forsøgsgrise opereres for deres eksperimentelt inducerede osteomyelitis af dyrlæger og ortopædkirurger for herefter at sammenlignes med konkrete pædiatriske cases. For at opsamle erfaringer og materiale fra humane operationer af svære tilfælde af kronisk osteomyelitis har vi etableret et samarbejde med en ortopædkirurgisk afdeling i Gelsenkirchen i Tyskland. Her samarbejder man med hjælpeorganisationen Fridensdorf International, som årligt står for at sende et antal svært syge børn fra blandt andet Angola og Afghanistan til behandling på forskellige hospitaler rundt om i Tyskland. På afdelingen i Gelsenkirchen har alle børnene kirurgikrævende kronisk osteomyelitis, der ikke er ressourcer eller kapacitet til at behandle i det pågældende hjemland. For nylig var jeg på besøg i Gelsenkirchen for at deltage i operationerne af 4 børn fra Angola. Osteomyelitis Osteomyelitis hos børn og grise ses som oftest efter en bakteriæmi, hvor bakterier og hovedsagligt S. aurues sætter sig fast i knoglevævet og der etableres en betændelsestilstand. Normalt præsenteres ramte børn et par dage efter, de begynder at udvise symptomer såsom feber og ømhed i den pågældende knogle. I langt de fleste tilfælde, og så fremt den rigtige diagnose stilles tidligt, kan sygdommen kureres konservativt med antibiotika alene. Dog er dette behandlingsforløb langvarigt over flere uger, og hospitalisering en nødvendighed. Såfremt sygdommen ikke opdages i tide, eller den valgte antibiotikabehandling ikke er effektiv, vil knoglelæsionen udvikle sig til et kronisk stadie, og risikoen for følgetilstande såsom patologiske frakturer, ledbetændelse og hæmmet vækst stiger. Den eneste måde, hvorpå kroniske tilfælde kan behandles, er ved kirurgisk oprensning af knoglen eller i værste tilfælde amputation. Osteomyelitis i Afrika I Afrika er osteomyelitis blandt børn et stort problem fordi tilstanden ofte ikke diagnosticeres i tide. Dermed bliver læsionerne kroniske, hvilket for det pågældende barn resulterer i både fysiske og sociale problemer associeret med lette til svære grader af invalidering. Problemet er især tilgængeligheden til det optimale billeddiagnostiske udstyr. Ydermere er den kirurgisk behandling af kronisk osteomyelitis kompliceret og kræver både avanceret udstyr og kirurgisk erfaring. Under opholdet i Tyskland blev 3 angolanske børn på ca 5 år opereret for osteomyelitis i femur. Alle tre tilfælde var svære, og store dele knoglevæv blev fjernet, hvorfor ekstern fiksering af det resterende knoglevæv var en nødvendighed (Fig. 1). Den sidste patient, en dreng på 4-5 år, viste sig udover knogleforandringer også at have et sår, som involverede hele det pågældende ben. Der var formodentlig tale om det, der hedder et Buruli ulcer (Mycobacterium ulcerans) og amputation ved hoften er formentlig eneste mulige behandling (Fig 1). Fra alle operationer blev der indsamlet knoglevæv og billedmateriale, som vil blive anvendt komparativt i vores fremtidige arbejde med grisemodellen.

Grisemodellen Modellen etableres ved at injicere S. aureus bakterier i blodforsyningen til udvalgte knogler, hvorefter grisene udvikler lokaliseret osteomyelitis (Fig. 2). Dyremodeller som grisemodellen er vigtige, fordi den kliniske præsentation af osteomyelitis er meget varierende, hvilke forhindrer kontrollerede kliniske studier. Variable såsom patientalder, anatomisk lokalisation og sygdomsstadie kan derimod styres og kontrolleres i modellen, hvormed resultaterne af forskellige behandlingsafprøvninger bliver stærkere. Grisens størrelse er en af de helt store fordele ved modellen, fordi den gør det muligt, sammenlignet med andre modeller i gnavere og kaniner, at anvende det samme udstyr, som anvendes inden for den humane ortopædkirurgi både med hensyn til udrensning af knoglen men også ved brug af implantater, skruer, fixatorer mm. Derfor kan modellen forhåbentlig hjælpe os med at udvikle lovende operationsprotokoller for osteomyelitis, før disse anvendes på mennesker. En anden fordel ved modellen er, at det er muligt at undersøge det inflammatoriske respons i knoglen efter en operation og morfologien af det tilbageværende knoglevæv. Herved vil man kunne undersøge hvornår, og hvor hurtigt knoglen heles, og hvordan man efterfølgende bedst bevarer mulighederne for en så normal længdevækst som muligt. Derfor har vi særligt fokus på knoglens vækstlinjer og omfanget af beskadigelse før og efter en eventuel operation (Fig. 3). Til efteråret skal forsøgsgrise med osteomyelitis for første gang opereres for at belyse fordele og ulemper ved modellen under selve den operative procedure, og hvordan vi bedst undersøger knoglen efterfølgende. Dette vil forhåbentlig danne grundlag for fremtidige større Figur 1 Ortopædkirurgisk afdeling, Gelsenkirchen, Tyskland. Under alle operationerne for kronisk osteomyelitis blev store mængder inficeret knoglevæv fjernet, og derfor var ekstern fiksering en efterfølgende nødvendighed. En af patienterne havde formentlig et Buruli ulcer, som ud over at involvere knoglerne også medførte, at huden på stort set hele det ene ben var væk. Amputation ved hoften er sandsynligvis eneste behandlingsmulighed. Figur 2 Grisemodellen. Grisene inokuleres med en lav dosis S. aureus bakterier i blodforsyningen til udvalgte knogler, hvorefter de udvikler lokaliseret osteomyelitis. Grisene monitoreres via CT skanninger, så læsionernes lokalisation er minutiøst afdækket. Her ses en læsion distalt i højre femur, som involverer både knoglens metafyse, vækstlinje og epifyse, og som viser en tendens til gennembrydning af det kortikale knoglevæv. dyrlæge magasinet 4 7

Metacam (meloxicam) til kat* Oral suspension 0,5 mg/ml; Injektionsvæske 2 mg/ml; Injektionsvæske 5 mg/ml* Figur 3 Forsøgsgris med en relativ mild osteomyelitis i form af en afgrænset knogleabsces (A) lokaliseret proksimalt i tibias metafyse. Det sunde knoglevæv er fortrængt og erstattet af et purulent materiale, som er omgivet af granulationsvæv. Læsionen har angrebet vækstlinjen. behandlingsstudier, hvor forskellige teknikker kan afprøves og sammenlignes i kombination med forskellige former for postoperativ antibiotikabehandling. Undersøgelser af inficeret knoglevæv Inficeret knoglevæv udtaget ved operationerne af de angolanske børn og fra modelgrisene skal anvendes til forskellige undersøgelser. Undersøgelserne vil være både bakteriologiske med henblik på genetisk identifikation af bakteriernes virulensfaktorer samt deres evne til at danne biofilm. Dannelse af biofilm er associeret med antibiotikaresistens, og fremtidige medicinske behandlinger vil derfor højest sandsynlig rette sig mod nedbrydningen af biofilm. Ydermere vil knoglevævet blive indstøbt i paraffin, så morfologien kan studeres histologisk, og tilstedeværelsen af forskellige inflammatoriske mediatorer og deres orkestrering undersøges immunohistokemisk. Ideel mulighed I arbejdet med dyremodeller er det vigtigt hele tiden at lave så mange sammenligninger til den kliniske situation som muligt, så modellens brugbarhed og begrænsninger bliver klarlagte. Dette gøres til dels glimrende via litteraturstudier, men muligheden for at lave konkrete sammenligninger af billedmateriale og operationer samt at udføre de samme undersøgelser på både det humane og porcine knoglevæv er optimal. Yderligere læsning LK Johansen: Grise skal hjælpe mennesker med knoglemarvsbetændelse. Aktuel Naturvidenskab 2011, 2, 38-40. LK Johansen et. al: A porcine model of acute haematogenous localized osteomyelitis due to Staphylococcus aureus: a pathomorphological study. APMIS 2011, 119(2), 111-118. Præsentation Nonsteroidt analgetikum med antiinflammatorisk, analgetisk, antieksudativ og antipyretisk virkning til kat. Indikationer Lindring af smerter og betændelse ved kroniske lidelser i bevægeapparatet hos katte. Lindring af milde til moderate postoperative smerter og betændelse efter kirurgiske indgreb hos katte, f.eks. ortopædisk- og bløddelskirurgi. Bivirkninger Typiske NSAID-bivirkninger (appetitløshed, opkastning, diarré, fækal okkult blødning, apati og nyresvigt) er af og til set. Disse bivirkninger ses sædvanligvis inden for den første behandlingsuge og er i de fleste tilfælde forbigående og forsvinder ved behandlingens ophør. I meget sjældne tilfælde kan de være alvorlige eller fatale. I meget sjældne tilfælde efter injektion kan anafylaktoide reaktioner forekomme og bør behandles symptomatisk. Kontraindikationer Bør ikke anvendes til drægtige eller diegivende dyr. Bør ikke anvendes til katte med gastrointestinale lidelser som f.eks. irritation og tegn på blødning, svækket lever-, hjerte- eller nyrefunktion og hæmoragiske lidelser. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, eller et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes til katte under 6 uger. Injektionen bør ikke anvendes til katte med mindre end 2 kg legemsvægt. Interaktioner Andre NSAID-præparater, diuretika, antikoagulantia, aminoglykosid-antibiotika og substanser med høj proteinbinding kan konkurrere om bindingen og således føre til toksisk virkning. Samtidig administration af potentielt nefrotoksiske lægemidler bør undgås. Intravenøs eller subkutan væsketerapi under anæstesi bør overvejes i de tilfælde, hvor anæstesi kan medføre en forøget risiko for dyret (f.eks. ved gamle dyr). Svækkelse af nyrefunktionen kan ikke udelukkes ved samtidig administration af anæstetika og NSAID-præparater. Må ikke gives samtidig med andre NSAID-præparater eller glucocortikosteroider. Forudgående behandling med antiinflammatoriske substanser kan resultere i yderligere eller forstærkede bivirkninger, og derfor bør der indlægges en periode uden behandling med sådanne veterinære lægemidler på mindst 24 timer, inden behandlingen påbegyndes. Længden af den behandlingsfri periode bør dog fastlægges under hensyntagen til de farmakologiske egenskaber af tidligere anvendte præparater. Drægtighed og digivning Sikkerhed under drægtighed og laktation er ikke fastlagt. Cave Undgå behandling af dehydrerede, hypovolæmiske eller hypotensive dyr, idet der foreligger en potentiel risiko for toksisk påvirkning af nyrerne. Hvis der forekommer bivirkninger, bør behandlingen afbrydes, og dyrlægen kontaktes. I tilfælde af overdosering bør symptomatisk behandling initieres. Postoperative smerter og betændelse efter kirurgiske indgreb: I tilfælde hvor supplerende smertelindring er nødvendig, bør multimodal smertebehandling overvejes. Kroniske lidelser i bevægeapparatet: Reaktion ved langtidsbehandling bør overvåges regelmæssigt af dyrlægen. Dosering Injektion: Kroniske sygdomme i bevægeapparatet: Indledende behandling er en enkelt oral dosis på 0,1 mg meloxicam/kg den første dag. Behandlingen fortsættes én gang dagligt med peroral administration (24 timers interval) af en vedligeholdelsesdosis på 0,05 mg meloxicam/kg legemsvægt. Doseringsvejledning ved brug af doseringssprøjten: Sprøjten passer til flaskens dråbeanordning og er forsynet med en kg-legemsvægt skala, som svarer til dosis på 0,05 mg meloxicam/kg. Den første dag gives der således som indledning til behandlingen af kroniske lidelser i bevægeapparatet dobbelt vedligeholdelsesdosis. Doseringsvejledning ved brug af flaskens dråbeanordning til katte <2 kg: Dosis på 0,1 mg meloxicam/kg: 6 dråber/kg. Dosis på 0,05 mg meloxicam/kg: 3 dråber/kg. Reduktion af postoperative smerter: Enkelt s.c injektion af en dosis på 0,1 mg meloxicam/kg (svarende til 0,1 ml/10 kg af Inj. 2 mg/ml). Behandlingen fortsættes 24 timer senere med 0,5 mg/ml oral suspension til katte med en dosis på 0,05 mg meloxicam/kg i op til 5 dage. En enkelt subkutan injektion på 0,3 mg meloxicam/kg (svarende til 0,15 ml/kg legemsvægt af Inj. 2 mg/ml) har også vist sig at være sikker og effektiv til reduktion af postoperativ smerte og inflammation. Denne behandling kan benyttes hos katte, der har gennemgået en operation, hvor ingen peroral opfølgningsbehandling er mulig f.eks. hos vildtlevende katte. Brug ikke peroral opfølgningsbehandling i dette tilfælde. Der bør udvises særlig forsigtighed i forbindelse med doseringsnøjagtigheden. Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Udleverering B. Pakning/pris (Forbrugerpris inkl. moms og gebyr pr. 18.10.2010): Oral suspension 0,5 mg/ml plastflaske: 3 ml kr. 60,85; 15 ml kr. 104,05. Injektionsvæske 2 mg/ml 1x10 ml kr. 223,25. Injektionsvæske 5 mg/ml 1x20 ml kr. 588,85. *Metacam injektionsvæske 5 mg/ml anvendes også til hund. Yderligere oplysninger findes i produktresuméet, der vederlagsfrit kan rekvireres fra Boehringer Ingelheim Danmark A/S.

Denne side er reserveret Boehringer Ingelheim Vetmedica se venligst www.bivet-ca.nu

Seminar om smerter hos kat Af dyrlæge Susanne Schantz Laursen, Falke Dyreklinik, Næstved afholdt hos Boehringer Ingelheim den 12. maj 2011. 140 dyrlæger og veterinærsygeplejersker var mødt op for at høre Sheilah Robertson holde foredrag om såvel akutte som kroniske smerter hos kat. Sheilah er professor i anæstesiologi og smertebehandling ved College of Veterinary Medicine, University of Florida. Katte har indtil fornylig været underbehandlede mht. smerter i forhold til hunde. Nervestystemet er opbygget på samme måde som hos hunde og mennesker, derfor føler katte selvfølgelig også smerter f.eks. postoperativt ligesom hunde, og bør smertebehandles efter operation. Det har man ikke altid gjort. Måske skyldes denne underbehandling at katten ikke viser smerte på samme måde som hunde, de er mestre i at skjule deres smerter. Ligeledes har mange smertestillende stoffer ikke været registreret til kat, men nu kan man bruge både opiater og NSAID s til katte. Sheilah startede med at fortælle at smerters neurofysiologi er meget komplex, og at vi indtil videre kun har forståelse for en lille del af området. Men med det vi indtil videre ved, findes der to meget vigtige områder, nemlig pre-emptive analgesia (forebyggende smertebehandling) og multimodal analgesia (brug af flere forskellige typer analgesi) : Udover den fysiologiske smerte: når man påvirkes af en noxe, så reagerer kroppen ved at fjerne sig (den klassiske med at hvis man føler stærk varme, så trækker man sig tilbage), findes der også den patologiske smerte: inflammationen opstået pga. traumet øger smerteopfattelse af smerte og sanse celler (nociceptorer) og ændringer i rygmarven (pga stimuli) kan ændres så smerteopfattelsen misfortolkes og forstærkes. Der findes en fænomen som hedder Wind-up, ved gentagen aktivering af smerte-sanserne, bliver cellerne i rygmarven mere følsomme for stimuli, og en mindre stimuli vil registreres som stærkere end den måske er. Med denne viden vil man så ved multimodal analgesi bruge flere forskellige smertestillende stoffer, som reagerer på forskellige niveauer, og på forskellige receptorer i cellerne. Her menes det er fornuftigt både at bruge NSAIDS, morfika og måske også lokalanalgesi samtidig i et behandlingsforløb. Det vil sige, at inden man overhovedet begynder at operere er det fornuftigt at behandle forebyggende (pre-emptive) og med flere stoffer (multimodalt). Generelt mener Sheilah at katte er under-behandlede mod smerter fordi de er meget sværere at læse, sværere at tolke om de har ondt, altså deres psyke er helt forskellig fra hundes. Katte kan alene virke stressede og smertepåvirkede bare de er i klinikken. Man skal selvfølgelig vurdere kattens fysiologiske tilstand med objektive målinger: puls, HR.RR, blodprøver etc, men alene at katten er skræmt kan påvirke f.eks. respirationsfrekvens og puls. Sheilah foreslår at man laver et pain scoring system hvor man bruger nogle faste parametre til at vurdere katten, og måske især den indlagte kat. At man også uddanner personalet til at se på katten, og finde ud af om den har ondt og hvor ondt den har. Hvordan er dens ansigtsudtryk, er øjnene knebet sammen (mennesker kniber øjnene sammen når de har smerter), hvordan holder katten hovedet, hvordan ligger den når den sover (kan den krølle sig sammen og ligner en meget afslappet kat, eller ligger den anderledes fordi den har stærke smerter), aktivitetsniveau: kommer den frem i buret (når katten er indlagt) og leger, eller sidder den bagest og trykker sig, er der smerter omkring et evt. operationssår etc etc. Der er utrolig mange områder man bør observere for at se om og hvor

ondt katten har, og endelig er katte jo ikke ens, nogen er mere reserverede end andre. Hvis katten er blevet opereret: soignerer den sig over hele kroppen, som er normal katteadfærd, eller slikker den kun på operationssåret, det kan igen være tegn på smerte. Med hensyn til de mere kroniske smerter hos katte (ofte de ældre katte), får katte i samme grad som hunde sekundære gigtforandringer både i hofter og albuer, men ejer har tendens til bare at observere at katten sover mere, der tænkes ikke på at den måske har ondt, fordi katte halter ikke ligesom mange ældre hunde gør på grund af smerte. Der er lavet undersøgelser af en gruppe katte over 12 år, som er blevet røntgenfotograferet, og en stor del af dem har osteoartritis, men ejeren har ikke syntes at kattene havde et problem. Katte får ikke osteofytter ligesom hunde, ligeledes får katte ikke hævede led ved kroniske smerter / ledproblemer. Her kan man lave spørgeskema til ejeren, og ejeren kan også videofilme katten i dens vante omgivelser for at se hvordan den opfører sig derhjemme i de trygge rammer. Det kan være den ikke hopper så meget op som tidligere, måske skal den hoppe op i vindueskarmen via en stol, den går måske ikke så meget omkring som den har gjort, går den stadig med ejer ud i haven, kan den gå gennem kattelemmen på vanlig vis, slikker den sig mindre, har den fået muskelmasse tab på bagparten, går den stivere omkring. Kan den måske ikke hoppe op i kattebakken mere, og er blevet urenlig? Alle disse ændringer kan også være tegn på ledsmerter. Der er masser af små tegn på at den ældre kat kan have kroniske smerter. Katte kan såvel som hunde får degenerative ledlidelser (engelsk DJD) og osteoartroser. Der har bare ikke været fokus på det hos dyrlæger når det drejer sig om katte, i så stor en stil som når det drejer sig om hunde. Man bør indrette hjemmet mere til den ældre kat, sørg for at den måske har vand og madskåle i flere niveauer, hjælp til at den kan komme op og kigge ud af vinduet f.eks. med en skammel, eller en art stige, brug en anden kattebakke som måske er nemmere for katten at gå op i etc. Ældre katte bør også have diæter der tilgodeser ledproblemer, og man kan også bruge diverse kosttilskud, som man gør til hunde (grønmuslingextrakt, glukosaminer m.v.) Er katten overvægtig bør den absolut tabe sig da overvægt gør smerterne værre. Udover at give disse ældre katte smertebehandling med NSAID kan man også gribe til alternative behandlingsmetoder som supplement. Her talte Sheilah om fysioterapi (ejer kan lære at massere katten), akupunktur med elstimulation af trigger punkter, water-walker. Sheilah gennemgik de tre grupper af smertestillende medicin typer vi har hos kat, nemlig opioider, non-steroidal antiinflammatory agents (NSAIDs) og lokal bedøvelse. Hun gennemgik de forskellige opoide stoffer: morfin, metadon, fentanyl, butorfenol, buprenorfin og tramadol. Tidligere har man ikke anvendt morfika til katte, men det fungerer rigtig godt. Man skal være opmærksom på at katte får mydriasis af morfika, derfor skal man sørge for at de ikke bliver påvirket af skarpt lys, og man skal omgås dem forsigtigt så de ikke bliver forskrækkede. Buprenorfin kan gives per oralt ind i kinden, det optages vis mundhulemucosa og er det godt supplement sammen med NSAIDs. Ligeledes gennemgik Sheilah brug af NSAID s til katte, de forskellige typer af stoffer, doser og eventuelle bivirkninger. Meloxicam er jo netop for nylig blevet godkendt til brug til katte, både til akutte og kroniske smerter, og det er kommet i injektionsform med styrke der passer til katte. Ligeledes er der fremstillet en velsmagende mikstur til per oral smertebehandling. Kilder: Identikit, Boehringer Ingelheim. Kan rekvireres via hjemmeside www.bivet.nu dyrlæge magasinet 4 11

Drægtige søer skal slippes løs af journalist (DJ) Charlotte Rafn Fra 1. januar 2013 må drægtige søer og gylte ikke længere være fikseret i bøjler i de danske stalde. De skal i stedet være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Lovændringen skal sikre bedre dyrevelfærd Ændringen af loven skal sikre, at dyrene får opfyldt væsentlig adfærdsmæssige og fysiologiske behov blandt andet ved, at dyrene får mulighed for at bevæge sig frit omkring. I Dyrenes Beskyttelse bliver ændringen betragtet som en stor gevinst for dyrevelfærden. Søer, der er fikseret, kan umuligt få opfyldt deres helt naturlige adfærdsmæssige behov. Og det gælder uanset, hvor dygtig landmanden er, og hvor meget der i øvrigt bliver gjort for, at soen har det godt. Det kan ikke kompensere for fikseringen. Derfor er det en stor fordel for grisene, at de fra 2013 skal gå løs, siger dyrlæge, ph.d. Birgitte I. Damm, Dyrenes Beskyttelse. Hun mener, at det er veldokumenteret, at det direkte lidelsesvoldende for søerne at være fikseret. De får svagere knogler og dårligere hjerte-kar sundhed. Søerne slår sig på inventaret, fordi de ikke kan bevæge sig frit, og desuden bliver dyrene stressede. Hos nogle viser det sig ved, at de udfører mange stereotypier hos andre ved, at de bliver fuldkommen apatiske, siger Birgitte I. Damm. I svineproducenternes erhvervsorganisation er Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug og Fødevarer, Svineproduktion, mere tilbageholdende i sin vurdering af fremskridtene for dyrevelfærden. Det er en håbløs diskussion. Jeg synes, at søerne har det godt, men i den brede befolkning er der et flertal, som synes, at det er mere naturligt, at søerne går frit. Som et erhverv i konstant udvikling følger vi selvfølgelig den vej, som vi bliver anvist, siger han. Lang sagsbehandling De nye regler om løsgående søer og gylte træder i kraft 1. januar 2013. De nye regler er et EU direktiv vedtaget i 2001. I Danmark har man dog siden 1998 haft regler om, at alle nybyggede stalde skal være indrettet, så søerne kan gå frit under drægtigheden. Trods tidsfrister på 12-15 år, bliver det i branchen vurderet, at op mod 30 procent af landmændene ikke bliver klar til at opfylde kravene fra 2013. Det er der flere forklaringer på. Nogen går helt sikkert med en forventning om, at der bliver lavet en dispensationsordning. De væsentligste årsager er dog lange sagsbehandlingstider hos myndighederne og finanskrisen, som betyder, at ingen banker vil finansiere ombygningen af staldene. Det er to kæmpe problemer for svineavlerne, siger Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter. Problemerne opstår, fordi ombygningen af staldene fra boksstalde til gruppeopstaldning kræver nye miljøgodkendelser i kommunerne, hvor der kan være en lang sagsbehandlingstid. I Videncenter for Svineproduktion bliver det vurderet, at tæt på et par hundrede af landets cirka 2000 svindeproducenter ikke kan nå at få deres tilladelse i tilstrækkelig god tid. De 200 landmænd har i alt 70-80.000 søer, som producerer cirka to millioner smågrise om året. Det kan ikke være rigtigt, at nogle landmænd skal lukke og slukke, fordi kommunerne ikke kan få sagerne afgjort. Vi har haft et møde med Kommunernes Landsforening om problemet, og det er min fornemmelse, at de har forstået budskabet og vil sørge for, at alle ansøgninger bliver behandlet inden 2012, siger Lindhart B. Nielsen. For nogle landmænd kan det være en mulighed, at bruge den nye anmelderordning, som trådte i kraft 15. marts 2011. Ifølge den kan landmanden foretage mindre ændringer og tilbygninger,

Omlægningen til løsdriftssystemer løser ikke alle problemer for søerne. Rammerne er bedre, men det er stadig op til landmanden at sørge for god indretning af løsdriftstierne og passe godt på dyrene. Det er en forudsætning for, at løsdriftens velfærdsmæssige potentiale indfries, siger Birgitte I. Damm, dyrlæge, ph.d. Dyrenes Beskyttelse. Foto: Privatfoto. Dansk lovgivning her brugt som udgangspunkt for EU s direktiv, og det er en situation, som vi er godt tilfredse med. Det betyder, at vi som branche lige er et halvt skridt foran vores konkurrenter, siger Lindhart B. Nielsen, formand for Landbrug og Fødevarer, Svineproduktion. Foto: Landbrug & Fødevarer. uden det kræver en ny miljøgodkendelse, hvis ændringerne giver bedre dyrevelfærd og ikke belaster miljøet yderligere. Landmanden må ikke ændre på antallet af dyreenheder, men hvis han med sit nuværende antal dyr kan finansiere ombygningen, er det bestemt en mulighed, der er værd at overveje, siger Lindhart B. Nielsen. Tvunget til lukning Endnu mere vanskelig er situationen for de landmænd, som af økonomiske grunde er nødt til at udvide antallet af dyr for at finansiere ombygningen af stalden. På grund af finanskrisen har mange banker smækket pengekassen i over for svinebranchen. Det er et problem, som den enkelte producent selv må løse. Der bliver helt sikkert nogen, som må lukke på grund af manglende finansieringsmuligheder, siger Henrik Mortensen. Lindhart B. Nielsen vurderer, at 10 procent kan blive tvunget til at fase ud. Sådan er betingelserne, når man driver en privat virksomhed, konstaterer han. Hverken Henrik Mortensen eller Lindhart B. Nielsen går ind for, at der bliver giver dispensationer i forhold til tidsfristen til de betrængte landmænd. Vi har kendt betingelserne i mange år, og hvis vi begynder at give dispensationer, vil det ikke være rimeligt over for det store flertal af landmænd, der allerede har rettet sig ind efter reglerne, siger Henrik Mortensen. Gælder i hele EU I direktivet fra Ministerrådet er det klart defineret, hvordan drægtighedsstaldene skal indrettes i fremtiden. For eksempel må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end tre meter. Søerne skal gå i grupper, og der er sat tal på, hvor meget plads der skal være til hvert enkelt dyr alt efter gruppernes størrelse, ligesom der bliver stillet krav til gulvets beskaffenhed. Søerne skal gå løse fra senest fire uger efter, at de er blevet befrugtede og indtil syg dage før forventet faring. Mens det ventes, at et stort flertal af danske landmænd vil leve op til lovgivningen i 2013, så ser det anderledes ud i andre europæiske lande. I for eksempel Italien, Frankrig og Spanien lyder en vurdering på, at der kun vil være løsgående søer i omkring 25 procent af staldene i 2013. Landmænd, der ikke lever op til kravene om løsgående søer i 2013 vil ikke kunne få deres kød godkendt efter for eksempel den tyske QSstandard, og det betyder reelt, at de ikke kan afsætte deres produkt. Derfor bliver de tvunget til at lukke, forudser Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter. Foto: Danske Svineproducenter Jeg håber, der bliver skredet hårdt ind over for dem, der ikke overholder reglerne. Ellers har vi danske svineproducenter investeret penge, som andre har sparet. Det sætter os naturligvis i en dårligere situation konkurrencemæssigt. Det vil ikke være rimeligt, så jeg venter spændt på at se, hvordan situationen bliver tacklet af myndighederne, Henrik Mortensen. dyrlæge magasinet 4 13

af journalist (DJ) Charlotte Rafn Antibiotika-forbruget er faldet Brugen af antibiotika til svin er i årets fem første måneder faldet med godt 25 procent sammenlignet med samme periode i 2010. Fødevareminister Henrik Høegh er både glad og overrasket. Han mener, at gult-kort ordningen er forklaringen. I sommeren 2010 fik lidt over 1200 svineavlere brev fra Fødevareministeriet med besked på, at deres forbrug af antibiotika i staldene var mistænkeligt højt. Det store forbrug kunne tyde på, at medicinen blev givet rutinemæssigt og forebyggende til grisene. Det såkaldte informationsbrev fra Fødevarestyrelsen var første meget konkrete hint til de danske landmænd om, at udviklingen skulle vendes. Siden 2001 er forbruget af antibiotika steget 30-40 procent. Alene fra 2008 til 2009 steg forbruget 11,5 procent. I brevet fik landmændene også at vide, at de nu havde fem måneder til at rette op på tingene. Her efter ville de modtage et gult kort, som ville være ensbetydende med forskellige sanktioner. Meget tyder på, at budskabet gik rent ind hos landmændene. I hvert fald viser tal fra medicindatabasen VetStat et fald i forbruget allerede i sidste halvdel af 2010. Ændringerne er dog først for alvor slået i gennem i 2011. I de første fem måneder af året er forbruget faldet med 25,2 procent sammenlignet med samme periode i 2010. Jeg er meget glad for, at det er gået så godt. Det viser, at det var den helt rigtige måde, vi greb problemet an på. Dyrlæger og landmænd har lagt sig i selen, og vi har fået landmænd med et overforbrug til at ændre på tingene, uden at det er gået ud over de landmænd, der hele tiden har holdt sig inden for grænserne, siger fødevareminister Henrik Høegh (V). Han er specielt glad for, at der er fundet en metode, hvor der ikke er blevet lagt yderligere afgifter på medicinen. Det ville have ramt alle landmænd, og det var kun landmænd med et stort forbrug, ministeriet var ude efter. I mål før tid Da gult-kort-ordningen blev vedtaget i oktober 2010 var målet at antibiotikaforbruget til danske svin i oktober 2013 skulle være reduceret med 10 procent i forhold til niveauet i 2009. Det mål og mere til er altså nået langt tidligere end planlagt. Og det kommer bag på Fødevareministeren. Jeg er meget overrasket. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har haft fokus på de landmænd, der har haft et højt forbrug. Vi kan nok ikke forvente, at den gode udvikling fortsætter. Måske er vi endda ude og ramme grænsen i nogle besætninger, hvor det vil vise sig, at de har reduceret forbruget mere, end de på langt sigt kan bære. Men lige nu vil vi gøre, hvad vi kan for at fastholde det nuværende forbrug og gerne få det endnu længere ned, siger Henrik Høegh. Rødt kort på vej Fem måneder efter høringsbrevet blev udsendt til de storforbrugende landmænd, blev de første gule kort udstedt. Det var i december 2010. Frem til juni 2011 er der givet cirka 350 gule kort. Landmænd, der modtager det gule kort, har efterfølgende ni måneder til at rette op på tingene. I den periode får landmanden arbejdsro til i samarbejde med sin dyrlæge at finde en løsning på problemet. Hele formålet med gult-kort-ordningen er at anspore landmændene til selv at tage initiativer, der reducerer antibiotikaforbruget samtidig med at dyrevelfærden bevares, siger Tim Petersen, dyrlæge og projektleder på gult-kort-ordningen i Fødevarestyrelsen. I løbet af de ni måneder dukker fødevaremyndighederne dog op på et uanmeldt besøg for især at se på velfærdsforholdene i staldene. Besøget bliver betalt af landmanden, der også skal finansiere andre nødvendige tiltag for at få forbruget ned.

Dyrlæger og landmænd har lagt sig i selen, og vi har fået landmænd med et overforbrug til at ændre på tingene, uden at det er gået ud over de landmænd, der hele tiden har holdt sig inden for grænserne, siger fødevareminister Henrik Høegh (V). Foto: Fødevareministeriet Tidligst til september 2011 vil de første landmænd nå fristen på ni måneder. Hvis det til den tid viser sig, at der er nogen, som fortsat ikke overholder grænserne, vil de få pålagt et skærpet tilsyn. Herefter får de fem måneder til at få forbruget ned. Ved et skærpet tilsyn pålægges landmanden at få en second opinion fra en anden dyrlæge end besætningsdyrlægen. Konkret skal denne second opinion munde ud i en skriftlig handlingsplan, der anviser mulige indsatsområder i besætningen til reduktion af antibiotikaforbruget. Reducerer landmanden heller ikke under et skærpet tilsyn forbruget til under grænseværdierne, vil han kunne få et rødt kort. De første røde kort forventes tidligst at blive givet i marts 2012. Viser det sig, når vi når frem til marts 2012, at der stadig er et overforbrug, kan vi pålægge landmanden sanktioner, så smittepresset bliver mindre. Også det bliver på landmandens regning, siger Tim Pedersen. Han hverken håber eller forventer dog, at det bliver nødvendigt at gribe til så voldsomme tiltag. Jeg har et klart indtryk af, at både landmænd og dyrlæger tager problemet med overforbruget alvorligt, og at de aktivt går ind og gør noget for at få forbruget bragt ned, så jeg forventer kun ganske få røde kort, siger Tim Petersen. F O R S I K R I N G T I L D I G D E R PA S S E R PÅ D I N H E S T Grænser fastholdes Også ministeren er ovenud tilfreds med indsatsen. De gode resultater får ham dog ikke til at sætte nye, højere mål. Vi fastholder rammer og grænser fra 2011 i 2012. Jeg vil gerne se, hvordan tingene udvikler sig over det næste års tid, men jeg både håber og forventer, at vi kan fastholde de resultater, som vi allerede har nået, siger Henrik Høegh. dyrlæge magasinet 4 15

S t u d. M e d. V e t S p e c i a l e DYRLÆGE Helene Sahlertz Idiopathic headshaking in horses: Could trigeminal neuralgia be the cause? Uddannet dyrlæge marts 2010. Oprindeligt fra København, men bor og arbejder nu i nærheden af Horsens. Har egen udkørende hestepraksis i samarbejde med 2 andre dyrlæger under navnet Equine-Vet. Introduction Headshaking (HS) has been known for 200 years, but continues to be one of the most poorly understood conditions in horses (1,2). Several authors have tried to solve the enigma and causes such as ear mites, otitis and allergic rhinitis have been suggested (3,4,5). Despite some progress in the understanding of HS, most cases can not be assigned a specific cause and no successful treatment exists. In recent years attention has been drawn towards trigeminal neuralgia (TgN), a disease well-recognized in man, manifesting as intense attacks of pain in one or more of the divisions of the trigeminal nerve (6). The aims of this study are to investigate the course of the trigeminal nerve focusing on the area around the root of the nerve Comparative features of idiopathic HS and TgN in man If the aetiopathogenesis could be the same as in TgN Possible treatment options inspired from treatment methods used in TgN The trigeminal nerve The trigeminal nerve is the 5th and largest of the cranial nerves. It originates at the lateral aspect of pons and is sensory to the skin and almost all of the deeper tissue of the head. There are three major divisions: i) the ophthalmic nerve, ii) the maxillary nerve and iii) the mandibular nerve. The trigeminal nerve root (TNR) with its associated ganglion lies in the antero-lateral part of the foramen lacerum, partly embedded in dense fibrous tissue (7), (Fig. 1). Headshaking HS is a condition where the horse shakes its head with abnormal frequency and such violence that the horse can become dangerous to ride and handle (2). The clinical signs most often seen are listed in table 1. Table 1: The clinical signs most often seen in headshaking horses (8) Most often when ridden Recurrent, intermittent, sudden and apparently involuntary tossing of the head in a vertical plane Rubbing the muzzle and nose on front legs, the ground or an object nearby Snorting and sneezing Acting as if a bee flew up the horse s nose Striking at its head with front legs Several diseases can cause similar or identical clinical signs, but about 90 % of horses with HS are characterized as idiopathic (2). The condition is mostly seen in riding horses and is often seasonal and progressive. Treatment options for HS are few and include nose net and the anticonvulsant drug carbamazepine (CBZ) (5,9) Trigeminal neuralgia in man TgN is a syndrome of neuropathic pain in the 5th cranial nerve characterized by intense and sharp, most often unilateral, paroxysmal facial pain, limited to one or

Fig. 1: The equine skull showing the foramen lacerum. Right lateroventral view (Picture by H.F. Sahlertz). more of the divisions of the trigeminal nerve. Trigger-zones are recognized and the condition has a progressing course (6,10,11). Most cases of TgN in man are caused by vascular compression of the TNR (12). Firstline treatment is the drug CBZ (13); unfortunately CBZ has several unpleasant side effects as well as a tendency of tachyphylaxis (6,11). Other more invasive treatment options include percutaneous glycerol gangliolysis which involves selective lesioning of the TNR using glycerol, and microvascular decompression (MVD) involving displacement of the offending vessel through a craniectomic approch (10,12,14). Materials and methods Horse cadaver heads Cadaver heads were dissected to reveal the course of the trigeminal nerve, from the brain stem and to the exit through the foramen lacerum. Radiology and Computed Tomography (CT) were performed on a horse head to evaluate their value as a tool for visualizing the TNR and the area around it. A horse cadaver head and horse skull were used to investigate if percutaneous gangliolysis is a possible treatment option in horses. Headshaking horses 4 horses with HS were included in the study and 2 of them were euthanized for post mortem (PM) examination. All horses were used for dressage or general purpose and between 5-11 years of age. All horses were examined clinically including a thorough examination of the head. Radiology of the head and endoscopy of the guttural pouch were performed in 3 of 4 horses. The clinical examination of the head is listed in table 2. Table 2: Clinical examination of the head Symmetry right versus left Ophthalmic examination Palpation of the infraorbital nerve at its exit via the infraorbital foramen (Fig. 2a) Palpation of the proximal part of hyoid bone just below the bulla and caudal to the mandibular ramus (Fig. 2b) Nasal septum reflex Palpation of the gums between I3 and P2 in the lower jaw The 2 horses for PM examination were euthanized, unfortunately by captive bolt, exsanguinated and the heads were fixed in 3% formaldehyde and injected with latex through the common carotid artery. CT and radioloy were obtained from the heads and the TNR were collected bilaterally. The nerve root was cut in three parts: A proximal, middle and distal part, in relation to the brainstem. Sections of 5 μ in thickness were cut from each part and stained in haematoxylin and eosin (H&E) and Luxol Fast Blue (LFB). Results Horse cadaver heads The TNR was extremely challenging to dissect because of the anatomy of the equine skull. The area consists of very dense bone, particularly the pars petrosa of the temporal bone and also, the TNR lies embedded in dense fibrous tissue in the foramen lacerum. The blood vessels near the TNR could not be properly visualized. Radiology was not useful a b Fig. 2: Pictures showing palpation of the infraorbital nerve (a) and the proximal part of the hyoid bone (b) (Pictures by H.F. Sahlertz). dyrlæge magasinet 4 17

Table 3: Results of the clinical examination of the headshaking horses. L=Left side; R=Right side; Grade 0=normal reaction; Grade 1=reaction; Grade 2=strong reaction; Grade 3=Violent reaction Case A Case B Case C Case D Symmetry Yes Yes Yes Yes Eyes Normal Normal Normal Normal Guttural pouch Normal Normal - Normal Radiology Normal Normal - Normal Palpation infraorbital L 1 R 0 Palpation hyoid bone L 2 R 0 Nasal septum reflex L 1 R 0 Palpation gums L 1 R 0 L 3 R 0 L 1 R 0 L 2 R 0 L 3 R 0 L 0 R 2 L 0 R 1 L 0 R 2 L 0 R 2 L 1 R 0 L 2 R 0 L 1 R 0 L 1 R 0 Fig. 3: CT image of case A showing signs of a condensation of the ear canal in the left side (Image kindly provided by Eiliv Svalastoga). in depicting the area of interest, but CT had some potential in showing the foramen lacerum and the TNR. It was possible to reach the foramen lacerum with a needle using a percutaneous approach. Headshaking horses The results of the clinical examination are seen in table 3. CT showed a condensed area in the left ear canal of case A, as can be seen in fig. 3. During the collection of the TNR, the brainstem of case A was damaged and histology could not be done. The histological examination of case B revealed a perivasculitis characterized by eosinophils and neutrophils in close proximity to the nerve fibers of the left TNR (Fig. 4). Throughout all sections of the left TNR of case B, a high number of eosinophils were present. The LFB stains did not reveal any apparent signs of demyelination. Discussion Several features of headshaking are comparable to those of TgN in man (table 4). Radiology was not of value in depicting the area near the TNR, but should be used to exclude other causes of HS. In future studies, MRI would be a better option because of better soft tissue details. The clinical signs seen when palpating the infraorbital nerve and the proximal part of the hyoid bone (which is closely related to the guttural pouch and the mandibular nerve) indicate a hypersensitive state of the trigeminal nerve. The signs also indicate that more than one division is affected, hence the trigeminal nerve appears to be affected close to the TNR. a Fig. 4: Histological pictures showing a perivasculitis close to the nerve fibers in the left TNR of case B. a) Nerve fibers are seen to the left and the perivasculitis is seen in the box. x50 H&E stain. b) Magnification of the perivasculitis, eosinophils and neutrophils are seen infiltrated around the blood vessel. X 400 H&E stain. (Pictures by H.F. Sahlertz and V. Dantzer) b Table 4: Comparative features between TgN and HS Unilateral pain one or more divisions of the trigeminal nerve involved Normally innocuous stimuli trigger clinical signs Progressing clinical signs CBZ resolves signs

The condensation seen in CT of case A could be a sign of otitis which is known to cause HS (4). The eosinophils seen in case B could be a sign of irritation/allergi, parasites or perhaps herpes virus. Equine protozoal myeloencehalitis are known to cause signs of HS and eosinophils are capable of neuroimmune modulation (15, 16). Conclusion The area around the TNR is anatomically very challenging to investigate The fact that several features of TgN and HS are similar, together with the results of the clinical examination strongly suggests a similar or identical pathogenesis The exact aethiopathogenesis can not be established in this study Percutaneous glycerol gangliolysis seems a realistic treatment option for HS References 1) Lawrence, J. (1809) The History and Delineation of the Horse in all his Varieties. 2) Lane, J.G. and Mair, T.S. (1987) Eq Vet J. 19 (4), 331-336. 3) Gerring, E.L. and Thomsett, L.R. (1980) Vet Rec. 106, 490. 4) Blythe, L.L. et al. (1990) Proc Am Ass Eq Pract. 36, 517-528. 5) Newton, S.A. et al. (2000) Eq Vet J. 32 (3), 208-216. 6) Prasad, S. and Galetta, S. (2009) The Neurologist. 15 (2), 87-94. 7) Sisson, S. (1953) The Anatomy of the Domestic Animals. 4th edition, W.B. Saunders. 8) Mills, D.S. et al. (2002) Vet Rec. 150, 236-240. 9) Mills, D.S. and Taylor, K. (2003) Vet Rec. 152, 41-44. 10) Dedhia, J.D. et al. (2009) J Anaes Clin Pharm. 25 (1), 3-8. 11) Cheshire, W.P. (2007) Curr Pain Headache Rep. 11, 69-74. 12) Barker, F.G. II. et al. (1996) New Eng J Med. 334 (17), 1077-1083. 13) Jorns, T.P. and Zakrzewska, J.M. (2007) Brit J Neurosurgery. 21 (3), 253-261. 14) Nurmikko, T.J. and Eldridge, P.R. (2001) Brit J Anaes. 87 (1), 117-132. 15) More, L.A. et al. (1997) Vet Rec. 141 (11), 264-267. 16) Raap, U. and Wardlaw, A.J. (2008) Exp Derm. 17, 731-738. Pelle, snu som han er, har valgt sin helt egen skræddersyede forsikring. Som specialister inden for dyreforsikringer ved vi, at din bedste ven ikke er som alle andre katte. Du kan læse mere på www.agria.dk og tegne en forsikringsløsning, der er skræddersyet til netop din kat. Vores kunder går på fire ben Ring på telefon 70 10 10 65 eller gå ind på www.agria.dk. dyrlæge magasinet 4 19

SYGEFORSIKRING Alm. Brand Codan Dyrekassen Danmark/NORD Lovpligtig ansvarsforsikring kr. 423 Fra kr. 400 kr. 416 *dækker udstilling og træning Udvidet ansvar kr. 654 Fra kr. 100 kr. 600 Sygeforsikring, inkl. lovpligtig ansvar kr. 1.547 Fra kr. 1.400 kr. 1.418 Selvrisiko Dækker 80 %, derefter kr. 300 i selvrisiko kr. 700 Dækker 80 %, derefter kr. 608 i selvrisiko Krav Gyldig vacc. + ID mærkning Gyldig vacc. + ID mærkning Gyldig vacc. + ID mærkning Medicin givet direkte på klinikken Ja Ja Ja Udleveret medicin Nej Nej Nej Dækning af laboratorieudgifter Intet max beløb Max. Kr. 1.850 Indtil diagnose dækkes alt. Max. årlig erstatning kr. 22.329 kr. 13.930 kr. 25.303 Max. og min. alder ved nytegning Min. Vacc. + ID. Max. 5 år (over 2 år skal der foreligge en sundhedsattest) Min. 3 mdr. Max. 4 år Min. 8 uger Max. 6 år Efter 4 år (attest) Alder ved ophør Livsvarig 10 år Livsvarig Rabat Ved mere end 3 hunde. Afhænger af hvilke typer forsikring man har i forvejen 10 %, hvis medlem af DKK. Telefon nr. 35 47 74 84 33 55 55 55 63 57 11 11